København
Thorning forbereder danskerne på magre år
Vi skal forberede os på nogle magre år. Den kommende tid vil kræve meget af os, siger Helle Thorning Schmidt i sin første nytårstale som statsminister.
- De fede år ligger bag os. Vi skal forberede os på nogle magre år. Den kommende tid vil kræve meget af os.
Sådan siger Helle Thorning-Schmidt (S) til danskerne i sin første nytårstale som statsminister.
Før talen har hendes partifæller efterlyst en fortælling om regeringens projekt, som i begyndelsen er druknet i oppositionens beskyldninger om løftebrud.
I talen peger hun på, at den økonomiske krise har ændret vilkår for at skabe fremgang, som generation efter generation af danskere har nydt godt af. Det gælder fra hendes mormor født i 1900, over hendes mor fra 1937 til statsministeren selv, som blev født i 1966.
I år venter et offentligt underskud på 100 milliarder kroner eller mere, forklarer Helle Thorning-Schmidt.
- Det er svimlende mange penge. Underskuddet betyder, at vi betaler velfærd med penge, vi ikke har. Det går ikke i længden. Det siger sig selv, advarer statsministeren.
Derfor skal Danmark dels have styr på det offentlige underskud, dels skal danske virksomheder igen være blandt verdens mest konkurrencedygtige. Regningen er endnu ikke betalt, selv om udgifterne strammes i år, advarer Helle Thorning-Schmidt.
Derfor vil S-R-SF-regeringen reformere førtidspension og kontanthjælp samt skattesystemet, så dansk økonomi bliver mere robust, siger hun.
- Mange vil opleve forandringer. Mange vil blive bedt at tage en tørn ekstra. Og ja, vi vil opleve nedskæringer og besparelser. I den kommende tid skal vi tage beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun understreger, at nødvendig smalhans ikke gør op med velfærdssamfundet.
- Vi gør det ikke, fordi vi er holdt op med at tro på solidaritet. Men netop fordi vi stadig tror på solidaritet, siger statsministeren. /ritzau/
Kommentarer
Mon der bliver skåret ned på politikernes lønninger?
Nårh nej
Denne kommentar er anbefalet af:
Helle Thorning varslede reform af kontanthjælpssystemet.
Til det bedre. Når jeg hører ordene “ret og pligt” gentaget igen og igen i talen, ja, så vurderer jeg, at reformen byder på mere tvangsarbejde.
Det ligger godt i forlængelse af beskæftigelsesministerens, Mette Frederiksens ingangsatte hetz mod de ledig. Jorden skal gødes, før den skal høstes, og nu er Helle Thorning ved at slibe leen.
Selvom hun påstår det modsatte, tror jeg, hun nu er i gang med at bringe vores socialsystem til ophør og tilbage til fortiden, hvor socialsystemet bestod af arbejdshuse, hvor ledige kunne komme og få en kop grød for en dags arbejde.
Lad os se. Men jeg tror, talen varsler meget, meget dårlige tider for solidariteten i samfundet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg forstår vist stadig ikke rigtigt, at man insisterer på, at en masse ting, der egentlig ikke koster noget, er noget, vi ikke har råd til.
Denne kommentar er anbefalet af:
Samfundet består kun i kraft af den sociale kontrakt, udhuling vil få konsekvenser.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg savnede et ønske om skat på financielle transaktioner.
Den franske præsident nævnte det i går i sin nytårstale:
“Det tredje problem er manglen på regulering af finansverdenen, der chokerer Dem, så meget desto mere som den i høj grad er hovedansvarlig for de nuværende vanskeligheder.
Finansverdenen skal være med til at reparere de skader, den har forårsaget. Det er et spørgsmål om effektivitet. Det handler om retfærdighed. Det er et moralsk spørgsmål. Skatten på finansielle transaktioner skal gennemføres”.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Før talen har hendes partifæller efterlyst en fortælling om regeringens projekt, som i begyndelsen er druknet i oppositionens beskyldninger om løftebrud.”
Jeg vil ikke have en regering som giver befolkningen ‘fortællinger’ som var vælgerne børn der har brug for at “far” og “mor” bilder dem ind at verden ikke er farlig’ - jeg vil have en regering som fremlægger en fornuftig og realiserbar plan baseret på rationel tænkning man som vælger kan forholde sig til.
Ord som ‘fortælling’ burde forbydes i den aktuelle sammenhæng, sammen med en hel del andre begreber og opfundne ord fra samfundsvidenskaben…
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Christensen, det er synd, at folk er på kontanthjælp, især hvis de burde have en invalidepension. Men det er ikke synd for folk, der godt kan arbejde, at man hjælper til at kunne gøre netop det og dermed få en bedre situation i det samfund, vi har.
Det er synd at tæske folk rundt i et meningsløst aktiveringscirkus, men det er ikke synd at sikre dem muligheden for at få et bedre liv, i det mindste økonomisk, hvis ikke også socialt (det får de såmænd også).
Spørgsmålet er hvor mange, der er derude, som ikke er tip-top iorden til det ordinære arbejdsmarked.
Jeg er nok gammeldags, men jeg har ikke meget tilovers for folk, der har haft muligheden for at melde sig i akasse, men ikke har gjort det. Jeg har alt muligt tilovers for folk, der ikke har kunnet opretholde deres medlemskab, og jeg mener, at det vigtigste at gøre på det felt er at genskabe muligheden for at optjene dagpengeret. Det er i virkeligheden langt vigtigere end dagpengenes længde.
Jeg mener også, at vi skal holde op med at sammenligne os med udlandet på områder, der er opportune for arbejdsgiverne, men rammer den almindelige befolkning i nakken, f.eks. mht. pensionsalderen.
