USA's forsvar mister millioner af job

“Hvis anden bølge af forsvarsbesparelser på 3000 milliarder kroner bliver gennemført, så vil det “betyde at job op imod 1,2 millioner forsvinder”, siger McKeon.”

Mon ikke nogen finder en anledning til mere krig inden det sker. for det er jo nok ikke så sjovt at ha dem rendende rundt på gaderne som arbejdsløse, vel?

Hvad med at omstille krigsindustrien??? Hvad med at bygge vindmøller, turbiner og andre maskiner.

Det er vel jern det militære skidt og møg er bygget af.
Omstil , for fan…

Når man ser på nedenstående liste, der ikke er komplet, og heller ikke medtager USA’s igangværende krige, ligner besparelsen da mere en gevinst for freden og menneskeheden:

• Hiroshima og Nagasaki 1945
• Kina 1945-49
• Italien 1946-48
• Grækenland 1947-49
• Filippinerne 1945-53
• Sydkorea 1945-53
• Albanien 1949-53
• Tyskland 1950´erne
• Iran 1953
• Guatemala 1953-90
• Mellemøsten 1956-58
• Indonesien 1957-58
• Britisk Guyana 1953-64
• Vietnam 1950-73
• Cambodja 1955-73
• Congo/Zaire 1960-65
• Brasilien 1961-64
• Den Dominikanske Republik 1963-66
• Cuba fra 1959 og frem til nu
• Indonesien 1965
• Chile 1964-73
• Grækenland 1964-74
• Østtimor fra 1975 og frem til i dag
• Nicaragua 1978-89
• Grenada 1979-84
• Libyen 1981-89
• Panama 1989
• Irak 1990´erne
• Afghanistan 1979-92
• El Salvador 1980-92
• Haiti 1987-94
• Jugoslavien 1999

Gert Romme,

En vanvittig og falsk liste over USA’s krige du præsenterer.

Det har ikke nødvendigvis en positiv indflydelse på verdensfreden, at Supermagten gennem et par årtier har mistet økonomisk og politisk magt, og nu må reducere sine militære styrker og ikke fremover kan forventes at optræde som ‘verdens politibetjent’ i samme omfang som tidligere.

I et essay af Preben Wilhjelm om ‘Irakkrigen og den fremtidige verdensorden’, bragt på Information 20. marts 2004, skriver den begavende socialist noget meget tankevækkende:

“Det skal forudskikkes, at denne fremstilling langt hen ad vejen kan opfattes som anti-amerikansk. Det skal derfor pointeres, som det vil fremgå af de sidste afsnit, at det grundlæggende er min opfattelse, at enhver anden stat med tilsvarende magtdominans ville have optrådt på samme måde. Og det er for så vidt heldigt, at denne magtdominans p.t. tilfalder USA.”

Essayet er ikke længere tilgængelig i Informations database, men der eksisterer en sammenfatning hvor citatet dog er udeladt.

Til gengæld står en sammenfatning i overskriften og dette afsnit urørt:

“Irakkrigen kan med sin demonstration af unilateralismens farlighed måske medvirke til at fremme en nytænkning af den internationale retsorden. Alternativet er en supermagtsdominans som kan blive mindre betryggende end den nuværende, skriver Preben Wilhjem”

“Unilateralismen

Denne udvikling kan ikke tilskrives George W. Bush eller USA’s specielle arrogance over for resten af verden. Nok er Bush & Co.’s verdensbillede mere primitivt end de seneste forgængeres, men den helt store, principielle forskel med hensyn til USA’s ret til at sætte sin vilje igennem, vil man næppe kunne påvise. Og nok er amerikanerne i almindelighed nogle ignoranter, når det drejer sig om kendskab til og forståelse for andre kulturer, men jeg hører til dem, der mener, at Frankrig, Rusland, Tyskland, Kina, Japan osv. nok ville optræde lige så arrogant, hvis de havde samme mulighed for det (altså magt) som USA.

For så vidt er det endda heldigt, at denne magt p.t. er allokeret i et land med en kritisk presse, og hvor regeringen er nødt til at tage hensyn til opinionen, frem for i et mere totalitært system.

Udviklingen hen imod den amerikanske magtfuldkommenhed må især tilskrives to andre forhold: Dels sammenbruddet af de tidligere magtbalancer, resulterende i unilateralismen. Dels det forhold, at FN ikke har tilpasset sig udviklingen, men stort set stadig afspejler situationen fra afslutningen af Anden Verdenskrig, bl.a. med vetoret til fortidige stormagter, og således allerede af den grund var på vej til at spille fallit.”

Link til Wilhjelms amputerede essay:

http://www.information.dk/91854

Tom,

En utøjlet kapitalisme er lige så farlig og destruktiv som en socialisme der bilder sig ind, at kunne skabe et samfund hvor alle er lige og frie, og som har verdenserobringen på programmet.

For så vidt er det heldigt, at USA har været den dominerende magt siden Anden Verdenskrig og den eneste Supermagt siden kommunismens sammenbrud med Sovjetkommunismens fald. For nu at parafrasere Preben Wilhjelm, som frem for alt er politisk realist og ikke socialistisk utopist.

USA’s demokratiske institutioner og politikerne er i vidt omfang korrumperet af storkapitalen, hvorved den politiske ligeværdighed bliver en illusion og det store samfundsmaskineri stadig mere ineffektivt, hvilket tvinger kæmpen i knæ.

Styrken i det amerikanske system er respekten for ytringsfriheden og en fri kritisk presse der stadig kan skabe magtfulde folkelige bevægelser, som ‘Occupy Wall Street’, som det politiske establishment må tage hensyn til, og som har spredt sig til en verdensbevægelse.

Folkets ret til at gøre opgør mod en korrupt regering der ikke sikrer de basale rettigheder for borgerne ligger også i den amerikanske tradition helt tilbage til Uafhængighedserklæringen:

” … that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness. — That to secure these rights, Governments are instituted among Men, deriving their just powers from the consent of the governed, — That whenever any Form of Government becomes destructive of these ends, it is the Right of the People to alter or to abolish it, and to institute new Government, laying its foundation on such principles and organizing its powers in such form, as to them shall seem most likely to effect their Safety and Happiness.”

I sin afskedstale 17. januar 1961 advarede Eisenhower selv mod den stærke indflydelse som sammenfletningen af militær og virksomheder i et militær-industrielt kompleks havde på USA. Nu gennemføres begrænsningen af den militære kapacitet af økonomisk nødvendighed, men jeg er ret sikker på, at Kinas militær-industrielle kompleks som er under kraftig opbygning om et par årtier vil være en endnu mere modbydelig kolos end den amerikanske nogen sinde har været. Der findes nemlig ingen fri presse i Kina og de folkelige oprør mod ét parti diktaturet der har været er alle blevet slået ned med vold.

Det ville være befriende hvis du ikke anlagde et så enøjet dogmatisk syn på USA’s betydning for den demokratiske udvikling i verden efter Anden Verdenskrig.

Det er en kendt sag, at institutioner og industrier med mange beskæftigede giver en afledt multiplikator-effekt på 2-3 underleverandører.

Når der således spares arbejdskraft, vil det uundværligt gå ud over underleverandører. Skibsværftsindustrien er et kendt eksempel på dette. Det samme er forsvarets beskæftigelses-volumen.

I Vesteuropa (og Danmark) kendes effekterne af skibsværftsindustriens seneste årtiers “tilpasning”. Nu tilsiger den globale økonomiske krise, at f.eks. USAs mægtige forsvar må deltage i en omkostningsreduktion.

At US-republikanerne råber højest i protester, kan ikke være nogen overraskelse for nogen. Mange af dem (og deres vælgere) vil ikke miste deres arbejde ved en eventuel kommende større reduktion i US-Defence.

Pentagon kan ved fortsat øget brug af robotteknologi udmærket decimere sit behov for ansatte, der så vil kunne gøre fyldest i det amerikanske samfund….ja…måske ovenikøbet på mere værdifuld måde! ;-)

@Jan Aage Jeppesen.

Jeg har kigget på listen endnu engang, og ikke fundet noget, der ikke burde medtages.

Hvis du mener noget andet, bør du oplyse, hvilken krig du ikke mener, USA har ført direkte eller inddirekte gennem andre, men hvor USA har financieret.

Og nu piver alle de samme som ellers altid prædiker om en mindre offentlig sektor.

Henrik,

Det findes så meget. Som for eksempel retfærdige og uretfærdige krige.

Til de der måtte have misforstået min sarkasme vil jeg blot sige, at selv om USA’s krig mod Japan og Aksemagterne var blevet påført stormagten og var en retfærdig krig (legitimt selvforsvar), så blev der begået alvorlige krigsforbrydelser mod krigens slutning mod fjendens civilbefolkning, hvor højdepunktet blev nået med atombombningen af de to japanske storbyer, hvilket i mine øjne var en forbrydelse mod menneskeheden.

Begrebet ‘forbrydelse mod menneskeheden’ var få måneder før anvendelsen af atomvåbnet blevet introduceret i folkeretten, hvor denne forbrydelses natur blev defineret i Nürnberg-domstolens statuetters artikel 6, der udpeger de tre alvorligste typer forbrydelser: forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.