Bagdad
Over 162.000 blev dræbt i Irak-krigen
Krigen i Irak har fra 2003 og frem til nytår kostet over 162.000 mennesker livet, vurderer organisationen IBC.
Omkring 162.000 mennesker blev dræbt i Irak fra marts 2003, da den amerikanskanførte styrke angreb landet, og frem til nytår, da USA trak sig ud igen.
Det siger den britiske gruppe Iraq Body Count (IBC), der under krigen har forsøgt at holde snor i antallet af dødsofre.
IBC siger, at 80 procent af de dræbte irakere var civile, 4474 af dem var amerikanske soldater i Irak.
Resten var irakiske soldater, oprørere og også soldater fra andre lande.
Otte danske soldater kom ikke med hjem fra Irak.
- Volden var værst i slutningen af 2006, men den var på et højt niveau indtil anden halvdel af 2008. Næsten 90 procent af alle dødstal skete inden 2009, siger IBC i en erklæring.
Da der var flest amerikanske soldater i landet, var der 170.000 fordelt på 505 baser.
Men den 18. december 2011 trak de sidste soldater sig ud.
Irak og USA havde aftalt, at amerikanerne skulle være uden senest ved udgangen af 2011.
Irakisk politi er den ikke-civile gruppe, der har mistet flest folk. 9019 irakiske politifolk er blevet dræbt.
Den farligste by i landet var hovedstaden Bagdad. Halvdelen af alle krigsdødsfald skete i hovedstaden.
/ritzau/AFP
Kommentarer
“Det var det værd” siger alle dem som tjente stort på angrebet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, er det ikke Søren Pind, der siger, at det blomstrende demokrati, vi har skabt i Irak var inspirationen for Det arabiske Forår?
Denne kommentar er anbefalet af:
http://www.iraqbodycount.org/
Dødeligheden i Irak er 3 gange højere end under Saddam Hussein, som følge af sygdomme, f.eks. kolera (der ikke var under Hussein), dårligere helbredstilstand.
http://www.jhsph.edu/publichealthnews/press_releas…
Denne kommentar er anbefalet af:
Steen,
Jo. her:
http://www.bt.dk/politik/pind-irak-krig-staar-bag-…
Denne kommentar er anbefalet af:
Et noget misvisende ritzaus telegram. IBC resultater er ikke en vurdering af det faktiske samlede tabstal i krigen. IBC tæller blot mennesker, hvorom det kan bekræftes fra mindst to uafhængige kilder, at de er omkommet som følge af krigshandlinger - og et sådant observeret tal er selvsagt lavere end det rigtige tal for omkomne i alt. For flere år siden nåede andre, der benyttede de metoder FN fx bruger til at vurdere antallet af døde i store katastrofer, frem til at omkring 600.000 dengang havde mistet livet i Irak, og det samlede tal frem til i dag kan være en million. Vi ved det ikke, men then again, who cares …
Denne kommentar er anbefalet af:
René,
Det var Dr. Les Roberts, der er epidemiolog ved Columbia Univercity og chef for Health Policy i International Rescue Comittee, der sammen med et hold forskere nåede frem til en dødelighed på ca. 600.000 som følge af krigen. Det var de samme metoder, der bruges til at vurdere dødelighed i krigshærgede lande - som f.eks. Rwanda. (Da tallene kom frem fortalte Tony Blairs scientific advisor, at metoden var “bullet-proof”; ikke desto mindre sagde Blair, at de ikke stolede på resultaterne.)
Som sagt var det tilbage i 2007, og dødstallet er givetvis betydelig større nu.
Dagbladet Information holdt et flot gå-hjem møde i 2007 med Les Roberts, da han kom til København. Det kan derfor overraske lidt, at Information blot viderebringer IBC’s tal i et Ritzaus telegram i stedet for - som minimum - at henvise til Les Roberts undersøgelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der kommer sandsynligis mange flere dræbte, da Irak er blevet klargjort til borgerkrig, optøjer og kvindeundertrykkelse - destabilisering.
