Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Borgerlig splittelse om statsadvokatreform

Publiceret: 12:35, 1. december 2011
Venstre bryder med resten af de borgerlige partier og takker nej til en reform af statsadvokaterne.

Regeringens forsøg på at samle statsadvokaterne to steder i landet splitter den traditionelle borgerlige enighed om retspolitikken.

Mens Liberal Alliance og De Konservative støtter forslaget, så er Dansk Folkeparti positiv, mens Venstre takker nej.

- Venstre ønsker ikke at samle statsadvokaturet ét sted, i Viborg. Det er vigtigt at bevare den decentrale struktur. Og den her centraliseringsbølge vil vi gerne være med til at sætte en stopper for. Selv om det måske ikke er nogen stor sag, så er den principiel.

Det siger Venstres retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen.

Selv om Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, er enig i behovet for færre statsadvokaturer, så er han er mere tvivlende overfor, om jyderne kan nøjes med kun én af slagsen.

- Vi må først se på, hvad konsekvenserne bliver, når transporttiden bliver længere og ansatte for eksempel skal til at flytte arbejde, siger Peter Skaarup.

Selv om den seneste politireform fra 2007 navnlig vedrørte politikredsenes struktur, hvor 54 kredse blev til 12, så blev der lagt op til, at den blev fulgt op af en reform af de seks regionale statsadvokaters geografiske område.

Justitsminister Morten Bødskov (S) foreslår derfor, at de seks statsadvokater (hvoraf tre ligger i København, og de tre øvrige i henholdsvis Aalborg, Sønderborg og Viborg) reduceres til to på landsplan.

Der etableres således én statsadvokatur på Sjælland, der dækker de fem politikredse på Sjælland og politikredsen på Bornholm. Og én statsadvokatur i Jylland, der som geografisk område har de fem politikredse i Jylland og politikredsen på Fyn.

- Jeg er glad for støtten til forslaget fra De Konservative og Liberal Alliance og den positive melding fra Dansk Folkeparti, så vi kan indgå en bred politisk aftale om dette, siger Morten Bødskov

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Nu har V centraliseret i 10 år i kommuner, x amter, politireform osv. nu siger de nej, jo V ved man hvor man har.

Denne kommentar er anbefalet af:

” … den her centraliseringsbølge vil vi gerne være med til at sætte en stopper for.”

De er sgu ikke kede af det i Venstre …

Denne kommentar er anbefalet af:

Ups, jeg nåede ikke at se din kommentar Flemming Nakinge Nielsen …

- Venstre er en flok jammerlapper - ja det er hårde ord. Men Hvad kalder man retorisk spingejl ?

Men lige før valget, ville Venstre arbejde på at nedlægge regionerne. I den forbindelse kunne centraliseringen ikke gå hurtigt nok.
- Hvad mener Vestre i grunden ?

Denne kommentar er anbefalet af:

Hvad mener Venstre i grunden?”

Venstre (læs Løkke) mener, at han er den retmæssige statsminister og gør derfor ALT for at undergrave den nye regerings muligheder for succes og for at bringe Dansk økonomi på sporet igen - efter 10 års blå misregimente.

Hvis nogen undrer sig over, hvorfor Margrethe Vestager - der i den grad er medlem af “rød regering” er totalt fredet for kritik fra både oppositionens og de blå journalisters og kommentatorers side, så er svaret det ganske simple: Løkke/Venstre (især) venter på chancen for at vælte regeringen og trække De Radikale over på blås side. Usmageligt, forståeligt - og sandsynligt. For Margrethe Vestager er kun loyal overfor Helle Thorning og regeringen så længe det gavner hende og R.

Denne kommentar er anbefalet af:

Uanset Venstres tidligere holdninger, så er det da rimeligt ikke at centralisere alt og alting - behøver man at nedskære statsadvokaturerne til kun 2 ??.

I øvrigt, så kunne mam godt decentraliserer en smule ved f eks at lægge nogle af centraladministrationenes styrelser og direktorater m v uden for det, man kalder “Storkøbenhavn” - det ville tage lidt af trafiktrykket i københavnsområdet.

Nationalbanken kunne f eks lige så godt ligge i Roskilde eller Hillerød eller Århus ??