Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Bagdad

Soldat får ingen straf efter Irak-blodbad

Publiceret: 17:05, 25. januar 2012
Irakiske myndigheder raser over, at amerikansk sergent slipper med en degradering efter drab på 24 irakere.

Regeringen i Irak vil nu gå rettens vej for at forsøge at få dømt en amerikansk marinesoldat for drabene på 24 civile irakere i byen Haditha i 2005.

Sergent Frank Wuterich, som stod i spidsen for en gruppe på otte soldater, slipper med at blive degraderet til menig. Han får desuden 90 dages hæfte, som han efter aftale med anklagemyndigheden ikke skal afsone.

Soldaten har erkendt et enkelt tilfælde af pligtforsømmelse, men har indgået en aftale med anklagemyndigheden, der betyder, at den frafalder sigtelserne for drab på de 24 irakere.

19 af dem blev dræbt i forskellige huse, som de amerikanske soldater trængte ind i, mens de fem sidste ofre passerede forbi i en bil.

10 af de dræbte var kvinder og børn, der blev skudt på klos hold. Nogle af dem havde forskanset sig i et soveværelse i et af de huse, soldaterne trængte ind i.

Foruden Frank Wuterich er de øvrige syv i gruppen alle blevet frikendt for deres rolle i blodbadet, og afgørelserne har bragt sindene i kog i Irak.

- Vi mener ikke, at straffen er i overensstemmelse med den forbrydelse, der blev begået, siger Ali al-Moussawi, der er talsmand for den irakiske premierminister, Nuri al-Maliki.

- Vi vil fortsat gå rettens vej for at kæmpe for rettighederne for de af vore borgere, der er blevet ofre for vilkårligt skyderi, uden at de har gjort noget forkert, siger al-Moussawi uden at uddybe, hvilke retslige skridt der er tale om.

I Haditha er indbyggere og efterladte chokerede over de meget milde domme.

- Det er en straf, man giver for småkriminalitet. Men at dræbe 24 mennesker og så kun få tre måneders straf? Det er et overgreb mod menneskeheden, siger Khalid Salman, der er advokat for nogle af de efterladte.

Frank Wuterich selv udtrykte i en udtalelse tirsdag beklagelse over, hvad der var foregået i Haditha 19. november 2005, men fastholder, at han “ikke er en børnemorder”.

Inden domsafsigelsen sagde hans forsvarsadvokat, at Wuterich “ikke er ond, han er anstændig og moralsk”.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

10 af de dræbte var kvinder og børn, der blev skudt på klos hold. Nogle af dem havde forskanset sig i et soveværelse i et af de huse, soldaterne trængte ind i.”

“Inden domsafsigelsen sagde hans forsvarsadvokat, at Wuterich “ikke er ond, han er anstændig og moralsk”

Skal vi ikke bare kalde ham psykopat, uanset om han måtte være ‘moralsk’ også.

Denne kommentar er anbefalet af:

En Breitvik, blot aflønnet på statens regning. De danske jægere har gjort præsist det samme.

Vanvittigt! Der er forhåbentligt nogen, der kan se, at det er helt, helt galt.

Der er lavet en ganske udemærket film om hændelsen, filmen viser ganske godt, også med mit kendskab til Iraq hvordan nogenlunde tingene foregik.
http://www.imdb.com/title/tt0870211/

Man flyver en flok unge mennesker halvvejs rund om jorden, fylder deres hoveder med had og foragt, for det folk de reelt skulle støtte og hjælpe. De benytter deres sparsomme fritid med at geare sig selv op, så de konstant er kampberedte, hvilket desværre også hiver dem over grænsen, hvor de træffer faktabaserede beslutninger.

De starter drabene med at dræbe 4 - 5 civile irakiske unge mænd, som tilfældigt var i den først bil de stoppede efter angrebet. Meget tydelig en reaktion fra nogle bange unge mænd, der opildt af desperation og et veloptrænet had og mistro til de lokale, ikke ser noget forkert i deres handlinger.

Den såkaldte insurgent er i filmen en skolelære, der begraver vejsidebomben, formodentligt for at suppelere sin indtægt.

Begge sider finder måder at udnytte den ekstreme ulykkelige situation.