Det var/er en del af “hjælpepakken” fra den vestlige verden - den “hjælpepakke” der blev solgt som demokrati- og harmoniskabende og ikke mindst kvindeemancipation
Denne kommentar er anbefalet af:
Stiglitz og Bilmes skriver også om antallet af døde i “The Three Trillion Dollar War”, 2008, at USA førte nøje kontrol med egne døde og sårede, men så bort fra undersøgelser, der viste, at der er over en halv mio. døde Irakere. De nævner bl.a. denne undersøgelse. Det efterlader et indtryk af en dobbelt standard, der bestyrkes af manglende retslige procedurer, skriver de.
Denne kommentar er anbefalet af:
Anne: ja, det der den samme undersøgelse som René og jeg refererer til. Mht. USAs holdning til dræbte “fjender” - hvem var det, som sagde “we don’t do body-counts”?
Hvad vil vi så helst ha, 162.000 døde eller Sadam tilbage? ja, undskyld at spørgsmålet på flere måder er retorisk, for svaret kender vi jo allerede.
“Jamen vil vi da have Saddam tilbage?” Nej, men man kan spørge, var prisen for høj for at komme af med ham?
- Krigen begyndte som et brud på folkeretten. Krigen var ikke legal.
- Amerikanerne formåede ikke at håndtere situationen efter den militære sejr, og de manglede forståelse for, hvad der ventede efter den militære sejr. De var ikke forberedte på fredsarbejde, og den udygtige gennemførelse fik katastrofale følger. (1)
- 4 mio irakere flygtede til udlandet. 2 mio har måttet forlade deres hjem og flytte til andre dele af Irak. Dødeligheden er tre gange højere end under Saddam Hussein.
Stiglitz og Bimes skriver i The Three Trillion Dollar War:
- Omkostningerne ved Irak-krigen er gigantiske. Højere oliepriser har ledt til højere inflationspres, og derved til højere rente, der svækker væksten. Et realistisk moderat scenario er, at udgifterne ved de forhøjede oliepriser blandt USA’s allierede i Europa, Japan og højt udviklede olie-importerende industrilande, ud over USA, er cirka 1.100 mia dollars. Amerikanske olieselskaber har tjent godt på krigen, ligesom oliesheikerne i Saudi Arabien, Chavez i Venezuela og Ahmadinejad i Iran. Våbensalget til dem, der kontrollerer olieaktiverne og dem, der vil forsøge at kontrollere dem, er øget. En anden grund til at forsvarsindiustrien og våbenfirmaerne aldrig har haft det så godt som nu.
Kort sagt er der globale tabere og vindere i Irakkrigen. Vores mangeårige venner i Europa og Japan er blandt de globale tabere. Men netto er verden taber, og det med et betragteligt beløb, skriver forfatterne.
1 “Vägval Irak” af Henrik Amneus, Ekelid, 2008
Denne kommentar er anbefalet af:
162 tusinde mennesker døde tilsyneladende da vores statsminister skulle pleje sit mindreværd og lege med de store.
Da over halvanden million civile Irakere har ladet livet, er det ligetil at konkludere at de altså ikke var mennesker.
Det officielle tal, ifølge dem der deltog i invasionen er 114 tusinde civile - tallet er fremkommet ved at lægge antallet sammen for samtlige civile tab der bliver nævnt i vestlige medier.
Det har været fast strategi i årevis at bruge tal under 30, når civile tab overhovedet bringes op - tilsyneladende er under 30 ikke noget vesterlændinge gidder hidse sig op over.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak, Tom, og i øvrigt viste undersøgelsen at ca. en tredjedel af Irakerne var blevet dræbt af vestlige koalitionsstyrker, primært som fælge af luftbombardementer og artilleri, som da US fx jævnede hele centrum af Fallujah, mener jeg det oprørske by hed. En begivenhed, der ikke rigtigt har interesseret de vestlige medier. Og, Anne, på en måde er det ikke rigtigt at USA og vesten fører så nøje kontrol med egne tab. For mange af de faldne vestlige soldater fungerede som lejesoldater (contractors), der ofte var tidligere US-soldater, som efter endt tjeneste blev hyret af den amerikanske hær, såmænd, til ‘sikkerhedsopgaver’, og når disse lejesoldater blev dræbt indgik de ikke i de officielle tabstal … very convenient, når man skulle undgå at ophidse den hjemlige opposition mod krigen i USA, hvor høje tabstal jo pirrer det gamle Vietnam-traume
Denne kommentar er anbefalet af:
To spørgsmål presser sig på her, synes jeg - midt i den forståelige og berettigede harme over en uigennemtænkt og katastrofal krig. 1) I hvilken grad er den krigsførende koalition moralsk ansvarlig for det flertal af dræbte, som skyldes sekterisk/etnisk strid mellem irakere? (Det er trods alt ikke USA, som har opfundet det intersekteriske/interetniske had, skønt USA nok burde have taget advarslerne fra de Irak-kendere, der vidste besked om dette alvorligt - dem, var der mange af FØR krigen, husker jeg).
