København
Tørklædestrid i regeringstoppen
DF kalder det "slingrekurs", at der kommer skiftende socialdemokratiske udsagn om kvindelige muslimske lærere.
Der er tilsyneladende uenighed i regeringstoppen om det betimelige i, at kvindelige muslimske lærere underviser i folkeskolen med tørklæde på.
Mens statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tidligere har sagt, at lærere ikke skal kunne møde op med et tørklæde, så mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i dag, at det ikke er noget problem.
- Det er fint, at det er en lokal beslutning, og jeg kan ikke se nogen som helst problemer i, at man som underviser bærer tørklæde, siger Christine Antorini i Folketingets spørgetime.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, kalder de forskellige udmeldinger for en “slingrekurs”.
- Jeg havde forventet, at landets undervisningsminister ville sende et klart signal om, at det ikke hører hjemme i skolen, siger Martin Henriksen og fortsætter:
- I stedet går hun imod Helle Thorning Schmidts tidligere udtalelser, og giver dermed det indtryk, at regeringen ser det som noget godt og positivt, at en lærer ikke formår at fremstå neutral i en undervisningssituation, hvilket er uacceptabelt.
Helle Thorning-Schmidts udtalelser faldt i 2007 i bogen “Den første: En samtale med Helle Thorning-Schmidt” som er skrevet af statsministerens nuværende særlige rådgiver, eller spindoktor, Noa Reddington.
Efterfølgende understregede den socialdemokratiske formand dog over for Nyhedsavisen, at Folketinget ikke skulle forvente lovforslag fra hende om tørklæderne eller et andet forslag om, at offentligt ansatte skal være villige til at give hånd til alle borgere - også af det modsatte køn.
- Du kan opfatte det som udtryk for klare værdisynspunkter om, at eksempelvis tørklædet efter min mening ikke hører hjemme på hovedet af en kvinde, der underviser i folkeskolen, lød det ved den lejlighed.
Christine Antorini ønsker ikke at kommentere Helle Thorning-Schmidts udtalelser. Det sker med henvisning til, at udtalelserne stammer fra “en løsrevet debat i 2007”.
/ritzau/
Kommentarer
Christine Antorini ønsker ikke at kommentere DF´s tørklæde-udspil.
Det gør jeg heller ikke.
Denne kommentar er anbefalet af:
http://jonaslindstrom.dk/ancher.jpg
Denne kommentar er anbefalet af:
Er det ikke til at trække lidt på smilebåndet over, at DF trækker denne gamle krikke af stalden igen?
Jeg må indrømme, at jeg dagligt nyder, at de ikke længere har den samme indflydelse. De kan rejse sådanne debatter, som de hele tiden har kunnet, men de løber lynhurtigt ud i sandet igen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu behøver man ikke at gå til det 19. århundrede for at finde den beklædningsstand i almindelig brug i Danmark - så sent som for ca 50-60 år siden var det almindeligt at kvinder beskyttede håret, når der skulle tages fat
Men maleriet er godt alligevel
Denne kommentar er anbefalet af:
Personligt er jeg imod at myndighedsspersoner, herunder skolelærere, skilter offentligt med deres religion i arbejdstiden. Dette uanset hvilken religion det så end drejer sig om.
I undervisningssammenhæng mener jeg ikke hverken kors, kalotter eller tørklæder hører sig hjemme.
Hvad folk så i øvrigt iklæder sig i deres fritid, kommer ikke andre ved.
PS: En decideret hetz mod muslimer, som man kan mistænke DF for, tager jeg afstand fra. Skal der gælde regler om religiøs påklædning, så må det gælde alle.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man går DF’s ærende når man tager denne debat op, som er baseret på en udtalelse fra HTS for flere år siden. Det er et krampagtig forsøg fra DF’s side at få denne hets debat op igen, fordi DF er røget ud i baggrunden og ingen medieomtale får mere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Folkeskolen bør naturligvis være et sekulært fristed hvor både elever, lærere og forældre er sikret mod religiøs pression og indoktrinering.
Åbenlyse religiøse symboler og ritualer bør selvfølgelig være forbudt for både elever og lærere på skolens område.
Al undervisning i religion må være baseret på faktuel religionsteoretisk faglighed, og enhver aktivitet, der bare perifert, kan vurderes som forkyndende bør enten ophøre eller følges med advarsler og være totalt frivilligt, uanset klassetrin.
