Datatilsynet er gået for vidt med en tilladelse til private udlejere til at sortliste uønskede lejere.
Det siger Lejernes LO, efter at Sammenslutningen af Private Udlejere (SAPU) har fået tilladelse til at føre et særligt register over udlejere, som er sat ud af deres lejligheder, fordi de ikke har betalt husleje, eller fordi de har haft en uafgjort tvist om istandsættelse med deres udlejer.
- Tusindvis af lejere kan nu se frem til at blive blacklistet, så de ikke kan få en lejekontrakt, siger økonom i Lejernes LO Jesper Larsen.
I forvejen har udlejere mulighed for at tjekke dårlige betalere i Riebers, påpeger Jesper Larsen.
- Nu får SAPU lov til at registrere lejere, som udlejeren har sendt en såkaldt ophævelsesskrivelse under trussel om en fogedsag. Og dermed er der for første gang åbnet for en ny slags registrering af sagstyper, siger han.
- Det er en helt ny retstilstand, når der ikke kun er tale om registre over økonomiske mellemværender. Vi bevæger os et skridt videre i retningen af at registrere og overvåge hinanden, siger Jesper Larsen.
Han anker også over, at folk kan blive registreret hos SAPU, hvis de har en uafgjort tvist med en udlejer om istandsættelse efter en flytning.
- Det kan let ende i påstand mod påstand. Og så er det uklart i tilladelsen, om SAPU så skal til at agere som undersøgelsesdommmer. Det forringer retssikkerheden for lejere, siger Jesper Larsen.
Han mener, at lejere også kan skræmmes fra at gå til huslejenævnet med klager af frygt for at havne i SAPU-registret, der drives som en privat virksomhed.
Datatilsynet har tidligere afvist at give tilladelse til sådan et SAPU-register.
- Datatilsynets udtalelse og godkendelse af SAPU Listen betyder, at udlejerne nu systematisk kan registrere og derved advare andre mod lejere, som konsekvent krænker den indgåede lejekontrakt, siger SAPU’s indehaver, Mark Jensen.
/ritzau/
Kommentarer
Ingen overraskelse herfra….
Jeg er desvaerre bekendt med, at Datatilsynet kan betales for/bestikkes til f.eks. at lovliggoere misbrug af menneskers CPR nr..saa hvorfor ikke blacklisting af lejere??
Jeg opfordrer lejerne til at lave lignende organisationer, hvor lejere kan blackliste udlejere naar de ikke tilbagebetaler indskud f.eks.
Denne kommentar er anbefalet af:
Da det jo ikke er 1. april, skulle man faktisk tro, dette er Ritzau-avisand!
Jeg troede faktisk, at Datatilsynet skulle sikre borgerne mod netop registreringer, men ser man på tilsynets hjemmeside, står der faktisk intet om dette.
Men hvad gør borgerne egentlig, hvis de bliver registreret ved en fejl, uden grund eller som hævnagt?
Hvad gør Datatilsynet for at sikre dette ikke sker, tager de på uanmeldt besøg eneste hver dag - eller kun hver anden?
Og hvordan finder borgerne egentlig ud af, om de er registreret? - Har de ret til at kontrollere registret og hvor ofte?
Måske bør regeringen se lidt på, hvis interesser tylsynet varetager. Det ser i hvert fald ud til, at tilsynet mangler nogle krystalklare retningslinier.
Gert Romme,
Det er desvaerre uhyre enkelt at fortaelle dig hvad Datatilsynet goer for du og jeg:
Intet…..
Simpelt, ikkke!?