2) I hvor høj grad bidrog den amerikanske besættelsesstyrke til at afværge en endnu værre og endnu mere blodig borgerkrig? USA kunne givet have bidraget meget mere ved at risikere egne liv mere, men uden en amerikansk tilstedeværelse i denne fase, var tabstallet antagelig eskaleret yderligere.
Denne kommentar er anbefalet af:
162000 ??? det er vel lidt meget ??? pr år altså . . ??men der er nok også en 40-50 mill.!!!!!
Niels Ivar Larsen:
Ingen ved, om Irak ville have haft et “forår,. hvis krigen ikke havde fundet sted. Og hvis det var kommet, om det så havde været endnu mere grumt, end i Libyen. Saddam havde tidligere vist, at han kunne slå uro og oprørstendenser ned på det grusomste. Men vi ved det ikke, for det fik ikke sin chance.
Krigen var dog utilgivelig under alle omstændigheder, allerede på grund af den manglende begrundelse, det manglende FN-mandat og dermed dens folkeretlige ulovlighed. At civiliserede og begavede statsledere førte deres lande ud i dette, er en forfærdelig kendsgerning.
Viden om Irak fandtes i rigt mål i den vestlige verden, hvis ledelsene havde villet opsøge den og rådføre sig med den. Irak skulle nok aldrig have været dannet som stat, men den historie fortaber sig jo i mandattiden efter 1. Verdenskrig. Måske ender Irak med at blive delt i to eller tre stater, sådan som det måske skulle have været fra starten.
Denne kommentar er anbefalet af:
Niels Ivar Larsen,
Michael Kongstad Nielsen har selvfølgelig ret med sin pointe om det folkeretlige; dog vil jeg tilføje, at aggression blev defineret ved Nürnbergtribunalet efter anden verdenskrigen som “the supreme international crime differing only from other war crimes in that it contains within itself the accumulated evil of the whole.” Dvs., alt som en aggressionskrig bærer med sig i form af sult, sygdom, og i tilfældet med Irak millioner af eksterne og interne flygtninge og den sekteriske vold, som var en følge af Irakkrigen.
Denne kommentar er anbefalet af:
En besættelses magt har det fulde ansvar for civilsamfundet; et ansvar besættelses magten ikke magtrede og ikke forstod. USA invaderede Iraq for ressourcer og en neoliberalistisk ideologi der både var naiv og lige så forbryderisk som forrige århundredes totalitære ideologier.
Da USA allerede under indtagelsen af Baghdad indså at Irakerne ikke tog mod dem med blomster implementerede de ‘del og hersk’ anarkiet med først at udelukke hele det overvejende Sunni muslimske stats apparat og derefter alliere sig med den Shia muslimske leder Al Sistani. Den sekteriske vold i et sekulært Irak var designet og udnyttet fra første færd af og sluttede med den store ‘retræte’ strategi ‘The Surge’ der indstøbte sekterismen i beton mure, mens vi først- og nu USA stak halen mellem benene.
Vi ikke alene begik den ultimative forbrydelse; angrebskrig og svigtede ansvaret for civilsamfundets sikkerhed; vi nedbrød det ovenikøbet for at bevare magten i det kaos hvor mange hundrede tusinder omkom. Døde vi ikke bryder os om skulle være vores ansvar og derfor desperat nedskriver antallet af.
Irak er helt vores værk, skam og ansvar i mange år fremover også selvom Niels Ivar Larsens og resten af det velmenende Danmarks hukommelse er kort og vores trang til at lægge mørket i vores hjerter bag os er stor.
