Haag
FN-dom går imod Athen i sag om Makedonien
Skopje vinder sag i Haag i langvarig navnestrid med Grækenland, men forhandlinger fortsætter i FN.
Grækenland handlede forkert, da landet blokerede for optagelsen af Makedonien i Nato på grund af en navnestrid med den tidligere jugoslaviske republik, hedder det i en dom fra FN’s højeste domstol.
- Grækerne levede ikke op til dets forpligtelser, da det i 2008 gik imod Makedoniens optagelse, hedder det i dommen fra Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, som henviser til, at Athen i 1995 havde underskrevet en foreløbig aftale om at afslutte den langvarige strid om navnet “Makedonien.”
Makedonien klagede over Grækenland ved ICJ kort efter, at Nato måtte afvise dets ansøgning om optagelse på grund af grækernes indsigelser.
I 2009 forhindrede Grækenland EU i at indlede optagelsesforhandlinger med Skopje, som havde været officielt kandidatland siden 2005 trods EU-Kommissionens anbefalinger.
Grækenland har i årtier insisteret på, at navnet Makedonien skaber store problemer for de to nabolande, da en provins i det nordlige Grækenland har samme navn, og at den nye republik indirekte rejser territoriale krav og lægger op til konflikt.
I den makedonske hovedstad, Skopje, insisterer de politiske ledere på, at de ikke kan opgive navnet Makedonien, da det ville være det samme som at opgive national identitet og modersmål.
Over 120 lande, deriblandt USA og Rusland, har anerkendt Balkanlandet under navnet “Republikken Makedonien.”
Skopje havde anmodet domstolen i Haag om at give Grækenland ordre til at stoppe dets indsigelser mod nabolandets optagelse i “internationale, multilaterale og regionale organisationer og institutioner” på grund af navnestriden.
ICJ afviser at give Grækenland en sådan ordre, da den ikke finder det nødvendigt
Grækenland siger, at det er ved at tage stilling til dommen, men det afviser, at den har noget at gøre med navnestriden direkte.
Grækerne forhandler i FN om en endelig løsning på striden.
/ritzau/
Kommentarer
I bund og grund handler denne latterlige sag om Alexandre den Store også kendt som Alexandre den III samt om Grækernes stolthed.
Det ligger helt klart, at han var var søn af Filip II af Makedonija og dronning Olympia, og at en del af Grækenland var en provins i Makedonija, - altså var han makedonsk.
Til gengæld hænger netop Alexandra’s meritter ganske tæt sammen med det, der i dag er kendt som oldgræsk kultur, hvilket er selve det græske folks stolthed. Og derfor modsætter Grækenland sig meget kraftigt, at Makedonija kaldes Makedonija.
Forhåbentligt har Grækenland nu fået så meget at se til, at disse latterlige stridigheder stopper. For det ville da også være langt mere konstruktivt, - også for Grækenland, om grækerne i stedet vil hjælpe naboen. Og der er ingen tvivl om, der er penge i dette nabo-samarbejde.
Denne kommentar er anbefalet af:
Republikken Makedonien er ligeså stædig. De to lande har ligget i strid om navnet lige siden Jugoslaviens opløsning. Grækenland har accepteret navnet FYROM (Former Yugoslavian Republic of Jugoslavia). Ikke noget smart navn, må man sige.
Men da oltidens Makedonien ligger delt mellem de to lande, kunne man have brugt navne som “Øvre Makedonien” eller “Nordmakedonien”, men det ville Makedonien overhovedet ikke høre tale om.
Begge lande har store mindretal af hinandens etniciteter og i særdeleshed af albanere. Begge lande er bange for disse mindretal. Det skal man være klar over. Der er krudt i den slags på Balkan.
Men det ser ud som om Grækenland kommer til at bøje sig. ICJ-domstolen kan i øvrigt kun afsige domme, når begge lande beder om at være part i domstolens behandling, og dommene kan ikke håndhæves, man går bare ud fra, at staterne retter sig efter dem. Nu fortsætter forhandlingerne så i FN….