Lima
Blogger: Cuba ikke parat til arabisk forår
Forholdene i Cuba gør det svært for modstandere af styret at efterligne opstandene i Nordafrika.
Et folkeligt opgør med det kommunistiske styre i Cuba ligger ikke lige for, ifølge den cubanske systemkritiker og blogger Yoani Sanchez. Forholdene i Cuba er endnu ikke modne til en opstand i stil med det arabiske forår, mener hun.
- Jeg håber, at cubanerne en dag holder op med at forlade landet og begynder at sætte sig op mod styret indefra, siger den verdenskendte og prisvindende blogger til det peruanske dagblad El Comercio.
Brugen af sociale medier og mobiltelefoner til at organisere masseprotester har været afgørende for de mange succesfulde demonstrationer i flere arabiske lande, men det er svært at efterligne i Cuba.
- I modsætning til de nordafrikanske lande er muligheden for at bruge sociale medier til at organisere protester minimal. Mobiltelefoner er underlagt et statsmonopol, og de er meget dyre, forklarer hun.
- Så forestillingen om at bruge en Blackberry eller iPhone til at sende en besked som “Lad os besætte Revolutionspladsen (i Havana, red) i morgen”, holder ikke, som tingene ser ud nu, fortæller hun.
Langt de fleste af de godt 11 millioner indbyggere i Cuba tjener under 20 dollar om måneden, og adgang til internet er underlagt restriktioner, censur og koster desuden forholdsmæssigt mange penge.
- Desuden er folk meget bange, siger Sanchez, der i 2011 af det amerikanske magasin Foreign Policy blev udpeget til at være blandt klodens 100 mest indflydelsesrige personer.
Hendes blog Generacion Y er flere gange blevet hædret. Blandt andet i 2008 af den spanske avis El Pais samt af CEPOS to år senere. Sanchez blev nægtet udrejsetilladelse, da hun skulle modtage den danske tænketanks Frihedspris for 2010.
/ritzau/AFP
Kommentarer
“Grunden til at folk ikke vil som jeg vil er priserne på mobiltelefoner”.
Jamen det er jo knivskarp politisk analyse, det her! For det har i hvert fald ikke noget at gøre med, at et såkaldt ‘forår’ først og fremmest kræver, at et flertal i befolkningen vil af med styret for at erstatte det med noget bedre!
Og nu til ikke-nyhederne fra sportens verden: Færøerne har ikke sensationelt kvalificeret sig til VM i fodbold. Landstræneren udtaler, at det er også fordi de andre altid er så heldige og dommeren er blind plus at de andre hold har det med at tyre og skyde højdere. ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Og al den elendighed kunne ikke skyldes USA’s kriminelle embargo af landet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Bl.a. at Cuba er afhængig af dyrt internet via satellit.
Blev hun virkelig hædret af Cepos?? En ærkekritiker af Cuba? Nej nu må jeg da lige knibe mig i armen…
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis befolkningen var modne til at begå oprør, så kunne intet stoppe dem. Man ser i mange lande, at de gør oprør, selvom det er livsfarligt, og kommunikation skal nok lade sig gøre, så længe man snakke sammen på en eller anden måde. Hvor der er vilje er der vej.
Denne kommentar er anbefalet af:
Et eksempel er La Gomeras fløjtende beboere.
Denne kommentar er anbefalet af:
USA er måske klar, der er ialtfald masser af potentiale i deres “julegaver”.
Det er lige godt pudsigt!
Normalt ville de overstående debattører argumentere for folkeligt oprør alle vegne, samtidig med at de har våde drømme og bukser.
Men nu er der pludselig intet af dette. Nu skal diktatursystemet forsvares med næb og klør, med den sædvanlige traver om at det altid er alle andres skyld.
Kan I slet ikke se, hvor nedladende der er overfor cubanerne, når I altid giver alle andre skylden for deres dårligdomme?
På den måde fremstiller i dem jo som en flok umodne børn?
