I et sidste øjebliks-forsøg på at få oppositionen med i et bredt forlig om størrelsen på danskernes el-regninger de kommende årtier, barberer klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) nu en rund milliard kroner af sin oprindelige plan.
I regeringens første udspil ville man bruge 5,6 milliarder kroner på at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas i 2050 og få mere end halvdelen af energiforbruget dækket ind af vindkraft i 2020.
Det tal er nu nede 4,6 milliarder kroner, oplyser ministeren forud for torsdagens forhandlinger.
- Nu håber jeg, at alle vil finde arbejdstøjet frem. Vi har været hele vejen rundt om energisektoren for at finde effektiviseringer, og alle har leveret, siger Martin Lidegaard, der nu mener, at man står med en “win-win-win-situation”.
- Det her går hverken ud over ambitionerne for klimaet eller beskæftigelsen. Det er til gavn for forbrugerne, for beskæftigelsen og for muligheden for at få en god dialog med oppositionen, siger han til Ritzau.
Milliarden hentes hjem på støtten til vindenergi, ved at effektivisere energiforsyningen og hos elselskaberne.
Men både Venstre og De Konservative står fast på, at omstillingen til en grøn energisektor ikke må koste mere end 3,6 milliarder kroner.
Og ydermere vil partierne have fjernet den planlagte NOx-afgift til 600 millioner kroner.
- Det er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Hvis regeringen vil have en aftale, må den hjem og regne videre, så vi kan komme ned på tre milliarder, siger Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt.
Også De Konservative står fast på udgangspunktet om en ramme på 3,6 milliarder kroner i forhandlingerne.
- Vi værdsætter da, at regeringen har bevæget sig, men det er stadig for stor en regning for erhvervslivet og forbrugerne, siger partiets energiordfører, Mike Legarth.
/ritzau/
Kommentarer
Det bliver dyrt for klimaet!
Det bliver dyrt for klimaet at spare denne milliard!
Denne kommentar er anbefalet af:
Glem den milliard, 80% af EU’s handel er styret af EU-toppen, der skal laves drastiske ændringer i verden. Evt en revolution i USA som vil brede sig til resten af verden gennem årene. Og det kommer, det kommer når alle mærker klimaforandringerne for det kommer vi til i vores levetid. Jeg er 19 år gammel og ved med mig selv mine børn ikke kommer til at leve som mig hvad angår mad, natur, vejr og kæmpe vandstigninger. Folk er bare ikke vågne, i USA mener en tredjedel af befolkning Gud bestemmer hvad der sker med klimaet ikke mennesker. Der kan man allerede se hvor langt fra en redning af vores fremtid er.. Vi kommer til at mærke en form for revolution som vil brede sig når klimaforandringer er kommet for vidt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er et dårligt signal at sende, i den forstand at det er legalt at cutte klima budgetter i krisetider.
Men det mest ubehagelige i denne problematik er at der går op til 60 år før drivhusgasser når atmosfæren. Så sket er allerede sket, og man kan jo næsten kun frygte for de sidste mange års uforbeholdne brug af fossile brændstoffer, og den indvirkning de vil få i de kommende årtier.
http://www.klimadebat.dk/co2-og-andre-drivhusgasse…
Det er som vi bevæger os nede ved jorden, når vi taler om miljø tiltag. Der er to store problemer: Det første er at mange lande ikke tager problemet alvorligt. Men det største problem er befolkningseksplosionen i verden.
I 1981 var der 680 mill indb. i Indien, nu 1200 mill. I Vietnam var der lidt over 30 mill. da krigen sluttede i 1975. I dag næsten 90 mill.
At vi bliver så mange med stigende velstand går ikke kun ud over miljø. Fra 1910 til i dag er bestandene af elefanter i Thailand blevet reduceret med 96%. Den samme historie om tilbagegang omkring livsbetingelser for dyr og natur, skal min ikke lede længe efter.
Det største problem er vi bliver flere og flere og kun kineserne har set skriften på væggen.
Jeg tror ikke problemet med overbefolkning er af samme karakter som de vandstande der truer lavtliggende egne og øer verden over. Disse skyldes ikke menneskemængder, men det stigende forbrug i de egne hvor befolkningstilvæksten har været lav.
Det er jo desværre sådan at man i et land som Indien bliver nød til at få mange børn, hvis man vil have nogle som bliver gamle nok til at kunne tage vare på en i ens alderdom. Som det har været gældende i mange andre lande(inkl. DK) inden plejehjem, sygehuse o.s.v. At du er bange for der er flere der overlever i de lande du nævner synes jeg er vanvittigt koldt og kynisk. Da vi som bekendt rundede syv milliarder sidste år, er det da bare helt vildt, men der er mad nok til 9 milliarder, hvis vi ønsker det.
Jeg vil ikke holde hånden over nogle nationer og siger ikke lande kan være skyld i eget forfald, men korruption kommer jo desværre ofte fra rige lande til fattige lande, og vender det blinde øje til naturen. Mange fabrikker er som alle ved, rykket til lande hvor mange ting ses på med andre øjne end vi i DK er vant til.
Jeg tror det er tid til at lytte til naturen frem for cool cash.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/kunsten-brodfod…