Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Forældreansvarsloven ændres inden sommer

Publiceret: 16:49, 13. januar 2012
Forhandlinger om forældreansvarsloven er i gang. Loven bliver ændret inden sommer, siger socialministeren.

Den omdiskuterede forældreansvarslov, som fredag har været mål for hård kritik, er i øjeblikket oppe til revision.

- Vi kommer til at ændre i loven inden sommerferien. Og vi har allerede indledt de politiske drøftelser, siger socialminister Karen Hækkerup (S).

Forældreansvarsloven, der blev indført i 2007, har blandt andet til formål at sikre skilsmissebørns ret til begge forældre.

Men Dagbladet Information bringer fredag en historie, hvor blandt andre Foreningen Far kritiserer loven for at lade fædrene i stikken.

Information skriver således, at andelen af fædre, som bliver såkaldt bopælsforælder efter en skilsmisse, ikke er steget de sidste 30 år - 13,3 procent i 1980 og 12,6 procent i 2011.

Kritikken er dog allerede manet i jorden af Mødrehjælpen, som påpeger, at Informations artikel baserer sig på tal over samtlige skilsmisser i Danmark og ikke kun de sager, hvor der falder dom efter forældreansvarsloven.

- Hvis man ser på de afgørelser, der træffes i retten, så ender 45 procent af børn over 12 år hos deres far efter en skilsmisse. Og 37 procent af børnene under 12 år ender hos deres far, siger Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen, til Ritzau.

- De skilsmisseramte familier træffer i langt de fleste tilfælde selv afgørelse om forældremyndighed, fastslår han.

De politiske drøftelser er endnu spæde, men socialminister Karen Hækkerup kan fortælle, at hun blandt andet vil vende tilbage til tidligere tiders lovgivning på et enkelt punkt.

- I dag er der som udgangspunkt fælles forældremyndighed, medmindre der er tungtvejende grunde til det modsatte, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil tilbage til, at tungtvejende grunde ikke er nok. Man skal i stedet redegøre for, at der er et samarbejdspotentiale mellem forældrene.

Socialministeren vil på den måde undgå sager, hvor forældre dømmes til fælles forældremyndighed, uden at de kan og vil tale sammen.

- I de sager er det altså børnene, det går ud over i sidste ende, siger hun og understreger i relation til kritikken af loven, at børnene skal være der, hvor de har det bedst.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Og hermed giver Karen Hækkerup jo carte blanche til visse kvinder, der åbenlyst chikanerer og modsætter sig barnets samvær med faderen.

Kritikken af den tidligere lov var jo netop at visse kvinder chikanerede farens ret til samvær så meget at de fik den fulde forældremyndighed, faren kunne så allernådigst få ret til delt, dvs. fælles forældre-myndighed. Hvis han vist, at han ville samrbejde med moren…

Og man kan heller ikke tvinge en far til at hente sine børn til samvær.

At forældre kan lade det gå ud over b ærnene, når de ikek vil bo sammen er en gåde.

Og ganske uansvarligt.

Man kan ikke tvinge eller lovgive sig til, at forældre skal samarbejde. Ved de fastlåse sager er man nød til at tilbyde mere mægling osv., hvis man vil ændre disse mønstre. Det er en illusion, at det ændres ved lov.

Jeg kunne ikke være mere enig, end i Karsten Aaens kommentar ovenfor. det er helt tydeligt, at Karen Hækkerup med det lovtiltag giver carte blanche til visse kvinder, der åbenlyst chikanerer og modsætter sig barnets samvær med faderen. Ikke nok med det, det vil faktisk betyde, at moren ved at sabortere samarbejdet kan forhinder børnene i at se deres far. Hvis det skulle være et skridt mod mere ligestilling, tror jeg KH skal tilbage og læse på lektien. Dette er blot endnu et tiltag i en feministisk kamp om et domæne hvor kvinderne ikke vil give slip. Hvis man vil have ligestilling skal det foregå over en bred kam… Kan kun sige, at hvis dette er noget KH seriøst vil lovgive om ,vil Socialdemokratiet ALDRIG få min stemme.

