Olso
Breivik: Terrorist men ikke kriminel
Forsvareren for den norske massemorder overvejer en strategi, der kan give Breivik en mindre straf.
Den norske massemorder, Anders Behring Breivik, overvejer at erklære sig skyldig i terror, men han vil benægte, at det var en kriminel handing, da han myrdede 77 mennesker.
Det er konturerne i den strategi, som forsvareren vil bruge ved retssagen, når den starter til foråret.
Forsvarsadvokaten Geir Lippestad lettede lidt på låget, da han tidligere fredag sammen med sine medarbejdere besøgte Breiviks gård.
Her gav han pressen en orientering om, hvordan forsvarets linje vil være i den største straffesag i Norge nogensinde. Breivik er sigtet for at myrde 77 mennesker i Oslo og på Utøya i juli.
Breivik vil tage ansvar for de handlinger, han har begået, men han vil ikke erklære sig skyldig i en kriminel handling. Han mener, at han befinder sig midt i en krig for at bekæmpe og stoppe islamiseringen af Europa.
Lippestad afslørede også, at forsvaret arbejder ud fra to hovedspor for at lægge sig fast på, hvordan man skal forsvare ham under retssagen.
Den ene er “radikaleringsfaktorerne”, som skal fastslå, hvordan Breivik endte med at begå ekstreme handlinger, fordi der ikke var andre muligheder for ham at ytre sig i en åben politisk sammenhæng.
Det andet spor er, hvad der konkret gjorde det muligt for ham at udføre sin forbrydelse.
Forsvareren mener, at dårligt beredskab ved regeringskvarteret i Oslo og på Utøya er faktorer, som kunne give den 32-årige Breivik en lavere straf end de 21 års fængsel, der er lagt op til.
Den norske professor i kriminologi Nils Christie betegner det dog som stærkt usandsynligt, at der bliver tale om formildende omstændigheder i den opsigtvækkende sag.
- Det, denne person har gjort, er så hinsides alt og så rædselsfuldt, at det at tale om formildende omstændigheder bliver som at prøve at fylde vand i Atlanterhavet med en teske, fastslår Christie over for avisen VG.
/ritzau/NTB
Kommentarer
De er de dårligste argumenter jeg længe har hørt. Hans handlinger kalder på middelalderlig straf, så det er heldigt for ham at han er i Norge i år 2011.
Tidsubestemt forvaring er vel den eneste passende mulighed, også ud fra den betragtning at han sandsynligvis bliver ædt af folket når han en dag forlader et fængsel/institution.
med venlig hilsen Lennart
Denne kommentar er anbefalet af:
Nedsat straf fordi han skånede de yngste?
Han skød stadig børn, han skånede ingen, måske skød han ikke de yngste, han traumatiserede dem “kun”.
At beredskabet ikke var godt nok, skal han da ikke belønnes for. Især hans andet mål var et blødt mål, hvor ingen kunne forvente at en galning ville skyde løs.
De forsvarer er desperate når de siger det her…..
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Henrik Nielsen
Eller også synes forsvareren også bare, at det er en så åbenlys, og håbløs sag for Breiviks vedkommende, at de finder på et eller andet argument at bruge bare for, at få retssagen overstået.
Hvor galt det end er, saa glem ikke at forsvaren har pligt til at forsvare og at anklagede har ret til et forsvar.
Man kan ikke bebrejde forsvaren - kun Breivik
Heldigvis er det saaledes i retsstater.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mon ikke forsvareren i Norge er forpligtet til at rette sig efter klienten, uanset hvor håbløs strategien er?
Hvis jeg var Geir Lippestad, og nøgternt vidste, at der var meget, meget lille chance for nogen ændring på straffen, så kunne jeg jo ligesågodt lade knaldskallen få sin vilje, og opføre sit lille teater før tæppet går ned.
Sideløbende med de vanvittige overskrifter til ære for tossen, så går jeg ud fra, at Geir nøgternt og professionelt støvsuger alle love og undtagelser, der hver kan give en lillebitte chance for formildende omstændigheder.
Uanset at det allesammen fører til ingenting, så demonstrerer det professionalisme. Efter retssagen kan fremtidige, mindre vanvittige, klienter vurdere Geir som kompetent og professionel, selvom han bliver trukket ind i et skørt cirkus af Breivik.