Jeg troede desuden at venstrefløjen gik ind for basisdemokrati, nærdemokrati osv, osv, osv. Men det gælder åbenbart ikke i forhold til det cubanske diktatur?
PS. Anne Marie Jensen, lige et hurtigt spørgsmål. Siden hvornår har det krævet et flertal i en befolkning af vælte et styre?
Hvis du tager fat i den historiske telefon og ringer til Lenin, så kunne han nok give dig lidt input til, hvordan man gennemfører en revolution med meget få tilhængere…
Denne kommentar er anbefalet af:
blandt klodens 100 mest indflydelsesrige personer - det må da være mere hæder end fakta?
med mindre hun er mellem klodens hundrede rigeste?
Mikkel Kaels siger:
“Det er lige godt pudsigt!
Normalt ville de overstående debattører argumentere for folkeligt oprør alle vegne, samtidig med at de har våde drømme og bukser.”
Folkeligt oprør er vel ikke et mål i sig selv, eller ?
@ Henrik Darlie
“Folkeligt oprør er vel ikke et mål i sig selv, eller ?”
Det er så spørgsmålet.
Hvis du f.eks. laver en rundspørge blandt Informations faste revolutionsromatikere, så tænker jeg at de næppe tænker meget længere end til selve revolutionen. Resultatet af revolutionen er jo sjældent særlig køn, så derfor er det jo lettest kun at fokusere på selve revolutionen og ikke noget andet bagefter.
Det gør også det hele meget mere uforpligtende, et ord som for i øvrigt hele tiden skinder igennem, når man læser indlæggende fra revolutionsromantikerne herinde…
@mikkel
“de næppe tænker meget længere end til selve revolutionen”
Sådan som jeg forstår ordet revolution er det synonymt med udvikling, og det kan da godt være kønt. For nogen er det synonymt med død og ødelæggelse. hvad denne forskel kan skyldes kræver nok længere indlæg end hvad der lægges op til her.
Men det var heller ikke ordet revolution mit indlæg drejer sig om, med derimod ‘folkelige oprør’, og hvis ikke sådanne fører noget godt med sig, så kan man for min skyld godt blive foran tv-skærmen eller hvad man nu ellers bruger for at fylde tiden og hovedet ud.
Og så studsede jeg lige over den her:
“det peruanske dagblad El Comercio”
Det lyder da allermest som et navn på en cia-operation.
“adgang til internet er underlagt restriktioner, censur og koster desuden forholdsmæssigt mange penge.”
Vistnok på grund af USA.
De fleste danskere er meget glade og benovede over USA, sikkert på grund af ‘dansk’ TV, og mange synes sikkert at det ville være ‘stort’ hvis danmark blev en stat i det USA’nske imperium, men mon ikke de fleste cubanere vil betakke sig for at blive indlemmet i dette foretagende, de har deres egne erfaringer med de ‘flinke’ og ‘civiliserede’ amerikanere og ser nok også nogle andre tv-programmer.
Det er svært at se hvad forestillingen om at flertallet af cubanerne støtter op om det eksisterende styre skulle bygge på.
Bortset fra spørgsmålet om “flertallet har ret”. Hvis man mener det har gælder det vel allevegne, også her?
Jeg håber det en dag lykkedes cubanerne at smide despoterne for døren. Det er trods alt dem der må leve under de ulykkelige forhold.
Viva Cuba
@Anne Marie Jensen
En vigtig del i enhver form for opstand/revolution er muligheden for kommunikation og transport. Det ved regimet på Cuba og har derfor ”jernkontrol”.
Fx. de i gul uniform som står ved alle større broer og trafikknudepunkter har officielt en rolle af at hjælp til med transport til folket, men lige så vigtig kontrollere hvem som rejser hvor, hvornår og hvorfor.
De kan altså ”lynhurtigt” opsnappe hvis folk prøver at samles til en demonstration.
Og Yoani har en point med netop behovet at kommunikation med fx. mobiltelefoner, du kan sende besked, men du kan også optage video etc, alt det vi kender fra det Arabiske forår.