Et eksempel.
En far har barnet halvtids, på en frivillig 5+2 ordning.
Far betaler alt selv, og er således ikke forpligtiget til at betale bidrag til mor. Mor bliver sur, og går i retten, med påstand om manglende samarbejde. Far indbyder til børnesagkyndig rådgivning i statsamtet 2 gange.
Mor afviser, men vil gerne i retten.
Mor FÅR herefter den fulde forældremyndighed.
Mor får nu bidrag, samt børnecheck.
Statsamtet vil herefter gøre far til weekend-far.
Far klager til familiestyrelsen, der giver far medhold.
Far får herefter samvær 5 dage hver anden uge.
Far betaler nu kost, tøj samt andre fornødenheder 5 dage hver anden uge + bidrag.
Mor vil stadig bestemme alt, og bebrejder far han ikke samarbejder!..
Far mener at leverpostej og lokumspapir koster det samme for far, som for mor.
Far mener man ikke burde kunne gå i retten, uden at have prøvet børnesagkyndig rådgivning=samarbejde, med mindre der har været tale om vold i forholdet.
Læg dertil, kommunerne ser på hvor barnet har adresse, og ‘bopælsforældre kan modtage hjælp fra eks.vis familienetværk, eller hjælp til boligudgifter.
Samværsforældre kan få NADA, selvom barnet som sagt bor der 5 dage hver anden uge. Det er det man kalder ‘barnets tarv’!..
Intet har ændret sig siden mine forældre blev skilt i 1960.

Denne kommentar er anbefalet af:

Og det sådan en gang skuddermudder, man mener at kunne løse med lov. Keep on dreaming…

Denne kommentar er anbefalet af:

Vibeke,

Man kan ændre utroligt let.

Straf konfliktoptrappende adfærd i stedet for i dag, hvor man belønner konfliktoptrappende adfærd.

Det ligger lige til højre-benet.
Men det fratager jo moren den ultimative magt.
Så uha nej.

Denne kommentar er anbefalet af:

Line Munk siger:

Hold nu op! Der vil altid være ekstreme tilfælde hvor enten mor eller far er uden på pædagogisk rækkevidde - tror næppe det ene køn har noget at ladet det andet køn høre på den konto. Det er synd for de stakkels børn der ender med at være kastebold mellem to forældre, der ikke kan samarbejde. Den perfekte lovgivning på området gives ikke, men at skabe et grundlag for ro i barnets verden ( selvom det betyder at nogle forældre bliver hårdt ramt ) er da fornuftigt.

Der vil så være familier hvor far ikke har en hunds ret, ligesom der vil være familier hvor mor slipper for at bruge tid og kræfter på en mand, der er mere interesseret i selve “kampen” end i barnet. Men lad os håbe at flertallet af konfliktramte familier har glæde af en lov, der stopper tvungen samarbejde - men jo ikke forhindrer at far tager del i barnets liv på alle måder. Mon ikke de fleste bopælsforældre er fornuftige mennesker, der nok har svært ved at enes med tidligere samlever omkring valg af skole og den slags, men til fulde ønsker at barnet skal have tid sammen med mor/far?

Nogle vil mene, at ovenstående er en illusion, fordi de har oplevet at loven er blevet misbrugt. Men vi taler jo ikke enkeltsager, vi taler om hvilken lov der vil gøre godt i flest børns liv.

Der findes mange mænd der føler sig dårligt behandlet af systemet, det triste er, at der er ligeså mange kvinder der føler at systemet svigter. Ingen føler at de bliver hørt.

Jeg håber, at vi får en lov, der tager hensyn til barnet. F.eks. kunne man indføre en årlig samtale med en børnesagkyndig for alle børn over syv år. Her ville barnet så få mulighed for at fortælle, hvis det ønsker at være mere sammen med / evt. bo hos samværsforælderen. Jeg synes, at man bør fokusere på at lytte mere til børnene. Der vil så straks være nogle mænd, der frygter at “visse mødre” vil hjernevaske barnet - men igen, lad os nu ikke dykke ned i enkeltsager, men lad os bevare overblikket: En lov der gavner flest børn, tak!