Hvad det angår, er det måske også på sin plads at rette en af de misforståelser, der vedrører Nyrups efterlønsreform: nedsættelse af pensionsalderen var en besparelse, fordi efterlønsperioden blev forkortet med to år.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg tror ikke på Tobinskatten - men på skrap regulering af finansverdenen (hvad den må og ikke må).
Skat på finanstransaktioner (o,o7 % f. eks.) vil være en pengemaskine, fint nok måske, men den vil ikke ændre på de grundlæggende systemfejl eller problemer. Og den vil endda kunne forværre dem. Fordi skatten vil blive kapitaliseret ind i højere værdier på papirerne, højere rentekrav, højere kurser, højere råvarepriser osv. - alt til skade for almindelige mennesker.
Denne kommentar er anbefalet af:
Som de internationale finansmarkeder kræver skal lønnen, velfærdsydelserne og skatterne ned. Det er den eneste krævementalitet, der er fredet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mød nogle af de gældsplagede danskere: www.stavnsbundet.dk
Peter Hansen og Kenneth Rosling.
Jeg mener, at ledige uanset om de er på dagpenge eller kontanthjælp skal søge job og tage imod job, der tilbydes dem inden for rimelige grænser. Men jobbet skal så sandelig være ordinært lønnet, ligesom der skal optjenes dagpengeret. Der skal også være tale om en rimelig ordinær ansættelse, og ikke ansættelse på daglejerprincipper.
Jeg mener også, at vi som samfund skal passe på med, at bestemte jobtyper ikke udarter sig til “kontanthjælpsjob” eller “dagpengejob”, fx. rengøring, gadefejning og ufaglært arbejde i kommuner.
Det er tillige vigtigt, at vi bevarer arbejdsmarkedet, så folk ikke reelt går rund med gule stjerner på ryggen som 2. rangs borgere. Uanset om dette kan give en kortvarig gevinst for kommunekasserne, taber vi så meget menneskelig værdighed herved.
Allerede i dag gælder, at de ledige skal tage imod et job, ligesom de skal påvise, at de er reelt jobsøgende.
Når der varsles reformer, er det min frygt, at de ledige ikke skal ansættes i ordinære stillinger. Jeg spørger, hvorfor kan man ikke oprette stillinger, hvis man mener, der er job til de ledige? Jeg synes sådan set, det er ok med tidsbegrænsede stillinger, men ikke hvis dette bliver sat i system, så vi får et sekundært arbejdsmarked her, der blot handler om at give nogle dårlige rettigheder.
Jeg talte med en tysker i sidste uge. Og hun kunne fortælle mig om, hvordan man i Tyskland mere og mere benytter sig af tidsbegrænsede stillinger. Er det sådan et arbejdsmarked vi ønsker?
Man skal jo ikke tro, at starter man et sted, så stopper det der. Nej, det vil gribe om sig!
Gratisarbejdet (tvangsarbejdet) startede jo også i et hjørne af det danske socialsystem. I dag arbejder over 100.000 danskere som gratis arbejdskraft. Der er tale om ren udnyttelse. Man kalder det virksomhedspraktik, men der er intet praktikindhold i jobbet. Nej, der er tale om ufaglært stillinger, hvor man blot tvinger den ledige til at arbejde gratis.
Lad mig herefter kaste spørgsmålet tilbage. Mener I, Kenneth Rosling og Peter Hansen, at det er rimeligt at ledige skal sætte bøger på plads på det lokale bibliotek uden ordinær løn? I min ungdom var det job, 13-årige kunne få i deres fritid - og fik løn for. I dag tvinger man ældre ledige til dette - uden løn. Det er efter min mening en skændsel, hvad mener I?
Denne kommentar er anbefalet af:
Kenneth, det er dehumaniseringen via aktivering.
Hensigtserklæringer fra statsministeren skaffer ikke de 180.000 jobs tilbage der gik tabt under finanskrisen. Og x antal under dårlig ledelse, samt gældskrise.
Det grænser sig til uvidenhed at bede folk tage et random job lige nu.
Korrekt der er naturlig rotation, men i givet fald tager man folk ind med de rigtige papirer, eller hælder til netværk(nepotisme).
Denne kommentar er anbefalet af:
Borgerlig flødeskums tale uden konkret indhold - men det viser HTS maksimale ydeevne - præcist som Henrik Dahl har fodusat. Pinligt at hun kan være vores statsminister.
Ingen journalist synes åbenbart at have nok omløb til at spørge hvor de pågældende jobs skal komme fra.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg havde frygtet det værste og alligevel sad jeg forbløffet og med krummede tæer under hele talen. Hvordan landets statsminister, der burde være omgivet af forstandige folk på alle områder, kan holde så indholdsløs og floskelfyldt tale overgår min forstand. Der var jo INTET, absolut intet i den tale. Selv dronningens tale havde mere at byde på, og det er forstemmende.
Landets statsminister skal sg… da ikke sidde og forklare folk, som om, der var tale om højere lærdom, at det ikke er godt, at der underskud på statens finanser, og sådan var det flere gange. Det overgik Claus Hjorts og Lars Løkkes kassekreditmetafor i talen ned til folk.
Man kan da heller ikke i 2011 regne med at score andet end minuspoint på at fyre den samme gamle traver af om at løfte i flok. Men hvad er det vi skal løfte flok, hvad er det vi har ansvar for, og hvordan i alverden skal bevare konkurrenceevne i et globaliseret samfund, hvor vi bliver bidt i haserne af mere end 2 millarder mennesker, der vil sælge deres højre arm for bare at komme i nærheden af den levestandard, vi har vænnet os til at tage for givet? Kickstart for 17 millarder? Det er en jo joke.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen.
Du har ikke ondt af kontanthjælpsmodtagerne, fordi du opfatter dem som usolidariske.
Der har mødt nogle mennesker, som ikke er med i en A-kasse, fordi de er helt overbeviste om, at ledige blot er en flok snyltere, og da de ikke er dette, ja, så vil de selvfølgelig finde et arbejde, og så har de friværdi i huset, som de kan leve af i mellemtiden.
Skal vi så have ondt af disse, hvis de ender på kontanthjælp. Hm. Svært svar. Fordi deres holdning bygger jo på en ekstrem indoktrinering fra alle mediers side igennem de sidste 10 år. De tror samtidig, at man får 15.000 kr. udbetalt om måneden - efter skat. Det gør Carina jo. Pressen gør jo ikke meget nummer ud af at fortælle, at dele af denne “indkomst” er børnepenge og boligsikring. Og følger man kun halvt med her (hvilket mange gør), ja, så er der mange der tænker, at 15.000 kan de da godt live leve for i en periode.
Pressen fortæller jo også kun sjældent, at man kun må eje 10.000 kr. før man kan modtage kontanthjælp. Og pressen fortæller heller ikke, at du slet ikke kan låne i din friværdi, for kassen er lukket hermetisk i, hvis der står kontanthjælpsmodtager på visitkortet.
De aner ikke, at de er sat fuldstændig skak-mat, den dag de skulle blive ledige.
Min påstand er, at var alle velinformeret, ville alle melde sig i A-kasse. Jeg kan følge din tankegang i, at de nævnte personer kan være usolidariske. Nogle er ikke særligt socialt engagerede, andre er blot uvidende.
Men jeg mener fortsat, at alle ville melde sig i A-kasse, hvis de kendte til reglerne, og ikke var blevet påduttet 10 års indoktrinering.
Derfor går jeg også ind for, at A-kasse bidraget skal inddrages over skatten, og hvis det skal være valgfrit, skal der være tale om et aktivt fravalg og ikke et aktivt tilvalg. Det samme system kender vi fra Folkekirken, hvor der er tale om aktivt fravalg. (Hvilket jeg dog mener er lidt absurd på det kirkelige område.)
Dertil kommer, Peter Hansen, at mange ikke har haft muligheden for at melde sig i A-kasse. Det gælder alle de unge, som ikke har haft et job i et år. Det gælder også alle syge, de får sygedagpenge i et år, og så bydes der på kontanthjælpsforhold.
Det gælder snart også alle dem, som har været ledige i mere end 2 år. Jeg tror, at i længden vil denne 2-års regel særligt ramme ældre mennesker, der er blevet fyret. Det er meget svært for ledige på 50+ atter at finde et job. Det er selvfølgelig helt urimeligt, men endnu mere urimeligt at de skal straffes yderligere med kontanthjælpsforhold.
Endelig skal nævnes, at jeg går ind for et meget enklere system, hvor man ikke opdeler overførselsindkomster i alle mulige og umulige niveauer. Kontanthjælp, dagpenge, førtidspension samt folkepension skal være ens, og alene være afhængig af civilstand og øvrige indkomster og evt. formuer.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mine forventninger til Helles nytårstale var lave, men jeg blev positivt overrasket.
Specielt angående arbejdsløshed og økonomiske udfordringer forstod jeg hendes buskab således: det er ikke den lediges skyld og man har krav på en anstændig tilværelse, men kan samtidig ikke forvente samme levestandard, da det korruperer sammenhængskraften og den sociale kontrakt.
Derudover en respektfuld anerkendelse af vores drenge og piger, der har mistet livet og kommet til skade i meningsløse krige.
Godt gået, Helle.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne, unge under uddannelse kan melde sig i a-kasse i deres sidste år og være berettigede, når de er færdige med uddannelsen. Medlemskab for dem i a-kassen er gratis.
Men ellers er vi stort set enige.
Mht. talens indhold, Rune Stilling, så er det for mange ikke særlig indlysende, at vi overhovedet er i krise, på nuværende tidspunkt, mærkeligt nok. Ord betyder noget, og at gøre opmærksom på det indlysende kan være nødvendigt, når alles indsats er krævet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Virkeligheden er ved at indfinde sig i Statsministeriet. I virkeligheden er hverken Helles paroler eller Villy´s mange Villyoner gangbar mønt.
I aftes blev hendes vælgere vækket med besked om at vi ALLE må arbejde mere for mindre. Dem der blev vækket fra den dybeste søvn vil givet være groggy en tid endnu.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen,
Hvis det er gratis for ugne nyuddannede at melde sig i A-kasse op til et år før efter endt uddannelse (hvornår det så er kan for mange være lidt uvist), jamen, hvorfor sker det så ikke automatisk?
Da jeg selv engang for mange år siden blev færdig med min uddannelse, var der altså ingen fagforening, der henvendte sig til mig. Det samme gælder mine venner og veninder.
Inden for nogle fagforbund er der ikke tradition for at kontakte de nyuddannede - heller ikke om de allerede er i fagforening.
Det er fagforeningerne, der holder stædigt fast i A-kassen, fordi administrationen heraf giver dem en masse indtægter. Derimod gider de ikke bruge penge på det opsøgende arbejde. De gør heller ikke en særlig indsats for at informere personer, der er blevet lediget. De gør heller ikke noget ud af at opsøge ældre om at de skal sikre sig deres efterlønsbevis inden alder 60 år, osv. osv.
