København
3F: Regeringen øger risikoen for konflikt
Regeringen påtager sig et stort ansvar for en mulig konflikt, når den afviser trepartsforhandlinger, siger 3F.
Mulige strejker og storkonflikt til foråret vil i høj grad være regeringens ansvar, når finansministeren afviser trepartsforhandlinger før overenskomstforhandlingerne.
Sådan lyder det fra Poul Erik Skov Christensen, der er formand for 3F’s næsten 370.000 medlemmer.
- Vi er nødt til at få aftalt en ramme for trepartsforhandlingerne før overenskomstforhandlingerne starter op.
- Det er af afgørende betydning, at elementer som uddannelse og social dumpning bliver sat til diskussion, siger han.
- Man kan godt afvise det, men så påtager man sig fanme et stort ansvar for, at det her havner i en fuldstændig ukontrolleret konflikt, siger Poul Erik Skov Christensen.
Dermed ligger han på linje med Harald Børsting, der er formand for LO, og som i lørdagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten advarer om strejker og storkonflikt uden trepartsforhandlinger.
Det påvirker dog ikke finansminister Bjarne Corydon (S).
- Der bliver ikke noget møde og ingen indkaldelse til trepartsforhandlinger før overenskomstforhandlingernes afslutning. Det ville være forkert, siger han til avisen.
Men formanden for 3F tror dog på, at ministeren sammen med sine kolleger i regeringen “bliver klogere”.
- Dialog og argumentation må bære det her igennem, og jeg håber i den grad, at de relevante politikere og ministre lytter til, hvad der bliver sagt, siger han.
Også formanden for de 450.000 medlemmer af FTF, Bente Sorgenfrey, er overbevist om, at regeringen vil lytte til fagbevægelsen.
- Det er først nu, at Bjarne Corydon hører os være skarpe i mælet. Vi har tidligere været så blide som lam og sagt, at det vil vi gerne diskutere med dem. Jeg har en forventning om, at nu bliver der lyttet, siger hun.
Formanden for FTF er dog mere tilbageholdende i forhold til at advare om strejker og storkonflikt blandt hendes medlemmer, der tæller pædagoger, sygeplejersker og lærere.
- Jeg har ikke hørt nogle af vores organisationer varsle storkonflikt, så det er ikke det, der ligger og lurer. Men stemningen er lidt anspændt, siger Bente Sorgenfrey.
/ritzau/
Kommentarer
Tja. Social dumpning, krav om løntilbageholdenhed, længere arbejdstid, angreb på efterløn og dagpengeperioden, topskattelettelser… Når den nye regering insisterer på at fortsætte den asociale VK-politik (jvf. s. 9 i regeringsgrundlaget), så må arbejderklassen gribe til kampskridt før eller siden.
Det er vel ret beset 3F der øger risikoen for konflikt.
Jan Aage Jeppesen
Fagbevægelsen er ikke større end dem, den repræsenterer. En velorganiseret arbejderbevægelse har historisk set presset arbejdsgivere og kapitalister til indrømmelser, der har ledt til det velfærdssamfund og arbejdsmarked, vi nu oplever bliver udsat for pres og nedskæringer. Så i stedet for at pege fingrer ad 3F skulle du hellere se på hvilken politisk linje, regeringen lægger.
Det parallelle fællesskab.
Det er smart den måde det er skruet sammen på, lad folket slåes om krummerne, mens de bliver udbyttet. Så længe de bider hinanden, kan de læne sig tilbage. Det virker ubegribeligt godt på den korte bane , og ufatteligt dumt på den lange.
Det er svært at se hvordan denne krudttønde ikke ryger i luften.
Det ironiske er, at synderne ikke drages til ansvar, da de intet tilhørsforhold har(intet socialt ansvar bliver taget, og formuer/overskud, bliver routed gennem skattely.) Så når låget ryger af gryden, som i Grækenland, vil vreden vendes mod staten der passivt lod dette sejle (nogen, betalt for det).
Så det er et politisk ansvar, i en situation uden politikker.
Kun regulering af finans og kapitalen kan redde det vi kalder velfærd, resten er krummer.