Denne kommentar er anbefalet af:

@Line Munk
Hold selv op. Med den kommentar: Der vil så være familier hvor far ikke har en hunds ret, ligesom der vil være familier hvor mor slipper for at bruge tid og kræfter på en mand, der er mere interesseret i selve “kampen” end i barnet.’
Har du netop understreget hvorfor det er vigtigt med reel ligestilling på området.
Der var engang man talte om mænd som kvindeundertrykkere. I dag må det vist være med omvendt fortegn.
Det er netop af hensyn til barnet, loven skal laves om. Det er sgu da utroligt, man som far i dag, skal opleve de samme forhindringer, man selv var udsat for som barn, når det handler om retten til at være sammen med ens egen far.
Hvor mange mænd i dag tror du der er vokset op, uden at have set deres far, fordi ‘mor’ nægtede dem samvær?. Stiller i kvinder aldrig jer selv det spørgsmål, hvorfor der er så mange rodløse unge mænd i vores samfund, der søger ind i bandemiljøerne, bliver misbrugere, aldrig får taget en uddannelse, og havner på bistand?.
Er det barnets tarv, ikke at have kontakt til den ene forældre, fordi den anden ‘mener’ at have mere ret til at udøve sin magt overfor såvel barn, som far?.
At du ikke føler ‘trang til at dykke ned i enkeltsager’, lyder som et dårligt politisk statement, fra den til enhver tid siddende regering. INGEN af den her type sager er ens, selvom der findes lighedspunkter.
Det eneste der er sikkert er, at ‘mor’ i Danmark VED, hun til enhver tid kan ramme ‘far’ (og barnet/børnene), ved at misbruge retsvæsnet=statskassen, og det vel at mærke UDEN at have deltaget i børnesagkyndig rådgivning, alene for magt og ussel mammon.
Des mere i protesterer - des mere viser det der er en god sag.
Alle nye undersøgelser viser, at børns motorik i dag er så dårlig at mange ikke kan gribe en bold, samt at børn bliver holdt fra at lege spændende og ‘farlige’ lege. De børn der klarer sig bedst, er de børn der ikke er blevet overpylret om, men er blevet udfordret, og har fået lov at leve disse sider ud. Det er der vist ikke mange kvinder der kan skrive under på, at have gjort for deres drenge!.
Mit gæt er, at de røde skumunderlag på dagens - i øvrigt alt for få legepladser, - er opfundet af en kvinde. Giv nu slip, og lad mænd være mænd, og drenge, - drenge. I vil opleve i får det bedre, børnene får det bedre, og måske får mændene igen lyst til en kvinde;)

Denne kommentar er anbefalet af:

Ligestilling starter før skilsmissen. Børnedelingen afspejler blot den tilstand, som findes i de danske hjem.

Hvad med at starte med at gøre barselsregler ens for mødre og fædre?

Denne kommentar er anbefalet af:

Rune Lund siger:

Ens barselsregler er en god ide, men vil ikke ændre på den omdiskuterede “mødrechikane”.

At kræve en “redegørelse for, at der er et samarbejdspotentiale mellem forældrene”, kræver kun en uvllig part i forhandlinglen. Og så falder vi hurtigt tilbage på traditonen.

Dermed ikke sagt at der ikke er masser af lovgivninger man kunne justere. Man kunne for eksempel kigge på indfødsretten - med barnets tarv for øje.