Fagforeningerne bør stilles til ansvar og have en oplysningspligt, sålænge de tjener på administrationen. Der findes nogle absurde regler, som mere er til gavn for foreningsbosserne end for medlemmerne, - og de potentielle medlemmer.
Når man stædigt fastholder, at der skal indbetales A-kasse bidrag (frem for en simpel skattebetaling) ja, så skyldes det i høj grad et ønske om at give fagforeningerne indirekte støtte.
Selv de borgerlige brokker sig ikke over dette. Måske fordi fagforeningerne gør et rigtigt godt job for virksomhederne (og ikke for medlemmerne!)
Selv gratisarbejde kan ser fagforeningsbosserne i dag gennem fingre med. Hvem er de egentlig til for - de fagforeninger?
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne, vi har et arbejdsmarked baseret på aftaler og kun i anden omgang lovgivning baseret på det, der opnås enighed om mellem parterne. Det er et beundret system, der har fået det danske arbejdsmarked til at fungere bedre end de fleste andre landes.
Man kan mene - og jeg er ikke utilbøjelig til at give dig ret - at fagbevægelsen som struktur er forstenet; men den er det, der er, og det gælder her som i politik: hvis folk vil have noget andet og bedre, er der demokratiske systemer til at gennemtvinge ændringer. Tillidsmænd kommer f.eks. ikke fra Himlen, men er ansatte på konkrete arbejdspladser, der påtager sig et hverv og efterfølgende også kan udøve indflydelse i fagforeningen.
Mht. til det gratis a-kassemedlemskab, så googlede jeg mig til dette resultat: http://tinyurl.com/6uvhfky.
Selvom jeg skal være den sidste til at gå imod lovgivning på området - bl.a. fordi jeg tror, at vi aldrig igen vil få borgerlige regeringer, hvis folk direkte kan stemme sig til ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet ved folketingsvalg, så er det for nærværende sådan, at det er et valgfællesskab, der kæmper for de optimale forhold for fagforeningernes og a-kasernes medlemmer. Risikoen ved at lægge dette et niveau op i samfundshierarkiet til regering og folketing, forekommer mig på nuværende tidspunkt at være for stor for helt almindelige danskere inden- og udenfor arbejdsmarkedet.
Jeg synes, at det var en fin nytårstale. At gøre opmærksom på den alvorlige økonomiske situation, som landet befinder sig i, er nødvendigt og nærmest en pligt for statsministeren uanset dennes partifarve. Den megen snak om “løftebrud” tyder således på, at mange stadig ikke har fattet det.
Og faktisk ER de økonomiske udsigter forringet væsentligt, siden regeringen trådte til for 3 måneder siden. Frem til august 2011 så det således ud til, at verdensøkonomien var i langsom heling, men så blev store lande som Italien, Spanien og sågar Frankrig pludselig hvirvel ind i den europæiske gældskrise for alvor.
Og det er klart, at det ændrer udsigterne og også rammerne for, hvad der overhovedet kan lade sig gøre. Man kan så sige, at hvis der alligevel ikke er en alternativ “investerings” vej ud af krisen, som S og SF til og med valgkampen slog på tromme for, hvorfor skulle vi så have en ny regering?
Mit modspørgsmål til alle de sure “blå” vælgere er imidlertid, jamen hvis Venstre alligevel ville føre omtrent den samme politik som den nuværende regering, hvorfor skulle vi så IKKE have en ny regering? Hvad er det liiiige, der gør, at det er bedre, at Venstre sidder på ministerposterne? At vi så har udsigt til, at der skal nedsætte endnu flere undersøgelseskommissioner for at addække alle de ulovligheder, som de begår? Nej vel?
Og så tror jeg altså rent faktisk på, at Helle Thorning mener det alvorligt, når hun siger, at vi ikke skal glemme traditionelle danske værdier som solidaritet og forståelse for dem, der har det svært. Og derfor tror jeg også, at den nuværende regering kan gennemføre de reformer af den danske velfærdsstat, som formentlig under alle omstændigheder er nødvendige, på en mere hensynsfuld måde end en Venstre-regering ville gøre det.
Og det kunne godt være, at de mange faglærte og ufaglærte arbejdere, der i dag føler sig tiltrukket af partier i “blå stue”, måske skulle tage og tænke lidt over det. Om 5 år kan det være dem selv, som har været udsat for en arbejdsulykke eller bliver fyret, fordi firmaet skærer ned. Og så er det nok ikke længere så sjovt, at vi har en Venstre-regering, der grundlæggende mener, at enhver bare skal hytte sit, og så kan fanden tage resten.
Velfærdsstaten er faktisk i høj grad med til at spænde et sikkerhedsnet ud under den brede klasse af lønmodtagere, og derfor er det objektivt set mere i disses interesse at forsvare den end at forsvare den illusoriske friværdi i parcelhuset i et forstadskvarter til en af de store byer i Danmark.
Meget tyder på, at mange arbejdere i dag stemmer mest “med maven”. De kan ikke lide hende Helle med Guzzi-tasken, og så stemmer de på Venstre i stedet, selvom de faktisk dermed stemmer imod deres egne interesser.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Peter - Hvilken indsats? Hvad er det vi forventes at gøre, som vi ikke gør allerede? De fleste mennesker har et arbejde og klør på hver dag. Alligevel er der udsigt til store underskud på statens budget mange år frem i tiden. Helle giver ingen pejlemærker, hverken i sin tale eller i sin politik.
