København
Danskere vil have bisonoksen tilbage
På et borgertopmøde om biodiversitet vil et flertal af borgerpanel have bisonen tilbage. Minister er positiv.
Den danske natur skal igen lægge jord til de store, behårede bisonokser, der levede her for flere tusind år siden.
I hvert fald hvis det står til det panel af danskere, der deltog i et borgertopmøde om biodiversitet, som Naturstyrelsen holdt lørdag.
Her debatterede 200 repræsentativt udvalgte danskere en række dilemmaer i den danske naturpolitik og stemte om dem, og 66 procent stemte altså for bisoner på dansk jord, mens 24 stemte imod, og resten stemte blankt.
Miljøminister Ida Auken (SF) er positiv over for ideen om at lukke bisonoksen ind i landet.
- Ja, jeg synes, det er en rigtig sjov tanke at få bisonen tilbage, siger hun og fortsætter:
- Jeg har været med til at støtte et konkret forsøg på Bornholm, hvor man både får bisonen tilbage, plejer et naturområde og skaber en turistattraktion på Bornholm, lyder det.
Til foråret vil bornholmerne modtage syv europæiske bisoner fra Polen, som i en prøveperiode skal gå i et indhegnet område.
Efter prøveperioden skal der tages stilling til, om bisonerne har bidraget til den biologiske mangfoldighed, og om de skal sættes helt ud i den fri natur.
- Hvis forsøget går godt, vil man sandsynligvis kunne se det andre steder også, siger Ida Auken.
Bisonflokken kommer fra Polen til skoven Almindingen på Bornholm. De syv bisoner-okser indgår i et avlsprogram, der skal redde den europæiske bison fra at uddø.
Projektet har været fire år undervejs og bliver nu muligt takket være en bevilling på fire millioner kroner fra Villum Fonden.
De seks køer og en tyr skal leve de første fem år i en 200 hektar stor indhegning, hvor seks kilometer hegn med låger og rister (såkaldte færister) skal sørge for, at øens trafik kan passere området.
På borgertopmødet kom det desuden frem, at 41 procent af danskerne ønsker ulven tilbage i de danske skove.
/ritzau/
Kommentarer
next stop: jurrasic parc?
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis man gerne vil have biodiversitet, hvad så med ulvene, der hører mindst lige så meget hjemme i den danske natur som bisonen?
Denne kommentar er anbefalet af:
Er I klar over, hvor store arealer der skal bruges for at have bisonokser? Der skal bruges temmelig store arealer…..
Næste bliver vel vi vil have Morten korh tilbage også…
Vågn op i håbløse by romantikere, bison kan fint være i DK, kræver bare at i flytter ud af landet så der er plads til den.
Denne kommentar er anbefalet af:
Eigil: Øh, hvad har det med bisoner at gøre?
Kim: Nej, det har intet med hinanden at gøre. Bison er hjemmehørende akkurat som hare og rådyr, dinosaurer derimod er udøde af naturlige årsager. Skulle man vælge at genskabe dem ville det ikke være af naturbevarelsesårsager i hvert fald, men som ren og skær underholdning.
Erik: Korrekt, og ulven kommer også på et tidspunkt, de findes i Slesvig-Holsten og kan nemt strejfe 100 km på et døgn, og er et ret uproblematisk dyr, rygterne om dens blodtørst er skabt af uvidende kællinger i rennaisancen tror jeg. Andre dyr der står foran reintroduktion efter en årrække som udryddede er: Elg (er ankommet selv et par gange, planer fremme om udsætning i Ll: Vildmose), vildhest (er udsat et fåtal steder i DK), urokse (udryddet, men generne er bevaret i tamkvæget, er forsøgt tilbageavlet med stor succes i det såkaldte Heck-kvæg der kan ses ved Ll. Vildmose), vildsvin (kommer snart af sig selv, tæt bestand i Tyskl, bla. Berlin, kun landbrugslovgivning holder dem på afstand), Bæver (allerede udsat 2 steder), los (strejf-forekomst i Skåne), brun bjørn (i modsætning til grizzly er den ret ufarlig, men manges grænse ville nok alligevel overskrides her)
Karsten: Læs Naturstyrelsen-Bornholms hjemmeside om den planlagte bisonudsætning, bisoners pladskrav minder om hvad der kræves til kvæg. Jo større areal, desto større bestand er der plads til, men det afhænger af hvad man forventer af sin reintroduktion.
mvh Jørgen
Denne kommentar er anbefalet af:
Jørgen Muldtofte: - det kan da hurtigt blive for meget
med alle disse dyr. I Danmark er 60 % af arealet intensivt drevet landbrugsjord. Dertil kommer byerne, vejene, jernbanerne osv. Der er ikke meget plads tilbage til de vilde dyr. Og når ikke engang agerhønen kan klare sig i Danmark, hvordan skulle uroksen så kunne?