Line Munk siger:

Erik>> Har du overvejet, at det muligvis er problematisk, hvis man som mand har den holdning at børn der vokser op hos deres mødre, er i fare for at ende i bandekriminalitet og misbrug? Som jeg læser dit indlæg, er mødrenes primære mål i livet at ramme far. Undskyld, men singlemødre har faktisk andet at lave end at gå og udtænke´hævnaktioner. De fleste har et arbejde at passe, og når vi kommer hjem, sidder vi altså ikke og lærer vores drengebørn at strikke og brodere. Farmand har ikke patent på at spille bold og fægte med sværd. Kors altså! Hvilket årti kiggede du sidst ud af vinduet? Jeg ville sådan ønske at visse mænd ville droppe klynkementaliteten og følelsen af altid at være forfulgt. ( Jvf. Utallige indlæg - læs tilbage…)

Ingen har glæde af loven, som den er i dag. Så lad os dog gå i dialog om hvordan den kan blive bedre - i stedet for råbe: CHIKANE! Og give mødrene skylden for alverdens ulykker. Det er ikke frugtbart. Vi har forstået at mange fædre er frustrerede over systemet og dets åbenlyse svagheder - men tro mig, det er heller ikke nemt at være mor i det spil. Man skal ikke være far for at føle afmagt. man skal ikke være far for at blive modarbejdet af sin eks. partner - og man skal ikke være far for at være end glimrende rollemodel for såvel piger som drenge. Velkommen til 2012 og God nat.

Line,

Du har ret i at de fleste enlige mødre har et arbejde at gå op i.
Men dog relativt få.
1/3 af SAMTLIGE enlige mødre er på overførselsindkomst.
Burde evnen til selv at forsørge sit barn ikke være en del af den primære omsorg ?

Og vedr. chikane.
Far ved at konfliktoptrappende adfærd giver mor al magt.
Mor ved at konfliktoptrappende adfærd giver mor al magt.
Hvem tror du, der oftest udviser konfliktoptrappende adfærd ?
Svært spørgsmål ikke sandt ?

Denne kommentar er anbefalet af:

Line

En ting til.
Vil du virkelig benægte at unge mænd opvokset hos en enlig mor, er dybt overrepræsenteret i kriminalitet ?
Jeg kan fortælle dig, at knægt på 14 år, der er 20 cm,.højere end sin mor, ikke har nogen som helst respekt for hende.
Hun kan simpelt hen ikke styre ham.

Line Munk siger:

Relativt få” = ca. 155.000. (2/3 af alle singlemødre ).

Line,

Synes du at Henrik Kollerup Klynker ?

http://www.information.dk/179023

2 gange anmeldt for incest af sin tidl. hustru.
Endda også mod sin nue kones børn.
Begge gange pure frifundet.
Nu er al samvær ophævet, fordi statsamten via moren synes at , suspenderingerne af samværet, mens undersøgelserne om incest stod på, påvirker barnet negativt.
Altså, mor kommer med falske anmeldelse om incest (kunne også være vold oa.)., og får derved al magt.
Se det er dagens Danmark.
Og denne sag er langt fra den eneste om incest.
Hvor mange sager er der så ikke om påstået vold og andre former for chikaner ?
Hvis i har mod nok til det, kan det anbefales at se dokumentaren “farvel far”
Et billed af hvordan statsforvaltningen oa. arbejder.

http://video.google.com/videoplay?docid=-149106650…

Men det kræver altså mod.

Denne kommentar er anbefalet af:

@Line Munk.
Læs tilbage i dine egne, samt andre kvinders indlæg.
Dialog, som du opfordrer til, er fint, men burde for en hel del kvinders side ske FØR byretten, eller landsretten.
Din kommentar til mig, om ‘at vågne op, og velkommen til 2012’, er jo direkte taget fra et af mine svar til dig tidligere, og kendetegner kvinder meget præcist, uden at blive alt for generaliserende;)
Og jo, - jeg mener sådan set der er en tydelig sammenhæng, mellem kriminalstatestikker og drenge der er opvokset alene med ‘mor’, og hvor konflikterne med far ikke er blevet løst.
Et andet problem der ikke tales om, når det handler om kvinder og børn, er overgreb.
Det er vel belyst, til overflod, når det er far, der er den der begår overgreb.
Det er det man kalder ligestilling i dag…
Velkommen til nye tider - selv.

