Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Venstre vil vente på bedre kørselsafgift

Publiceret: 09:20, 23. januar 2012 | Opdateret: 09:51, 23. januar 2012
Betalingsringen er forældet og bør erstattes af intelligente kørselsafgifter, mener Venstres trafikordfører

Det er meget bemærkelsesværdigt, at Ingeniørforeningens trafikpanel med 656 eksperter underkender regeringens betalingsring omkring København.

Det siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, som blankt afviser, at betalingsringen fjerner trængsel og lange bilkøer.

- En betalingsring hører fortiden til. Vi skal i stedet tænke i langsigtede og fremtidssikrede løsninger. Jeg håber, at regeringen vil lytte i stedet for at gennemtrumfe en betalingsring på rekordtid med et snævert politisk flertal, siger Kristian Pihl Lorentzen.

I trafikaftalen fra januar 2009 står alle partier undtagen Enhedslisten bag såkaldt intelligente kørselsafgifter eller roadpricing.

Bilister skal ifølge aftalen betale mindre bilafgift, men mere for at køre ved trængsel, og hvor der er gode bus- og togforbindelser.

- Men bilisterne, der betaler over 40 milliarder kroner i afgifter, skal ikke opkræves flere penge. Dér skiller vandene. Regeringen er villig til at opkræve yderligere milliarder fra bilisterne, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Ingeniørforeningens trafikpanel vil give passagerer lettere adgang til togstationer og skabe bedre kollektiv trafik. I trafikaftalen bruges én milliard kroner til projekter blandt andet i Ringsted og Roskilde, siger han.

Formanden for Ingeniørforeningens Teknologiudvalg, Per Højbjerre, ønsker politisk enighed om at løse trængsel.

- Der spildes dagligt 213.000 timer i bilkøer rundt i landet - svarende til næsten 29.000 fuldtidsbeskæftigede om året, siger han.

I København er biltrafik og forurening faldet de seneste år. Trængslen skyldes mange byggeprojekter blandt andet ved Nørreport station, mener Kristian Pihl Lorentzen.

- Det er absurd, at regeringen vil piske løs på bilister med bompenge, siger han.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Hvorfor skal hele landet tvinges på et system når hele problemet drejer sig om en eneste by i hele landet?
løs dog det “problem” lokalt og lad være med at forpeste os andre med jeres ekspert meninger.

En betalingsring rundt om hovedstaden er jo lige så forældet som øresundstolden, og i grunden ganske unfair, for hvorfor skal kun bilisterne i hovedstaden påtvinges et sådan system, når der også er trængselsproblemer andre steder?

Problemet er således også periodisk ganske massivt på E45 kan jeg fortælle dig Jesper Jensen, og ligeledes på vestfynske motorvej (E20).

Roadpricing kunne måske få folk i hele landet til at køre på tidspunkter, hvor de er til mindst mulig gene for andre trafikanter, ikke sandt?

Og skal man partout køre på de mest trafikerede strækninger på de mest trafikerede tidspunkter må man betale højere takst - også på E45 og E20 på vestfyn.

Det er altså meget svært at komme uden om at Venstre har en pointe her…

Det er simpelthen idioti at investere en masse penge i en betalingsring, som har en masse indbyggede svagheder og som er forældet om få år.

Der er ingen som har set Kristian Pihl Lorentzens hænder i tre år efterhånden, men de formodes at befinde sig mellem mandens balder og folketingstaburetten.

Teknologien til roadpricing er ikke engang på tegnebrættet efter Hollands nye regering opgav projektet, og da jeg ikke formoder Venstres trafikpolitiske holdning er at Danmark skal bekoste udviklingen af et sådant højteknologisk projekt men købe det som hyldevare ad åre, må det betyde at Venstre - atter engang i forbindelse med klima og miljø - ikke bare sparker bolden til hjørne men helt til månen.

# Rasmus Knus

Mig bekendt er GPS-teknologien for længst opfundet og implementeres i dag i telefoner, der kan fås for en slik.

Så hvor svært kan det egentlig være?

Så lad os straks gøre det lovpligtigt at alle biler her i landet skal udstyres med en GPS-sender, således at vi på alle tidspunkter kan se hvor alle biler her i landet befinder sig.

Eller hvorfor ikke bare springe dette led over og direkte få det opereret i alle nyfødte.