Denne kommentar er anbefalet af:
Et produkt eller en organisation som ingen finder behov for, dør en stille død.
DF er et parti helt uden politik - ja, selvfølgelig bortset fra at sidde fast på de vellønnede taburetter. Så uden pressens interesse, hører ingen mere om partiet, og uden vælgernes bevågenhed uddør partiet ganske stille til næste valg.
Derfor søger DF febrilsk at bringe sig i pressen. Og så håber de, at den ene fuldstændig ligyldige holdning kan være lige så god som den anden. Kan de ikke få lov til at ryge, hvor det passer dem, skal de gå ud over nogle tørklæder.
- Goddag-mand-økseskaft!
Denne kommentar er anbefalet af:
Til anbefaling hør svarene eller læs referatet , når det kommer på nettet. Her var der ingen splittelse at spore. Det er utroligt hvad ritzau kan få ud af ingenting.
PS: I samme spørgetime med de uforberedte spørgsmål og svar spurgte en Venstremand om det ikke var spild af skatteydernes penge, når Undervisningsministeriet annoncerede med et med Antioni (eller hvordan navnet staves) Venstremanden mente, at det var skjult valgreklame at bruge navnet og ikke skrive ministeren. – Jamen dog skal det nu være et stort problem – er der virkeligt ikke viftigere ting at spørge undervisningsministeren om?
Rettelse – ”når Undervisningsministeriet annoncerede med et møde/spørgeetid med Antioni (eller hvordan navnet staves) ”– beklager den uforståelige formulering
Lad os tænke os en muslimsk kvinde, som er indvandret til et europæisk land, og som ikke kan finde arbejde på grund af sit religiøse tørklæde.
Traditionelt set er dette tørklæde et tegn på kvindeundertrykkelse. Det skal vise kvindens ærbarhed, men er dermed også udtryk for beherskelse af den kvindelige seksualitet.
Men den pågældende kvinde siger nu selv, at hendes tørklæde ikke skal forstås som tegn på undertrykkelse; det skal derimod forstås som udtryk for hendes eget frie valg. Når hun bærer tørklæde, så er det ikke udtryk for, at hun befinder sig i en sekundær position, men for hendes egen identitet og selvforståelse som muslim. For så vidt kan man sige, at kvinden giver tørklædet en ny betydning. Hvor det før stod for undertrykkelse, så er det nu udtryk for moralsk frihed og personlig samvittighed.
Men betyder det, at tørklædet tages som tegn på kvindens frie valg - og altså ikke på hendes undertrykkelse - at vi fra demokratisk hold skal se mere positivt på det?
Her må svaret afhænge af, hvad tørklædet så iøvrigt betyder. Det, at kvinden frit vælger tørklædet, medfører ikke, at tørklædet dermed udelukkende får den betydning, som hun giver det. Hun forkynder ikke sin egen helt nye og personlige religion, men hun bekender sig til islam, og hun tilslutter sig frit den betydning, som tørklædet har inden for islam. Og her må vi se påbudet om, at kvinder skal bære tørklæde, som en integreret del af af den islamiske sharia-lovgivning.
Det vil sige, at når man frit tilslutter sig påbudet om at bære tørklæde, så må man også tilslutte sig andre dele af sharia-lovgivningen, og så må man i grunden tilslutte sig kravet om, at lovgivningen i samfundet i sidste instans bør bestemmes af islam. Set i det lys bliver kvindens frie ønske om at bære tørklæde for at udtrykke sin muslimske identitet altså et tegn på, at hun hår ind for, at den sekulære demokratiske samfundsorden skal erstattes med en orden, der bygger på muslimsk sharia-lov.
Er det at overfortolke kvindens ønske om at bære tørklæde?
Måske, men hvordan kan hun selv vise, at den fortolkning ikke holder. Kun ved at være villig til at lægge tørklædet. Kun således kan hun vise, at hun ikke sætter sharia-loven over den demokratiske lov og over den demokratiske måde at afgøre, hvad der skal være lov. Hvis hun ikke kan omfortolke det enkle bud om at bære tørklæde, hvorledes skal man så tro, at hun kan omfortolke selve kravet om, at den sekulære demokratiske samfundsorden skal erstattes med en islamisk sharia-orden? Så er der udefra ingen forskel på hende og en islamist.
Noget af det første Kemal Ataturk gjorde, i forsøget på at skabe et moderne sekulært Tyrkiet var at forbyde tørklædet i offentlige institutioner. Jeg vil antage, at han er nået frem til denne beslutning ud fra overvejelser der ligner dem jeg her har fremført.
