København
Bibliotekerne får igen sparekniven
De fleste kommuner vil igen skære ned på bibliotekerne. Det rammer personale, bogindkøb og åbningstider.
6 ud af 10 kommuner er igen klar til at svinge sparekniven mod bibliotekerne næste år. Det viser Danmarks Biblioteksforenings store landsdækkende undersøgelse af bibliotekernes budgetter for 2012.
Ifølge undersøgelsen er 60 procent af kommunerne klar til at skære, mens 30 procent kører videre som nu. 92 af landets 98 kommuner har indtil nu svaret på undersøgelsen.
- Det er paradoksalt, at så mange kommuner fortsat vælger at nedprioritere folkebibliotekerne, når tidligere undersøgelser klart viser, at biblioteker, som tiltrækker unge brugere, også er med med til at øge sandsynligheden for, at de unge får en uddannelse senere i livet.
Det siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen.
Besparelserne hos de mange kommuner, der beskærer bibliotekstilbuddet, ligger især på personale, bøger og åbningstider, men der ventes også, at der bliver lukket endnu flere filialer udover de mange, der allerede er lukket.
Nedskæringen på bibliotekerne har stået på i en årrække. Men målt på fysiske besøgstal og på brugen af de digitale tilbud fra bibliotekerne ses det tydeligt, at borgerne fortsat bruger bibliotekernes tilbud i meget stort omfang.
De få steder, hvor der bruges flere penge på bibliotekerne, går pengene stort set alle til nyanskaffelser på it-området, anlægsudgifter samt til at etablere længere åbningstider.
7 kommuner øger åbningstiden næste år med reduceret personale i ydertimerne, mens 26 filial- og lokalbiblioteker landet over øger åbningstiden, dog kun med fuld bemanding to steder.
- Med 36 millioner årlige brugere og en eksplosiv vækst i borgernes brug af bibliotekernes digitale tilbud, så må både kommuner og staten kunne se, at fortsatte nedskæringer på biblioteksområdet blot er at skyde sig selv i foden, siger Vagn Ytte Larsen.
/ritzau/
Kommentarer
Når der skal vælges mellem pleje og børger må det være et nemt valg hvis man ønsker genvalgt.
Kultur er til opgangstider og hvad du får på biblioteket kan du for det meste finde på nettet.
Nej, den holder ikke med, at man kan finde tingene på nettet. Man kan finde utrolig meget på nettet, herunder er meget dig utrolig ubrugeligt.
Hvis man vil forske i et emne, er bibliotek.dk uundværlig som søgemaskine, for der kan man finde den faglitteratur, man har brug for, ikke bare fra danske, men også fra udenlandske biblioteker.
Man kan læse en af dagens aviser som supplement til dem/den, man abonnerer på.
“hvad du får på biblioteket kan du for det meste finde på nettet” - en sejlivet myte, der ikke vil dø!
Kendsgerningen er, at selv de bedste søgemaskiner - læs Google - ikke giver adgang til mere end 6-10% af internettet.
Via sine licenser til alverdens e-ressourcer åbner bibliotekerne døren til det dybe net, som ellers er lukket land for de fleste.
Desværre er det ikke så enkelt, at internettet er i stand til at erstatte biblioteket, som Wanda også gør opmærksom på. Internettet giver adgang til en masse, men der er utrolig meget information og materialer, der skal betales for, hvilket jo så er biblioteket opgave ud over alt det andet det også er.
For nylig mødte jeg en forsker der i et foredrag sagde:
”Mine studerende bruger ikke bøger, men tidsskrifter og artikler, og det går de ikke på biblioteket efter, men henter på internettet”
Det har han helt ret i, han ved bare ikke at det faktisk er biblioteket, der sørger for at de studerende kan få adgang til de digitale artikler og tidsskrifter. Det kan godt være de henter det over internettet og at de kan få adgang hjemmefra.
Jeg måtte så fortælle ham, at de stadig skal ind over biblioteketssystem, for at få gratis adgang. Det vil sige, at det er biblioteket der sørger for både den digitale infrastruktur og betaler for adgangen.
Bibliotekets rolle er jo også netop at sørge for fri og lige adgang til al information, og at sørge for det er så nemt som muligt for brugerne, at få fat i det rigtige. Rollen er også hele tiden at udvikle nye services, der giver bedre adgang og mulighed for brugerne. Og det lykkedes så godt at en del ikke ved de bruger biblioteket!
Når brugerne ikke ved de bruger biblioteket til at få deres materialer, fordi biblioteket har udviklet servicen til det yderste og gjort det nemt, hvordan skal vi så få midler til fortsat at udvikle bibliotekerne eller bare få budget til den daglige drift?
Jeg tror det er vigtigt at brande bibliotekerne og deres services i en politisk kontekst. Altså ikke kun over for politikere, men over for alle beslutningstagere uanset om det er folketing, bestyrelser eller ledere. At vi hele tiden over for de bevilgende myndigheder får fortalt, at bibliotekernes rolle fortsat er at skabe fri og lige adgang til materialerne og formidle forskningsresultaterne. At vi får fortalt, at uden bibliotekerne vil adgangen og servicen ikke være det.
Denne kommentar er anbefalet af: