Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

New York

100 delfiner strander på USA's vestkyst

Publiceret: 20:43, 24. januar 2012
100 delfiner kan være strandet ved Massachusetts inden for kort tid.

Mindst 85 delfiner er strandet på lavt vand i et amerikansk naturreservat ved Cape Cod, oplyser de amerikanske myndigheder.

Myndighederne siger, at det er mysterium, hvordan så mange delfiner kunne strande i området.

En talsmand for Den Internationale Fond for Dyrevelfærd siger desuden, at det er det højeste antal i over et år.

- Vi har i alt konstateret 85 strandinger siden den 12. januar. Og det reelle tal kan endda være oppe på 101, siger AJ Cady og tilføjer:

- Ud af disse er de 35 delfiner stadig i live. Men 50 af dem var døde, da vi nåede frem til dem.

Strandingerne er sket ved nogle sandbanker og snoede kanaler på Atlanterhavskysten syd for Cape Cod i delstaten Massachusetts. Området er berømt for dets bestande af hvaler.

Ifølge Cady er det store antal strandinger “meget usædvanligt”, da der normalt findes 120 strandede delfiner i løbet af et helt år.

Der er forskellige teorier om årsagerne til, at delfiner og hvaler strander i stort antal.

- Det kan skyldes, at de er faret vild. Måske fordi de har fulgt noget føde og er blevet fanget. Det er sociale dyr, som bliver sammen i grupper, siger Cady.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

100 delfiner strander på USA’s vestkyst”

Hmmm, mon det er pladetektonikken, der gør, at Massachusetts har rykket sig langt nok vest på, at staten ligger ved USA´s vestkyst, eller er det bare det mere kedelige, at nogen burde genopfriske deres verdenshjørneviden…… ;-)

Denne kommentar er anbefalet af: