København
Dansk geni bliver hyldet på google
Dansk pioner inden for anatomi og geologi Nicolaus Steno bliver fejret på google.
Han har fået et gymnasium opkaldt efter sig, et krater på både månen og mars - og ikke mindst et museum i Aarhus.
Den danske pioner inden for anatomi og geologi Nicolaus Steno har allerede sikret sit eftermæle på jorden og i verdensrummet - men nu bliver han nok mere kendt end nogensinde.
For i dag - på hans 374 års fødselsdag - har googles verdensomspændende forretning valgt at dedikere deres søgemaskine til ham.
Så når du onsdag besøger den verdenskendte og voldsomt populære søgemaskine, vil det sædvanlige google-logo være skiftet ud med et klikbart værk, som leder direkte til en søgning på danskeren.
Nicolaus Steno var en alsidig begavelse, der beherskede flere videnskaber - anatomi, geologi og palæontologi.
I 1667 konverterede han til katolicismen og senere, nemlig i 1675, opgav han naturvidenskaben og lod sig præstevie. To år senere blev han biskop.
Han hedder egentlig Niels Steensen, men han underskrev sig på latin som Nicolaus Stenonius, men blev kaldt Steno i den engelsktalende del af verden og i naturvidenskabelige kredse.
Det er ikke uden grund, at google vælger at hylde det afdøde multigeni.
For frem til sin død, var det ikke så få opdagelser, han gjorde. Han opdagede tårekirtlen, klarlagde hjertets muskelstruktur og bestemte æggestokkens funktion for bare at nævne nogle eksempler.
Nicolaus Steno døde i 1686 og ligger i dag i en sarkofag i kirken San Lorenzo i Firenze. Gennem en sidedør er det muligt at komme ind til sarkofagen.
Aarhusianerne har et særligt forhold til Nicolaus Steno. For ved Aarhus Universitet ligger Steno Museet, som er opkaldt efter videnskabsmanden.
I København ligger Niels Steensens Gymnasium, som er en privatskole drevet af Jesuiterordenen.
Nicolaus Stenos bog om hjerneanatomi bliver efter sigende stadig uddelt til nyuddannede københavnske hjernekirurger.
/ritzau/
Kommentarer
Det var rimeligt sejt arbejde den gamle Steno lavede. Jeg er stadig imponeret. Skolen er heller ikke så ringe endda, selvom den er katolsk, tak for det også.
Stenos arbejde omkring krystalsystemer synes jeg er det mest fascinerende, det nævnes ikke i telegrammet.
I hans omgangskreds kan man finde flere af datidens mest ihærdige tænkere. Protestantismen fik ikke kvalt Renaissancen helt. Der er lommer af modstand..
Denne kommentar er anbefalet af:
Dejlig artikel selvom han jo nok døde i 1686 og ikke 1986 :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Nej, det passer måske meget godt, når man tænker over, at han blev 374 år gammel….
Denne kommentar er anbefalet af:
Umiddelbart forekommer det ikke særlig genialt, at opgive naturvidenskaben til fordel for katolicismen. Men han var helt sikkert en dygtig videnskabsmand, så længe det interesserede ham.
Denne kommentar er anbefalet af:
En artikel fra INF af Ivan Z. Sørensen:
“Skønnest er det vi ikke fatter”:
http://www.information.dk/24242
og på naturvidenskab.dk:
http://www.naturvidenskab.net/img/andre_materialer…
Niels Steensen er på vej til at blive Helgen. Han blev saligkåret i 1988.
Flere genier til googles-kalenderen:
Tycho Brahe opdagede nødvendigheden af systematik i den videnskabelige forskning og gjorde nogle uhyre vigtige iagttagelser, men han formåede ikke at sætte sig ud over det verdensbillede der omgav ham - at Jorden var universets centrum.
Kopernikus var manden der (på baggrund af Brahes observationer) knækkede nødden og indså at Jorden drejer om Solen.
Leonardo da Vinci var manden der, med sine dissektioner og nøgterne observationer, lagde grunden til den moderne lægevidenskab, ved at opfatte kroppen - som en maskine.
Einstein hævdede, på sine gamle dage, at Gud ikke kaster med terninger. Ikke desto mindre hæfter de fleste sig ved relativitetsteorien og det under at vi fatter den (eller nogle gør).
Torben Steno er journalist og musiker. Han er genial, når han spiller på sit gamle orgel.
@søren
Rømer, Ørsted og Bohr
Og en stor tak til Google, der er en af verdens betydeligste virksomheder, som har som sit erklærede formål at stille al verdens viden til rådighed for menneskeheden.
Jeg kan kraftigt anbefale bogen “In The Plex” af Steven Levy.
Nicolaus Steno var på mange måder tæt på flere videnskabelige gennembrud, der ville have bragt ham helt frem i lyset som Linné og Darwin, og det ærgrer mig lidt at han valgte kirken frem for videnskaben, men der er absolut grund til stadig at mindes ham.
@Søren Kristensen – Bare for en ordens skyld – det var Bohrs kvantemekanik Einstein ikke kunne forene med sit gudbillede.
Denne kommentar er anbefalet af:
niklas monrad, skrev:
Og en stor tak til Google, der er en af verdens betydeligste virksomheder, som har som sit erklærede formål at stille al verdens viden til rådighed for menneskeheden.
––—
et eksempel på altruisme?
@ Kim,
Behøver det måske at være altruisme for at være godt (eller bare acceptabelt) i dine øjne? Ikke i mine.
