Ingen førtidspension til unge under 35 år

Godt det ikke var VKO der kom med den slags indgreb.

Tough on crime! Det kan til tider være svært at skelne Mette Frederiksen fra forgængerne. Hvorfra kommer denne trang til at føre deres politik videre? Folk har for hulen da stemt efter et alternativ.

Jeg mindes en gammel tegning med en kørestolsbruger, hvor sagsbehandleren siger, ‘jeg ser du stadig kan bevæge din stol ved brug af tredje finger på venstre hånd, så vi skal nok finde et fuldtidsjob til dig.’

Det er vel for tidligt at udtale sig om resultaterne, men den indledende retorik er den samme.

Tegner ikke godt.

Det kneb aldeles med den ærlige socialdemokratiske vilje til at kæmpe for en socialdemokratisk valgsejr ved de 2 forrige valg.
Men 2011 skulle det være - minister stillingerne og ikke mindst ministerpensionerne skulle sikres.

Måske skulle der laves et tillæg til næste valg- stemmeseddel hvor man som vælger og borger i Danmark kunne stemme på hvilke politikere der fortjener at få en ministerpension.
En sådan vælgerbestemt ministerpension kunne tvinge ministre til at glæde befolkningen i deres gerning frem for at ensidigt glæde arbejdsgiver- interesser på bekostning af de syge og svage og komplet uegnede til arbejde.

Ethvert samfund vil til enhver tid have en procentdel der ganske enkelt ikke formår at arbejde.

Det må også socialdemokraterne og de radikale acceptere omend at livet i de nye minister-kontorer næppe er begunstigende for realitetssansen.

Gert Romme:

Jeg kan godt se argumentet i at en 20 årig ikke bare skal sættes på varig forsørgelse fordi det er bekvemt for systemet.
Men det er nu også kun en gammel skrøne som opstod dengang i 80´erne da en masse Bistandsklienter blev sat på pension for at Kommunerne kunne skubbe udgifterne over på staten, fordi Staten betalte Pensioner og Kommunerne Kontanthjælpen.
Det har siden Kommunereformen været så sindsyg svært at få tilkendt pension, at det umuligt kan passe at nogen som helst får pension i dag, uden at de faktisk, er virkeligt ud af stand til at udeføre et arbejde, så at sætte en aldersgrænse på Invaliditet er jo helt absurd.
Også ud fra at man kan fødes invalid og man kan blive invalid som 80 årig.

Og selvom at man skulle påstå at unge der er så svært invalide at de ikke kan arbejde selvfølgelig vil kunne opnå Pension(eller hvad de nu vil kalde det) så er det helt sikkert at trængte kommuner vil misbruge reglerne udelukkkende for at spare penge.

Grunden til at så mange unge med psykiatriske diagnoser har fået tilkendt pension, er jo ganske enkelt den at det Psykriatiske sundhedssytem totalt har spillet fallit og opgivet behandling, og i stedet har givet dem en pose piller og sendt dem over i det Sociale system, som selvfølgelig må give fortabt og tilkende de unge en pension.

Unge som med en ordentlig behandlig kunne have fået sig en fornuftig tilværelse, er på den måde blevet groft svigtet af systemet.

På gader, stræder og i fængsler har vi alvorligt syge der går rundt for lud og koldt vand med en pensionscheck.

Mette Frederiksen angriber helt tydelig problemet fra den forkerte ende.
Hun sætter (helt absurd) aldergrænse på pension, i stedet for at forbedre systemet og behandlingen således at vi undgår at folk bliver så syge at de nærmest bliver uhelbredelige.

Flot signalpolitik som sædvanlig.

Hvad med dem som ikke kan arbejde eller tage en uddannelse? Skal de så fratages deres fattighjælp? Det har journalisten fra Ritzau glemt at spørge ministeren fra den højere middelklasse om.

Peter Hansen:

Som du argumentere der kan jeg selvfølgelig ikke være uenig med dig.

Men det er sikkert som amen i kirken, at det er ikke det der vil ske.

Kommunerne vil tolke helt rigidt til benet og konsekvent nægte enhver under 35 år, uanset tilstand, muligheden for at få tilkendt pension.

Hvordan vil en kommune mon vurdere om en Udviklingshæmmet er berretiget til pension eller ej, hvis den udviklingshæmmede kan være på et beskyttet værksted 4-8 timer om ugen.

I nogen Kommuner tolker man allerede reglerne så rigidt at handikappede skal betale et gebyr på 800 kr. hvis ikke de selv er i stand til at lave deres mad.

Så hvis du Peter Hansen, tror at kommuner fremover vil tolke reglerne ud fra den mest humane kontekst så værsgod, den hopper jeg ikke på.