Og så lige et eksempel på tomheden i talen:
“Danmark skal lede EU på et meget vanskeligt tidspunkt. Der ligger store opgaver foran os. Og dem vil vi arbejde hårdt på at løfte. Vi vi yde vores til, at de europæiske lande sammen kan få styr på økonomien og gang i væksten igen. Det er det, der skal til, for igen at skabe job i Europa.”
Er det alt, hvad den politiske ledelse har at byde på? Fire sætninger med generelle, intetsigende vendinger? Vi står i den største krise for Europa siden 2. verdenskrig og Danmark skal være formandsland. Fire sætninger uden indhold?? Skulle hun så ikke bare have ladet være med at sige noget overhovedet? Der må være så mange offensive måder at kunne håndtere sådan en situation på for Danmark, der trods alt (lidt) endnu har skindet på næsen.
Denne kommentar er anbefalet af:
En måde at tackle aktiveringsindustrien er ved at ophøre med at agere nyttig idiot, i de fleste tilfælde, hverken kan eller vil de finde noget, men forsøger at presse personen til at deltage aktivt. Så med andre ord er de afhængige af folks egen indsats, når nu de påståede kontakter viser sig som fugle på taget.
Ordinære jobs Helle, resten hører til hvor solen ikke skinner.
Denne kommentar er anbefalet af:
Som en Nytårstale til HELE nationen var den fin.
Nu kommer hverdagen og Folketinget skal testes om de vil samarbejde for landets bedste eller om partierne kun ønsker magten. Det kan blive et spændende år, der vil vise om fx Skattereformen skal være i balance. Her kunne fx vedtages moms nedsættelse på dagligvare. Et højere bundfradrag vil være et godt middel til at det bedre kan betale sig at arbejde, hvis der var et arbejde at få. Som det er i dag er der noget helt galt at et arbejde til de laveste lønninger kun er nogle hundrede kroner højere end det absolutte eksistensminium som kontanthjælpen er. Ligeledes kunne erhvervsstøtten mv. også ses efter – ja der er mange håndtag til en Skattereform , hvis politikerne vil samarbejde for landets skyld.
Denne kommentar er anbefalet af:
Personligt kunne jeg godt have tænkt mig, at høre noget mere om ham “Søren”, der blev fyret efter 30 år og har søgt alt mellem himlen og jord. For det første: Da han åbenbart har udbudt sin arbejdskraft, hvorfor har han så ikke fået arbejde? Var det ikke det politikerne var enige om var det største problem arbejdsudbuddet? Var det ikke derfor dagpengeperioden blev skåret til 2 år? Det lader til, at der er noget der ikke virker som de tror.
For det andet; Hvordan forestiller Helle T sig, at han skal bidrage og gøre sin pligt? Så vidt jeg kan forstå, så kan du ikke engang skovle sne for din nabo uden at komme i kambolage med dagpengereglerne. For det tredie: Så bliver han omtalt som en person der ikke kan klare sig selv, det synes jeg da i højeste grad, at det virker som om manden kan. Hans eneste problem er at der ikke er arbejde! Kunne Helle ikke have kommet med et bud på, hvordan manden skal komme ud af situationen?
Måske er det fordi han bliver ramt af kontakthjælpsreformen, og derfor ryger ud af sikkkerhedsnettet?
Nå men intet nyt, enhver der gider kan gå ned på RUC og finde studenterrapporter fra 90erene om, hvordan Danmark skal tilpasse sig EU og den kontinentale velfærdsmodel, jeg tror det er det, der er ved at ske!
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er noget galt med metaforen om de syv gode og de syv dårlige år, hentet fra bibelen (1. Mosebog).
For historien var, at Farao drømte om de fede og de magre køer og kornaks, men kunne ikke tyde drømmen, hvorfor han hentede Josef ud fra fænglet, da han kunne tyde drømme. Og Josef sagde til Farao - i de syv gode år skal I tage en del af udbyttet og lægge til side, så I har noget at tære på i de syv magre år. Og det gjorde de så, og Josef blev en fornem mand for sin klogskab (som han havde fået fra Gud).
Men i Danmark lagde vi jo ikke noget til side i de gode år.
Denne kommentar er anbefalet af:
Michael Kongstad Nielsen, det er, fordi der slet ikke var nogle gode år! Der var nogle år, hvor ændret lovgivning gav folk mulighed for at låne en masse penge, hvislket fik deres ejendomme til at stige i værdi, fik dem til at bruge på istansættelse og nybyggeri oag en hel del forbrug. Men reelt kom det hele fra lånte penge. Øvelsen kaldes at hive sig selv op ved håret - og det ved de fleste vist godt, at man ikke kan, bortset fra på tegnefilm.
Denne kommentar er anbefalet af:
Michael Kongstad Nielsen
Nej vi lagde ikke noget til side i de fede år, men det havde Thorning da med i sin Nytårstale.
Denne kommentar er anbefalet af:
»Danmark har fået en ny regering«, konstaterede hun for 117. gang. Det er uafviseligt rigtigt. En regering med en statsminister, der er fuld af ord, men som virker retningsløs og lammet, når det kommer til de politiske visioner og kunsten at omsætte dem til virkelighed. På den baggrund må man vel egentlig udtrykke forståelse for Thornings nytårssortsyn.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Lassen: bare hun ikke er lige så handlingslammet som sin forgænger, der skulle bruge 2½ år på at komme igang trods medvind i alle medier.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Thorning forbereder danskerne på magre år”
Der blev jeg godt nok skuffet. Jeg havde bestemt troet, at hun ville love at gøre gode tider bedre. Det løfte holdt da Schlüter ved magten i et årti. Er Helles nytårsfortsæt mon det, ikke at love mere end hun med garanti kan holde? ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen.