Lad mig afslutningsvis minde om kvindekampen.
Den var lang og sej. I er kommet langt, og gud ske tak og lov for det.
Nu er det så mænds tur til at kæmpe for retten til at være far og rollemodel for deres børn. Det er også en kamp der skal kæmpes. Hvorfor er det så lige, i nu ikke ønsker denne kamp?.
Hvad har i at tabe?.
Set sådan med demokratiske briller på, er det vel ok, at mænd også tager en kamp, når systemet så entydigt forfordeler mødre, eller er den slags også forbeholdt kvinder?.

Denne kommentar er anbefalet af:

Line Munk siger:

Jeg har set dokumentaren, ligesom jeg kender til en del ulykkelige mødre, som tvinges til at aflevere grædende børn til alkoholiserede eller skæve fædre. Der er mange ulykkelige historier derude -men hvor kvinderne i denne tråd synes opsat på at finde en løsning ( Hvad ønsker viaf den nye lov?), svælger mændende rundt i deres personlige oplevelser og en sand tyrkertro på, at alle mænd er ofre for kvindernes magtmisbrug. Det taler for sig selv.

Denne kommentar er anbefalet af:

Line,

Godt du har set dokumentaren.
Så må du jo også indrømmer at systemet belønner alvorlige falske anklager og anden konfliktoptrappende adfærd.

Derfor må du nødvendigvis også være enig i mit tidligere udsagn:

“Far ved at konfliktoptrappende adfærd giver mor al magt.
Mor ved at konfliktoptrappende adfærd giver mor al magt.”
Og jeg spørger igen :
Hvem tror du, der oftest udviser konfliktoptrappende adfærd ?

Svar udbedes !!

Line Munk

Af en eller anden grund, så ender der altid med at gå “nationen” i debatter om ligestilling her på informeren.

Denne kommentar er anbefalet af:

Og så håber jeg at Jens Sørensen er bekendt med fænomenet spuriøse sammenhænge. Ellers var det måske værd at få læst op på, før man gør sig klog på effekten af at vokse op med en singlemor.

Anne Marie Pedersen

Lad endelig fakta forstyrre dit verdensbilled.

Det skal selvfølgelig være :

Lad endelig IKKE fakta forstyrre dit verdensbilled.

Jeg venter med glæde på dine fakta - altså præsentation af kausale fund.

Har du en reference?

Du kunne jo starte med at se dokumentaren om hvordan myndighederne arbejder.

Ja det kunne jeg godt. Men det gør vel ikke din anden påstand sand.

file:///Users/Privat/Desktop/Flere%20skilsmissebørn%20hentes%20af%20fogeden%20-%20dr.dk:Nyheder:Indland.webarchive

Jeg undskylder det lange link, - men det er det her der sker, når man ikke ønsker forandring. Ikke ønsker samarbejde. Ikke ønsker at tage mod gratis rådgivning, og alligevel hævder man står på barnets side!..

@Line Munk.
Hvor står der, at denne at dette emne ikke må handle om hvilke uhyrligheder nogle kvinder er parat til at udsætte såvel mænd som børn for, jvf. et af dine udsagn tidligere, om ’ at kvinder på denne debat søger dialog om den fremtidige lov, mens vi mænd angiveligt svælger i negative historier?.

Når nu disse historier er sande, og giver et retvisende billede på dagens danmark, og den mangel på respekt såvel kvinder, som myndigheder udviser overfor enlige fædre, er det vel ok, eller skal det nu censureres?..

Kun ved at få disse historier frem i lyset, kan der komme ægte løsninger frem, til gavn og glæde for børnene. For det er jo dem det handler om i sidste ende ikk?.

Jeg har endnu ikke kunne finde et eneste forslag fra dig, eller medsøstre på hvordan loven skulle se ud.
Det eneste jeg kan læse fra jer, er forsvar, for urationelle handlinger, der stinker af angst for ‘de farlige mænd’, der drikker, og er skæve.
Stadig ikke et ord om de voldelige mødre, og de manglende undersøgelser på det område. Ej heller noget om de mødre der drikker, ryger hash, og har 3 børn med 3 forskellige mænd, hvor børnene ikke ser en eneste af deres fædre.

