København
Minister opgiver gæld for 37 milliarder
Håbløs opgave at indsamle over halvdelen af borgere og virksomheders gæld til det offentlige, mener minister.
Ubetalte skattekroner, parkeringsafgifter, togbøder og daginstitutioner betyder, at borgere og virksomheder efterhånden skylder det offentlige knap 73 milliarder kroner.
Men de penge bliver ikke indkasseret. I hvert fald ikke alle sammen, slår skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) fast over for Politiken.
Det er nemlig en helt håbløs opgave at indsamle hele beløbet, der vokser i sådan fart, at statens revisorer nu har bedt ministeren redegøre for, hvordan han vil løse problemet.
Det realistiske mål er at inddrive lige knap halvdelen, 36 milliarder, mens de resterende 37 milliarder reelt vurderes tabt. Og det betyder, at nogle borgere og virksomheder kan slippe for at betale gældsposter af ældre dato.
- Der er blandt andet nogle mennesker på kanten af samfundet, som skylder det offentlige ganske mange penge, og som bare ikke kan betale, siger skatteministeren til Politiken.
Tidligere lå opgaven med at inddrive de enorme gældsposter hos kommunen, men i 2005 overtog de statslige skattemyndigheder ansvaret.
Krumtappen i den statslige indsats er ifølge Politiken et nyt it-baseret inddrivelsessystem, EFI. Systemet skulle have været i drift i 2009, men det er endnu ikke kommet op at køre, og det har noget nær lammet inddrivelsen.
- EFI er et enormt vigtigt it-system, som vil sikre os en langt mere effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige. Derfor er det meget ærgerligt, at vi igen oplever forsinkelser på et stort offentligt it-projekt, siger Thor Möger Pedersen og fortsætter:
- Jeg har bedt om at få en realistisk og ordentlig tidsplan for EFI-systemet.
Ministeren forventer at kunne præsentere planen i løbet af foråret.
/ritzau/
Kommentarer
hvis man vidste noget om det elendige EFI-system, så kunne man have la vær at betale skat og vide at man aldrig kom til at betale???
kunne der være nogle der er glade nu???
Denne kommentar er anbefalet af:
Til skatteministeren
i mang telfælde er staten jo selv uden om det ,da de folk som gerne vil betale hver en krone ,ik må starte en virksomhed op pga de ik må få et momsnummer
pga de på et eller andet tidspunkt har haft personlig problemer eller har af andre oversager måtte dreje nøglen, og så har man ik en jordisk chance for at kom vidrer i livet ,så staten er med til at der kommer flere på kontanthjælpe ,de kommer selv kæp i hjulet ffor danmark ,desværre er der en realitet .
Denne kommentar er anbefalet af:
37.000 millioner, det er sgu ret mange penge
Det svarer til, for én person, at betale 50.000 kr i skat hver dag, fra kristi fødsel og til nu.
“EFI. Systemet skulle have været i drift i 2009, men det er endnu ikke kommet op at køre, og det har noget nær lammet inddrivelsen”
Altså, det virker efter min mening som ‘ret blødt i bolden’, og så oveni at fyre 800 medarbejdere, uden at have noget at sætte i stedet, altsammen for at ha råd til at føre krig i fjerne lande.
Det er en vaskeægte molbo-historie.
(er molbo-historierne iøvrigt en del af den danske litteratur-KANON? Det er da tilsyneladende en vigtig del af dansk kultur)
Denne kommentar er anbefalet af:
Positivt set kan man sige at det er glædeligt at danmark har fået hvad der svarer til 37 milliardærer, eller 37.000 millionærer, det er bare ærgeligt at de allesammen er skatteunddragere.
Det betyder også at de der arbejder nu skal betale over 20.000 ekstra i skat hver.
