København
Carina-sag giver flere klø til Cekic
Carina er modsat andre ikke fattig med 5000 kroner pr. måned efter skat mener socialordfører Maja Panduro (S)
“Carina” er ikke fattig, når hun har over 5000 kroner om måneden på kontanthjælp efter skat.
“Carina”s fejlagtige eksempel overskygger de massive sociale problemer hos mange fattige danskere, som hverken kan købe medicin eller holde jul.
Sådan siger Socialdemokraternes socialordfører Maja Panduro om, at SF’s socialordfører Özlem Cekic allerede i 2008 i to aviser brugte “Carina” som eksempel på fattigdom ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Det er rigtig træls, at hele fattigdomsdebatten skal handle om en art turisme, hvor vi skal vurdere enkelte personers budgetter. Det er svært at vurdere, hvordan “Carina”s budget var i 2008, siger Maja Panduro og fortsætter:
- Jeg mener ikke, at “Carina” er fattig.
Özlem Cekic siger, at “situationen var anderledes dengang, og hun havde ikke råd til at betale sin husleje” samt at hun vil ikke kommentere eksemplet yderligere.
Forklaringen preller af på Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, som i 2008 afviste, at Carina var fattig.
- Det understreger bare, at SF og Özlem reelt mente og mener, at man er fattig, når man har et rådighedsbeløb som Carina. Der var altså ikke tale om en smutter, siger hun.
I ti år har 6100 personer - heraf to tredjedele kvinder - uafbrudt levet af kontanthjælp uden job eller uddannelse. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
- Det er et problem, som regeringen tager meget alvorligt. Beskæftigelsesminister (Mette Frederiksen, (S), red.) har sagt, at vi ikke kan acceptere, at kontanthjælp er en varig ydelse. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, siger Socialdemokraternes socialordfører.
“Carina”s problem er, at hun tilsyneladende har fået kontanthjælp i langt over ti år, mener Maja Panduro.
De Radikale ønsker ikke at kommentere den seneste udvikling i Carina-sagen.
/ritzau/
Kommentarer
Det er helt enkelt noget sludder. Det handler ikke kun om penge men også om hvad muligheder kvinden har for f.eks at få arbejde.
Hele denne sag er hykleri fra især socialdemokraterne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Men det er i mine øjne et gevaldigt selvmål, at vælge en repræsentant for de “fattige”, der har et større rådighedsbeløb, end hvis hun havde haft et fuldtidsarbejde.
Man risikerer at opbakningen til velfærdssystemet, som vi kender det, forsvinder. At Carina bliver et symbol på at alle overførselsindkomsterne er for høje. Dette vil også ramme de der har et reelt behov.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Anders Jensen
Det har denne Carina så heller ikke. Men nogle useriøse borgerlige journalister kan få det til at se sådan ud ved at sammenligne hendes rådighedsbeløb med barnløse enlige lønmodtageres.
Men det er jo at sammenligne pærer og banener, da det er tilskuddene til (enlige) forsørgere og ikke kontanthjælpen, der gør, at Carina har et relativt ok rådighedsbeløb. Og hvis Carina var i arbejde, ville hun have et endnu højere rådighedbeløb. Ikke nødvendigvis meget højere, hvis det var et lavtlønsjob, men dog trods alt højere.
Og jo den danske kontanthjælp ER meget høj sammenlignet med tilsvarende ydelser i andre lande. Men det er altså ikke så høj, at det “ikke kan betale sig at arbejde”. Det er simpelthen noget sludder. Og hvis det virkelig var rigtigt, så kan man jo i øvrigt også med rette spørge, hvorfor de borgerlige partier, der nu har så travlt med denne problemstilling, ikke gjorde noget ved den i de 10 år, hvor de havde magten?
Jo de indførte da et kontanthjælpsloft, men det ramte jo kun de cirka 10%, der sidder med den højeste husleje, så det siger sig selv, at det hverken gør det store fra eller til i praksis.
Denne kommentar er anbefalet af:
PS. Og det er da fint, at regeringen tager det “meget alvorligt”, at 6.000 personer har levet uafbrudt af kontanthjælp de sidste 10 år. Men lad os nu være bare en smule ærlige. For det første er langt hovedparten af de 6.000 jo nok syge mennesker, for ellers havde de ikke været på kontanthjælp uafbrudt i 10 år. Så muligheden for, at de kommer i arbejde, er nok ret så minimal. Og for det andet, så er det jo ikke lige de 6.000 personer, der vælter de samlede offentlige finanser, når der samtidig er over 100.000 på dagpenge, 100.000 på efterløn, 60.000 på sygedagpenge og 250.000 på førtidspension.
Mange af de 6.000 burde måske i virkeligheden have været på førtidspension, men det bliver udgiften for de offentlige kasser altså ikke mindre af. Den bliver faktisk tværitmod større i mange tilfælde, idet førtidspension er en højere ydelse end kontanthjælp, hvis man ikke har meget store boligudgifter såvel som børn.
Det er da rigtigt, at kontanthjælp oprindelig var tænkt som noget midlertidigt. I mellemtiden er det blevet til konstanthjælp, og det tror jeg ikke, at nogen havde budgetteret med, da begrebet blev opfundet …
Lige meget hvordan man vender og drejer det, skal en person på overførselsindkomst have en højere levestandard, end dem der arbejder.
Det er jo det, der er pointen.
Og så er det ligegyldigt hvilke overførselsindkomster vi taler om.
Så vidt jeg husker, var der iøvrigt ikke taget hensyn til farens børnebidrag (kun offentlige ydelser) samt at en lavtlønnede typisk har 2-3000 kr. omkostinger til transport og fagforening.
Tages dette også med i beregningen, må SOSU assistenten, kassedamen m/k og kloakarbejderen da virkelig føle sig til grin.
Det skal selvfølgelig være :
Lige meget hvordan man vender og drejer det, skal en person på overførselsindkomst IKKE have en højere levestandard, end dem der arbejder.
Det er jeg ikke helt enig med dig i, Jens Sørensen. Folk har det på så mange forskellige måder, og er man på kontanthjælp, er man inde i et system, der opererer med generelle satser.
Modsat kan man på arbejdsmarkedet f.eks. som mig have mindre end halv tid - men ikke kunne få dagpenge uden at måtte opgive arbejdet. Jeg synes ikke, at nogen på en offentlig ydelse skal have ligeså lidt som jeg. Og jeg er faktisk mest af alt tilfreds med, at jeg ikke skal hoppe og springe for en offentlig myndigheds kontrol.
Peter,
I det tilfælde er jeg selvfølgelig enig.
Jeg tænker på personer der arbejder fuld tid.
Hvis man bevidst kun ønsker at arbejde ½ tid er sagen jo en anden.
Men så får du principielt stadig mere end den på overførselsindkomst, der ærligt siger at vedkommende kuin vil arbejde ½ tid.
Det uhyggelige, Jens Sørensen, var, at jeg på halv tid tjente det samme som på fuldtids-dagpenge, kun skattefordele ved at arbejde gjorde forskellen.
Iøvrigt er det ikke et valg kun at arbejde halv tid (og faktisk lidt mindre); men som det er mere reglen end undtagelsen i offentlig ansættelse, er det kun på lederniveau, man ansætter folk på fuld tid.