DF: Lykketoft skal holde mund om Irak

Ville det ikke være værre hvis Lykketoft ikke mente, at Folketinget ikke må vildledes – og hvis overstregning i en rapport bl.a. til Folketingets Forsvarsudvalg af militærjuristens bemærkninger ikke er vildledning ,når forsvarsministeren flere gange siger, at det danske militær ikke har gjort det som militærjuristen beskriver.

At påstå man er tilhænger af demokratiet på den ene hånd og så samtidigt tilbageholde informationer for befolkningen med den anden kan ikke forklares - det er en logisk nedsmeltning.

Det er den samme ikke-logik der gør sig gældende når man argumenterer for at vi skal bekæmpe lande der overtræder menneskerettigheder ved at bruge tortur.

Holdningen kan jeg kun opfatte som fundamentalistisk og spørgsmålet er om man overhovedet kan diskutere med den slags mennesker?

Retsstaten fordrer overholdelse af uskyldsformodningsprincippet, og det er mere, end de fleste politikere kan bære.

Alt andet lige (vigtig pointe!), må man give Søren Espersen ret i at folketingets formand så vidt muligt ikke skal blande sig i den politiske debat. Embedet kræver en diplomatisk tilgang og det ved Lykketoft også godt, hvis han tænker sig om. Lad sige, det var en svipser.

Lykketofts brøde svarer i princippet til hvis den daværende formand Ninn-Hansen havde udtalt sin holdning til Tamilsagen mens undersøgelseskommissionen arbejdede.

Hensynet til menneskerettigheder må stå over hensynet til “fremmede magter”.

Hvis det ikke kan lade sig gøre må vi droppe samarbejdet med “fremmede magter”..

Men i denne sag handler det nok snarere om VILJEN til at respektere menneskerettigheder også skal være tilstede hos vore egne “magter”

DF’s medlemmer er kendte for at udtale sig både før, under og efter retten har talt, så Søren Espersen kan godt klappe i.

Saa altsaa intet…absolut intet nyt fra DF…..som jo fortsaetter forsoeget paa hjernevask af alt og alle ufortroedent…alle andre end DF er ikke i orden, og boer oedelaegges prompte…….aah, lille Danmark…vaagner I mon nogensinde op igen??

Der er intet, der forhindrer folketingets formand i at udtale sig om politiske spørgsmål. Han er en valgt politiker.

I sit job under møderne må han naturligvis optræde som saglig mødeleder.

Ellers har han sin fulde ytringsfrihed.

Er det nu vi skal holde kæft, Søren …

Ole Hartling,

hvad betyder det at gå i krig for dig - er det ikke noget nær den største forbrydelse mod menneskeheden …

Bemærk, at i artiklen ovenfor tales der overhovedet ikke om grundlaget for krigen.

Men om vildledning af folketinget.

Hans Jørgen Lassen skriver:

“Bemærk, at i artiklen ovenfor tales der overhovedet ikke om grundlaget for krigen.

Men om vildledning af folketinget.”

Mon ikke du skulle undersøge hvad der står i regeringsgrundlaget og hvad udenrigsministeren har udtalt om kommissoriet:

“Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) bekræfter over for politiken.dk, at Natos nuværende generalsekretær bliver en af de politiske nøglefigurer, som den kommende kommission vil indkalde som vidne.

- Det giver kun mening at få lavet en tilbundsgående undersøgelse af beslutningsgrundlaget for Irak-krigen, hvis de helt centrale aktører i beslutningen omfattes af undersøgelsen, siger Villy Søvndal til avisen.

- Det gælder således i sagens natur også de ministre, som spillede en helt særlig rolle, siger han.

Justitsministeriet er i gang med at skrive kommissoriet, der skal “belyse baggrunden for den danske beslutning om deltagelsen i Irak” - som det hedder i regeringsgrundlaget.

Villy Søvndal har slået fast, at det er den politiske del af beslutningen om Irak-krigen, som har hans interesse, og dermed kommer en række af hans egne embedsmænd formentligt til at slippe for at skulle vidne.”

Citeret fra en artikel i Information 27/10-2011).

Hr. Hartling,

du kan naturligvis inddrage alle de aspekter, du måtte finde relevante, inklusive forarbejderne til grundloven. Der er frit slag.

Jeg tillod mig ikke desto mindre lige i denne forbindelse at henholde mig til temaet for nærværende artikel.

Ikke desto mindre finder jeg det da ikke ganske uinteressant, hvad Anders Fogh i sin tid udtalte og brugte som begrundelse for at gå i krig, nemlig, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Hvilket var noget, han ikke bare troede, men vidste.