Tavsheden taler for sig selv…

Line Munk siger:

Erik>> Hvad nytter det at dyrke sørgelige enkeltsager? Det er ikke svært at stampe hjerteskærende beretninger op om hvor enten mor, far eller systemet har svigtet - men er det vejen frem? Hvorfor ikke bare konkludere at noget skal laves om og komme videre. ( Hvad er det du vil opnå? At kvinderne skal bøje sig i støvet og undskylde på hele deres køns vegne? ).

Jens>> Jeg er enig med dig så langt, at dokumentaren udstiller et system ingen kan sætte sin lid til. Men det er journalistik, og den slags er som bekendt vinklet.

Jeg forstår ikke, hvorfor dette skal være en debat om køn, baseret på et kvindebillede der er stereotypt og karikeret. Det er spild af tid - så slut herfra. God weekend.

Denne kommentar er anbefalet af:

@ Erik Lillienfryd

Et andet eksempel.

Far og mor skal skilles.
Mor siger ja til at det er bedst at barnet bor hos far, da det er mor der flytter ud, og der derfor vil være større kontinuitet for barnet at blive boende i kendte omgivelser.
Det til trods for at det er moderen alene der har taget “slæbet” med sygedage, skole/hjem-samarbejde, bringen/henten til fritidsbeskæftigelser, lektielæsning…
Far og mor er enige om at det er en god ide at den 15-årige´, lige efter seperationen, kommer på den efterskole som han så gerne vil ind på. (Betalt af moderen som på det tidspunkt havde den laveste indkomst)
Et år senere fastholder far, tiltrods for flytning, at den nu 16-årige skal bo hos ham.
Mor protesterer ikke, til trods for at hun ikke har set meget til sønnen, da faderen har monopoliseret al tiden ved at hævde at sønnen skal bo hos HAM i weekender og ferie…
Selvom faderen ofte er udenbys pga arbejde i netop weekender og ferier.
Moderens ønske om kontinuitet for sønnen vægter højere.

Året efter har moderen fået på fornemmelsen, på baggrund af stigende vægring fra sønnens side om at berette hvordan han har det og en distance som ellers ikke har været der, at noget er gruligt galt.
Sønnen bor nu sammen med faderen i hjem nummer TRE på to år.
Til slut får moderen nok, ringer sønnen op og insisterer på at få at vide hvordan den nu 17-årige har det, hvorefter sønnen bryder sammen i gråd i telefonen og beder om at blive hentet MED DET SAMME. Pakning skal moderen ikke tænke på, da det er ligegyldigt om han får sine ting med, han vil bare VÆK.
Faderen opdager knapt nok at moderen kører tværs gennem landet for at afhente sønnen og endda pakke hans tøj, bøger og computer i bilen.
Først 5 dage senere, da faderen kommer hjem igen, går det for alvor op for ham at sønnen er væk.
Moderen bruger nu det næste halve år på at nurse og guide sønnen ud af en dyb depression, og får langsomt hele historien om en ung der har fået lov til at gå for lud og koldt vand, som ofte har skullet sørge for at få købt ind hvis han ønskede at spise, ofte ved at bruge penge som moderen har overført månedligt til hans konto til tøj og fritid.
Som har været udsat for raserianfald fra faderen, hvor sønnen er blevet brugt som mental boksebold fordi moderen bestemte sig til at blive skilt.
Underholdsbidrag blev aldrig aktuelt da faderen tjente dobbelt så meget som moderen, men moderen har stadig betalt nyt tøj, computer, bøger, fritidsinteresser og andet, da faderen ikke huskede at unge mennesker også skal have nyt tøj og et socialt liv.

(Underholdsbidrag fra faderen ankom aldrig på moderens konto efter sønnen var flyttet ind hos moderen.)