Denne kommentar er anbefalet af:
Niels Ivar Larsen:
1. – Man kan selvfølgelig påstå at det ikke er USA der opfandt det intersekteriske had, men hvor stort var/er hadet, hvor meget af de rapporter vi får er drejet så det placere ansvaret andet sted en hvor det burde placeres. Jeg vil støtte min påstand i det fakta at det er ganske udbredt i Irak at man gifter sig uden hensynstagen til Shia/Sunni. Jeg er selv bekendt med flere blandede ægteskaber i Irak. Jeg har haft 30 lokale blandet shia/sunni arbejdende sammen, ja selv med kristne iblandt dem, uden at der på noget tidspunkt var problemer. Spørgsmålet er ikke særligt vigtig blandt den store befolkning, man kan selvfølgelig finde nogle hvor det har betydning. Det har det dog ikke været i den omgangskreds jeg har haft dernede. Hvad kan så have skylden, jo først og fremmest en modstand imod at fremmede nationer pludselig overtager kontrollen i ens land, se hvor mange der brokker sig i DK over at vi på visse områder skal følge EU regler, eller at vi er underlagt konventioner, og det er trods alt selvvalgt, i Irak var den udefra kommende dominans ikke selvvalgt. Et andet årsag, der sammen med den første kan være at alt hvad der var statsansat blev arbejdsløs, ikke bare arbejdsløse, men fik berufsverbot inden for de stillinger de havde haft før. En tilsvarende manøver udført på alle statslige ansatte over en nat, ville i Danmark også udløse uro, muligvis ikke i samme niveau, men uro. Lig dertil den krigsvanthed som landets indbyggere havde, mange af dets indbyggere har krigsvane, hvorfor voldeligt oprør ikke ligger fjernt.
2.- Er en borgerkrig blevet afværget, eller er den bare blevet udsat?, det kan selvfølgelig kun tiden besvare, personligt tror jeg at Irak nu hvor USA har trukket styrkerne ud (kommentar til det senere), vil både magtapparatet skulle udsættes for test, politikerne skal have afprøvet de nye koalitioner, både med militser og rent politisk, og der er stadig en del tilbage, som Irakerne ikke mener har betalt deres gældt til samfundet endnu. Mange af ”vennerne” flygtede til Jordan, hvor de har siddet og trukket i trådene, tjent stort på samhandel med koalitionen af de villige, andre har i Irak kunne gemme sig bag USA’s styrker, som den ene dag købte den ene gren til deres beskidte arbejde for den næste dag at købe den anden gren til at nakke dem de samarbejde med dagen før.
Der er stadig en stor tilstedeværelse fra USA, den største Amerikanske ambassade i verden, beliggende i Baghdad, beskæftiger 15.000 mand. De er der ikke kun for at beskytte den amerikanske ambassadør, de er der også for at sikre det samarbejde fra den Irakiske regering, som USA ønsker af den.
Sidst som en anden her nævner, det er jo besættelses styrkens opgave at sikre borgerne i det besatte land, jeg ved at man argumentere at Irak ikke var besat, det ser jeg personligt mere som en diskussion om ord, end en diskussion om fakta. Tallet som artiklen nævner er også et særdeles beskedent gæt, jeg hælder lige som andre her på debatten til de 600.000+ som andre rapporter nævner.
Overstående er selvfølgelig kun en personlig opfattelse, baseret på det jeg har set om konflikterne i irak.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kommentarerne her er totalt ahistoriske og flere er langt ude over tåbegrænsen.
Jeg var personligt modstander af krigen og er det stadig. Desuden er alle krigsofre, selv hvis det bare er en, stadig en for mange.
Desuden er næsten 170 tusind af mange grunde mange flere end det burde have været. Det er hævet over enhver tvivl at man kunne have sluppet væsentligt billigere hvis Bush-administrationen ikke havde været så ualmindelig ubegavede at opløse hele Saddams hær og administration, og sende alle generaler, soldater, politifolk og tjenestemænd ud i arbejdsløshed. Hvis man i stedet havde beholdt den irakiske hær og politi og administration intakt og derefter anvendt denne til at stabilisere landet efter invasionen.
