Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

R.E.M. siger farvel efter 30 år

Publiceret: 21:19, 21. september 2011 | Opdateret: 21:46, 21. september 2011
Vores inderligste tak til alle for at lytte til os, skriver R.E.M. i en afskedshilsen på bandets hjemmeside.

Et af rockmusikkens største navne, R.E.M., har besluttet at opløse sig selv.

Det oplyser medlemmerne selv i en erklæring på bandets hjemmeside, som de stiler til “vores fans og venner”.

- Som R.E.M. og som mangeårige venner og medsammensvorne har vi besluttet at stoppe som gruppe … Til alle, der nogen sinde er blevet rørt af vores musik, vores inderligste tak for at lytte til os, hedder det i erklæringen.

Gruppen blev dannet i 1980 af sangeren og forgrundsfiguren Michael Stipe samt Bill Berry, Peter Buck og Mike Mills.

I 1997 besluttede trommeslageren Bill Berry efter en livstruende hjerneblødning at forlade bandet, der siden fortsatte som trio og uden fast trommeslager.

R.E.M. udsendte tidligere i år sit 15. album, “Collapse into Now”, der altså også skulle blive det sidste.

Det store gennembrud kom i 1991 med “Out of Time”, der solgte over 10 millioner eksemplarer og bl.a. rummede “Losing my Religion”, vel nok gruppens mest kendte nummer overhovedet.

R.E.M. har flere gange gæstet Danmark, hvor bandet i 1995 og -99 var ét af hovednavnene på Roskilde Festival.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Fornøjelsen har været på vores side.

Og det er svært at forestille sig, at vi har hørt det sidste til Mike Stipe.

Godt vi har CD’erne.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Og LP’erne.