Mandag aften dukkede der en skriftlig skideballe op i SF-profilen Kamal Qureshis mailboks.
Budskabet var høfligt, men utvetydigt: Kritikken af partiet i pressen bør stoppe, og soloudmeldingerne skal fremover cleares med baglandet. Det skriver Dagbladet Information.
- Hvis det ikke sker, har vi rigtig svært ved at se, at vi fremadrettet ville kunne opstille dig som kandidat til hverv i og uden for partiet, stod der i mailen, som Information er i besiddelse af.
Mailen var underskrevet med en venlig hilsen fra den samlede bestyrelse i SF Nørrebro, hvor Kamal Qureshi er medlem.
Ledelsen mener, at hans kritik i medierne og på Facebook har nået en grænse, hvor det er blevet skadeligt for partiet.
- Vi forsøger fra bestyrelsens side at forklare Kamal, at vi mener, det her er meget alvorligt, og at hvis han fortsætter den stil, han har lagt for dagen, bliver det ikke med vores gode vilje, at han fortsætter som kandidat for SF Nørrebro, uddyber formand for lokalafdelingen Jesper Lyders til Information.
Lyders mener, at Qureshis kritik skaber et misvisende billede af situationen i SF.
- De signaler, han sender, tegner et billede af splittelse i partiet, og det billede kan vi ikke rigtig genkende. Kamal bliver gjort til talsperson for et tavst flertal, og det er ærgerligt, siger han.
Det er langtfra første gang, at Kamal Qureshi har været kritisk over for partiets ledelse og linje.
Men en historie, som søndag blev bragt i Nordjyske Stiftstidende, og som af Ritzaus Bureau blev spredt til netaviser landet over, fik bestyrelsen til at reagere.
I artiklen er Kamal Qureshi citeret for at kritisere partiets strategi og udnævnelsen af SF’s næstformand, Thor Möger Pedersen til ny skatteminister.
Kamal Qureshi ønsker ikke at gå ind i striden over for Information.
- Den eneste kommentar jeg har til sagen er, at jeg har modtaget en mail fra Jesper Lyders, og den vil jeg diskutere med ham. Jeg synes ikke, at kommunikationen mellem ham og mig skal foregå i offentligheden, siger han.
/ritzau/
Kommentarer
Det kan da ikke være rigtigt at partiets venstrefløj skal have mundkurv på af ledelsen.
Det er paradoksalt at partiets højredrejning førte til at flere markante kritikere af den højredrejning røg ud. Hvad vil SF gøre for at trække os SFere som stemte enhedslisten for første gang, tilbage? Hvis svaret er at lukke munden på de kritiske SF ere så er det næppe vejen frem.
Det er en myte, at Villy Søvndal har drejet SF til højre.
Den myte blev konstrueret, da Søvndal kritiserede Hizb Ut-Tahrir, bla. fordi Hizb Ut-Tahrirs talsmand var blevet dømt efter racismeparagraffen, fordi talsmanden havde opfordret til mord på jøder med et citat fra koranen.
Men Villy Søvndal brugte stort set det samme ordvalg, da han kritiserede Hizb Ut-Tahrir, som Holger K. Nielsen anvendte, da han kritiserede Hizb Ut-Tahrir kort tid efter attentaterne den 11/9 2001.
Dengang bakkede alle i SF Holger K. Nielsen op.
Ti unge SF’ere præsterede for nogle år siden, at skrive en kronik i Politiken, hvor de sammenlignede det ultrahøjreradikale parti Hizb Ut-Tahrir med 70’ernes danske venstrefløj:
De ti unge SF’ere foreslog endda et samarbejde med Hizb Ut-Tahrir…
Et par dage efter, at Politiken havde publiceret de ti unge SF’eres bizarre kronik, skrev Gert Petersen en replik i Politiken, hvor han konstaterede, at de ti unge SF’ere “ikke kunne tage mere fejl”, når de sammenlignede 70’ernes antiautoritære venstrefløj med et ultrareaktionært, højreradikalt parti, som Hizb Ut-Tahrir.
Det er med andre ord et faktum, at det ikke er Søvndal, der forsøger at trække SF til højre, men en del af hans mest rabiate kritikere.
Det er underligt at Querishi ikke har meldt sig til
den store skare af kritikere i partiets eget forum.
I stedet vælger han den samme vej som den frustrede forkvinde for folketingsgruppen,der i egne
øjne begik den brøler det var,at udbasunere sin
skuffelse over fravalget af hende som minister på
Facebook.Det er rigtig guf for den borlige presse.
Men han har jo en fortid i RV-ungdom,der som bekendt har en lunken tilgang til musketereder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu har Bestyrelsen i SF Nørre bro, jo også altid været fornuftige mennesker. I modsætning til mange af de tågehorn der er i folketings gruppen inklusive Kamal Qureshi.
// Jesper