Det må være dig bekendt, at det er fuldstændigt umuligt at vælte en fagboss. Fagforeningerne er opbygget nogenlunde således, at medlemmerne vælger delegerede, som vælger bestyrelse som vælger fagboss.
Opstilling til delegerede aner de fleste ikke hvordan sker. Men i min fagforening opstiller du dig som delegeret medbringende nogle fuldmagter/stemmer fra nogle medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges blandt de delegerede. Og det sker ved, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem vælges. De delegerede har altså en stemme for hver gang et bestyrelsesmedlem opstilles. Et absurd system.
Det er ikke en demokratisk metode. Og det betyder da også, at bestyrelsen sidder der år ud og år ind, lige indtil de selv vælger at gå.
Samtidig går hele valget hen over hovedet på folk. Ingen mediebevågenhed, ingen avisskriverier, intet. Du må selv opspore al din viden. Men det er umuligt, da du jo ikke kan opsnuse alle forhold om fagforeningens funktionalitet. Det er jo stort set op til fagforeningen selv, hvad de vil offentliggøre.
Hvor mange sager tager fagforeningen for medlemmerne, hvor mange afviser de. I hvor stort omfang forbedrer de forholdene ved såvel ansættelse osm ved afskedigelse? Hvilke politiske drøftelser tager de med politikerne?
Alt hvad fagforeningerne foretager sig, er som en lukket bog. Du ved det ikke.
Det eneste, du kan konstatere, er, at arbejdsrettighederne er blevet udhulet år efter år. Købekraften for dagpenge ligeså. Lønnen stiger, men følger slet ikke med det samtidigt voldsomt stigende arbejdstempo.
Hvis fagforeningerne var reelt demokratisk valgte, havde vi ikke behøvet gule fagforeninger o.l. Vi ville ikke have fagbosser siddende på livstid. Og kampen om boss-taburetten ville ske mindst hver 4. år. Fagforeningerne er ikke opbygget på demokratiske principper!
Jeg mener, det vil være en rigtig god ide, om arbejdsforhold blev noget, danskerne reelt kunne tage stilling, så flere forhold blev lagt over til de folkevalgte folketingspolitikere at tage stilling til. Det ville også være godt, om fagforeningerne var opbygget på reelle demokratiske principper, En fagboss skulle fx være på valg efter hver overenskomst, og sådanne valg burde have pressens lige så store bevågenhed, som et folketingsvalg.
Man må spørge, om ikke arbejdsforhold er lige så vigtige for danskerne, som om der skal være en betalingsring eller om der skal være afgifter på cigaretter osv.
Som fagforeningerne fungerer i dag, er spørgsmålet, om hvem der er bedst tjent med dem, virksomhederne eller de ansatte?
Fagforeningerne er i den grad med til at skabe ro på arbejdspladserne, så mon ikke, virksomehederne klapper mest i hænderne, mens de ansatte knokler løs, så hver 4. falde rom af stress, uden de ser deres fagforening gribe ind.
Hver gang jeg rejser sydpå, konstaterer jeg, at der meget ofte er to ansatte på en arbejdsplads, hvor der i Danmark kun ville være en. Det gælder på hoteller. Det gælder på barer, på restauranter, blandt rengøringspersonale, og i butikker og i banker. Alle vegne.
De har mindre løn, men også lavere leveomkostninger. Jeg vil faktisk tro, at levestandarden er nogenlunde ens, fordi vores leveomkostninger er langt større end sydpå. Maden koster det halve, og lejeboliger ligeså.
Ser du flere tiggere på gaden end herhjemme. Nej, ikke længere. De sidste 10 år med VKO har skabt megen fattigdom i Danmark. Og igen, hvor er fagforeningerne. Det er som om, at fagforeninger i dag kun er til for de ansatte, og ikke for de fyrede. Fagforeningerne har også mistet grebet om mindstelønninger når de accepterer, at over 100.000 danskere i dag arbejder uden løn.
Fagforeningerne har ikke udspillet deres rolle. Men de fagforeninger vi har i dag bør rives ned for at blive genopbygget af friske kræfter. Fagforeningerne bærer et meget stort ansvar for, at de lediges forhold er blevet forringet i den grad, at de ledige tvinges i gratisarbejde, dagpengeperioden er halveret, efterlønnen næsten fjernet, og gratisarbejdet florerer, og samtidig er dagpengenes realværdi udhulet til at være noget nær det halve af, hvad de var for 30 år siden.
Spørg danskerne. Om de vil have 2 % mere i løn, eller om de vil have tryghed i ansættelsen? Og spørg danskerne, om de er tilfreds med arbejdstempoet. Spørg danskerne om de føler sig tilfreds med arbejdsmiljøet?
Og du vil få svar på, om fagforeningerne fungerer i dag!
Tro mig, hele regeringens forslag til reformer (besparelser) på kontanthjælp- og førtidspensionsområdet møder kun få panderynker hos fagforeningerne, mens de klapper i hænderne af de de i talen bebudede skattelettelser der åbenbart samtidig er råd til.
Når fagforeningerne ikke længere kan måles på, hvad de gør for de svageste blandt deres medlemmer, ja, så har de misset deres opgave. I mit fagforeningsblad er der hver evig eneste gang flere sider historie om en person der har opnået en stor karriere. Omvendt er der ingen opråb, ingen politiske budskaber om, at forholdene for eldige er for dårlige, arbejdsmiljøet er for ringe, arbejdstempoet for højt, og overarbejde uacceptabelt. Næh, de tror alle har en direktør i maven, så de bringer disse mange historier om karrierefolk, som om det skulle være hvert medlems væsentligste interesse.
