Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Misrata

Gaddafi fik en kugle gennem hjernen

Publiceret: 14:29, 23. oktober 2011
Nattens obduktion af Muammar Gaddafi slår fast, at den afsatte diktator blev dræbt af et skud i hovedet.

Obduktionen af Libyens afsatte leder Muammar Gaddafis lig viser, at han var blevet skudt i hovedet og i mellemgulvet. Det oplyser lægelige kilder søndag til nyhedsbureauet Reuters.

- Der er flere skader. Der er en kugle i mellemgulvet og en i hjernen, siger kilden.

Obduktionen af Gaddafi fandt sted natten til søndag i et lighus i byen Misrata, godt 200 kilometer øst for landets hovedstad, Tripoli.

Lokale myndigheder oplyser, at liget af Gaddafi nu bliver bragt tilbage til et frysehus i Misrata, så befolkningen igen kan få mulighed for at se det.

Libyens overgangsråd, TNC, vil overdrage liget af Gaddafi til hans udvidede familie efter konsultationer med den om, hvor den tidligere leder skal begraves. Det sagde en ledende TNC-rådgiver søndag.

Muammar Gaddafi blev dræbt torsdag i sin hjemby, Sirte.

Mens TNC siger, at Gaddafi omkom under en skudveksling, hævder andre, at den afsatte libyske leder blev likvideret under den lynchstemning, der opstod i kølvandet på hans tilfangetagelse.

Lederen af Libyens overgangsråd, Mustafa Abdel Jalil, sagde lørdag, at der er indledt en undersøgelserne af omstændighederne bag Gaddafis død.

Det sker, efter at flere udenlandske regeringer og menneskeretsgrupper har stillet spørgsmål til begivenhedsforløbet omkring tilfangetagelsen af Gaddafi.

Hvornår og hvor Gaddafi bliver begravet, er endnu uklart.

Libyens nye ledere ønsker, at han begraves et hemmeligt sted for at undgå, at hans grav skal blive et nyt valfartssted.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Vestens lakajer - Saddam Hussein, Osama Bin Laden og nu Gadaffi bliver altid likvideret før de kan afhøres.

Det må være nogen grumme ting de kan fortælle om deres arbejdsgivere.

Denne kommentar er anbefalet af:

Og den danske regering er medskyldig i disse likvideringer.

Oven i købet med glæde. Puha.

Denne kommentar er anbefalet af:

Hvorfor denne interesse for om manden blev skudt det ene eller andet sted?

Hvis han var blevet ramt af den amerikanske drone, som vist var med i angrebet, havde alt vel været i sin bedste Orwellske orden!?

Den herskende klasses foragt for manuelt arbejde skinner igennem! ;-)

Hvorfor skulle graven iøvrigt blive et valfartssted, hvis Daffy virkeligt kun havde nogle få slyngler og lejesoldater som støtte?

Ivan Gullev Abonnent siger:

Det nye Libyske samfund vil finde 100-vis af massegrave ude i sandet med folk skudt gennem hjernen.

Gorm Petersen:

Sadam fik da en retsag, og benyttede den også som forventet politisk, dog ikke i den grad mange nok havde frygtet/håbet. At det så lige netop var det ene punkt de valgte at stille ham til regnskab for, kan måske undere, muligvis var man bange for at bringe gasningen af Kurderne ind i billedet, da der kunne blive kedelige spørgsmål om hvor udstyret kom fra.

Paul Smith siger:

Mussolini blev dræbt af italienske partisaner efter 23 år ved magten. Bagefter blev liget klynget op ved fødderne i en lygtepæl ved siden af elskerindens.

Ghadaffi blev dræbt efter 42 år som diktator, og han slap i det mindste for at blive hængt op som fuglefoder.

Begge diktatorer led formentlig af narcissistisk personlighedsforstyrrelse jvf. deres åndssvage gøgler-uniformer, som syntes af være indkøbt på et tysk provinsteater med operetter som speciale.

På Marx’ tid fandtes diagnosen “narcissistisk personlighedsforstyrrelse” ikke.
Derfor ser en (lille?) del af venstrefløjen ikke en narcissistisk narrehat, når han viser sig på TV i en spraglet idiot-uniform. Men narcissister med magt er livsfarlige - det ved alle, som har haft en sådan som chef.

Ikke overraskende, desværre.

Mon nogen kan provokere FN/NATO nok med mistillid til at få en uvildig undersøgelse af forløbet med Libyen? Og hvem skulle denne uvildige part så være?

Steen Sohn Abonnent siger:

Læs også den fremragende leder i dag i den norske venstrefløjsavis Klassekampen - “Lynsjeporno.”

http://www.klassekampen.no/59436/article/item/null…