Dansk danskhed
Ja, fy de perler. Af med tørklædet. Egentlig så burde man stille nogle krav, for vi er i Danmark og her gælder danskhed.
Dem der kommer til landet skal svære tro mod Danmark, danskhed og danske værdier. Dernæst skal de skrive under på en erklæring, hvor de går ind for demokrati og frie rettigheder.
Men siden det kan være svært at lige med detsamme, at sætte sig ind i danskhed og frihed, så er de vigtigt at de får lært hvad danskhed og frihed er. Først skal de som sagt smide tørklædet. Derefter skal damerne have noget andet tøj på end de der gevanter. Alt efter årstiden, så kan de få en dynejakke eller en blomstret sommerkjole på. Begge fra Bilka - det højt elskede tempel danskerne går i på ikke-lukkelovssøndage. Man skal også have lært det der med danskhed, så derfor skal man gå i en skole, der kan lære danskhed ud. Skal vi kalde det for Danlag? Her skal der arbejdes meget hårdt med danskheden.
I 6 måneder får man en masse danskhed i sig. Man lærer at trille svinefrikadeller og tilberede dertil tilhørende stuvet hvidkål og dejlig dansk agurkesalat. Store forfattere som H.C. Andersen står på skemaet med et “Kuk, kuk fallera”. Man synger sange med omkvæd som: “Må man ta´ hunden med sig ind i himmelen…”. Det kan man jo sagtens! For hunde er ikke et spor urene. De gør jo et stort nummer ud af, at holde sig rene det mest urene sted - bagi. Man underviser omkring røde pølser, bajere, røv og nøgler. Børn i skolen skal gå til svømning. Inklusive den tykke dreng der bliver mobbet. For det er en del af den danske kultur, at mobbe klassens tykke dreng. Derudover undervises man i hvordan man plejer en ligusterhæk, og sørger for at lukke sig bag den
Men man skal huske, at dette ikke er gratis, så i weekenderne skal man lave noget manuelt arbejde, der kan betale for undervisning, kost og logi. Pakke LEGO-klodser og skære bacon hos Tulip kunne måske være oplagte ideer. Så kommer man også tættere på danske produkter.
Efter 6 måneder så skal man bestå en danskhedstest. Hvis man klarer den, så er man nydansk og klar til at møde alle de andre dejlige danskere. Man får dog 1 chance til hvis man ikke klarer testen. Man får 2 uger til at lære dronningens nytårstale udenad. Den hvor hun snakker om ”dumsmarte bemærkninger”. Hvis man ikke klarer den, så må man vinke farvel til Danmark.
For at følge dette til dørs, og at det hele sker tilflydes, så er det nødvendigt at have nogle på magten der har styr på det med at være dansk, have danske værdier osv. Der er et parti i Danmark der har taget patent på begreberne, og har oven i købet ordet ”dansk” i sit partinavn. Dansk Folkeparti. Oplagt. For det er vigtigt, at der er et parti med en klar linie der holder fast i projektet. Skal vi kalde det ”Danmark for danskhed”? Det nytter ikke noget med at der er nogen der forstyrrer. For har man taget patent på danskhed, så har man også rettighederne. Eller bare ret. Pladderhumanister og andre der ikke kan se, at danskheden forsvinder, hvis der er udanskhed der får lov til at florere, har ingen plads. Det er vigtigt at være ens, for ellers er Danmark, danske værdier, danskhed, frihed og demokrati dømt til undergang! Dansk Folkeparti er en garant for, at dette ikke vil ske!
Danskere der har indvendinger får også en lektion i danskhed og danske værdier. De vil blive samlet op og blive sendt til en lignende Danlag. Her skal man dog ikke starte med Adam og Eva. De er jo danske, men har bare havnet på et sidespor. Det vil være mere som et resocialiseringsprogram. De skal have lært, at hvis man tænker eller handler udansk, så skader det hele Danmark og danske værdier.
PS. Nonner vil være frataget dress code, undervisning og resocialisering. De er så dybt forankrede i den danske kultur. Og ser så søde ud. Lige som nonnerne i Sound of Music.
Martin salo.
Der er flere måder at anskue temaet på.
Der er f.eks. DF´s udgangspunkt, som jeg ikke gider at bruge megen tid på, da dette udgangspunkt hviler i en kamp mod islam.