Dette var aldeles uden hold i realiteterne, for ikke at sige en lodret løgn. Fra en statsministers mund over for folketing og befolkning.

Hvad Iraks ikke-eksisterende WMD så angik Danmark, skal jeg ikke kunne sige.

Ole Hartling,

de fleste af de mennesker, der dagligt bliver myrdet i diverse krige, har hverken hørt om FN eller Sikkerhedsrådet - eller har nogensinde fået at vide, hvem der egentlig sidder dér og bestemmer over liv og død …

De Montanus’er, der prøver at skelne mellem “lovlige” og “ulovlige” krige har - efter min mening - gjort sig medskyldige, folkeretten mangler endnu en forbudsklausul mod enhver form for krig …

Netop Lars,

Alle formodede at Irak havde WMD, ellers havde Sikkerhedsrådet vel ikke vedtaget den sidste resolution der gav Irak en frist til at dokumentere at de kendte mængder af WMD var tilintetgjort.

Danske ministre kan vel ikke straffes for at sige det som alle tror er tilfældet og som blev bekræftet af alle vestlige efterretningstjenester.

Men selv uden argumentet om WMD var der allerede et tilstrækkeligt grundlag for magtanvendelse i de vedtagne resolutioner.

Argumentet om at Irak ikke havde WMD er derfor et pseudoargument.

Og det var i øvrigt hans argument for krigen.

Jo mere krig man fører, jo mere beviser man sit fredselskende sindelag.

Hitler ville være oplagt som kandidat til Nobels fredspris.

Der står ikke ét ord om besiddelse af masseødelæggelsesvåben i den vurdering VK-regeringen lagde til grund for et dansk bidrag til en militær intervention mod Irak:

“Ved vurderingen af den foreliggende situation har regeringen lagt vægt på,

at Irak i flere tilfælde har anvendt masseødelæggelsesvåben såvel mod militære mål som civile,

at afvæbning af Irak er nødvendig for at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen,

at Irak over en årrække substantielt har krænket sine nedrustningsforpligtelser i henhold til FNs Sikkerhedsråds resolutioner,

at FNs Sikkerhedsråd med resolution 1441 af 8. november 2002 besluttede at give Irak en sidste chance for at opfylde sine nedrustningsforpligtelser og undgå alvorlige konsekvenser,

at Irak ifølge FNs våbeninspektører ikke har overholdt kravene i resolution 1441 om omgående, betingelsesløst og aktivt samarbejde,

at det må konstateres, at Irak dermed har forspildt sin sidste chance i medfør af resolution 1441,

at våbeninspektørerne og det internationale samfund trods dette i en periode har fortsat bestræbelserne på at tilvejebringe et egentligt og frugtbart samarbejde med Irak m.h.p. opfyldelse af landets nedrustningsforpligtelser,

at et sådant samarbejde ifølge FNs våbeninspektører er en forudsætning for at gennemføre en fredelig af-væbning af Irak,

at det efter våbeninspektørernes rapport i FNs Sikkerhedsråd den 7. marts 2003 må konstateres, at disse bestræbelser trods et meget betydeligt internationalt politisk og militært pres har vist sig at være forgæves,

at der bl.a. på baggrund af erfaringerne fra de seneste 12 års bestræbelser på at nedruste Irak ikke er udsigt til at yderligere tid til forhandling og inspektion vil kunne frembringe det nødvendige irakiske samarbejde og dermed sikre opfyldelse af landets nedrustningsforpligtelser,

at fortsat manglende irakisk efterlevelse sammenholdt med vedvarende eftergivenhed fra det internationale samfunds side vil svække respekten for FNs Sikkerhedsråd,

at FNs Sikkerhedsråd tidligere har bemyndiget anvendelse af militær magt mod Irak m.h.p. gennemtvingelse af Sikkerhedsrådets krav og betingelser, og at denne bemyndigelse stadig står ved magt,

at gennemtvingelse af FNs Sikkerhedsråds krav, herunder som en sidste udvej med militære magtmidler, er nødvendig for at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen.

Regeringen finder det på denne baggrund velbegrundet, at det internationale samfund anvender militære magtmidler til at gennemtvinge opfyldelsen af Iraks nedrustningsforpligtelser.

Den juridiske konklusion om krigens lovlighed:

“Sammenfattende er det vurderingen, at der - i den foreliggende situation - med resolution 1441 for så vidt foreligger et klarere og mere opdateret juridisk grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler over for Irak med henblik på at fjerne Iraks kapacitet til at opbygge og anvende masseødelæggelsesvåben, end tilfældet var, da den daværende regering i februar 1998 fremlagde beslutningsforslaget (B 114) om dansk deltagelse i en militære indsats over for Irak.