Man er ung til man er 35år, men man kan kun komme i ordinær udd. til man er 30år.. hvad så med dem der er 30-35 år?
Nej systemet skal på ingen måde kunne parkere folk på en ydelse, uanset hvilken, får man tilkendt en pension eller lign så må der også følge pligter med, og hvem har sagt det hedder arbejde = tjene penge?
Kunne være træning så lidelserne holdes nede, frivilligt arbejde eller meget andet.

Kravene må så være at de uddanelser som man tilbyder folk er ALLE udd. i DK ikke noget med at skabe en række proforma udd. som kan dække lovkravet men intet koster og intet kan bruges til.

PS: F..k Socialdemokraterne, de er ikke en Pind bedre en Venstre og Konservative.

Jeg synes, at det er et helt rigtigt udgangspunkt at sige, at antallet af borgere i den arbejdsduelige alder, som er langtidsparkeret på sociale ydelser eller førtidspension, SKAL nedbringes. Både af hensyn til samfundsøkonomien man da så sandelig også af hensyn til, at de sociale svage ikke skal udstødes fra fællesskabet og sidde alene i en lejlighed og gå til.

Det er for mig tydeligt at se, at hovedparten af skribenterne i denne tråd ikke er socialdemokrater men venstreorientere, der stort set helt har mistet enhver jordforbindelse og lever i en drømmeverden.

Så tak til Mette Frederiksen for en rigtig god og konstruktiv udmelding, der burde kunne skabes bred folkelig og politisk opbakning til.

Og måske også et af de første brede forlig? For jeg kan ikke se nogen grund til, at VKOI ikke også skulle kunne stemme for fornuftige initiativer på dette område.

Så mit gæt er, at det bliver vedtaget af hele Folketinget minus Enhedslisten, hvis tilhængerne så kan blive liggende i hængekøjen her på Information og brokke sig.

“Grib jer selv lidt i nakken og udvis stolthed over vores aktive arbejdsmarkeds -og beskæftigelsespolitik“, kan man høre bjældeklangen fra Beskæftigelsesministerens plads, hvis man lytter nøjere efter. Sætter man høreapparatets volumen op, kan man også høre ekkoet fra tidligere Beskæftigelsesministre Inger Støjberg og Claus Hjort Frederiksens blide rungen fløjte de samme toner an. Fløjten er dog ikke en Roger Whittaker værdig.

Mette Frederiksen, kvinden som med udsigten til en ministerpost under valgkampen højtideligt lovede, at stemte man på S-SF ville vi se et arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesskib hvor alle veje førte til solidaritetens betryggende havn. I stedet, ser det desværre ud som om, at Mette Frederiksen, præcis som hendes to forgængere, på magisk vis, som med et trylleslag har ladet sig fortrylle af ordlyden i Grundlovens § 75, stk. 2.

Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Kære Mette Frederiksen, den arbejdsløse, hvad enten vedkommende er på førtidspension, kontanthjælp eller på dagpenge udsættes gennem tvang for en alvorlig helbredstrussel - en trussel som i sidste ende kan ende i invalidering. Stress kan eksempelvis føre til en hjerneblødning, jf. Berit Kjærluff, angst samt kronisk søvnløshed kan være invaliderende.

Det er solidariteten samt fortolkningen af underkastelsesgraden i Grundlovens § 75, stk. 2 som er grundstenen, for velfærdssamfundets hus - på mange områder er huset dog i dag mere et fallitbo end en hjælpende varmestue.

Hvad der er på dagens menu er forskelligt. Den største udfordring for arbejdstageren er, at afbalancere arbejdsliv og hjemmeliv. Den største udfordring for den ledige er at afbalancere hjemmeliv og hjemmeliv.

Krisen på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet skyldes i høj grad lovgivernes manglende sociale kapital samt ensidige fokus på tvang. Derfor er der brug for at søsætte et nyt arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesskib nu, for der er ingen grund til, at frygte, at folk som automatiserede droner accepterer hjemmeliv kombineret med mere hjemmeliv, der skal nok være nogle, tror dog kvartilen rent statistisk er meget, meget, meget lav. Hvor har jeg dette fra: I 2003 var professor Jørgen Goul Andersen med til, at fremlægge en arbejdsmarkedsundersøgelse, der fortæller, at øgede økonomiske incitamenter har en meget begrænset effekt på ledigheden i Danmark.

“Folk vil pokkers gerne arbejde, så det er ikke incitamentet til at arbejde, det skorter på,” sagde Jørgen Goul Andersen.

En Konsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) udtalte i samme dur: I Danmark har vi udviklet et samfund, hvor arbejdsintensiteten er så enormt stærk, at folk får det dårligt når de går ledige, fordi de mister en del af deres identitetsgrundlag - og det er i sig selv et langt, langt stærkere incitament til at arbejde end økonomiske sanktioner.