Den muligheden savner Cubanerne pt.
@ Anders Andkjær
”hvor der er vilje er der vej” – ret og fejl!
Fejl derfor at cubanerne har nok viljen, men ikke vejen pt.
Jeg har oplevet så sent som 2010, at til mit gudbarns dop, blev 1/3 af deltagerne stoppet på vejen til kirken, af forskellige grunde. Myndighedens frygt var at folk fra flere dele af Cuba skulle samles et sted sammen med udlændinge.
Og det har ikke blevet nemmere efter udviklingen i den arabiske verden, derfor at den cubanske regime også lær fra andre totalitære staters ”fejl”.
Tidligere kunne man risikere at få sin Mac kontrolleret ved indrejsen, men under 2011 har jeg flere ganger fået udstyret som Macen, iPhonen og iPaden kontrolleret af politiet mens jeg har besøgt familie og venner.
Tidligere kunne man som udlænding købe tomme CD eller DVD visse steder på Cuba, er i dag næsten umuligt. Etc.
”vejen skal nok komme”, men først må brødrene Castro lægges til hvile og nogle andre af deres “venner”, så skal nok cubanerne få sit ”forår”.
Man må håbe på en ”spansk løsning” – diktatoren dør, men den som er tænkt at overtage, vælger demokratiets vej (Jmf. Franco vs kong Juan Carlos)
Det man kan frygte, en republikansk amerikansk præsident, som prøver at gøre Cuba, igen til et ferieparadis a la ”Mallorca” (i øvrigt ikke noget ondt om Mallorca)
Pas nu på ikke at falde på halen over vestlig propaganda. Den er stærk.
Mikkel kaels
“PS. Anne Marie Jensen, lige et hurtigt spørgsmål. Siden hvornår har det krævet et flertal i en befolkning af vælte et styre?
Hvis du tager fat i den historiske telefon og ringer til Lenin, så kunne han nok give dig lidt input til, hvordan man gennemfører en revolution med meget få tilhængere…”
Er det en Iphone app? Den slags har jeg sgu ikke råd til ;-)
Men derudover så var bolsjevikkernes revolution i en ganske anden tid, og det var mere eller mindre et mirakel, at den lod sig gøre. Men det er en lang og spændende historie, jeg ikke lige kan genskabe her i kommentarfeltet.
Det du foreslår lyder mere som et statskup. USA og CIA prøver ihærdigt at få en sådan i gang.
En social revolution er noget ganske andet. Og en sådan skal vokse ud af en folkelig til et andet samfund. Som da Batista blev sendt på flugt og cubanerne lavede en revolution fra 1959 og frem.
Ps. jeg forsvarer ikke noget styre. Jeg siger blot, at hvis cubanerne var så utilfredse med deres system, så havde det ikke bestået. Det er jo ikke Nordkorea, hvor man har udskiftet socialisme med tronfølge-diktatur og politik med brutal vold. Der er masser galt med Cuba, set fra min socialistiske optik. Men underordnet mine egne kritikker og uenigheder kan jeg da bare konstatere, at flertallet af cubanerne (stadig) bakker op bag de reformer og løsningsmodeller, borgerne og partiet i fællesskab forsøger sig med for landets version af socialisme.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man må da respektere cubanernes ret til at indrette sig, som de vil og deres forsøg på at få en socialistisk og antiimperialistisk model til at fungere, selvom det er hårdt arbejde med USA’s handelskrig og massiv modstand udefra. Det kan jo endda være, at de med tiden finder en model, der både fungerer økonomisk og når et generationsskifte er gennemført også får rettet op på de demokratiske mangler og problemer. Det må man da håbe. Det er jo den retning hele verden skal før eller siden.
“Og Yoani har en point med netop behovet at kommunikation med fx. mobiltelefoner, du kan sende besked, men du kan også optage video etc, alt det vi kender fra det Arabiske forår.
Den muligheden savner Cubanerne pt.”