Hvad med at udlicitere skatteindrivelsen til f.eks. tyskland? dumme dänen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er selvfølgelig ikke i orden, hvis disse manglende inddrivelser skyldes et igen dårligt implementeret it-system i offentlig regi, men samtidig har ministeren en pointe i, at det er meningsløst, at blive ved med at forfølge mennesker på kanten af samfundet med deres gæld til det offentlige. Hvis man vil gøre noget godt for en stor gruppe mennesker, der har svært ved at finde økonomisk fodfæste igen efter fx. en social deroute, så skulle man være bedre til at eftergive offentlig gæld.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg ville virkelig gerne have haft mulgihed for at vurdere, hvilke sager der opgives…
Såfremt det er mennesker på kanten af samfundet der ikke kan betale tilbage har forståelse for det.
Men jeg har en fornemmelse af at en stor del af gælden kan tilskrives personer og virksomheder der ikke vil betale.
Men jeg kan naturligvis tage fejl. Jeg synes blot at beløbet er så stort, at det ikke kun kan være personer, der i forvejen ikke har meget at gøre med.
Denne kommentar er anbefalet af:
73 milliarder ude at svømme? Der må være nogen, som mangler at aflevere på biblioteket.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mon alle som skylder er på kanten af samfundet eller er der bare dårlig fællesskabs moral hos visse danskere? Svaret blæser i vinden. Hvis nogen og det kan nemt være rigtigt mere eller mindre ikke selv har været skyld i problemerne er det da ok at “tilgive”, men hvor er grænsen og hvordan skelnes mellem uopnåelig inddrivelse og bevidst smøleri?
Mig bekendt er der også mennesker og firmaer som bevidst har gæld,da renten hos det offentlige ligger en del under bankernes renter.
Denne kommentar er anbefalet af:
73 milliarder er mange penge, det svarer nok sådan cirka til et års udgifter til Folkeskolen.
Og mht EFI:
http://www.version2.dk/artikel/csc-vinder-trecifre…
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
http://www.rigsrevisionen.dk/composite-2354.htm
Egentlig ikke overraskende.
Den gamle regering skar jo i den grad ned på personalet i skattevæsenet. Her vi så et af resultaterne, man kan ikke overkomme alle opgaver.
Den nye regering har tilført ekstra resourcer til Told og Skat, men er det nok?
Måske er der andre og bedre muligheder??
Denne kommentar er anbefalet af:
@Carl halby.
Ja, man kunne jo starte med en mere langsigtet skattepolitik.
Og måske en mere simpel skattemodel.
Problemet er jo at reglerne ændrer sig hele tiden, hvilket afstedkommer fejl og at folk generelt har udeståender med SKAT, fordi de ikke lige er opmærksom på at reglerne har ændret sig.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
Måske skulle inddrivelsen igen placeres hos kommunerne. Det omtalte it-system er med sikkerhed ikke udviklet med og af brugerene - det er ikke udviklet i en løbende proces, hvor systemet hele tiden bliver udviklet og forøget nøjagtigt sådan som andre it-systemer. På den vis ville en langt mindre system hurtigt være oppe og køre og så laver man løbende opdateringer, som både udvikler brugerfladen (hurtigere og mere smidigt arbejde) og funktioner, så systembet over en årrække kommer til at virke efter hensigten. Det skulle man gøre i stedet for at lave disse kæmpekonstruktioner, som altid slår fejl, som aldrig bliver færdige og koster en hulens masse penge. Brug nu moderne innovationsprocesser i stedet for at forfalde til drømmen om en løsning som klarer alt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, flyt inddrivelsen tilbage tilbage til kommunerne. De løste faktuelt opgaven meget bedre. Incassatorerne kendte deres pappenheimere.
Endnu et bevis på centralismens fejltagelser
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja tag dog at få ændret den tåbelige Strukturreform som Løkke Rasmussen fik vedtaget med DF s stemmer. At tage Skat væk fra Kommunerne var ikke godt og at overdrage Kommunerne ansvaret for specialbehandling og uddannelse samt over miljøet var heller ikke godt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dorte Sørensen Abonnent siger:
Ja tag dog at få ændret den tåbelige Strukturreform som Løkke Rasmussen fik vedtaget med DF s stemmer. At tage Skat væk fra Kommunerne var ikke godt og at overdrage Kommunerne ansvaret for specialbehandling og uddannelse samt over miljøet var heller ikke godt.
