København
Udskældt Udlændingeservice bliver delt
Regeringen deler nu den udskældte Udlændingeservice og starter på en frisk, oplyser styrelsen.
Regeringen gør nu alvor af mange års kritik af Udlændingeservice. Styrelsen splittes op og får nyt navn.
Fra nytår skal ansøgninger om familiesammenføring behandles i en nyoprettet Udlændingestyrelse under Justitsministeriet, mens ansøgninger om arbejdstilladelse behandles i en ny styrelse under Beskæftigelsesministeriet, skriver Berlingske.
Det oplyser Henrik Grunnet, der er direktør i Udlændingeservice. Ifølge de Radikale har der udviklet sig en dårlig kultur i Udlændingeservice.
- Vi var kritiske over for den kultur, der havde udviklet sig, og derfor handlede det for os først og fremmest om at ryste posen og få en ny start, siger integrationsordfører Zenia Stampe (R) til avisen.
Berlingske dokumenterede i 2008, at Udlændingestyrelsen ikke oplyste borgerne om deres rettigheder ifølge EU-reglerne. Det blev efterfølgende kritiseret af Ombudsmanden.
De Konservatives integrationsordfører, Mike Legarth, ser også behov for en ny struktur.
Henrik Grunnet beskriver den nye struktur som en naturlig konsekvens af, at der er kommet langt flere sager om arbejdstilladelser.
Det er dog langtfra første gang, at der omstruktureres på udlændingeområdet. Daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) omdannede i 2006 Udlændingestyrelsen til Udlændingeservice efter en meget hård kritik fra Rigsrevisionen.
- Vi starter på en frisk, sagde ministeren dengang.
Udlændingestyrelsen blev oprindeligt skabt i 1993 efter Tamil-sagen, hvor sagsbehandlingen blev flyttet fra det skandaleramte Justitsministerium til Indenrigsministeriet, der i 2001 blev til Integrationsministeriet.
Det har den nye regering splittet op.
Dansk Folkepartis Martin Henriksen kalder den nye opsplitning af styrelsen “farlig” og navneskiftet “latterligt”.
/ritzau/
Kommentarer
Opdelingen af Udlændingeservice er en logisk og nødvendig konsekvens af de resortomlægninger på udlændingeområdet, som regeringen vedtog ved sin dannelse.
Familiesammenføring, asyl, visum, permanent ophold og dansk statsborgerskab hører i dag under Justitsministeriet, hvorimod studie- og erhvervsophold hører under Beskæftigelsesministeriet.
Rent forvaltningsmæssigt kan man ikke have en styrelse, der hører under to forskellige ministerier. Så opdelingen af Udlændingeservice er en nødvendig konsekvens af, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration er nedlagt, og ministeriets ansvarsområder fordelt ud til flere andre ministerier.
Hvad angår det, som Zenia Stampe kalder “den dårlige kultur” i Udlændingeservice, kan man diskutere, om ikke denne problemstilling mindst lige så meget handler om kulturen i det nu nedlagte ministerie.
Og for mig at se løser man ikke dette problem alene ved resortomlægninger. Det handler i stedet om, at regeringen skal påtage sig et politisk ansvar ved at udstede nye instrukser til embedsmændene og sende et klart politisk signal om, at regeringen ønsker, at korrekt og imødekommende sagsbehandling skal prioriteres højere end den strammest mulige fortolkning af love og konventioner.
En hund opfører sig grundlæggende som sin herre, så den dårlige kultur i forvaltningen af udlændingeområdet kan føres direkte tilbage til den tidligere regering og de tidligere ministre på området.
Og herudover kan den nok også føres tilbage til, at der samme er sammenhæng mellem den mængde af arbejde, som Udlændingeservice er pålagt at udføre, og de tildelte ressourcer.
Folketinget har således gjort udlændingelovgivningen sindsygt kompliceret, hvilket selvfølgelig betyder, at forvaltningens tidsforbrug pr. sag bliver voldsomt forøget, hvis sagen skal behandles korrekt og imødekommende.
Men ressourcerne til at udføre denne meget komplicerede sagsbehandling er ikke fuldt med. I stedet havde den tidligere regering afsat 35 millioner om året til at kontrollere de positive afgørelser, som Udlændingeservice traf. Dvs. kontrollere, om Udlændingeservice nu også har tolket reglerne stramt nok.
Og det siger sig selv, at når man på den måde lægger maksimalt pres på en forvaltning for, at den skal fortolke alting restriktivt og “hjælpe” de berørte borgere så lidt som muligt, så indretter forvaltningen sig også derefter.
Løsningen på problemet er derfor formentlig også at få skabt en langt større afstand mellem Ministeriet og den konkrete sagsbehandling i enkeltsager. En problemstilling som jo i øvrigt også er super aktuel pga. den såkaldte “skattesag”, der nu skal undersøges af en kommission.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der hele var meget lettere at administrere dengang udlændinges adgang til landet hørte under Indenrigsministeriet og blev administreret af Fremmedpolitiet. ;-)
Politiet skal da ikke behandle asylsager, det har det slet ikke uddannelse til..
Noget andet er at det forekommer en smule besynderligt at børn der nægtes familiesammenføring p.gr.a. en manglende tro på, hos en kontormedarbejder, at barnet kan blive vellykket integreret udelukkende skal henhøre under justitsministeriet, man skulle da mene at social- og integrationsministeriet var oplagte deltagere i den proces.