Der skal færre elever i klasserne i på landets gymnasier, studenterkurser og handelsskoler.
Sådan lyder kravet fra Enhedslisten, efter at finansminister Bjarne Corydon (S) fredag indledte forhandlingerne om forslaget til næste års finanslov.
Ifølge Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, skal der således sættes penge af til et gennemsnitligt loft på 26 i klasserne på ungdomsuddannelserne.
- De store klasser forringer undervisningen for alle eleverne og forøger frafaldet fra ungdomsuddannelser.
- Men det rammer særligt de elever, der har brug for ekstra hjælp. Derfor vil et loft over klassekvotienterne være et vigtigt krav for Enhedslisten ved de kommende finanslovforhandlinger, siger Rosa Lund og fortsætter:
- Det undrer mig faktisk, at et forslag om klassekvotienter ikke er med i regeringens eget finanslovudspil. For det var et klart løfte fra de nuværende regeringspartier før valget.
Enhedslistens uddannelsesordfører henviser til, at international forskning viser, at der er en sammenhæng mellem klassestørrelser og elevernes faglige udbytte af undervisningen og at de høje klassekvotienter især påvirker de frafaldstruede elevers udbytte af undervisningen.
Hertil kommer, at forældrenes uddannelsesniveau og arbejde stadig har stor indflydelse på elevernes faglige udbytte af undervisningen.
Sidste år foreslog den samlede daværende opposition, Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten, netop et loft over klassekvotienten på ungdomsuddannelserne på gennemsnitligt 26 elever.
Undervisningsministeriet vurderede ved den lejlighed, at forslaget ville koste 13 millioner kroner, selv om forslagsstillerne selv mente, at det ville blive dyrere.
Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS) har tidligere kritiseret S-R-SF-regeringen for ikke at leve op til løftet om loftet på de 26.
I år startede 4308 gymnasielever i en klasse med 32 elever eller flere.
/ritzau/
Kommentarer
Godt Rosa Lund. Så skal der kæmpes!
Denne kommentar er anbefalet af:
-eh nej -
Igen ser vi at også Enhedslisten er parat til udelukkende at kæmpe for - gymnasie-ungdommen.
Måske nogle af de 4-5 arbejdere fra Enhedslistens gruppe kunne tage Rosa Lund en smule i skole og belære hende om at der altså er folk i det her land der kun har en 7. klasse eller en 9.klasses uddannelse.
Og det er vigtigere (for mig at se) at de får adgang til kurser, så de kan bevare tilknytningen til arbejds-markedet. Og det kræver, ay Enhedslisten stiller det krav der hedder at prisloftet på 3500 kroner om ugen i kursusgebyr skal væk. NU!
Og så kunne det måske være en idé af få en faglig uddannelse gjort respektabel. Det var mig man sådan set godt på vej til med en række morsomme tv-indslag, men Konkurrence-styrelsen? afgjorde vist at de var konkurrence-forvridende. (hvorfor og hvordan de var det er der vist ingen der ved?) Min erfaring fra den korte berørings-flade jeg har haft med f.eks. htx er at der i dag i hver htx-klasse nok sidder mellem 2-4 elever, der nok hellere skulle have været på teknisk skole eller på handelsskolen. Så det skal igen være muligt at være stolt af at sige at man går på teknisk skole eller på handelsskole.
Jeg ved ikke hvorfor folk (måske især mødre?) synes det er så fedt at komme på gymnasiet?
Denne kommentar er anbefalet af:
Som dansk skattebetaler der er bosat udenfor landet, ved jeg selvklart ikke, hvad Enhedslisten vil opnå med finansloven. Men det er jo klart, at skal de lægge stemmer til, V og DF vil jo ikke, så skal de også tilgodeses i et rimeligt omfang.
Og når S slet ikke ønsker føre ordinær S-politik, og SF heller ikke magter at føre egen SF-politik, så har man jo netop behov for EL til at skabe ballancen i dansk politik.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg bliver meget stram i betrækket hvis ikke ejendomsbeskatning bliver et EL-krav.
Her er en af de uhensigtsmæssigheder som opdelingen af undervisningen har medført. Enhedslisten mener naturligvis ikke at mindre klassekvotienter ikke også skal gælde for de elever der hører under Antorini.
Mig passer det fint at VKO er sure. Jo mere kan EL stramme kravene.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er s.. skræmmende, at HTS vil basere sin krisestyring af dansk økonomi på et parti, der endnu ikke har præsenteret et reelt forslag til at skaffe job og velstand til danskere.
Det er også skræmmende at fx Harald Børsting ikke har råbt i gevær.
Men, hvis Bjarne C har sat et par milliarder af til at få fred, så er det måske alligevel håb.
Er det Vestager du mener?
Hvad tror du selv?
EL-Iinger
- tavshed er guld.
Har vi råd til at give 20 millioner til bedre gymnasier?
Aargh - det er svært at vide:
Vi giver 6.7 mia. til medierne. Altså 6700 millioner. Kunne de undvære 20 millioner dvs. spare 0,3%
Det lyder som en vanskelig opgave. Men måske kan man håbe, at hvis ungdommen bliver bedre til at læse, kan de nok klare at medierne er lidt ringere, ikke? Kunne sådan et argument holde politisk?