Helle Thorning-Schmidts nye regering har vundet sin første store sejr ved at få en finanslovaftale i hus med Enhedslisten.
Men der er lang vej endnu, når det gælder om at få lokket de mange vælgere tilbage i folden, som er flygtet fra Socialdemokraterne og SF efter valgsejren.
Det vurderer flere politiske kommentatorer.
- De har nok fået sat en prop i hullet, men jeg tror ikke, at vælgerne bare kommer tilbage, fordi man nu har lavet en finanslov, siger politisk kommentator Rasmus Jønsson.
- Der ligger en stor gruppe vælgere i midten af dansk politik, som er rimeligt løse. For dem er det mere vigtigt, at regeringen fremstår som kompetent, end at de leverer lidt flere pædagoger, påpeger Rasmus Jønsson.
- Derfor er det også et skridt i den rigtige retning, at de har vist, at de kan fungere. Men hvis bøtten for alvor skal vendes, så skal de enkelte ministre nu ud og sætte dagsordnen, tilføjer han.
Den vurdering deles af Hans Engell, der kalder finanslovaftalen for statsminister Helle Thorning Schmidts første vindersag:
- Finansloven er slet, slet ikke nok til at begrave hele debatten om løftebrudene. Men regeringen har haft et behov for at vise, at den kan få noget politik igennem, og det er den jo lykkedes med her, siger han.
Heller ikke Hans Engell mener, at finansloven vil få vælgerpendulet til at svinge tilbage i en ruf.
- Det, som finansloven især kan hjælpe regeringen med, det er at give Helle Thorning ro i sit eget bagland. Men den vil ikke i sig selv kunne trække ret mange vælgere hen over midten igen, lyder vurderingen.
/ritzau/
Kommentarer
Finansloven er en utrolig bedrift! Den har for første gang afsløret, at de fire partier ikke er alt for forskellige til at kunne enes, og den har kastet beslutninger af sig, der både lever op til valgløfterne og viser en vej fremad for de kommende års politik.
Lars Løkke Rasmussen sidder på P1 og udbreder sig om, at regeringen er nødt til at føre den tidligere regerings politik; men det er så langt fra tilfældet. Til gengæld er Venstre dagligt ud at kritisere forhold i samfundet, som de selv som tiårig regering med fast flertal har påført os allesammen.
Det er ynkeligt, og det er også trist, at VKO har efterladt så meget, der skal rettes op på. Hvis nogen har kørt landet i sænk, er det Lars Løkke Rasmussen med strukturreformen og den ansvarsfralæggelse, som den har indebåret, hvor regeringen vedtager de detaljerede rammer, og kommunerne efterfølgende skal prøve at få pengene til at række.
Denne kommentar er anbefalet af:
Helt enig. Men pressen har også i den grad givet LLR medløb på alt. Derfor også ros til Clement Kjærsgaard som på DR 1 søndag 21 forsøgte at afkræve LLR nogle konkrete svar. Det lykkedes ikke helt, men det blev da afsløret at Venstre skal bruge fire år til at planlægge en strategi for hvad de vil med Danmark fremover. Tja!
Denne kommentar er anbefalet af:
Finanslovsforhandlingerne / Finanslov 2012:
I det store og hele synes jeg det tegner billedet af et nydeligt stykke arbejde ;o)
I spørgsmålet om sygedagpengeperiodens begrænsninger håber jeg at vi snart får en reform der sikrer langtidssyge.
Kulegravningen af årsagerne til finanskrisen er jeg spændt på - meget afhænger af hvem der kommer til at foretage den ;o)
Denne kommentar er anbefalet af:
“Finansloven er slet, slet ikke nok til at begrave hele debatten om løftebrudene.” NÅH? Engell har jo ret så langt som, at det vil tage et stykke tid at vænne sig til, at landets nye finansminister faktisk siger tingene, som de er. Nu har vi i 4-5 år været vant til, at alt hvad der kom fra Venstre (LLR og CHF) skulle ses i et eenøjet partipolitisk lys, så det tager da sikkert nok lidt tid at vænne sig til at tro på politikerne igen :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Vor herre til hest
Kommentatorerne er så fastgroet i deres dommer rolle, mellem to hold hvor VKO aldrig har gået efter bolden, bloktænkning har reduceret dem til det de er “politiske snylter” 10 års blokpolitik har miljøskadet dem, så det bliver underholdende at følge de politiske kommentatorens forvirring, når de opdager der er kommet en ny politisk situation i DK, hvor blå blok indbyrdes vil slås om stemmerne, det vil ske ved at søge indflydelse, ingen af de andre vil acceptere at V stjæler deres stemmer.
I den situation, er det de blå der må acceptere EHL fingeraftryk. uden indflydelse kan hverken LA eller K markere forskellen til V og indbyrdes DF står jeg mere tvivlende over for, de vil sikkert konstant forsøge at lave ballade, de vil blive mødt med en mur af tavshed fra samtlige andre partier.