Google er et af meget få virksomheder, som i sandhed har en vision, og et ønske om at forbedre verden ved at give den adgang til at søge og dele information.
Hvad de to visionære grundlæggere af Google har formået at stable på benene i løbet af få år, er noget af det største der nogensinde er skabt. I sammenligning med dem var Steve Jobs ikke engang en pygmæ.
@kim
Google: fint, wikipedia: rigtig fint.
videnskabsfolk burde ikke tage betalinger for deres ydelser, for så bliver videnskabsfolk jo bare sån’ en slags kunstnere
Denne kommentar er anbefalet af:
altså:
hvis videnskabsfolk tager betalinger, som sådanne , så er de jo derved blevet som en slags kunstnere
Tycho Brahe? Var det ikke ham der fik et hak i tuden i en duel? Så stort at hak (snarere et huk) en næsen røg rent af, og den dygtige mand måtte lave sig en kunstig. Han var dygtigt til at arbejde med metaller, så næsen blev af metal. Den var så vel udført, af man ikke kunne se den var kunstig. En gang i mellem tog han næsen af, så man kunne se den var kunstig.
Han var også en dygtig astronom. Uranienborg på Hven var en særpræget bygning, og folk kom valfartende. Han havde også bygget egne astronomiske instrumenter. F.eks. apparater, hvor kugler sat på metaltråde kunne drejer rundt om et centrum vha. et lille håndsving. Det er ikke underligt, at de besøgende var imponerende over dette geni.
En rigtig videnskabsmand. En af dem der aldrig kunne drømme om at kaste sig ud i fjollerier…
Der var også — hvad hed han nu — Wessel.
Tordenskjolds fordrukne digter bror…
Størst er dog Grundtvig og Holberg.
Heinrich R. Jørgensen:
Johan Herman Wessel var Tordenskjolds grandnevø (og født over 20 år efter Tordenskjolds død). Johans lillebror var Caspar Wessel, kartograf og selv lidt af et geni.
Og hvis vi skal blive lidt i perioden og nævne danske genier (selv om jeg ikke rigtig ved hvorfor tråden pludselig kom til at handle om det), så skal vi jo ikke forglemme Ole Rømer. Ham med lysets tøven, men også lidt af et all-round geni og praktisk gris til alt hvad han blev sat til (og det var meget ret forskelligt i tidens løb).
De fleste danskere aner overhovedet ikke, hvem Nicolaus Steno ér.
Medierne har så travlt med at dyrke nutidens døgnfluer, at historieløshed hersker næsten uindskrænket. Skal sanseindtrykkene endelig have en historisk dimension, for ligesom at nære den sultne sjæl, gribes der til animerede fantasier, hvor det væsentligste i reglen er en masse blod og støjende action.
I Aarhus har man gjort klogt i at opkalde et teknisk-medicinsk museum efter Steno. Pludselig er der global opmærksomhed takket være Google - så bliver det næppe bedre! Det er i øvrigt et flot og interessant museum, men hårdt trængt i forhold til mastodonterne Moesgård og Aros. Naturvidenskab har ikke nær så megen offentlig bevågenhed.
Udover Steno fostrede 1600-tallet andre betydelige danske forskere indenfor det medicinske område, ikke mindst slægten Bartholin igennem flere generationer. Siden havde vi lægen Nils Finsen, som helbredte med lys, hvor mange husker mon ham? Eller Mikkel Hindhede, som helbredte med sund kost - samt August Krogh ikke at forglemme.
Indenfor biologi og evolutionslære er Linnés elev J. C. Fabricius en af de helt store, som vistnok har navngivet flere dyrearter end nogen anden. Hans enorme typedyrssamling står på Zoologisk Museum i København og burde markedsføres bedre. Kartografen Carsten Niebuhr er derimod blevet genstand for omfattende studier og populære udgivelser i de senere år, idet han jo samtidig varetog flere andre forskeres materiale fra oplysningstidens store danske ekspedition til det lykkelige Arabien, hvor de øvrige deltagere omkom.
Forhåbentlig vil danskerne efterhånden forstå at vagetage de nationale skatte, som igennem århundreder blev tilvejebragt af vore forfædre. Samtiden har ofte så travlt med at promovere sig selv, at der kun sjældent levnes tid til tilbageblik og eftertanke. Et historisk perspektiv er dog helt essentielt, hvis vi skal forstå, hvad de videnskabelige teorier egentlig beror på.
Måske var det derfor, at Steno vendte sig mod det åndelige. Han havde ydet sit til den timelige verden og så en opgave i at afslutte sit livsforløb med dybdegående studier af teologien. Vi skal nok ikke undervurdere hans talenter også i denne sammenhæng, og som mange andre søgende fandt han atmosfæren i Italien egnet til fordybelse.
Den skånselsløse nedlæggelse af klostrene i Nordeuropa efter reformationen levnede jo ikke megen plads til den indadvendte religiøse praksis.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sune,
det var Johan Herman Wessel jeg tænkte på (som dog ikke var drukken broder, men grandnevø)
http://www.information.dk/telegram/275695
Denne kommentar er anbefalet af:
roald andersen, skrev:
Bare for en ordens skyld – det var Bohrs kvantemekanik Einstein ikke kunne forene med sit gudbillede.
––––—
eller var det nogle tilfældighedsgodtagere før bohr,
som drillede Einstein lidt ?
http://anderslaubjerg.homepage.dk/samfund/Tilfaeld…