Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Tokyo

Kriseramt Fukushima-ejer får 64 milliarder

Publiceret: 06:43, 4. november 2011
Energigiganten bag Japans tsunami- og jordskælvsramte atomkraftværk får nu en kæmpe pose penge i hjælp.

Den japanske regering sender nu 64,5 milliarder kroner i krisehjælp til selskabet, som ejer det katastroferamte atomkraftværk Fukushima.

Det kæmpe pengebeløb skal hjælpe energigiganten TEPCO, Tokyo Electric Power Co., til at udbetale erstatning til de mange japanere, som blev ofre for atomulykken tidligere på året.

Beslutningen om at hjælpe selskabet blev truffet fredag, rapporterer nyhedsbureauet Jiji, men krisehjælpen givet ikke uden betingelser, lyder det.

Myndighederne kræver blandt andet, at TEPCO skærer i sine omkostninger for at kunne dække dele af erstatningskravene på egen hånd.

Tusindvis af mennesker blev tvunget væk fra området omkring atomkraftværket i Fukushima i forbindelse med naturkatastrofen i foråret.

Et ødelæggende jordskælv og en efterfølgende tsunami i marts slog atomkraftværkets kølesystem i stykker og førte til, at tre af værkets seks reaktorer nedsmeltede.

Siden da har værkets ledelse forsøgt at nedkøle reaktorerne og bringe temperaturerne ned under kogepunktet. Det skulle være lykkedes nu, forlyder det.

/ritzau/DPA

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
Bob Jensen siger:

-ja de får lov at rende med profitten så længe det går godt, men når det så går skidt, så betaler staten, det er vel tættere og tættere på mussolinis fascisme.

Ahh Bob der er alligevel forskel på finanskrisen og Japans atomkraftværker.

For det første er det jo en politisk beslutning overhovedet at have atomkraft - det giver et vist ansvar.

Jeg går ud fra at TEPCO også har betalt skat, så hele profitten har de dog ikke fået lov at løbe med.

Derudover er finanskrisen jo ikke en naturkatastrofe som den der er sket i Japan.

I “de gode gamle dage” i USA havde et firma som TEPCO selvfølgelig bare erklæret sig konkurs, det havde været rigtigt liberalt, men dog ikke særligt hensigtsmæssigt.

Tja… hvad skal man sige, jeg tror altså ikke rigtig at Fissions kraft er en god forretning for Japan.

// Jesper