Jo finansloven åbner for et helt nyt politisk kort for Danmark.
Finansloven har vel først og fremmest vist, at Enhedslistens mandater er brugbare. Så derfor må Venstre sande, at Helle Thorning ikke kan væltes alene ved at være destruktiv og usamarbejdsvillig.
Dette har da også allerede ført til signaler fra Lars Løkke om, at Venstre vil være mere kompromisvillige fremover.
Det er rigtigt, at især S har meget dårlige meningsmålinger pt., men der er stadig 3 år 9 måneder og 24 dage, til valgperioden udløber, og i den tid kommer den nuværende regering til at regere.
Det kan både kommentatorer og oppositionsledere lige så godt vænne sig til. Og jeg glæder mig hver dag over, at vi i det mindste i den tid slipper for at se Søren Pind og Peter Gris i rollen som ministre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jamen det skal da nok blive fornøjeligt at overvære højrefløjen slås indbyrdes om vælgerne i meningsmålingerne.
Jeg tror nu nok at V, K, O og LA vil kvie sig noget ved at give statsministeren den fjer i hatten, at hun får et endnu bredere samarbejde i stand. Det bliver morsomt at se om man har tænkt sig at stemme for finansloven – om hvorvidt man vælger at være tilfreds/utilfreds med det man selv har bidraget med.
Klasse(-kvotient)kampen lever.
Med finanslovsaftalen følger et loft over antallet af elever i gymnasierne på 28. Det lyder jo umiddelbart prisværdigt. Men realiteten er, at det især vil være gymnasierne nord for København, der vil få de største udfordringer med at opfylde dette krav. De unge i dette område, der til sommer søger optagelse på et gymnasium, risikerer derfor at skulle bruge flere timer i transport hver dag for at kunne tage deres ungdomsuddannelse på et gymnasium langt fra deres hjem. Med denne geografiske skævvridning kan det jo ikke undre at det var et af EL’s kardinalpunkter at få gennemført, og undervisningsminister Christine Antorini (SF) lader også til at være godt tilfreds med resultatet.
Det er nemt at få vindersager, når man bare skriver checks ud, som andre skal betale.
Ja, det er forståeligt at man jubler over en Finanslov der er 0.2% (?) forskellig fra den Finanslov den tidligere regering lavede …
Mere uforståeligt er de at den tidligere regering er gået i koma over den bagatel.
Tja, man kunne virkelig foranlediges til at tro, at oppositionen er gået i koma, siden man ikke hører meget fra den. Der er nok større sandsynlighed for, at den ikke har så meget at beklage sig over jvf de 0.2% …
Niklas Monrad:
De 0,2% udgør vel hele finansloven? En stor del af finansloven er jo givet på forhånd.
Ville det ikke være mere rimeligt at se på den andel der faktisk er mulig at regulere og omfordele, og således beregne en procentvis ændring?
Og iøvrigt er 0,2 % af finansloven rent faktisk temmelig mange penge.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Kenneth,
Jeg skal gerne indrømme, at de 0.2% er grebet ud af den tomme luft, jeg ved ikke, hvad det virkelige tal er og derfor satte jeg også spørgsmålstegn ved tallet første gang jeg brugte det.
Det korte af det lange er, at dette er en Finanslov, der kunne være blevet vedtaget af begge sider af Folketinget.
PS: Er der nogen speciel grund til, at du har valgt at bruge symbolet for Guy Fawkes, en katolsk lejesoldat og (mislykket) terrorist til at representere dig i dette forum?
Niklas: Jeg er nu uenig med dig i at det kunne være vedtaget af begge sider, dog vil jeg indrømme at det ikke er den mest “røde” finanslov man kunne forestille sig.
Jeg synes dog der er en del elementer, der indikerer en, for mit synspunkt, retfærdig fordelig af de økonomiske midler.
Mht. avataren ved jeg udmærket, hvorfra symbolet stammer, men havde håbet den mere tydeligt havde symbolisret min sympati for OWS bevægelsen.
Så kan man spørge sig selv om, hvorfor mon OWS (og Anon) ønsker at lade sig symbolisere ved en katolsk terrorist …
Hvad har det med finansloven at gøre?
Iøvrigt er betegnelsen “terrorist” vist defineret ud fra øjnene der ser.
Hvad fanden har Guy Fawkes nu gjort? Bare fordi har var lidt forud for sin tid. Iøvrigt er han omgærdet af en vis veneration i sit fødeland.
Sådan lidt alla vores heks til Sankt Hans aften :-)
Nej, en terrorist er en der anvender terror mod civile for at fremme et bestemt politisk eller religiøst mål, det er egentlig ganske enkelt.
Sandt er det dog, at ordet er stærkt misbrugt nu om dage.