Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

London

Jude Law får erstatning i aflytningssag

Publiceret: 15:56, 19. januar 2012
Murdochs medieimperium indgår forlig med 19 personer i aflytningsskandale, heriblandt skuespilleren Jude Law.

En tidligere vicepremierminister og en topskuespiller er blandt de 19 personer, der har indgået forlig med selskabet bag den nu lukkede tabloidavis News of the World og nu får erstatning for at have været udsat for ulovlig aflytning.

Selskabet News Group, der er ejet af mediemogulen Rupert Murdoch, har indgået forlig med blandt andre skuespilleren Jude Law, tidligere vicepremierminister John Prescott, fodboldspilleren Ashley Cole og den australske sangerinde Dannii Minogue.

Tidligere har andre,

Det oplyser advokater for nogle af sagsøgerne.

De tilføjer, at størstedelen af de personer, der har lagt sag an mod ejerne bag News of the World, nu har fået tilkendt erstatninger. Andre erstatningssager vil blive afgjort ved retssager i næste måned.

Det er ikke oplyst, hvor store erstatningsbeløb det drejer sig om.

Inden nytår oplyste britisk politi, at omkring 800 personer menes at have ofre for den ulovlige aflytning, som tabloidavisen stod bag.

Efterhånden som skandalen om aflytningerne blev kendt, besluttede Murdoch at lukke News of the World i juli sidste år.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her