Men når det er sagt så skal det lige tilføjes at mindre end 170 000 stadig er mindre end hvad en bevarelse af Saddam styret givet ville have kostet i regionen. Hvis det trods alt ender med at lykkes at stabilisere en form for demokrati i Irak som følge af den krig så er det på ingen måde udelukket at et flertal i det iraktisk folk en dag i fremtiden vil give fanden i kommentarerne her og vende om på hælen og takke USA for fjernelsen af Saddam i 2003! Kurderne er alle dybt taknemmelige.
Millioner blev dræbt under Saddams styre. Alene hans vanvittige krigseventyr mod Iran (fra sept 1980 til aug 1988), den længste krig i nyere tid, vides at have kostet næsten én million mennesker livet. Tabstallet ligger officielt et sted mellem en halv og en hel millon mennesker, hvor af mange var børn. Hans erobring af Kuweit kostede 5 000 mennesker livet heraf 1000 kuweiter og godt 4 000 irakere omkom som følger af USA’s intervention. Havde USA ikke interveneret ville Saddams med sikkerhed have set sin sikkerhedstjeneste i gang med en udrensningskampagne i Kuwait som givet ville have kostet 100 gange flere menneskeliv end de 3½ tusind irakere intervention kostede.
Dertil kommer Saddams brug af terror og masseødelæggelsesvåben mod kurderne (dem der påstår at han ikke havde eller brugte masseødelæggelsesvåben taler mod historisk sandhed). Saddam terror mod kurderne menes alene at have kostet op mod 200 tusind civile menneskeliv – altså flere end hvad det kostede for USA at fjerne ham fra magten i 2003. Saddams terrror mod egen befolkning er alene beregnet til at have kostet bmellem 300 og 500 tusind civile livet igen de år hans styre varede. Set i det perspektiv vil de under 170 tusind der omkom som følge af Bush administrationens invasion måske blive anset af irakerne selv for at være prisen værd.
Det er det der med perspektivet og at evne at sætte sig lidt ud over det der m nonsens med at alt er USA’s skyld. Herudover er der hans terror og massedrab på blandt andet flod-folket og på tusinder af politiske modstandere.
Så tag lige og vend skråen var - og få bare lidt perspektiv ind i det her.
Virkeligheden er at havde USA gået videre til Bagdad og fjernet Saddam fra magten i efter Kuweit-eventyret i 1990, så have man reddet livet for langt over een million mennesker i Irak selv og i Iran.
Det er sgu trættende at læse alle de der smålige, kortsynede alt-ondt-i-verden-skyldes-USA kommentarer. Det er ok at være USA kritisk, men tag lige og vend skråen og få lidt balance og bare en smule historie og perspektiv ind i billedet.
Denne kommentar er anbefalet af:
@robert
Sadam var i lang lang tid støttet af USA, sadams krig mod iran var støttet af usa, masseødelæggelsesvåbnene var af amerikansk oprindelse.
At de så senere blev “uvenner” ligner et mønster vi også så med bin-laden, mujahedin og hvad det nu ellers kaldes altsammen.
Kommentarerne her er totalt ahistoriske og flere er langt ude over tåbegrænsen.
Hvis du med ahistorisk mener historisk fejlagtig, så kan jeg ikke umiddelbart være enig i din opfattelse.
Men når det er sagt så skal det lige tilføjes at mindre end 170 000 stadig er mindre end hvad en bevarelse af Saddam styret givet ville have kostet i regionen.
Hvad bygger man dette på, med hvilken hastighed reducerede Saddam antallet af sine borgere med, i tiden før krigen blev indledt. Kigger man lidt i historiebøgerne, så er det rigtig, at Iran/Irak krigen være særdeles brutal, det er dog også en kendsgerning, at man gennem et system af stråmænd sikrede sig at krigen blev trukket ud, ved at opbygge en sikker forsyning af våben til begge sider. Noget der er ganske godt dokumenteret. Da krigen skulle startes, sikrede man sig fra vestens side, også at den sidste tvivl blev fejet af bordet, ved at forsyne Iraq med efterretnings rapporter, der viste at krigen kunne vindes nemt og hurtigt af Iraq. De over 1.000.000 døde der, kan derfor selvfølgelig tilskrives Saddam, men vesten bør nok også tage sin del af skylden for i det mindste en del af dem.