Nu er sønnen snart 22. Ønsker kun at være sammen med sin far hvis andre familiemedlemmer er til stede.
Sønnen holder sig til at have kontakt med sin mor, altså når han har tid for sit eget liv, og det er moderen han ringer til når han har det skidt og ønsker hjælp. Det til trods for at moderen nu bor i et andet land, og faderen bor 20 minutter væk.

Jeg tager stadig telefonen når min søn ringer kl 3 om natten og har brug for at snakke.
Jeg tager stadig et fly tidligt om morgenen og hiver et par dage ud af kalenderen, hvis det viser sig at han har brug for hjælp.
Hans far har aldrig været specielt interesseret i at sætte sit liv på hold en dag eller to hvis det skulle være nødvendigt, men mit håb, da jeg flyttede ud, var at far og søn ville få et tættere forhold.
Jeg tog fejl, og jeg banker stadig migselv i hovedet over at jeg ikke tog kampen for at få forældremyndigheden.
For det ville have været en nådesløs kamp.
Faderen “havde brug for” at sønnen havde adresse hos ham da det helt klart giver visse fordele overfor det offentlige (og børnecheck).
Ganske som det ikke “var aktuelt” at indbetale underholdsbidrag da sønnen boede hos mig, da vi jo “havde fælles forældremyndighed”.

MEGET har ændret sig siden dine forældre blev skilt i 1960.
Mange kvinder der samarbejder omkring børnene ved skilsmisse og frivilligt opgiver at være bopælsforælder oplever tit at ikke bare de selv, men også deres børn, bliver trukket rundt i manegen af faderen som gerne tager børnechecken, men ellers ikke har den store interesse i at være en tilstedeværende forælder.

Der er kvinder der er intrigante og manipulerende, dårlige forældre. Ganske som der er mænd der er intrigante og manipulerende, dårlige forældre.
En historie siger ikke meget i det store billede, og derfor er både din historie og min ganske irrelevante for barnet.
Barnet skal bo hos den forælder der har vist evne og ikke mindst villighed til at tage det seje træk 24 timer i døgnet.

Denne kommentar er anbefalet af:

Fuldstændig enig med Marianne. Meget har ændret sig- mange kvinder er fornuftige mødre, men derfor er der stadig en del hvis symbiose med barnet ikke kan ophæves.. Og jeg deler jens opfattelse af, at man altså ikke kan lave en lov som belønner mor i at konfliktoptrappe. Det jo fuldstændig vanvittigt, prøv at vende situationen. At hvis det var far som nægtede at tale med mor- og så bare fik børnene eller barnet 12/2 samt bopæl. Så udsagnet Jens kom med, om at:
“Far ved at konfliktoptrappende adfærd giver mor al magt.
Mor ved at konfliktoptrappende adfærd giver mor al magt.”
Er fuldstændig korrekt- det vi mange mænd som kan skrive under på- og det må da for Guds skyld ikke gøres til lov. det vil skade børnene og forhåbentlig de politikere som bakker op om en sådan beslutning i lige så høj grad. Manglen på indsigt er jo nærmest katastrofal fra politisk side, men det jo desværre ikke nyt…

Jens, du mener ikke selv at du sendte mig dokumentation for din påstand vel?

Ups, det var Erik, der sendte et link. Men linket siger stadig ikke noget om kvinders evne versus mænds. Det siger noget om hvad fattigdom gør for en families situation.

Anne Marie,

Hvis du ikke i de links jeg henviser til, indrømmer at systemet kun tilgodeser bopælsforælderen = moren, så har du altså et problem.

Min påstand om at mors brug af konfliktoptrappende adfærd ikke straffes men tværtimod belønnes, bevises direkte af mine 2 tidligere links.
Hvad er det, der er så svært at forstå ?

Men du f.eks. ikke at falske anmeldelse om incest et konfliktoptrappende ?
Nægtelse af livlig samvær, er det ikke konfliktoptrappende ?