Den daværende regering - og et bredt flertal i Folketinget - fandt dengang, at Sikkerhedsrådets Irak-resolutioner fra 1990 og 1991 (nr. 678 og 687) udgjorde et tilstrækkeligt juridisk grundlag for en militær aktion.

Til orintering for interesserede.
Her ytrer selveste Anders Fogh sig om masseødelæggelsesvåbnene:

http://www.youtube.com/watch?v=RqPnVz1Z59w

Ole Hartling:
Den hollandske Irak-rapport er her: Summary og Conclusions til sidst:
http://vorige.nrc.nl/multimedia/archive/00267/rapp…

Ole H:
Her er stedet:
punkt 20 i konklusioner pp.530-531
“The Dutch government’s often-repeated view that a second resolution was “politically desirable, but not legally indispensable” is not easy to uphold. The wording and the scope of Resolution 1441 cannot be interpreted as such a second resolution. Hence, the military action had no sound mandate under international law”

Hvor mange gange skal vi undersøge Irak krigens lovlighed?

Jeg ved præcis hvad fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen vil sige til Irakkommission. Nemlig det samme som han sagde ved Udenrigspolitisk Nævns høring om Irak, den 24. marts 2004:

” Grundlaget for beslutningen om at deltage i Irak var i orden. Regeringen støttede den militære aktion mod Irak på grund af landets manglende samarbejde med FN.

· Det var ikke den danske regering, eller den britiske eller amerikanske regering, der påstod, at Iraks manglende samarbejde med FN og landets spredning af masseødelæggelsesvåben udgjorde en trussel mod international fred og sikkerhed. Det havde FN´s Sikkerhedsråd slået fast i november 2002 i resolution 1441. I enighed.

· Den militære aktion mod Irak var forankret i FN. Sikkerhedsrådet havde med resolution 678 og senere resolutioner bemyndiget magtanvendelse til at afvæbne Irak.
· At der ikke er fundet masseødelæggelsesvåben i Irak betyder ikke, at regeringens grundlag for at deltage i Irak var fejlagtigt. Den danske beslutning var netop ikke baseret på sikre beviser for Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Den var baseret på manglende samarbejde med FN.
· Det er positivt med tegn på stigende FN-engagement i Irak. Regeringen støtter en styrket FN-rolle i Irak. (…)”

Og statsministeren fik støtte fra den juridiske sagkundskab på høringen:

“Professor dr. jur. Christopher Greenwood - udvalgte konklusioner:

· Den militære aktion i Irak baserede sig ikke på den internationale ret til selvforsvar, ligesom beskyttelsen af det irakiske folk heller ikke var den juridiske retfærdiggørelse af konflikten.

· Derimod baserede autorisationen sig på FN´s Sikkerhedsråd - ikke i én resolution, men i en serie af resolutioner efter Iraks invasion af Kuwait i 1990. Dermed var invasionen lovlig i henhold til international lov.

· I resolution 678 fra 1990 lægger Christopher Greenwood vægt på sætningerne om at bruge alle midler for at genskabe international fred og sikkerhed i området. Dette isolerer ikke resolutionerne til befrielsen af Kuwait. En senere resolution 687 forlangte samarbejde med våbeninspektører, hvilket Irak ikke levede op til. I november 2002 kom resolution 1441, som gav en sidste chance for Irak til at leve op til forpligtelserne ved afvæbning - eller imødese “alvorlige konsekvenser.”

· Magtanvendelse var efter resolution 1441 ikke afhængig af en ny beslutning i FN´s Sikkerhedsråd.
· Manglende opdagelse af masseødelæggelsesvåben i Irak underminerer ikke den juridiske basis for invasionen. Alle FN´s medlemsstater var enige i, at Irak ikke levede op til bestemmelserne for afvæbning. Det faktum, at masseødelæggelsesvåben ikke er fundet betyder ikke nødvendigvis, at de ikke har eksisteret eller har været under udvikling.

· I dag er der FN-resolutioner for, at USA, Storbritannien og koalitionspartnere midlertidigt administrerer Irak.”

Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at vi her befinder os i en folkeretlig gråzone, hvor nogle folkeretseksperter finder krigen lovlig and at den var ulovlig. Man kan vel ikke udelukke, at selv eksperters vurderinger er præget af deres eget politiske ståsted.