Det er ligeledes dokumenteret at Saddam brugte kemiske våben imod kurderne, ikke at det skal være en undskyldning for forbrydelsen, men kurderne satsede under Iran/Irak krigen på at støtte Iran, igen det undskylder ikke handlingen, men det var en payback til en gruppe landsforrædere. Denne skydes til at have kostet 182.000 mennesker livet. (Hvem havde forsynet ham med kemiske våben og materiale til at vedligeholde og oparbejde disse).
Kuwait eventyret, en præmie som Saddam selv havde valgt for sit arbejde for USA i Iran, og som han fik bekræftelse på, før han gik ind, af den amerikanske ambassadør, var en forholdsvis rolig annektering. Det er senere blevet bevist at de billeder der skulle få vesten til at blande sig var konstrueret til formålet. Den reelle årsag til interventionen ligger ikke i vestens behov for et frit Kuwait, men i et nu nervøst KSA, som var klar over, at de intet kunne stille op overfor Saddams styrker, såfremt de skulle vælge at fortsætte. Jeg er rimeligt sikker på, at det var under samme operation at en af prinserne i KSA, var uheldig i sit ordvalg, da han kaldte USA’s militær for ”rent a army”.
Der har været meget debat om hvor store omkostningerne for det irakiske folk var, under sanktionerne som Irak blev udsat for, der er bud på at disse kostede en overdødelighed på fra 100.000 til 225.000, UNICEF skyder tallet til 170.000 børn. Dette før Food for Oil programmet trådte i kraft, disse personer er vel heller ikke entydigt at tilskrive Saddam, men snare et internationalt samfund, som ikke gennemskuede konsekvenserne af deres handlinger.
Jeg skriver ikke dette for at forsvare Saddam, det har jeg på ingen måde behov for, men som et argument imod din påstand om ahistorisk. Argumentet med at det trods alt er mindre slemt efter Saddam end det ville have været med Saddam, er så dårligt dokumenteret.
Borgerkrigen, eller oprensningen som jeg ikke tvivler om vil komme, er ikke blevet formindsket grundet koalitionens indgriben, den er bare blevet udsat, det er selvfølgelig en spådom, og de har det med at være meget svære at bevise på andre måder end at vente og se tiden an, men det er en opfattelse jeg har fundet jeg deler med ikke så få irakere.
Tallet på de omkring 170.000 som nævnes her i artiklen, er, som andre påpeger, tvivlsomt om det er dækkende, tallet ligger meget sansynligt betydelig højere, og ligger helt sikkert højere når man incl. følgerne af krigen. Så hvis dit argument om det bedste af to onder skal kunne bruges, bør du jo præsentere et tal, der repræsentere antal døde pr år/md. Eller dag i den sidste tid før Saddam blev afsat, ellers er det jo bare grebet ud af luften.
Ud over at du selv mere end bekræfter de tal jeg fremlagde abdullas, så er både Food for oil mulige ofre helt Saddams egne, det var ham der bbrugte sin egen befolknin og børn som skjold. Det var ogsdå ham der startede krigene der kosteede mere end millin døde. at han køber våben og forsyninger i udlandet er ikke en undskyldning for noget som helst. Forbrydelserne og ansvaret er stadig hans og hans alene. Det der med at alt er vestens skyld er fims mog tåge argumenter. Saddasm begik sine egne forbrydelser ingen sagde til ham at han skulle bruge kemiske våben mod kurderne, og kuerderne var - efter mange års mishanling - i deres gode ret til at søge allierede. Det er bare beklageligt at vi andre ikke gav dem den støtte de burde have haft så de blev tvunget til at søge hjælp hos bare et andet afskyeligt regime. De ville i sandhed have begået forrædderi, hvis de ikke gjorde hvad de kunne for at forsvare sig mod et af de mest afskyelige regimer vi har kendt.
Dette tal på 162.000 faldne er slet ikke det fuldstændige. Det er rigtigt, at der faldt 162.000, efter krigen blev accepteret af FN.
Men i de første 3 måneder hvor hæren fortsat gjorde stor modstand, var tabstallene betydeligt større.
De allerfleste dødsfald skete før 2009. Siden da har antallet af døde været lavere og relativt stabilt.