Fuldstændig enig. Visse processer (på trods af de har flere ansatte) bliver simpelthen mere effektive og dermed billigere ved at være tæt på borgerne. Jeg kan godt se ideen i at have nedlagt de meget små kommuner rundt omkring, men jeg kan ikke se ideen i at centralisere skatteindkrævning.
Ligeledes er det fuldstændig hjernedødt at lægge specialområdet (f.x. psykisks handicappede, demensbehandling, etc.) ud til kommunerne, for hver enkelte kommune (med ganske få undtagelser) har slet ikke behovet for stor og specialiseret kapacitet på disse særlige områder. Så er det bedre at have centrale og specialiserede tilbud, hvor der virkelig kan ydes ekspertbistand til de forholdsvis få der har behovet.
Det offentliges generalieblad af mislykkede IT-projekter nærmer sig snart det groteske. Politiet har smidt godt 140 mio kr. væk, skat 37 mia. kr., Amanda, osv. At begå fejl er acceptabelt, men at gentage fejlen er idioti. Samtidig eksisterer der i staten ofte en uheldig skråsikkerhed i tro på egne evner. Medarbejdere fyres inden de lovede systemer er implementeret for at finansiere udviklingen og den selvfølgelige overbudgettering. Desværre opdages det for sent (eller negligeres bevidst), at projekterne ikke kan indfri forventningerne. Resultatet er katastrofalt for brugerne (in casu os alle), da vi oplever en ringere service for samme betaling og medarbejderne, der nu skal løfte en større byrde end tidligere, men under samme rammer.
Det er på tide, at IT-projekter underlægges større kontrol, da svigten har katastrofale følger for os alle. Velfungerende infrastruktur betyder også velfungerende IT-systemer.
Denne kommentar er anbefalet af:
@grethe
“Velfungerende infrastruktur betyder også velfungerende IT-systemer.”
Prøv at køre med metro i Singapore, og så prøv bagefter i københavn. Hvis man er ‘ny’ tager det dæleme noget tid før man har fået trykket sig gennem pivetøjet i københavn (jeg har mange gange måttet hjælpe turister gennem dette tåbelige system og har hver gang undskyldt vores stupiditet), og så skal man huske at læse at udturen koster anderledes end hjemturen (det står også på engelsk nu, men ikke på andre sprog), og man skal også stå og tælle zoner. I Singapore kræver det TO tryk, (og så har man ovenikøbet fået fortalt om man vil ha dagskort, ugekort, eller hvad ved jeg for en type kort eller betaling) og hvis man gerne vil vide mere kan man læse det på tavlen ved siden af automaten (der iøvrigt også giver dig pant tilbage for brugte billetter, kan tage imod sedler, fylde på eksisterende kort og hvad ved jeg). Sådan er det iøvrigt mange andre steder, hvorfor køber danskerne ikke bare skidtet istedet for hele tiden at skulle opfinde noget der er ‘bedre’. Dumme dänen.
Man skulle tro at systemet er designet til at der let opstår fejl, således at en eller anden uniformeret personage kan stå og jokke på én. Det er simpelthen for dumt. (undskyld at jeg hidser mig lidt op her). Metrostationer i singapore er iøvrigt bemandede, således at man kan blive serviceret hvis der opstår fejl, det kan man ikke finde ud af i danmark, der vil man hellere ha arbejdsløse, privatisere og ha noget *halv-politi* rendende rundt og udføre ‘stikprøvekontrol’. Dumme dänen.
“Det er på tide, at IT-projekter underlægges større kontrol”
Egentlig ikke, man skal bare lægge beslutningerne hos nogen der ved hvad de laver, så er den ikke meget længere.