Den mulighed savnede de også, da folkene smed kolonialisterne på porten i adskillige lande i 1960erne. Det er jo ikke sådan, at fordi man bruger Twitter, Facebook og smart-phones nogle steder, og med skiftende held i øvrigt, at så er det de nye AK-47ere og alternativet til folkelig organisering omkring ideologi, som vi så det i forskellige lande i det tyvende århundrede, der gennemførte socialistiske revolutioner.
Der er faktisk en del, der tyder på, at cyberoptimister overdriver den fagre nye verden:
http://www.guardian.co.uk/world/2010/jun/09/iran-t…
http://news.yahoo.com/measuring-twitter-revolution…
Derudover så bliver latinamerika kun mere og mere venstreorienteret disse år, og det er et ligeså godt gæt som Yoani Sanchez’, at der er kræfter i det kommunistiske kommunistparti, der vil trække politikken til venstre. Trotskis bøger har eksempelvis været “glemt” i Cuba under hele Sovjet epoken. Trotskismen har til gengæld en hel del indflydelse på venstrefløjen i bl.a. Venezuela, hvor Chavez har erklæret sig som trotskist. En sådan tendens kunne være et ligeså godt bud på et brud med Fidelismen i Cuba.
Det er jo ikke socialismen eller bolværket mod USA-imperialismen, folk er utilfredse med, men snarere en nedslidning af landet og dårlige lønninger. Disse forhold er for nemme at bare at skyde på som en årsag af manglende markedsøkonomi. Det er snarere manglende demokrati i visse dele af samfundslivet, der sætter sit degenererende præg på den offentlige sektor. Derfor er mange cubanere interesseret i en mere ‘venstreradikal’ og demokratisk tilgang til socialismen.
Men nu må vi jo se, hvad cibanerne ender med selv at finde ud af de vil med deres land og system. Det er jo ligesom dem, det handler om, og ikke hvad Det Hvide Hus og kapitalistiske mediehuse mener. Man skal ikke tro på alt hvad amerikanske medier og den mest pro-usanske opposition serverer for læserne i den vestlige verden. Det er lovligt at undersøge tingene selv og producere analyser, der hæver sig over det savlende dæmoniserende niveau.
*at der er kræfter i det kommunistiske kommunistparti
=
at der kræfter i det cubanske kommunistparti
@Anne Marie
Du har ret, men træk lige vejret :-)
Interessant diskussion, den med de nye elektroniske mediers rolle i forhold til revolutioner og folkelig mobilisering. Jeg er selv i tvivl. Iran er rigtig nok et eksempel på, at der er en hel del bullshit med i billedet.
Jeg kom i tanker om denne her revolution, der i hvert fald ikke foregik bag lap-top skærme og med ipods i hånd:
http://www.youtube.com/watch?v=LDpvxQe_Jhg
Denne kommentar er anbefalet af:
Anders Andkjær spørger.:
- Blev hun virkelig hædret af Cepos.??
Ja det gjorde hun. Sidste år ved denne tid, var jeg på et 2 mdrs. sprogkursus på Cuba. I Habana talte jeg med den danske freelance journalist, der skulle lave et interview med Yoani Sanchez i forbindelse med hendes fredspris.
Han fortalte mig at CEPOS´s fredspris 2010 var på 300.000 DDK. Penge der skulle overføres til hendes schweiziske bankkonto.
CEPOS´s officielle overrækkelse af fredsprisen foregik den 5 maj 2011 i Kbh. i overværelse af USA´s ambassadør. 300.000 kr. er jo mange penge, som CEPOS sådan trækker op af egen lomme.
På de cubanske systemkritiske blogge kører i dag den 3 januar 2012 nyheden, at Fidel Castro er død.
Den mere officielle nyhed i dag på Cuba er, at børnedødeligheden for 2011 blev 4,9 promille, og dermed lavere end det økonomiske rige USA.
Fidel Castro er ikke død.
Bladet El Comercio, Ecuador, beretter at El Commandante sidder og griner af alle de rygter om hans død, og at han fortsætter med at skrive klummer og blande sig i hvordan Cubas baseball-hold skal være.