Michael, uroksen, lige min tanke. Vi kræver den tilbage, og vi vil nyde synet af flokke af urokser og bison trampe hen over landmændenes marker. Der er så meget øde og uudnyttet natur her i kongeriget, og de store flokke vil virkelig kunne trives helt formidabelt i vores overdådige naturområder.
Denne kommentar er anbefalet af:
I det hele taget, hvor skønt at borgene fantaserer sig tilbage til det ægte, oprindelige liv, hvor ulve, urokser, elge og bison og andre ægte danske dyr lykkeligt beboede de danskes øer, og tapre ungersvende og ædle solbrune møer i sexede snoreskørter løb nøgne med hinanden i hånden ud i de blå bølger.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad med søkoen?
Denne kommentar er anbefalet af:
Når folk har tid og rum til reflektion, vil de gerne have større naturlighed og mere natur. Plads til bisonokser og meget andet. Disse ikke blot kan og skal tåles — de skal være velkomne (om end med måde).
“ædle solbrune møer i sexede snoreskørter løb nøgne med hinanden i hånden ud i de blå bølger”
Morten,
med fare for at blive påført et vist stempel synes jeg da ikke, det lyder så dårligt :-).
I øvrigt burde ulven godt kunne overleve i den danske kulturnatur, som den (altså naturen) ser ud nu.
Denne kommentar er anbefalet af:
De smager da også glimrende sådan en bissse-ko.
Denne kommentar er anbefalet af:
Michael K.N.: Alle er vist også enige om at naturen i DK både skal have mere plads og hænge bedre sammen, vi betaler en høj pris for de over 60% opdyrket jord i form af udledninger til vandmiljø, ødelagt biodiversitet, manglende muligheder for naturoplevelser osv.
Især vildhest og urokse, men også bison, er bedst egnede til at optræde under hegn, fri fladefærdsel vil sjældent være relevant for dem. Det er dels af hensyn til trafik og landbrug, men lige så meget af hensyn til naturen, der ikke udsættes for det græsningstryk der er nødvendigt for en positiv effekt på urter og insekter m.v., hvis dyrene har valget at gå ud på de nitratgødede afgrøder og guffe kalorier. Men et dyr som kronhjorten har jo i dag fri adgang til Rådhuspladsen, så det er ikke altid så håbløst umuligt som man først tænker. Det vigtigste må være at tiden ikke stilles i stå netop nu (nu = de seneste 200 år) hvor naturen aldrig før har været så dyrefattig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Spørgsmål og svarstatistik fra borgertopmødet kan studeres hér:
http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p11_biodiversite…. JMu
haha, så dét kan danskerne blive enige om, at få bisonen tilbage. Nuvel, det er da en begyndelse.
Selvfølgelig bliver Den Sorte Enke totalt overset. Den er faktisk ikke helt, dokumenterbart, udryddet - men det er tæt på.
Gad vide hvordan denne interessante spinder ville klare sig i en “folkeafstemning”.
Til tros for sin voldsomme betonfeministiske opførsel ville næppe klare sig særlig godt - ikke engang blandt kvindelige vælgere.
Edderkoppen er sidst iagttaget på diget til skoven på Gl. Hareskovvej i Hareskovby. Den har sit navn fordi hunnen efter endt parring æder hannen - hvilket jo løser alle eventuelle efterfølgende samkvemstresproblemer på forhånd.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, der er nogen der griner.
Personlig synes jeg godt om tanken om at dyrene tager det mishandlede land tilbage fra Venstres social-nasser-segment.
Lad os få plantet noget mere skov og udlagt noget mere til hede. I jylland skulle der nok være plads til sådan en bosse-ko, hvis ellers vi får afviklet det økonomiske badekars-afløb der hedder det danske industrilandbrug.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og får folk i gang med smallholding istedet! Hvilket også kan gøres i byen. Det er bare om at sætte nogle kasser hen ved vinduet/ud på altanen/op på tagterassen/ned i gården.
Angående megafauna-bevarelse så har ’Randers Regnskov’ et kæmpeprojekt, ’Planet Randers’, om en naturpark på ca. 750 hektar på begge sider af Gudenåen fra Randers til Langå med en ca. 30 meter høj bygning på ca. 63.000 m2(400 m. x 200 m.)opdelt i jordens geografiske zoner således at klima, natur og kultur afspejles i indretningen af bygningen.