Jeg opfordrer virkelig alle til at se/læse de 2 links jeg henviste til tidligere.
Ovenstående 2 eksempler er kun en del af udsendelse.
Så kan man jo selv vurdere om systemet fungerer korrekt.

Henvis mig iøvrigt til en kilde, der beskriver en far der indgiver falsk anmeldelse om vold/incest.
Jeg kender ingen. Og det er højst besynderligt idet moren jo automatisk for alle rettigheder. Så skulle man jo netop tro at far tog alle midler i brug.

Skal selvfølgelig være :

“nægtelse af LOVLIG samvær”“

Line,

Næh nej., Så let slipper du ikke.
“Journalistik kan være vinklet”
Sikke noget g…. at lukke ud.

Forhold dig til de konkrete udtalelser statsamtet kommer med.bl.a. at de ikke overholder loven, ofte kun hører den ene forældre (moren), at de de-facto konfliktoptrappende adfærd.
Systemet med “professionelle” børnesagkyndige, der bliver taget med bukserne grundet skjult kamera. Den kendte skilsmisseadvokat, der åbent erkender at hun gerne beskylder fædre for hvad som helst. Og hvorfor, jo fordi systemet ALTID og KUN tror på moren. Hvis så systemet til sidst finder ud af, at moren/advokaten lyver hurtigere end en hest kan rende, ja hvad gør systemet så ?
De fratager faren rettigheder/samvær fordi morens løgne har optrappet konfliktniveauet.!!!
Og hva med advokaten ?
Ja hun får en ny klient-mor.
Og så kan vi starte forfra

Ja, der er nok at forholde sig til.
Meget mere end “journalistisk vinkling”

I 2004 var der 13.661 skilsmisser i Danmark. Heraf var der 68% (svarende til 9.335 ægteskaber) hvor der var hjemmeboende børn.

Ikke alle disse skilsmisser bliver naturligvis til sager.

I 2004 var der indrapporteret 1.188 sager til statsamtet, hvoraf der i 11% af tilfældene (131 sager) blev indgivet anklage om kriminel adfærd fra den ene part mod den anden part (forældrene).

89% af disse anklager blev rejst af kvinder. Af disse 116 sager viste 17 at have noget på sig mens resten var grundløse. Ud af de 99 sager, hvor der uretmæssigt var fremsat beskyldninger (regulær løgn), endte 84 af sagerne efterfølgende med at moren blev tilkendt fuld forældremyndighed med henvisning til forældrenes uforsonelighed.

Med den slags statistik (som jeg er sikker på skilsmisseadvokater læser grundigt), hvem kan så være overrasket over, at mor med det samme råber “incest” ?

Beklager de lidt gamle tal, jeg har ikke været i stand til at finde nyere (sammenhængende) tal.

Det er meget smukt at prøve at lovgive sig ud af det hele. Så kan de folekvalgte igen holde i kø ved håndvasken, næste gang, der “kommer” en sag frem.
Faktum er at allerede fra de tidligere 90-ere, kom et udvalg under Justitsministeret frem til, at man som udgangspunkt skulle tildele samvær på delbasis. Dette var allerede dengang ud fra gældende lovgivning. Dette for at styrke barnets fortsætte kontakt med begge forælder.
Det mest absurde i dette, var at den tidligere Statsforvaltning CRD, gik ud og offentliggjorte på deres respektive hjemmeside, at der ikke kunne tildeles deleordning. Og at Folketingets Ombudsmand sågar havde give tilsagn til denne holdning.
Det viste sig faktum at være en lodret løgn. Folketingets Ombudsmand havde ikke givet noget tilsagn. Derimod havde Folketingets Ombudsmand informeret statsmagten om, at dette var Justitsministeriets holdning til tingene tilstand.
Dagen derpå havde CRD fjernet indlægget på deres hjemmeside dette angående. Uden at informere om, at de faktum havde fået en røffel for at fordreje sandheden.
Det hjælper ikke at lovgive, hvis man har nogle magtbegærlige absurditeter siddende ude i statsforvaltningen.
Det er fuldkommen dødsdømt. Mvh.