Virkeligheden er at manden er kriminel og forstyrret. Terror er en paphat.
Denne kommentar er anbefalet af:
I min optik er terror en kriminel handling.
Professor i kriminologi Nils Christie:
“Det, denne person har gjort, er så hinsides alt og så rædselsfuldt, at det at tale om formildende omstændigheder bliver som at prøve at fylde vand i Atlanterhavet med en teske”
Yderst dybsindige betragtninger fra en professor i kriminologi — not!
Hvis bombemanden og massemorderen får sine 21 års ophold på Hotel Gitterly, er alt så godt det kan blive?
Handler kriminologi ikke bl.a. om at forsøge at forstå, hvorfor folk med fuldt overlæg kan få sig selv til at begå sådanne handlinger? Og konklusionen er foreløbigt, at han intet bud har, og ligeså er holdt op med at undre sig.
Nogle mennesker er bare ondskabsfulde, og er ikke gode til at forstå, at de udstukne regler om adfærd og moral (lovene) er lavet, for at blive overholdt?
Denne kommentar er anbefalet af:
Så så, nu skal du ikke være efter Nils Christie. Han plejer da at være ret så forstående.
Hvordan er det?
Dagens forsidehistorie handler om en mand, der har slået næsten 6.000 personer ihjel. Ikke personligt, men har beordret disse mord. Han er i Oslo blevet tildelt Nobels Fredspris. Ham kan man (nogen) åbenbart forstå. Nogen synes måske tilmed, det er i orden med disse drab, ud fra et argument om nytteetik. At den samlede effekt skal vurderes, førend man vælger det mindre onde.
Når det gælder den hjemmefødte morder, er tanken om at overveje (om end for et kort øjeblik) om nytteetik kunne spille en rolle i denne overvejelser, helt udelukkede. Det er en umulighed. Tanken er åbenbart så væmmeligt, at det er et kollektivt tabu?
At den norske massemorder som sin allerførste ytring henviser til den påståede nytteetiker John Stuart Mills udsagn om at en person med en overbevisning besidder en kraft svarende til mange der alene har interesser, antyder åbenbart ikke, at nogen sådan overvejelse kunne være relevant.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Heinrich
du har en pointe der! :-/
Nok en, som bla. Radko Mladics forsvarer kunne bruge i Haag!
Men der er jo forskel på folk, så nogle får Nobelpriser, andre kommer for retten!
Nic Pedersen:
“Men der er jo forskel på folk, så nogle får Nobelpriser, andre kommer for retten!”
Det er sandt, men min pointe gik ikke på fraværet af kosmisk retfærdighed eller snedige tricks professionelle retfærdighedsperverterere kan bruge i Haag, Oslo og andre steder, til at få deres klienter af krogen ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
He, he..at kalde forsvarsadvokater for professionelle retfærdighedsperverterere er måske noget yderligtgående, men i nogle tilfælde rammende! ;-)
Det korte af det lange er vel bare, at magt hjælper mere i tider uden etik, end etik hjælper i tider uden magt!?
Og det er jo ikke særlig kosmisk, men meget jordnært i menneskenes verden!
Nic Pedersen:
“at kalde forsvarsadvokater for professionelle retfærdighedsperverterere er måske noget yderligtgående, men i nogle tilfælde rammende”
Der er heldigvis undtagelser, men for juristers vedkommende må jo konstatere, at den praktiske nytte ved at have studeret emnet, i vid grad skyldes mulighederne for at omgå love og regler. Et formål, der anses for at være både legitimt og tilmed agtværdigt.
Hvis en lægestuderende erklærede, at hans interesse for anatomi og anaestesi skyldtes hans ambitioner om at blive dygtig til at praktisere tortur, holde torturofre i live og skjule at personer blev udsat for tortur, ville de færreste finde det vanskeligt at se der afskyelige ved tankegangen og forehavendet.
Men når det gælder jurister, at alt sportslighed lagt på hylden. Det er ikke en metier, for den bedste mand m/k har en chance for at vinde. Det er den der er bedst til at slippe af sted med unoder, uden at blive diskvalificeret undervejs.
I stedet for “sportsmanship”, dyrkes “gamesmanship”. Idealisering og idylisering af liberalismens konkurrencenatur, som om det var et udtryk for ædel kappestrid på Mount Olympos eller tilsvarende nyere haller.