Det er blevet påpeget af Margaret Griffis på antiwar.com, at dette falder sammen med det tidspunkt, hvor mange journalister forlod Irak. Selv om det kan være et tilfælde, så gør reduktionen i antallet af journalister det sværere at indsamle tal.
http://news.antiwar.com/2012/01/02/ibo-162000-repo…
Hm….
Jamen Fogh fik jo sit elskede job….:(:(
http://www.aljazeera.com/indepth/spotlight/iraqsch…
Vist havde Saddam masseødelæggelsesvåben. Dem brugte han mod kurderne efter Kuwait-krigen.
Men da syntes hverken Bush, Blar eller Fogh, at man skulle bekrige Irak.
Bush senior ville ikke fjerne Saddam efter Kuwait-krigen. Det er ikke så mærkeligt, for Irak var bolværket mod det af USA forhadte Iran. En destabilisering af Irak ville gøre Iran stærkere.
Så kom angrebet på WTC. Og så erklærede Bush junior krig mod terrorismen. Og så blev Saddam udnævnt til terrorist. At der ingen terrorister kom fra Irak, forstyrrede ikke dem, der ville tro det. Terroristerne kom fra Saudiarabien, USAs allierede, og fra Hamburg og Ægypten og Afghanistan og måske Pakistan - men ikke fra Irak.
Og så skulle Saddam fjernes; for han truede jo verden med sine masseødelæggelsesvåben, fik vi uafbrudt at vide. Han havde bare ingen i 2003. Det vidste beslutningstagerne godt allerede før krigen, for ingen havde fundet nogen; og han brugte af samme grund ingen, da han blev angrebet. Og ingen har fundet nogen siden.
Så blev irakerne angrebet, med et usikkert, men højt antal døde til følge (og invalide og hjemløse og flygtninge, etc.).
At fjerne Saddam burde have været en politi-operation, en “Special Forces”-operation, eller hvad det nu hedder, og ikke en krig.
Og så fangede man omsider Saddam. Men man forhørte ham ikke, hvad der er til stor skade for historien, men nok til gavn for de, som tidligere havde støttet ham.
Men kan nogen forklare interessen i at svække Irak til fordel for Iran?
Denne kommentar er anbefalet af:
Til udenrigs debat-redaktør Niels Ivar L.s
første spørgsmål om
”… den krigsførende koalition (er) moralsk ansvarlig for det flertal af dræbte, som skyldes sekterisk/etnisk strid mellem irakere?”,
kan man vel anføre, at det kommer nok an på, i hvor høj grad den sekteriske/etniske strid mellem irakere, hvis ikke et led i en bevidst strategi fra US-koalitionens side, så alligevel netop er blevet uddybet og forstærket af de forfærdelige, yderligere forringelser af irakernes levevilkår, som denne koalitions uprovokerede angrebskrig har medført.
Og til hans andet spørgsmål angående om
”i hvor høj grad bidrog den amerikanske besættelsesstyrke til at afværge en endnu værre og endnu mere blodig borgerkrig?”,
kan man vel med lige så stor ret spørge i hvor høj grad den USA’nske besættelsesstyrke har bidraget til at befordre ”en endnu værre og endnu mere blodig borgerkrig” end ellers ville have været tilfældet.
Begge spørgsmål er naturligvis umulige at give definitive og entydige svar på, og er vel også mere udtryk for et dilemma hos spørgeren om, hvorledes han eventuelt vil ’italesætte’ begivenhederne.
Det, der synes at mangle hos ham, er en mere dybtgående analyse og forståelse af de USA’nske magthaveres mulige krigsmotivationer bag den ’idealistiske’ hjemlige markedsføring.
Med venlig hilsen
N.B. I øvrigt tankevækkende at hverken han eller redaktionen som sådan ønsker at forholde sig til den, af flere debattører kritiserede, af redaktionen ukommenterede viderebefordring af /ritzau/AFP-telegrammets ligeledes ukommenterede viderebefordring af en kontroversiel opgørelse over krigsdræbte.
Tom,
Mht. dit sidste spørgsmål. Manglende viden var vel en væsentlig årsag til at det gik, som det gik - som med Afghanistan:
Pens. general McChrystal mht. Afghanistan 6. oktober 2011: ” We did not know enough and we still don’t know enough”. ”Most of us, me included, had a very a superficial understanding of the situation and the history”. Link fundet her.