Claus Hjort Frederiksen som var Beskæftigelsesminister valgte “desværre” at overhøre dette faktum tilbage i 2003, i går var det Støjtelefonen der stod med ansvaret, og i dag er det Mette, synet er dog det samme. Ligesom sin forgængere lader det til, at hun desværre ikke forstår, at paragraf-tyranniet gennem tvang kvæler det gode humør samt gennem unødig er en omkostning af milliardmæssige dimensioner. Hvorfor står det så galt til, det gør det fordi, de alle tre, er nogle halvblinde killinger, og problemet opstår ved, at selvom de ikke har opdaget, at der er udsalg i Synoptik, har de ni liv så længe de sidder som ministre.

Pædagogikkens historie er som altid præget af en kamp mellem to forskellige opfattelser af menneskets inderste natur. Det ene standpunkt baseres på en opfattelse af, at vi mennesker er dovne, modløse og ofre for vores egne drifter - derfor er hård disciplin den eneste måde, hvorpå vi kan opnå kundskab. På den anden side findes ideen om, at mennesket har sin egen indre udviklingskraft. Det eneste, vi behøver for at lære, er opmuntring. Som tingene er nu, vælger politikerne desværre, den første opfattelse, nemlig at, mennesket er dovent, modløst og et offer for egne drifter - derfor er den eneste måde de kan fås i arbejde på gennem hård disciplin og tvang. Hele denne idé med at være samvittighed for hinanden må ophøre på ministerplan, den er uanstændig og selvretfærdig.

Hvorfor en i hoved “h…….” ikke lave et intelligent førtidspensionsskisma - hvorfor ikke kombinere underkastelse med intelligente tiltag, der tager højde for og i al den forskning som siger at, tvang og selvmedinicering kan gøre den raske mere syg end mere rask. Når alt kommer til alt, hører tvang et skrækregime til, ikke et velfærdssamfund, og er førtidspension først givet, kan man eksempelvis fra politisk side, kræve diagnosen efterprøvet hver tredje år frem til det fyldte fyrrende år.

Skulle ovenstående være en lang overskrift, ville den formentlig være, mere intelligente løsninger og social kapital savnes, for det er ikke tvangen og økonomiske incitamenter som får folk i arbejde, måske tværtimod, det er roen og ikke den unødige forventning i sig selv, der i den sidste ende er den bedste medicin.

Når det så er sagt, er førtidspensionister ikke uduelige, uddannelse af dem kan være behjælpelig i forbindelse med en overgang til frivillig hjælp i eksempelvis røde kors eller den lokale fodboldklub m.fl.. Problemet er dog, at skal dette være en ret og pligt, bør man hvis man var Mette Frederiksen i samme dur nævne at, ved at uddannelse bliver en ret og pligt, er det naturligvis nødvendigt, at vi kikker på nødvendigheden af en hævelse af grænsen for beløbet for hvilket man kan tage en uddannelse, bliver dette ikke gjort, er retten og pligten ikke andet end endnu en håbløs indre og flyvende fugl. Sker dette ikke, er der intet, at takke Mette Frederiksen for, for så vil der tale om uhensigtsmæssig tvang på et begrænset grundlag, som følge af det lave udbud som uddannelsesmæssigt kan vælges som følge af den nuværende beløbsgrænse.

-“Det er for mig tydeligt at se, at hovedparten af skribenterne i denne tråd ikke er socialdemokrater men venstreorienterede”.

Overse endelig ikke de mange nu unummererede
“Freedom Fighters” (hvilket misvisende udtryk) fra Liberal Alliance der griber denne lejlighed til at skamrose Mette Frederiksen for hendes asociale tænkning.

Jens Overgaard Bjerre, kravet må være, at uddannelse og arbejde indrettes, så folk kan bestride dem - især bestride dem uden at blive syge.

Der er noget vist sympatisk i at man - som udgangspunkt - ikke vil opgive unge mennesker og sende dem på førtidspension, så den kredit skal Mette Frederiksen have.

Som udgangspunkt - for der findes tilfælde hvor det er åbenbart at førtidspension er en løsning man må ty til.

Når så unge mennesker som udgangspunkt ikke kan komme på førtidspension hvad skal der så sættes i stedet - dette spørgsmål om alternativerne er det virkelig interessante.

Hvorfor i øvrigt have en firkantet aldersgrænse - det må vel være de nærmere omstændigheder og muligheder, fremfor alder, der må være afgørende for hvad man skal gøre ?