Altså en slags ’mikroplanet Jorden’ der ventes færdigt i 2020,:-):
http://www.regnskoven.dk/om-randers-regnskov/plane…
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Randers projektet som Mark nævner bliver spændende at følge, desværre bidrager de dog lidt ttil begrebsforvirringen idet de blander oprindelige lokale arter (bison) sammen med gamle husddyrracer (kvægracer) og exotiske arter (geder fx.). Altså naturforvaltning, husdyrproduktion og zoo/kulturhistorie under 1 hat, som de desværre (ved en enkelt lejlighed i hvert fald) har valgt at kalde for rewilding, et ellers ret fasttømret begreb der KUN dækker naturforvaltningsdelen.
Men da græsning uanset arten/arterne af græssende dyr altid er bedre end ingen græsning, kan det sagtens blive interessant alligevel.
@Jesper Frandsen: Måske er det den danske fugleedderkop (som er sjælden), du tænker på:
http://danske-dyr.dk/Sv%C3%A6r/temaer/Naturhistori…
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Nu er det mest megafaunaen (og især pattedyr), der har offentlig interesse, og mange af de dyr, som nævnes, vil i realiteten ikke kunne færdes frit i det danske kulturlandskab, men kun under hegn, hvor vi jo allerede har dem i zoologiske haver og dyreparker. Det lyder måske som en spændende idé at udsætte bisoner, elge, bjørne og ulve i vore skove, men det vil give mange problemer, både for dyrene selv og for befolkningen i området.
Noget andet er, at vi har fået flere nye arter, som vi helst ville have været foruden, såsom mink, mårhund og vaskebjørn. De hører hjemme under helt andre himmelstrøg og kan vise sig som predatorer eller konkurrenter til hjemlige dyrearter, der er udryddelsestruede. Hvad vi har indslæbt af plantearter er endnu værre, og oprindelige nordvesteuropæiske plantesamfund findes nu kun de allermest beskyttede steder.
Blandt fuglene er der flere, som vi burde ikke blot genindføre, for så let er det ikke, men sørge for, at de kunne trives i vore landskaber. Det gælder bl.a. stork og urfugl, som er forsvundet, fordi vi har ødelagt deres livsbetingelser. Inddragelsen af hedeområder, moser og vedvarende enge til landbrugsformål, og omdannelsen af skove til plantager, har været så omfattende, at der ikke længere er livsgrundlag for mange dyr og planter, som er knyttet til disse biotoper.
At gendanne sådanne naturområder burde være det primære, men det er ikke let, idet de små områder, som er tilbage og altså udgør det resterende naturgrundlag, også er påvirket af gødning og jordbehandling og har tabt meget af den biodiversitet, som hører den pågældende naturtype til. Det tager årtier for biodiversiteten i ødelagte skove, moser og hedeområder at gendannes. Så er det ulige lettere at sætte nogle store græsædende pattedyr ud på en mark. Det er sjovt og giver den publicity, som politikerne hungrer efter.
Måske kan sådanne udsætninger endda motivere til mere omfattende planer for naturgenopretning i de pågældende områder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad med storken? Storken?
Denne kommentar er anbefalet af:
Kunne man ikke tage nogle af EU-midlerne, der
åbenbart fortsat skal postes i landbrugsområderne, ud, og i stedet for at støtte driften bruge pengene til at købe arealer fri af landbrugsdrift, og lade dem blive til vild natur.?
De landbrugsarealer, der ligger “dårligt” for driften (vandlidende, op til bevoksninger, ned til åer og søer osv.) kunne man tilbyde landmanden et beløb for at tage ud af drift.
Denne kommentar er anbefalet af:
Søren T, helt enig i den miserable tingenes tilstand, men husk også at samtænke megafauna med naturgenopretning, hver for sig giver det ingen mening. For ved siden af gødskning (både direkte og i form af substralregn) og jordbehandling vil jeg mene at manglende græsning er langt det største problem for den danske natur, især den lysåbne men også skovene. Græsning er i mange tilfælde i sig selv naturgenopretning nok, masser og masser af arealer skriger på græsning, og det er især ppå de større af disse at flerarts-rewilding vil være relevant. Græsningen kan ofte med fordel suppleres med plantagefældning, åslyngning etc.
Den oprindelige naturtypes fællesnævner i DK er en slags skovsavanne, og de græssende dyr har en nøglerolle i at holde skovlysninger åbne, fremfor som nu hvor det er næsten sort-hvidt skov for sig og lysåben natur for sig. (dynamisk ønskes frem for statisk natur)
Det fremgår forhåbentligt af ovenstående at jeg dermed mener at græssende dyr er vigtigere end rovdyrene, da deres hale af medfølgende arter er større, men rovdyrene efterlader til gengæld kadavere, som også savnes som levegrundlag for div. arter i DK.