Nu blev det endelige punktum sat, med en stort set ren frifindelse af en i forvejen beskyttet soldat, der var blevet placeret det forkerte sted, med forkerte argumenter af folk med mindre eller mindst lige så lille samvittighed som han og hans kompaner udviste da de nedslagtede familierne i husene de ransagede.

Et meget passende tidspunkt at overveje både de motivatore som benyttes, både de officelle og de mindre officelle, at overveje rigtigheden af den straffrihed som soldaterne på jorden nyder, og den ansvarsfraskrivelse som deres bagmænd hjemme benytter sig af, hver eneste gang tilfælde som disse fremkommer.

Husk den “oversergent” som nedskød en tilfældig irakisk mand, en pensioneret politimand, i ren hævn over at det ikke lykkedes ham eller de andre i gruppen at finde de skyldige i en vejsidebombe. Han blev sendt til Kuwait, hvor han “blev” dømt, en degraderinge som denne soldat, for et koldblodigt mord, hvor han var kold nok til at plante våben på den drabte. Dette er kriminelle, ikke soldater, de skal dømmes som kriminelle og ikke som soldater, og de skal dømmes i det land de begår deres forbrydelse, af det lands juridiske system.

Så længe det ikke er tilfældet, kan militæret som operere på disse måder, ikke påberåbe sig større respekt end de kujoner de påstår de vil beskytte landet imod. Krigen imod terror, må ikke udvikle sig til kampen mellem den ikke statsstøttede og den statsstøttede terror.

Andreas,
hvad mener du de danske jægersoldater har gjort??

For mig at se, vil Irak have en klar sag hos menneskerettighedsdomstolen mod USA.

God nok har USA vidst ikke anerkendt menneskerettighedsdomstolen, men det vil - om alt andet - blive et politisk prestigetab for USA, dersom det kunne lade sig gøre at få USA dømt ved domstolen også selv om USA ikke anerkender den.

Tommy Karstensen

En jæger har fortalt at denne under en intensiv jakt på en sniper har været med til at myrde - nogen og tres civile i alle aldre (kan ikke længere huske tallet) idet de gennemskød en hel bolig blok. De fik aldrig sniperen.

Ps. Det var forøvrigt en såkaldt blackop. for det skete længe før de officielt var der ude.

@andreas

Var det ikke kun et rygte ?

En anden ting, der er rystende: At dette ikke er forsidestof. Det blev bragt i Information i en lille hjørnerubrik, men i virkeligheden burde det have ryddet forsiden på flere aviser.

Sådan er vore allierede, at de lader deres soldater slippe for straf, når de massakrerer ubevæbnede kvinder og børn. Og vi har et medansvar, som deltager i Irak-krigen.

Det burde være forsidestof - er grunden til at det ikke er det, at mange af os inderst ikke vil vide det?

For folk, der er interesserede i at vide lidt om hvilke metoder, der er anvendt i Irak, så kan jeg anbefale disse. Kort sagt har USA trænet irakiske dødspatruljer, på samme måde som de trænede dødspatruljer i El Salvador, Honduras osv. i firserne. De bruger endda de samme mennesker til det - folk, der har bevist deres “værd.”

http://www.commondreams.org/headlines05/0109-06.htm (Oprindeligt bragt i Newsweek)

http://news.bbc.co.uk/2/hi/4209595.stm

http://www.newstatesman.com/200605080016

http://www.thenation.com/blog/156167/iran-contra-iraq

Og her er så lidt om hvad de lavede senere:

http://www.thenation.com/article/iraqs-new-death-s…

Fy for Satan!

Jan Weis Abonnent siger:

Det eneste krigsmaskinerne reelt har lovet, og ser ud til at kunne holde, er, at de vil ned og gøre en forskel - og dette kan i sandhed siges at lykkes for dem gang på gang - og sikke nogle …

Hvori disse forskelle består burde ikke mere komme som nogen overraskelse for ret mange …

Vietnamkrigen havde også sine massakrer, men dem hørte vi trods alt meget mere til og kunne gå ud og demonstrere imod - hvad kan vi idag …

Jan Weis,

Vi kan tale højt om det hvor end vi er. Det er vores pligt at gøre hvad vi kan for at få disse forfærdelige skurkestreger frem i lyset.