Jeg tror at Mette Frederiksen har et godt hjerte og vil det godt ;o)

Vi skal allesammen udfordre hende og give vort bidrag til gode og brugbare løsninger ;o)

http://politiken.dk/indland/ECE1431950/s-togskontr…

Jeg håber at denne unge mand får pension og behandling, og i fremtiden slipper for flere Fascistoide Togkontrolløre.
Hvis han da nogensinde mere, tør sætte sig i et tog.

“At hun måske faktisk mener det, hun siger, overvejer folk ikke engang” (Lars Hansen)

Så Mette Frederiksen skulle have talt af et godt hjerte, men bare ikke helt overvejet konsekvenserne? Jeg tror det næppe…

Jeg opfatter på ingen måde Mette Frederiksen som hverken dum eller naiv, så selvfølgelig har hun været klar over den utryghed, som denne udmelding vil skabe bl.a. hos de unge, som har en så gennemgribende udviklingsforstyrrelse, at hverken uddannelse eller arbejde reelt er en mulighed - og hos disse unges familier.

Der findes altså unge, der på grund af deres handicap har måttet kapitulere overfor uddannelsessystemet allerede på folkeskoleniveau, og for hvem jobprøvning allerede har vist, at selv et flexjob med minimalt timetal ikke vil kunne fungere.

Hvis der var tale om en reel omsorg - og ikke kun økonomiske bagtanker - ville Mette Frederiksen have forholdt sig til disse unge og have ment noget om hvordan disse skal overleve, også i en kortfattet, pressevenligt bombastisk udmelding som denne.

Nej, Lars Christensen, det ville hun ikke - den slags fremgår af de regler for lovens administrering. Vi har haft love, der i ekstrem detaljering påførte administration og borger firkantede regler, udtænkt i hovedet på VKO. Sådan har vi aldrig ellers haft lovgivning i Danmark, hvor man tværtimod skaber rammer for den bedste løsning i konkrete tilfælde. Det ændrer ikke på, at de få tusind, dit eksempel handler om, vil få en bedre behandling end i dag.
Det skal imidlertid med i ligningen, at det politiske argument bygger på, at vi ikke kan vide, om man i fremtiden vil kunne kurere nogle af de tilstande, der i dag knockouter folk.

Lars Christensen, der er aldeles ikke tale om et søgt argument, da det er det faktiske argument. Hvis vi tager et grelt eksempel - så var HIV/AIDS for indtil ti år siden en dødelig sygdom, men medicinske fremskridt har givet folk et i mange tilfælde tæt på symptomfrit liv, og mange er i dag i stand til at passe et normalt arbejdsliv. Sådan går det med mange sygdomme, og det er jo ikke her, kontroversen findes.
Den vedrører i langt højere grad dem, der af sociale årsager får en pension, fordi vi her taler om politiserede forhold, der ganske rigtigt er usikre og vil være det, sålænge vi bare taler om ‘arbejde’ uden at kvalificere det yderligere. Sålænge noget arbejde har karakter af tvang og ubehag, mens andet er lystfyldt og behovstilfredsstillende i sig selv, vil vi have balladen. Uddannelse er den indlysende vej væk fra social eksklusion for mange af dem, der ellers i deres liv underlægges tvang.

Jo, Peter Hansen, efter min bedste overbevisning er der i høj grad tale om søgte argumenter, men lad nu det ligge. Meget mere interessant ville det være, hvis du forholdt dig til mit spørgsmål om hvorfor vi så overhovedet skal have førtidspension? Når vi finder mirakelkuren for autisme, er det så kun de unge, der skal kureres?

Gert Romme: med al respekt for dine argumenter om, at førtidspensionister bliver parkeret og “alle har brug for social samvær” …så er der altså en del, der rent faktisk har brug for:
Nul krav
Ro
Hvile
og har Absolut ingen behov for Socialt Samvær.
Lad nu være med at sætte alle i samme “normalbås”

Jeg bryder mig ikke om, at man bruger svært handicappede mennesker, der har brug al mulig omsorg, som murbrækker for folk, der i misforstået godhed i realiteten isoleres socialt. I mange år har man ladet dem gå for lud og koldt vand eller benyttet sig af dem som frivillig arbejdskraft, hvilket imidlertid synes at givet dem et selvbillede af, at deres indsats nærmere er for deres egen skyld end for den opgave, de løfter. Det, synes jeg, er noget svineri.

Mette Hansen, mens jeg også mener, at dyrkelsen af ‘krav’ og ‘pligter’ i det hele taget har nået et usundt punkt af dyrkelse - åbenbart tager man en fortidig nødvendighed som en eller anden form for universalmedicin - så er jeg ikke i tvivl om, at alle har benov for omgang med andre mennesker. Jeg har nemlig iagttaget nogle særdeles bedrøvelige resultater af isolation og manglende anerkendelse.