Denne kommentar er anbefalet af:
Michael, jeg deler din drøm, men landbrugsmidlerne er dog tiltænkt landbruget og ikke 100% naturformål såsom frikøb. Men de kan fx. bruges til kulturgræsning af åbne arelaer, som også er særdeles gavnligt.
Denne kommentar er anbefalet af:
hva med at sørge for at de fisk og dyr vi har ikke uddør pgr af forurening inden vi gør noget andet???
der er mange tosser i dette land, og de er desværre ikke ved at uddø.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Morsomheden” med Bisonerne - Den Eurpæiske Bison.
Ikke har eksisteret naturligt i Danmark. i flere tusinde år. Men skal så klart være velkommen.
På Bornholm er Ræven uddød. Hvor Bisonerne skal sættes ud. Grundet Skab. Forholdsvis fornyligt.
Og “savnes” som funktion. Såvel som dyr. I naturen.
Som regulator/ådselsæder i den Bornholmske fauna.
Og vil forholdsvis hurtigt kunne genindføres. Genetableres.
Da der er andre steder i landet. Hvor der er for “mange”.
(Hvilket kunne bidrage til at der er en bredere genetisk stamme.)
“Alternativt” kunne vi få Polarræven “genindført”.
Vedrørerende Den Europæiske Bison.
Så er Trofæjagt. I Polen. En forholdvis bekostelig affære.
Og når hører at ledene folk fra Naturstyrelsen rejser til Polen. For at gå på jagt.
Så melder spørgsmålet sig.
Er dette begyndelsen på “Statsfinancieret” Trofæ jagt!?
Denne kommentar er anbefalet af:
Danmarks Naturfredningsforening lavede op til valget 2011 er partirundspørge om bl. a mere natur. Alle de tre nuværende regeringspartier havde flotte programerklæringer, der bl.a. gik ud på at frikøbe sårbare landbrugsområder til skabelse af mere natur.
http://dn.dk/Default.aspxID=25242
I svaret fra SF stod der f. eks.:
“Mere natur
- en samlet Naturplan Danmark for hele landet, som sikrer at 35 % af landets areal skal være skov og natur. Mere sammenhængende natur, bedre beskyttelse af fredede områder, flere habitat-områder og naturreservater til havs.
- planen skal finansieres via en omlægning af EU landbrugsstøtten.
Og fra S bl.a.:
“- staten skal købe de mest sårbare naturområder fri fra landbrugsdrift og støtte landmænd, der dyrker skånsomt og laver naturpleje.
- EU landdistriktsmidler skal finansiere 3500 hektar ny natur hvert år, 20.000 km vandløb skal bringes i bedre stand.”
Tilsvarende fra B.
Jørgen,
jeg er blevet lidt nysgerrig, hvor du et par gange skriver om græsning. Græsningsargumentet som naturgenopretningsmiddel er jo blevet brugt til at sætte kvæg ud på forskellige arealer, men personligt vil jeg nu hellere kalde det et kulturlandskabsgenopretningsmiddel.
Du nævner også “åslyngning”, og det får mig til at tænke på tidligere sete plakater om græsning og “vandløb, der bringes tilbage til deres naturlige forløb…. og brinkerne sikres med sten….”. Går du også ind for sidstnævnte for at få en statisk “dynamisk” natur?
jamen hvad skal de bisoner dog leve af,
her ellers udenfor agurkesæsonen ?
Erik, centralt spm du stiller (og tak for at bidrage til at holde niveauet oppe over “…og hvad med natteravnen og lommelærken tøhø”, som biologiske debatter altid udløser);
Jeg er 100% enig, når mennesket detailregulerer græsningstrykket ender det ofte med et guldalderbillede, og dyrene skal have lov at trampe brinkerne ned alt de lyster. Det er ikke mig der har fortaget det tåbelige valg at lægge den genoprettede Skjernå i fast forløb, men ting løser sig, før eller siden vil vandet gnave sig ind bagved hvis det får lov.
Rewilding, som jeg advokerer for, går kort fortalt ud på at genudsætte de hjemmehørende arter, græssende såvel som rovdyr, på arealer der er tilstrækkeligt store, og lade landskab og dyrepopulationer udvikle sig frit. Kun på den måde kan man studere bestandsdynamik og egentlig skovdynamik. I DK, i det store og hele, kan man kun studere resultatet af jægeres, forstfolks og andres dispositioner, hvilket jo som naturinteresseret er lammende uinteressant.
Jeg vil hellere have vildt kvæg af enhver slags, bison, urokse, younameit, end klandmænd.
Vildkvæg pumper i det mindste ikke gift ned i mit drikkevand, høvler ikke 20 cm af min have hvert forår, pløjer ikke så tæt på vejen at grøfterne er ved at forsvinde….
Ja tak. De vilde vyr tilbage til Danmark.