@Heinrich
Det er i høj grad selverkendt indenfor branchen!
Lad mig citere min gamle juralærer (bifag!), som i øvrigt også var politimester og en fremragende underviser:
“jura har intet at gøre med retfærdighed!”
Igen her den vanligt forkastelige Reuter-standard.
Et retssamfunds pligt til retfærdig rettergang er jo kendetegnet ved, at gerningsmændene for selv de mest utænkeligt umenneskelige handlinger,
gives det bedst tænkelige forsvar samt juridiske varetagelse af sine interesser.
Efter norsk ret giver det normalt en betragtelig rabat i strafudmålingen at den tiltalte erkender sine forbrydelser (vist nok ud fra det norske, religiøse udgangspunkt at “angre”)
Breiviks forsvarsadvokaters pligt er nu at forsøge at skaffe dette modbydelige menneske de mest lempelige strafvilkår ud fra de givne omstændigheder,
og det er måske ikke “helt ved siden af” at forsøge at påberåbe sig ideologisk drevne handlinger
fordi det utvivlsomt bedre mulighed for at
få strafnedsættelse,
frem for det indtryk, at tiltalte “nedslagtede 77 børn og unge, alene fordi han elsker at slå mennesker ihjel”.
Fx. Berlingskes artikel giver naturligvis mere mening :
http://www.b.dk/globalt/breiviks-forsvarere-gaar-e…
@ Nic Pedersen
Det, du citerer fra din bifags-lærer skyldes primært professor Alf Ross,
der var den mest magtfulde juraprofessor i nyere tid ved KBH. Universitet fra slutningen af 1930’erne til
helt op i 1970’erne,
Han var dybt inspireret af den østrigske retsfilosof, Hans Kelsen og havde viet hele sit liv til at bestræbe sig på at gøre jura til en videnskab.
Bla. var hans hovedtanke på at det var absolut nødvendigt adskille ret fra moral,
hvormed hans hovedtese, meget forenklet udtrykt var, at jura udelukkende burde handle om at opstille (matematiske) prognoser for, hvordan
dommere ville dømme i en hypotetisk retssag.
I dag har man fjernet sig mere og mere fra hans lære, men ældre jurister sidder fortsat fast i den indoktrinering der ligger i, det i en menenskealder nærmest var det meget tæt på dumpegrund - og nærmest vanærende - for jurastuderende på begge universiteter at nævne ordet “retfærdighed”.
Med mindre man besidder samme evner, som dem, de dybt religiøse personer tillægger den Almægtige Gud, Allah, eller hvad man nu kalder “ham”
er “retfærdighed” jo dybest set ene og alene en følelsesmæssig, uhåndgribelig størrelse, der er er helt individuel fra person til person,
og desuden samtlige regler og love, som ethvert samfundsforhold reguleres efter, er jo også menneskeskabte.
Derfor taler jurister (i DK) helst om fx. den “materielt rigtige afgørelse” - dvs. den afgørelse, der forekommer mest rigtigt ud fra hver enkelt sags helt særlige faktiske omstændigheder, på baggrund af de relevante regler.
Om der reelt er nogen forskel uden for den teoretiske universitets-verden,
og om man i den virkelige verden ved domstolenes afgørelser på nogen måde kan komme begrebet “retfærdighed” nærmere, ud fra de samlede faktiske omstændigheder, er til gengæld overordentligt tvivlsomt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich R. Jørgensens argumentation for at tillade nytteetiske betragtninger er uansvarligt og helt hen vejret. Hvis Breivik virkelig har henvist til John Stuart Mill, så viser det kun hvor uetisk nytteetik kan være. Nytteetik kan aldrig stå alene. Det er umenneskeligt.
@ Heinrich
“Men når det gælder jurister, at alt sportslighed lagt på hylden. Det er ikke en metier, for den bedste mand m/k har en chance for at vinde. Det er den der er bedst til at slippe af sted med unoder, uden at blive diskvalificeret undervejs.”
Jeg vil ikke gå så vidt, som Kenneth Hansen, vedr. din argumentation, men nøjes med at påpege, at den her er temmeligt tyndbenet, Jørgensen.
Der er en verden uden for Informations “debat”sider, som jeg kan anbefale dig at besøge, en gang imellem.