I den forbindelse er dit indlæg OK.
Derudover er der den mere principielle debat om religioner i almindlighed og om hvorvidt disse skal fremvises i den danske folkeskole. Her ligger jeg på linie med Toke Andersen.
Og udfra den vinkel har emnet ikke noget med “danskhed” at gøre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg har undervist mange små muslimske piger, der gik med tørklæde. Der har aldrig været et problem, de har aldrig krævet piskeslag ved bandeord, heller ikke mine tørklædebærende kollegaer.. Jeg har en kæk sixpence, jeg kan lide at tage på - også sommetider når jeg underviser. Caps er almindelige hos mange drenge og vist forbudt på nogle skoler - og mange elever beholder huen på. Jo, de er street.
Ja, vi taler om hovedbeklædning, der knytter til identitet og kulturer - og hvis en høvdings datter vil bære fjerkrone, ser jeg intet problem i det. Og jeg mener ikke, jeg som protestantisk døbt har taget skade af, at korlederen på min skole var katolsk nonne og gik med tørklæde.
Get serious!
Denne kommentar er anbefalet af:
Nej,
det er da heller ikke spor i vejen for, at lærere møder op i fuld rockeruniform?
Hvad skulle problemet være?
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er efterhånden mange tatoverede lærere - come on
Ritzaus overskrift henviser til, at man i DF har gravet to modstridende udtalelser frem. Et forsøg på at flytte fokus fra Løkkegate?
Denne kommentar er anbefalet af:
Problemet er, at f.eks. rockere og religiøse mennesker har en tendens til en vis fanatisme, som ikke hører hjemme i skolen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kirsten Stausholm.
Hvis debatten gælder om “at tage skade”; tager en religiøs person så skade af ikke at bære et symbol ?
Jeg mener at den danske folkeskole skal være fri for religiøse symboler, uanset om nogen tager skade eller ej.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Hans Jørgen Lassen
Bare rolig - rockere og fanatikere bliver jo ikke ansat i folkeskolen, vel?
Og har alle religiøse mennesker en tendens til fanatisme???
Problemet, for nu at skære det ud i pap, er, at folk, der i den grad har behov for at markere sig, at de skal indhylle deres hår, fordi det er syndigt at vise hår, eller gå med vest og rygmærker for at markere tilhørsforhold til klanen, lider af personlighedsforsnævring.
Jeg synes ikke, at man skal udsætte børn for den slags.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Carsten Hansen
Skolen er i forvejen spækket med religiøse symboler. Trods indholdet i faget, som på seminarierne hedder “religion”, kalder man stadig faget “kristendomskundskab” i folkeskolen, stærkt tilskyndet af det tidligere regeringsflertal - på trods af, at faget er meget bredere.
Det er ifølge min optik yderst småligt at gå efter tørklædet, hvis det er sekulære værdier, man vil værne om.
Jeg mener, slipset er et religiøst symbol for kapitalismen. Forbyd det. (;-))
Denne kommentar er anbefalet af:
Ærbarhed, tørklæder, bananer og agurker.
Som jeg anførte i indledningen af min kommentar ovenfor:
“Traditionelt set er dette tørklæde et tegn på kvindeundertrykkelse. Det skal vise kvindens ærbarhed, men er dermed også udtryk for beherskelse af den kvindelige seksualitet.”
Aspektet om beherskelse af den kvindelige seksualitet har mange former i sharia-loven som går langt ud over tørklæder. Helt aktuelt har en islamisk retslærd bosat i Europa forbudt muslimske kvinder at berøre bananer og agurker på grund af ligheden med det mandlige lem:
“CAIRO: An Islamic cleric residing in Europe said that women should not be close to bananas or cucumbers, in order to avoid any “sexual thoughts.”
The unnamed sheikh, who was featured in an article on el-Senousa news, was quoted saying that if women wish to eat these food items, a third party, preferably a male related to them such as their a father or husband, should cut the items into small pieces and serve.
He said that these fruits and vegetables “resemble the male penis” and hence could arouse women or “make them think of sex.”
He also added carrots and zucchini to the list of forbidden foods for women.
The sheikh was asked how to “control” women when they are out shopping for groceries and if holding these items at the market would be bad for them. The cleric answered saying this matter is between them and God.
Answering another question about what to do if women in the family like these foods, the sheikh advised the interviewer to take the food and cut it for them in a hidden place so they cannot see it.
