Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Ung mand død efter overfald på Frederiksberg

Publiceret: 22:54, 20. januar 2012
Familien har nu besluttet at slukke for den respirator, der holdt voldsoffer på 21 år i live.

Den 21-årige mand, der blev overfaldet på Frederiksberg, er nu død af sine kvæstelser, oplyser politiet.

Det var natten til fredag, at han blev overfaldet ud for sine forældres hjem på Kong Georgs Vej af et større tæskehold.

Med alvorlige kvæstelser i hovedet blev han indlagt på Rigshospitalet, men han stod ikke til at redde. Klokken 20.38 fredag aften besluttede familien, at der skulle slukkes for respiratoren, der havde holdt ham i live.

Politiet har endnu ingen sikker viden om, hvorfor den unge mand skulle dø.

- Vi arbejder ufortrødent videre. Men vi vil fortsat meget gerne høre fra vidner eller andre, der ved noget, siger Hans Erik Raben fra Københavns Politis drabsafdeling.

Den 21-årige blev jagtet ned ad Kong Georgs Vej, indtil gruppen på otte-ti mænd indhentede ham ved nogle cykelstativer, hvor de overdængede ham med slag og spark.

Politiet kan endnu ikke sige med sikkerhed, om der også blev brugt køller eller om den unge mand også blev trampet på. Han skal obduceres mandag, hvor politiet måske kan lære mere om dødsårsagen.

To biler blev set køre fra stedet. Det drejer sig om en sølvfarvet BMW og en lys Ford Mondeo. De to biler forsvandt ad Nordre Fasanvej mod nord, og fredag aften var de endnu ikke fundet.

- Der må være nogen, der har set noget, eller som har kendskab til, hvad der er baggrunden for det her meget voldsomme overfald, siger han.

Politiet har tidligere oplyst, at den unge mand, der havde tyrkisk baggrund, ikke var kendt for at tilhøre bandemiljøet.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Likvidering/drab

Denne kommentar er anbefalet af:

hvad har de mennesker fået ud af det ,jeg tænker på hans forældre og søskende ,familie .
der er ingen undskyldninger til de mennesker der har dræbt en ung mand der skulle leve livet .

Denne kommentar er anbefalet af:

Pia Qu siger:

Mit hjerte bløder for ham og hans familie, men også for de familier der har opfostret de ti uhyrer; for de må være uhyrer når de er med til så lav og amoralsk en gerning!