Desuden vil jeg stærkt anbefale, at du ikke kun henter din viden på området fra de billige amerikanske TV-serier fra begyndelsen af 1980’erne.
Ja. Forskel på folk er der blevet.
Nu har vi politikere der brækker sig ud af deres Facebook, fordi de ikke har set nogen fattige.
Problemet er, at folk som politikere med kvalme ikke ser sig selv om rige. Og at de fattige sjældent har set de rige på andet end tv.
Kenneth Hansen:
“Heinrich R. Jørgensens argumentation for at tillade nytteetiske betragtninger er uansvarligt og helt hen vejret”
Kenneth, jeg argumenterer ikke for nytteetik. I hvert fald ikke på den platte måde begrebet sædvanligvis (mis)forstås og anvendes, nemlig at målet helliger midlet. Tværtimod.
Du har ganske ret i, at en sådan tankegang er dybt fornedrende.
At terrorhandlinger og mord er uacceptabelt og uforvarligt, er klart. Det er der ingen grund til, eller mulighed for, at relativere eller perspektivere det. Det var entydigt og absolut uacceptabelt.
Men Breivik gjorde andet og mere end det. F.eks. at henvise til Mills. Der kan man spørge: hvorfor? Hvis han forsøger at legitimere selve terrorhandlingerne og massemordene med Mills, har han ikke forstået Mills. Så hvorfor referencen til Mills?
Er det en del af den tilstræbte iscenesættelse af sig selv som, vi andre forventeligt opfatter som den inkarnerede ondskab? At han forbinder sig selv med tankesæt og ideer, vi af mange grunde kan finde afskyelige, bl.a. en plat og afstumpet tolkning af nytteetik?
Er det utænkeligt, at det kunne have været mandens intention, at få andre til at finde en sådan afstumpet udlægning af Mills etiske betragtninger, for afskyelig? Et lærestykke i — med at eksempel — hvor vanvittige og uantagelige handlinger sådanne begrundelser kan føre til?
Jeg gentager lige endnu en gang, i håbet om ikke at blive misforstået og tillagt forrykte motiver. Intet kan legitimere terror og planmæssige myrderier.
Peter,
det du citerer, indser jeg er skrevet yderst sjusket. Det svarer ikke til hvad jeg ønskede at give udtryk for.
Det beklager jeg. Meget.
Her er et forsøg på at lade det skrevne svare til intentionerne:
“Men når det gælder jurister, er ideen om sportslighed lagt på hylden. Det er ikke en metier, hvor de bedste sportsmænd m/k har store chancer for at vinde. Vinderne er oftest de, der er bedst til at slippe af sted med unoder, uden at blive diskvalificeret undervejs.”
Intentionen var ikke at smæde jurister en bloc. De fleste jurister er formodentlige fine og retskafne mennesker.
Hvis Beivik’s handlinger ikke takseres som bestialske og kriminelle, men som ideologisk motiverede, så implicerer det de politiske partier mv. der har givet det ideologiske grundlag for .. så terrorhandlingen.
Dvs. at vi er tilbage ved det ideologiske klima, og at vi har DF lige i skudlinjen.
Lars,
Breivik’s voldshandlinger er og forbliver uacceptable. De aspekter er hinsides tvivl. Hvad der end motiverede manden til sine ekstreme gerninger, medfører ikke at hans ansvar kan placeres andre steder end hos ham selv. Det var hans valg, at gøre som han gjorde.
Det efterlader dog stadig spørgsmålet: hvad var sigtet med de horrible handlinger? Alt hvad der er sagt og gjort skal næppe tages for pålydende, hvis man skal gøre sig håbe om at afdække det.
Hvem der eventuelt måtte være “medskyldige” i en eller anden forstand, er tertiært.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Heinrich:
Du har ret. Og det er/var min pointe.
Hvis forsvareren kan få ret i at hævde, at der ikke er tale om en kriminel handling, men om en terrorhandling (det er hans skelnen, som jeg har forstået det).
“Den ene [forsvarsstrategi] er “radikaleringsfaktorerne”, som skal fastslå, hvordan Breivik endte med at begå ekstreme handlinger, fordi der ikke var andre muligheder for ham at ytre sig i en åben politisk sammenhæng.”
Det er dette spor, jeg mener inkriminerer det politiske klima og bringer f.eks. DF, som Breivik selv refererer til, i det jeg kalder skudlinjen.