The opinion has stirred a storm of irony and denouncement among Muslims online, with hundreds of comments mocking the cleric.
One reader said that these religious “leaders” give Islam “a bad name” and another commented said that he is a “retarded” person and he must quite his post immediately.”
Der er åbenbart stadig lidt forår i luften i Cairo. ;-)
Og mormoner må vist ikke drikke kaffe - who cares?
Kirsten S.
Som du ser, så går jeg ikke alene efter tørklædet, men efter alle former for religiøse symboler.
Det er at værne om de skulære værdier i en folkeskole .
PS: I min optik bør der kun undervises i religion som helhed og ikke i kristendomskundskab særskilt.
Konfirmationsforberedelsen har ligeledes intet at gøre i skoletiden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nogle gange får man sådan en ubændig lyst til at blive uhøvisk og opsøge DF-typer som Martin Henriksen på deres kontor, stille sig foran dem og brøle:
LUK RØVEN DIT RACISTISKE SVIN!
Man så kommer man til besindelse. De er det ikke værd!
Denne kommentar er anbefalet af:
Martin Henriksen er farlig og taler til det absolut laveste. Derfor skal vi sætte en ære i at være rummelige. Også i folkeskolen.
Selvfølgelig skal vi være rummelige. Også i folkeskolen.
Derfor skal alle kvalificerede mennesker være velkomne til at søge job her. Kvalifikationer har intet med folks religiøsitet at gøre.
Men læg gerne alt fra korset til burkaen udenfor !. ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
@Carsten Hansen
Jeg er enig i, at folkeskolen skal være et rummeligt sted, hvor religiøsitet ikke har noget at skaffe - det hører privatlivet til. Men at forbyde kors og burkaer borger for, at også læderjakker, synlige underbukser, hullede strømper, militærbukser og BZ/nazitegn på skoletasken forbydes. Fællesskabet og demokratiet angribes med regulering fra oven og lider skade. Vi vil udenfor folkeskolen opleve en stærkere polarisering som følge af dette, er mit bud.
Uniform er en løsning, der har været meget brugt - jeg har selv prøvet det. Skoene skulle være brune eller sorte, og jeg blev sendt hjem en dag, jeg kom i gule sandaler.
- Vi skal give tid og ro til at vokse sammen og plads til hinanden - og hvis tørklædet er fedt, vil flere og flere sikkert bære det - Især om vinteren.
Kirsten Stausholm.
Hvad angår DF´s indgangsvinkel til hele spørgsmålet, så er vi ganske enige.
Det er for lavt og et udtryk for nationalistisk tankegang der kun har det formål at ekskludere en bestemt gruppe.
(Men alligevel mener jeg ikke at religiøse symboler hører sig hjemme i folkeskolen.)
På samme måde som jeg ikke retter “skytset” mod en bestemt gruppering, så går jeg ud fra at du ikke kun beskytter en bestemt gruppering; men mener at en kalot-bærende jøde gerne må undervise i folkeskolen, selvom muslimske forældre skulle brokke sig.
Ens for alle må være devisen; om det bliver det ene eller det andet !
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er ikke det ydre, det er indholdet. Det er tydeligt defineret i folkeskoleloven og styres fornemt af rigtigt mange ledere. Vi skal ikke se eller lede efter spøgelser -OG have tålmod og velvilje.
Tørklædet må i øvrigt være skønt - morgenhår er aldrig et problem ;-)
Men hvis jeg bar det, ville jeg have svært ved at få job - helt sikkert. Og jeg ville blive hængt op på ekstreme terrorelskende holdninger. Måske skulle jeg prøve - et lille lilla et kunne vel gå?
Nå; Jeg står af her.
Jeg gider nemlig ikke kun snakke om tørklæder og DF.
2 ting der ikke har min interesse . ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Rygeforbud på borgen, halstørklæder og det varer sikkert ikke længe før de Konservative, der er vist enkelte tilbage, hiver Burka forbuddet op af hatten igen … lad os ENDELIG snakke om noget andet.
Jeg synes i øvrigt det ser pænt ud med halstørklæder … især om vinteren. Går selv med et.
Denne kommentar er anbefalet af:
ok til tørklæder imo.
Siger Thorning mon stadig nej til tørklæder eller har hun ændret mening ?