Fagforeningerne har efter min mening mistet grebet om og interessen for deres medlemmer. De er blevet en virksomhed som så mange andre med kurser, møder, bogudgivelser, medlemsservice, administration osv. osv. De minder mest af alt om forsikringsselskaber. Når du henvender dig, finder du ud af, at de alligevel ikke kan hjælpe dig.
Det kan jo være derfor, at nogle vælger at være “usolidariske” og melder sig ud, eller vælger ikek at melde sig ind. Det behøves jo ikke nødvendigvis skyldes manglende solidaritet. Det kan også skyldes, at fagforeningerne ganske enkelt er uduelige og simpelthen ikke pengene værd. Det kan jo være, at det er fagforeningerne der har mistet solidariteten med dets medlemmer - og ikke omvendt.
Har du tænkt over det, Peter Hansen?
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Christensen
I de faglige organisationer jeg har haft min gang i blev bestyrelserne valgt direkte på Generalforsamlingerne. Da jeg var først i 20érne blev jeg valgt ind i afdelingens bestyrelse som eneste kvinde og eneste ung. Det kan godt lade sig gøre hvis der er nogen der gider tage slæbet.
PS: og uden medlemskab i socialdemokratiet eller noget andet parti – så at man skal være partimedlem er også mere en vandrehistorie.
Økonomisk magre år… det er ingenting. Nu har vi overlevet 10 moralsk og menneskeligt magre år med VK0… så overlever vi nok osse det andet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vores første kvindelige statsminister kører kompetent og siger det, der er vigtigt for hende. Fin tale.
Hvem er overrasket over, at de medier, der har udviklet sig til Venstres konsensusmaskine i 10 år, de ikke kunne lide den tale?
:-) og med hendes fremtoning til nytårskuren synes jeg, at vi fik ret meget menneskelighed med. Det var da et imponerende smil. Statsministeren er vist en del mere lækker end Anders Fogh. Merkel go home.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dorte Sørensen,
Det er ca. en måned siden jeg deltog i et delegeret møde med valg til bestyrelse i min fagforening. Da jeg ikke var delegeret havde jeg ingen stemmeret.
Jeg mødte op med den tanke, at enten bliver jeg aktiv og arbejder for bedre forhold, eller også melder jeg mig ud. Stemningen var overraskende god, men en god stemning kan ikke stå uden resultater.
@Jeppe Brogård
Nej at oppositionen og de af medierne og kommentatorerne, som er oppositionen venligt stemt, ikke er imponerede over en statsministers nytårstale, det er vist Verdens ældste nyhed :-)
Hvis jeg skal opsummere de første tre måneder af regeringens levetid, så synes jeg, at den politiske debat kan koges ned til følgende påstand fra oppositionens side:
“Før valget sagde I, at I ville gøre en del ting helt anderledes end os, og nu gør I alligevel meget, som vi også ville have gjort det, og det er vildt meget for dårligt.”
Foreløbig synes dette at vække en høj grad af genklang hos vælgerne, men spørgsmålet er, hvor længe Venstre kan blive ved med at høste opbakning alene ved at kritisere regeringen for at føre den politik, som Venstre også ville føre, hvis de stadig sad i regering?
Hvis dette virkelig er det væsentligste kritikpunkt mod regeringen, jamen hvad ville så fordelen være ved, at vi fik en Venstre-regering igen? Altså for andre end Venstre selv?
Mit håb for 2012 er, at vi omsider kan blive færdige med den ret ligegyldige og udsigtsløse debat om, hvorvidt det havde været bedre, om den gamle regering var fortsat, og i stedet begynde at arbejde på at få løst nogle af de problemer, som Helle omtalte i sin nytårstale.
Hvis regeringen og den borgerlige opposition langt hen ad vejen er enige om, hvilke udfordringer Danmark står over for, såvel som nogle af midlerne til at løse dem, jamen så er det da bare med at komme i gang med arbejdet i stedet for at blive ved med at føre valgkamp og diskutere, om Helle eller Lars nu også er bedst til at være statsminister.
Det tog vælgerne stilling til 15. september 2011, og det er ikke meningen, at vi skal tage stilling til det igen før i 2015.
Indtil da skal Danmark regeres, og det har både regeringen og de øvrige partier i Folketinget et fælles ansvar for. Især fordi situationen nu er alt for alvorlig til, at vi kan tillade os 4 år med permanent valgkamp og den deraf følgende politiske handlingslammelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lars Hansen og Jesper Brogaard!
I er vist også begge radikale, så det er jo ikke så underligt, at I synes talen var fin. Vel er der tale om løftebrud, men selvfølgelig ikke fra jeres parti. Det er jo De Radikales program, der lægges frem fra enden til anden.
Der er intet sket i europæisk økonomi efter valget, som man ikke også kendte til før valget. Absolut intet! Jeg var sammen med en finansøkonom tilbage i sommeren, som pegede på Italiens store problem, og allerede dengang var han meget bekymret, og så ingen løsning på problemet. Så krisen i Eurolandene var absolut kendt stof allerede før valget.
S-SF lovede før valget at fast holde efterløn og forlænge dagpengeperioden igen. Helle Thorning var ude 1. maj og programmere, at hun vil tvinge kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det var så vagt formuleret, at mange opfattede dette som en forbedring, hvor de ledige modtog løn og oparbejdede dagpengeret. Kun få forudså den hetz regeringen satte i værk fuldstændig på linje med Hjorts hadhetz mod ledige.