Så nogen endelig sandhed om krigens lovlighed kommer vi aldrig frem til uanset hvor mange høringer eller hvor mange kommissioner der nedsættes.

Så hvorfor ikke bruge tiden og pengene på noget mere fornuftigt end at den ene politiske fløj absolut skal forsøge at få stemplet den anden som amoralske krigsmagere når enhver ved, at de selv har gjort nøjagtig det samme i 1998.

Den mest objektive fremstilling af både de politiske beslutninger og det folkeretlige grundlag for Irak krigen kommer fra ingen anden end den gamle Venstresocialist Preben Wilhjelm.

Jeg er ikke enig i alle Wilhjelms vurderinger og konklusioner, da folkeretten ikke er en helt entydig størrelse, hvilket Wilhjelm da også indrømmer, men i den eksisterende gråzone trækker han grænsen anderledes end jeg gør.

Den begavede socialist Wilhjelm får imidlertid i sit essay “Irakkrigen og den nye verdensorden” fra marts 2004 sagt nogle meget tankevækkende ting om USA og om utilstrækkeligheden af den nuværende internationale retsorden, som nok er værd at lytte til. Her et par udpluk fra essayet:

“Det skal forudskikkes, at denne fremstilling langt hen ad vejen kan opfattes som anti-amerikansk. Det skal derfor pointeres, som det vil fremgå af de sidste afsnit, at det grundlæggende er min opfattelse, at enhver anden stat med tilsvarende magtdominans ville have optrådt på samme måde. Og det er for så vidt heldigt, at denne magtdominans p.t. tilfalder USA.

Irakkrigen kan med sin demonstration af unilateralismens farlighed måske medvirke til at fremme en nytænkning af den internationale retsorden. Alternativet er en supermagtsdominans som kan blive mindre betryggende end den nuværende.

Unilateralismen

Denne udvikling kan ikke tilskrives George W. Bush eller USA’s specielle arrogance over for resten af verden. Nok er Bush & Co.’s verdensbillede mere primitivt end de seneste forgængeres, men den helt store, principielle forskel med hensyn til USA’s ret til at sætte sin vilje igennem, vil man næppe kunne påvise. Og nok er amerikanerne i almindelighed nogle ignoranter, når det drejer sig om kendskab til og forståelse for andre kulturer, men jeg hører til dem, der mener, at Frankrig, Rusland, Tyskland, Kina, Japan osv. nok ville optræde lige så arrogant, hvis de havde samme mulighed for det (altså magt) som USA.

For så vidt er det endda heldigt, at denne magt p.t. er allokeret i et land med en kritisk presse, og hvor regeringen er nødt til at tage hensyn til opinionen, frem for i et mere totalitært system.

Udviklingen hen imod den amerikanske magtfuldkommenhed må især tilskrives to andre forhold: Dels sammenbruddet af de tidligere magtbalancer, resulterende i unilateralismen. Dels det forhold, at FN ikke har tilpasset sig udviklingen, men stort set stadig afspejler situationen fra afslutningen af Anden Verdenskrig, bl.a. med vetoret til fortidige stormagter, og således allerede af den grund var på vej til at spille fallit.”

Link til Preben Wilhjelms essay i forkortet udgave:

http://www.information.dk/91854

Politikere, der påberåber sig blokering af lovlig aktindsigt under henvisning til ‘fremmede magter’ er nogle kujoner. De er nogle tøsedrenge, der har tisset i bukserne.

På den anden side beskriver et sådan krav jo egentlig blot præcist, hvad årsagen var, til at DK hoppede på et så gennemført nykolonialt projekt som Irakkrigen, nemlig: hensynet til ‘fremmede magter’. Og på det på er de mere end blot kujoner og løgnere. Faktisk vil jeg mene, at det nærmer sig landsforrædderi.

Først lyver og forfører de på vegne af fremmede magter.

Dernæst medvirker de - og den danske befolkning, der var deres medløbere ikke at forglemme! - til at slagte en nation og myrde ca. en million mennesker - på vegne af fremmede magter.

Og nu vil de forhindre den korrumperede og forførte befolkning i at lære om krigens grimhed, det blodige svineri, de enorme menneskelige omkostninger - af hensyn til og frygt for: fremmede magter.

Røvslikkeriet og kujoneriet når i disse dage uanede højder. Det er ynkeligt. Det pinligt. Det er beskæmmende. Jeg skammer mig på min nations vegne, og ikke på vegne af fremmede magter, hvis kyniske ledere ingen skam har i livet.

… og at Søren Espersen er med i hylekoret om, at vi skal holde kæft på vegne af fremmede magter … well