Skolen er altså ikke et neutralt sted; det har den aldrig været. Og skal heller ikke være det. Unge mennesker, især de unge mellem 12 og 16 år, har i 7.-9.klasse brug for mennesker, lærere, med klare holdninger og markeringer. Og som tør anvise dem en vej at gå, så de kan danne deres egen identitet. Og forme deres egne meninger og argumentere for dem.
Elever (eller børn) i 0.-6-klasse vil højst spørge en kvindelig lærer om hvorfor hun dog har noget om hovedet, og så sikkert få det svar, at det er ‘fordi jeg er muslim.’ Og så er de godt tilfredse med det svar.
Må jeg ikke anbefale folk at læse hele Koranen i stedet for at blive ved med at tro på alt hvad diverse unavngivne imamer påstår er udtryk for sand islamisk tro. I Koranen står der nemlig følgende, ‘sig til de troende mænd og kvinder, at de skal skjule deres skønhed,…. og være ærbare.’ dvs. pænt og tækkeligt klædte. Og det gælder altså for begge køn…
Desuden denne kommentar:
Hvis religiøse symboler ikke hører hjemme i folkeskolen, hvad vil I så gøre med kristendoms-undervisningen, eller med undervisningen i dette fag i 7.-9.klasse? Her lærer eleverne jo om hinduer, buddhister, muslimer mm. Og ser mange forskellige religiøse symboler.
Men jeg går ud fra at vi taler om lærernes beklædning her? Må jeg derfor opfordre alle folkeskoler til at man forbyder muslimske mandlige elever at bære kalot, lader være med at besøge synagoger, eller invitere jødiske rabbinere eller katolske patere på besøg i folkeskolen. Børnene kunne jo risikere at blive enten katolikker, jøder eller - oh, ve, oh - skræk, muslimske i hovedet af bare at se på en muslim, en jøde eller en katolik, eller en hindu for den sags skyld.
Det er jo lige præcist det bagvedliggende argument, der ligger bagf M. Henriksens (DF) holdning - at bare børnene eller eleverne ser en muslimsk kvinde med muslimsk hovedbeklædning, ja så bliver de selv helt muslimske i hovederne, børnene altså.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er forlængst pædagogisk fastslået, at det ikke er specielt fantastisk at mindreårige skal stirre på et eller andet ideologisk symbol-ikon i timevis hver dag år ud og år ind medens de lærer at skrive og regne - og tænke.
Vi taler jo ikke om 5 minutters signalklart missionerende morgensang i så tilfælde, men derimod en tavs, konstant insistens, hvis hele åndrige argumentation består i, hvis nogen ‘har et problem med det’ …. at ringe til en advokat.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Jeg må indrømme, at jeg dagligt nyder, at de (DF) ikke længere har den samme indflydelse.”
Lars,
det er vel heller ikke nødvendigt med den nye justitsminister m.fl. ;-)
En folkeskole skal vel kunne rumme folket og samtidigt danne vores børn. Jeg er sikker på at en dygtig lærer, tørklæde eller ej, kan undervise mit barn i både matematik, dansk, naturteknik osv..
Personligt synes jeg at vatterede BH´er sender langt mere skadelige signaler til unge piger og drenge, end nogen hoved beklædning kommer til at gøre. Men sådan en mundering, er vel et direkte friheds signal og et af de mange goder kvinder i det frie vest, frit kan bryste os med, eller…?
Hvordan er det nu, vi dikterer undertrykkelse kontra frihed?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jonas Nielsen.
Er der nogen her der debatterer vægten af tørklælder, kalotter , kors og turbaner ?.
Er det ikke ligegyldigt om de vejer 75 gram eller ½ kilo ?.
Bliver det først relevant at debattere religiøse symboler den dag en kristen fundamentalist insisterer på at tage en tro kopi af det kors Jesus slæbte rundt på, med ind i klasseværeslet ?. ;-)
Kirsten Stausholm siger:
Jeg mener, slipset er et religiøst symbol for kapitalismen. Forbyd det. (;-))
pyt med slipset, men forbyd kapitalisme ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Folk skal lade være med at drømme sig til at leve i et sækulært samfund - det gør de ikke, de lever i en stat, der i sin grundlov bekender sig til en kristen konfession, der har fortrinsret. Det handler ikke om den enkeltes tilhørs- eller modsætningsforhold til denne eller hine tro, men til at statens institutioner ikke er og ikke skal være neutrale i religiøs forstand. Lev med det! I er jo åbenbart ikke selv blevet så indoktrinerede, at I ikke kan melde fra.