S-SF fortalte heller ikke, at de ville forringe førtidspensionen for de syge. De Radikale havde godt nok ytret noget sådan med pakket det ind i smukke ord om, at de ville hjælpe de syge. Hjælpen bestod i de puf ledige i dag oplever i pipfuglekurser o.l. Næh, der er ikke tale om hjælp, men om at spare på de allerdårligst stillede for at kunne give skattelettelser til De Radikales velstillede vælgergrupper.
I talen bebudede Helle så, at der ville komme skattelettelser. Tro mig, der gives lidt i bunden, og så en hel del til De Radikale vælgere.
For du har ikke ret i, Lars Hansen, at regeringen udviser solidaritet. Særligt De Radikale har for længst gjort op med solidariteten til fordel for udsigten til skattelettelser. De Radikales humanitet har de parkeret i et par hundrede asylansøgere, som de vil tilbyde arbejde. Ganske gratis for samfundsøkonomien, og et tiltag der intet vil betyde for udsigten til fremtidige skattelettelser.
Jeg har tidligere stemt radikalt og fulgt meget med i partiets udvikling til at være mere og mere usolidarisk. De har stemt for næsten samtlige nedskæringer på de sociale områder, og ikke mindst har de stemt for samtlige tiltag omkring pipfuglekurser og andre tvangsaktiveringer. Det var også De Radikales ide med en reform af førtidspensionsområdet med forringelser, så syge under 40 år ikke længere skal kunne få førtidspension, men for de fleste må nøjes med en kontanthjælp. De Radikale vil parkere syge mennesker på kontanthjælp frem til de fylder 40 år. Er det solidarisk politik? Nej, den er ikke engang human. Den er nederdrægtig i sin inhumanitet.
Det e særligt de psykisk syge, De Radikale nu vil forfølge. Ifølge De Radikales Socialplan 2015, vil De Radikale tvinge de psykisk syge på depressionsskoler. At dette er et brud på menneskerettighederne skal blot nævnes som en besynderlighed al den tid, at De Radikale forsøger at fremstå som menneskerettighedernes værner.
Men nej, De Radikales humanitet er placeret på de billigste fjer. De Radikales budskab er reelt besparelser på de dårligst stillede for at bane vej til skattelettelser til de bedst bemidlede.
Det forstås, at I er så tilfredse. Men I bør stå ved jeres budskab og ikke pryde jer med lånte humanistiske fjer. Humaniteten har for længst forladt jeres parti, De Radikale.
Denne kommentar er anbefalet af:
Helle gav spekulationskapitalisterne en lige venstre…
Nogle finansfolk jagtede den hurtige gevinst. Der blev flyttet rundt på investeringer, som om det var matadorpenge.
Det var det ikke. Det var menneskers arbejde, hverdag og opsparing.
Tak for det.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Bill—og hvad sagde hun, at hun ville gøre ved det?
Denne kommentar er anbefalet af:
Skal hun fortælle det i en Nyårstale ?????
@Hanne Christensen
Jeppe Brogård er SF´er men det er rigtigt, at jeg er radikal.
I praksis kan du vælge mellem den nuværende regering og en ny Venstre-regering, og så er det jo op til dig, hvad du foretrækker.
Jeg tror ikke på, at de dårligst stillede får det bedre, fordi vi får en ny Venstre-regering, og derfor - og af mange andre grunde - støtter jeg den nuværende regering.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis hun havde til hensigt at gøre noget ved det,
havde hun nok sagt det
Helle Thorning kan vel næppe komme problemet nærmere uden at blive beskyldt for at tale splittelse.
Helle Thorning ser som den eneste nuanceret på kapitalismens aktører, og hvem det Blå gang samarbejde med: Finansfolk jagtede den hurtige gevinst …sjakrede med arbejdspladser og et underskud på de offentlige finanser på omkring 100 milliarder kroner … samt ufinansierede skattelettelser og finanskrise. Det er det Blå gang’s og finanskapitalens bidrag til Danmarks - jeg havde nær sagt kuldsejling…
… hvis skuden skal rettes op, er der ikke plads til et politisk samarbejde hen over midten.
Det nødvendige samarbejde må nok holdes inden for trepartsforhandlingernes regi - der har spekulationskapitalen meget lidt at skulle have sagt.
Der er tydeligvis uenighed mellem realkapitalister og spekulationskapitalister om samfundets kurs og den breche skal Helle nok forstå at udnytte visionært.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels Engelsted
Man kan jo ikke gøre noget ved en skade, der allerede er sket. Og selvom det da kan være relevant nok at forholde sig til, hvad man kan gøre for at undgå, at der opstår en ny brand om f.eks. 20 eller 40 år, så er det lidt mere påtrængende at finde ud af, hvad man kan gøre for at genopbygge det hus, der lige er brændt ned.
Og en nytårstale er altså ikke et politisk handlingsprogram. Den skal fortælle hele nationen, hvordan vores politiske leder statsministeren ser på de udfordringer, vi som samfund står over for. Og her er det absolut relevant at ridse op, hvad hovedårsagen er til problemerne, uden at man af den grund behøver gøre rede for, hvad man kan gøre for at undgå, at noget lignende sker igen i år 2050.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hørt, Lars Hansen.
Det er foruroligende, at så mange på Informeren ikke fatter, eller kan huske, hvad en nytårstale er.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Lars—Jeg syntes nu også, at det er vigtigt, at man ikke lader brandstifterne gå frit omkring, ellers kan byggeriet af det nye hus hurtigt vise sig omsonst.
@Karen—det kan være svært at huske, da de to foregående statsministres første nytårstaler var klare offensive politiske budskaber, der kom til at sætte den efterfølgende dagsorden, henholdsvis ned med eksperterne og ud med efterlønnen.