Jeg er enig med dig: I min ‘normaloptik’ er vi i tertiære faktorer, men forsvarerens ene spor, var det jeg prøvede at drage en linje af.
Ligeså forsvarssporet vedrørende politiets slette formåen, som undskyldning for mord ..
Beklager min uklarhed.
og Heinrich:
“Intentionen var ikke at smæde jurister en bloc. De fleste jurister er formodentlige fine og retskafne mennesker.”
Dommere er jurister. Advokater er jurister. Og det er vel retteligen advokatmetien, du er kritisk overfor.
Og så holder måske dit udsagn knapt så godt: Det om at de fleste er fine og retskafne. Som mennesker er de det formentlig, men professionelt har de til opgave at tale deres klients sag - alt andet lige.
Lars Dahl:
“Og det er vel retteligen advokatmetien, du er kritisk overfor.”
Det er mere subtilt end som så, men ja.
Der findes givetvis advokater i forvaltningen (f.eks. ministerier), i private virksomheder (tænk: xxxxPark) og andre steder, der udviser ekstrem ensidighed i deres bestræbelser i at udøve tvang mod andre, og foragt for intentionerne bag det fælles regelsæt og tanken om fairness (a/k/a sportslighed) i almindelighed.
@ Heinrich og Dahl
Jeres indlæg er glimrende bevis for, at det er absolut nødvendigt i et retssamfund med veluddannede, rettighedsbevidste jurister, således at enhver borger har mulighed for absolut mest retfærdige afgørelse af sin sag.
Jeg skal minde om at selv afskyelige drabsmænd som Breivik er ubetinget beskyttet af de gældende menneskerettigheder (eller jeg skulle måske sige: i særlig grad personer som Breivik )
Tillad mig at gentage mig selv - da ikke forstod det første gang :
”Et retssamfunds pligt til retfærdig rettergang er jo kendetegnet ved, at gerningsmændene for selv de mest utænkeligt umenneskelige handlinger, gives det bedst tænkelige forsvar samt juridiske varetagelse af sine interesser.”
Jeg må så tilføje, at det selv i Breiviks tilfælde er det anklagemyndighedens opgave at føre bevis for, at tiltalte kan dømmes efter de regler og med den strafferamme,
som anklagemyndigheden ønsker at retten skal dømme ham efter. Naturligvis er det advokatens job er at forsøge at gøre straffen så kort som muligt, og efter omstændighederne at undgå ændret tiltale efter regler, der giver endnu højere straffe.
Så vidt jeg umiddelbart kan se af norsk straffelov er strafferammen for terror op til 21 år, mens strafferammen for fx folkemord er 30 år (uanset at jeg ikke tror at den bestemmelse kan bruges)
At advokaten forsøger at tale om “politisk motiverede handlinger”, er utvivlsomt at gribe efter et halmstrå, som med stor sandsynlighed ikke gør nogen juridisk forskel.
Men man skal også huske, at Breivik jo også leve videre ude blandt almindelige borgere i det lille norske samfund, når hans afsoning er slut. Dette er også en del af varetagelsen af hans interesser.
Var der tale om 7 nynazister, nogen havde skudt på en ø, og ikke 77 socialdemokratiske unge, ville der helt sikkert være en hel del af læserne af nærværende pamflet, der ville synes han var en stor helt.
Men med mindre man går ind for sharia domstole, er det temmelig enøjet at påstå, at det ikke skal anses absolut ”retskaffent”
at forsvarsadvokaten gør alt, hvad han eller hun kan for , at forsøge at tjene sin klients interesser bedst muligt.
Ellers bliver menneskerettigheder bare noget, man trækker frem ved festlige lejligheder og i skåltaler, men til gengæld også noget, der ikke skal gælde for dem, som ”vi, med de rigtige holdninger, der læser Information ” ikke kan lide.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter,
tak for endnu et godt indspark. Endnu en gang er jeg ganske enig med dine betragtninger.
Men muligvis er enigheden ikke gensidig???
@ Heinrich
Så længe du fremfører nogle ret løse påstande, som du ikke rigtigt underbygger med eksempler,
kan jeg slet ikke sætte mig ind i den tankegang, der ligger bag - andet end at :
“ja, der findes sikkert anløbne elementer blandt samtlige samfundsgrupper”.