Jeg syntes det er helt udmærket at der tages hul på det problem. Desværre er årsagen ikke det sociale problem, men et eller andet åndssvagt it-system der ikke fungere efter hensigten.
Der er utallige som af den ene eller anden årsag ikke kan betale gæld til det offentlige og derfor er endt som for eksempel bistandsmodtagere, da de lever i en økonomisk håbløst umulig situation.
Skulle man med sådan en gæld for eksempel få et arbejde, vil det første der sker være at skat beslaglægger langt den største del af lønnen - hvorfor så arbejde?
Vær sikker på at mange af vores iværksættere af denne årsag bliver holdt langt væk fra arbejdsmarkedet og i stedet er henvist til at drikke sig skidefulde på en eller anden tilfældig bænk, dag ud og dag ind, indtil de en dag falder døde om.
Så vil pengene være tabt under alle omstændigheder og man vil i stedet have fået en forsørger opgave, der går lige indtil den dag staklerne dør!
@John Vedsegård: det var da en meget trist konklusion du her udleder. Gæld til det offentlige kan ikke undgås, men vi skulle jo nødigt nå hen til at gæld til vores fælles kasse er fuldstændig ligegyldig holdningsmæssigt set.
Principielt er det vel den vigtigste gæld og så må eksempelvis banker og kreditforetagender vente.
Jeg ved da af erfaring at det offentlige er til at tale med og der er jo procentgrænser omkring størrelsen af træk netop for at den enkelte har en chance for at komme hel i mål igen.
Men der er så (hvor mange kender vi jo ikke) systemer og mennesker som spekulerer i gæld på grund af den lave rente.
Det må altså nødvendigt at få lavet nogle tiltag som på en individuel måde får gælden ind uanset det tager tid. 200 pr måned gennem 10 år vil altid være bedre end slet ingenting.
Til kommentarerne om IT systemer i Danmark:
Grunden er politikere eller lignende uegnede involveret i beslutningsprocessen.
Den slags personer har en tendens til at tro alting skal bygges op fra bunden fremfor at købe en professionel løsning, der allerede er afprøvet i kamp. Ligeledes er det et problem at samme (i denne sammenhæng inkompente) personer bliver sat til at foretage budgetopfølgning og forecasting.
I mine øjne bør politikere kun involveres i den overordnede beslutning: Skal der, skal der ikke anlægges en metro. Ja/Nej. Hvad må denne koste. Rammebudget. Herfra frem går det først til jurister, der sikrer en korrekt kontrakt med konsekvenser såfremt budgettet ikke overholdes og fuldstændig nøjagtig kravsspecifikation og implementeringshorisont.
Bare for at tage et eksempel fra det virkelige liv: I dokumentet for opbygning af EKJ (Elektronisk Klient Journal) er der en passus der siger således: Systemet skal varetage fornuftig hensyntagen til rimelige krav fra systemets slutbrugere. Sagt på en anden måde: Systemet kan aldrig blive færdigt, det er en nonsens sætning uden noget konkret indhold.
Dernæst findes en aktør, der vil varetage opgaven som stillet, hvorefter der er leverance X tid efter ellers dagbøder.
Mit yndlingseksempel, udover EKJ, Redningstjenenestens koordinerede radiosystem, Politiets nye sagshåndteringssystem, SKATs indkrævningssystem, Elektronisk Tinglysning og Forsvarets SAS løsning (verdens dyreste SAS installation overhovedet, 97% custom build, foreløbig pris henover årene, over 9 milliarder kr), så er min favorit klar Rejsekortet.
Et japansk firma havde en fiks og færdig løsning, der kunne implementeres på meget kort tid til under 100 millioner danske kroner inklusiv test. Jeg kan ikke huske vedligeholdsgebyret, men det har nok været et par millioner om året. Rejsekortet har på nuværende tidspunkt kostet over 1.3 milliarder kroner.
De kan dog ikke finde ud af priserne
Til gengæld er det dyrt for brugerne
Denne kommentar er anbefalet af: