Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Nydanskere fravælger folkeskolen

Publiceret: 04:29, 31. januar 2012
Elevtallet på muslimske friskoler er steget med 25 procent på tre år. Folkeskolen halter, siger eksperter.

Stadig flere nydanske familier vælger folkeskolen fra og sætter i stedet deres børn i fri- og privatskoler. Det skriver Politiken tirsdag.

Især de muslimske friskoler oplever et boom. På bare tre år er elevtallet steget med 25 procent fra 3175 til knap 3967 elever, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Væksten er en del af en bredere tendens, for indvandrere og efterkommere har overhalet flertallet, når det gælder brug af privatskoler. 14 procent af elever med dansk baggrund går i privatskole, men andelen er nu 15 procent for elever med anden etnisk baggrund.

Især de ressourcestærke muslimske forældre vælger den almindelige folkeskole fra og melder deres barn ind i en af de cirka 22 friskoler, som er oprettet af tyrkiske, arabiske eller andre grupper fra det muslimske indvandrermiljø.

Det fortæller kultursociolog fra Aarhus Universitet Christian Horst.

- De muslimske forældre har gjort sig nogle overvejelser om, at folkeskolen ikke er god nok. Forældrene mener, deres barn fortjener noget bedre, siger han til Politiken.

Annette Haaber Ihle, som er antropolog ved Københavns Universitet og har forsket i muslimske friskoler, mener, at folkeskolen ikke er god nok til at tage imod børn med en anden kulturbaggrund.

- Mindst hvert tredje barn, der går på en muslimsk fri- eller privatskole, følte ikke, at det blev accepteret i folkeskolen. De muslimske børn føler sig forfulgt, siger Annette Haaber Ihle.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ikke pege fingre af de forældre, der foretrækker en muslimsk friskole til deres børn.

- Jeg synes, det er ærgerligt på samme måde, som når danske forældre vælger folkeskolen fra. Men i forhold til nydanske elever har vi det problem, at vi kan se, at folkeskolen ikke er god nok til at løfte dem fagligt, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Hvorfor fremgår det ikke af undersøgelsen (der kun omhandler de sidste 3 år), at et skoleforløb starter i børnehaveklassen og slutter ved 10. klasse?

Det vil sige, at i de første 11 år af en friskoles liv, vil der hvert år starte en ny børnehaveklasse. Altså en naturlig tilgang.

At der er forskel på 1% mellem etniske- og ikke etniske danskere, fortæller vel mere om danskernes holdninger, end at drt er en problematisk og unormal holdningsforskel?

Så Ritzau, hvad er Jeres ærinde?

Denne kommentar er anbefalet af:

Søren Lom siger:

1% er jo bare en statistisk tilfældighed, det kan ikke bruges til en skid.

Steffen Nielsen Abonnent siger:

Tænkte præcis det samme, slukkede for P1 fordi den er fyldt med nyheden om at “nydanskere vælger folkeskolen fra” . Tallene ligger så tæt på hinanden at konklutionen og debatten er helt forfejlet. Er godt nok træt af de her statistiske ikke-nyheder.

Her i den danske ghetto i Waterloo syd for Bruxelles går 98% av alle danske børn i dansk/skandinavisk privat skole og de færreste taler fransk og i stort set ingen taler flamsk..

Denne kommentar er anbefalet af:

Dorte Sørensen Abonnent siger:

Hvorfor er det ikke mere bekymrende at 14-15 pct. af alle forældrene vælger en privatskole til deres børn.
Skal der ikke nærmere gøres noget ved Folkeskolen så så mange ikke fravælger den.

En af de største årsager til tilgangen på privatskoler er at den gængse skolepolitik for tiden er at nedlægge små lokale skoler og skabe store mammut centralskoler med i gennemsnit 1000 elver per skole.

Det er der ingen forældre der er interesseret i. De store skoler kan muligvis forsvares i overbygningen (7.-10.klasse), idet de store skoler giver mulighed for et bredere fagligt udbud. Men for eleverne i de små klasser er manglen på tryghed i mammutskolerne altoverskyggende.

Jeg har set børn i 1. og 2. klasse, der ikke turde bevæge sig rundt i skolen alene. Hvis man skuller undervises andre steder end i klassen (gymnastik, musik) fulgtes man ad i store grupper. Er det rimeligt?

Når 1 ud af 7 børn går i privatskole nu er det i mine øjne udtryk for et bevidst tilvalg af den lille skole i nærområdet (som rigtig mange steder er blevet nedlagt og nu omdannet til en privatskole)

At indvandrere også, og i samme omfang, vælger en lignende løsning, er kun naturligt.

______________________

Den nuværende regering fastholder desværre den vanvittige skolepolotik med nedlæggelsen af små lokalskoler til fordel for store centralskoler.

Andelen af børn i privatskoler vil derfor formentlig blive ved med at stige. Uanset etnicitet…

Denne kommentar er anbefalet af:

Langt de fleste børn med indvandrerbaggrund som går på private skoler går på muslimske/nationale skoler. Den folkeskole de har fravalgt er sjovt nok domineret af børn med indvandrerbaggrund. Danske elever fra samme område er også blevet indskrevet i privatskoler fordi skolerne er domineret af, ja børn med indvandrerbaggrund. 75% af danske børn fra Nørrebro går på betalingsskole, mens stort set alle børn i Gentofte går i folkeskolen. Det er altså ikke folkeskolen der er noget i vejen med, men skoler, der har en elevsammensætning der giver kæmpestore problemer for elever og ansatte.
Med forældre der ikke taler dansk, med forældre der er analfabeter, med forældre der er uden for arbejdmarkedet, med ældre brødre der sidder i spjældet og med idoler der kører rundt i store øser og tjener penge ved kriminalitet er det klart at nogle foretrækker en muslimsk skole, hvor der er kæft trit og retning eller en dansk privatskole hvor rødderne kan blive sorteret fra.
Problemet er såmænd ikke privatskolerne, men hvad vi gør ved de hårdt ramte skoler.

Gud Fader bevare os. Først brokker dansken sig over at “indvandrere” ikke er danske nok.

Nu brokkes der over, at når 14-15% indvandrere gør nøjagtigt som 14-15% “rigtige danskere”, nemlig vælger folkeskolen fra, så er det et problem.

Hvornår kan, og hvornår får disse mennesker mulighed for at betragtes som normale mennesker?

Denne kommentar er anbefalet af:

Gud Fader bevare os. Først brokker dansken sig over at “indvandrere” ikke er danske nok..

Nu brokkes der over, at når 14-15% indvandrere gør nøjagtigt som 14-15% “rigtige danskere”, nemlig vælger folkeskolen fra, så er det et problem.

Hvornår kan, og hvornår får disse mennesker mulighed for at betragtes som normale mennesker?
Skriver Jens Høybye
Hvem er det der brokker sig ????

Skoler med over 1000 elever er ikke godt for nogen, hverken for eleverne, lærerne, eller andre ansatte.
Her i dne by hvor jeg bor har vi en skole i den nordlige bydel hvor går 1000 elever, ja vel snart 1200 elever. Der er så bygget en overbygnings-skole til eleverne fra 7.-9.klasse, hvor der går cirka 300 elever (om nogle går der vel 500 elever). Skolen fungerer også som overbygnings-skole for en skole i nærheden som kun har elever til 1.-6.klasse. Og man burde nok overveje at lade denne skole have 7.-9-klasses elever - igen. Specielt fordi området er et dejligt område, tæt på byen, skov, strand og vand - og er nybgger og udflytningsområde.

Jeg har personligt prøvet at gå en på en High School i USA med 2.500 elever; det var simpelthen alt for stort.
Specielt små børn i 0.-3.klasse og også dem i
4.-6.klasse har brug for overskuelige og trygge rammer i små skoler. I andre nordiske lande har man løst dette problem ved at have en skole tæt på hjemmet i 1.-6.klasse og en overbygnings-skole til eleverne i 7.-9. klasse - i hvert fald på landet. I byerne foregår det muligvis noget anderledes.

jens peter hansen

>>>[ Nydanskere fravælger folkeskolen.

Elevtallet på muslimske friskoler er steget med 25 procent på tre år. Folkeskolen halter, siger eksperter. ]<<<

Hvorfor er det fordi antallet af muslimske friskoler og/eller muslimske elever er steget med 25%, at man kan konkludere at folkeskolen halter?

Andelen af elever på friskoler udgør uanset trosretning i alt stadig 14-15%, som altid.

Det er altså først nu, hvor det er muslimer der er indvoldveret, at samfundet og pressen fokuserer på folkeskolen som noget der halter.

Det er altså først nu, hvor det er muslimer der er indvoldveret, at samfundet og pressen fokuserer på folkeskolen som noget der halter.

Skriver Jens Høybye.

Folkeskolen har været diskuteret hver dag i medierne de sidste 20 år. Skulle du ikke have lagt mærke til det Jens Høybye, så er det vist fordi du ikke har interesseret dig for det.

jens peter hansen

>>>[ Folkeskolen har været diskuteret hver dag i medierne de sidste 20 år. Skulle du ikke have lagt mærke til det Jens Høybye, så er det vist fordi du ikke har interesseret dig for det. ]<<<

Det er netop fordi jeg, ligesom dig, har på fornæmmelsen, at folkeskolen kontra friskoler har været diskuteret i årevis, at det undrer mig, at muslimer pludselig nu drages ind som en faktor, da friskoleloven også gælder og kan bruges af muslimer og andre trossamfund, uden at troen specifikt behøver at indgå i diskusionen omkring folkeskolen kontra friskoler.

@ Chris,

Bortset fra at det er synd for børnene, at de mister chancen for relativt smertefrit at lære et fremmedsprog, så kan du ikke sammenligne de to forhold. Forældrene til de skandinaviske børn ved, at de kun er på midlertidigt ophold i landet.

At det skulle være de bedre stillede muslimske forældre, der vælger privatskole kan antyde en ting: det er ikke børn af forældre med muslimsk baggrund som så, der skaber problemer i folkeskolen; det er børn af fattige, uuddannede forældre, der er problemet.

Denne kommentar er anbefalet af:

det er ikke børn af forældre med muslimsk baggrund som så, der skaber problemer i folkeskolen; det er børn af fattige, uuddannede forældre, der er problemet.

Skriver Niklas Monrad.
Dette er helt rigtigt og derfor sætter indvandrerforældre der har lidt mere at gøre godt med deres unger i privatskolen, som de danske forældre. Det er vist det man kunne kalde socialracisme. Det er de børn vi ikke må lege med, der så bliver tilbage i en skole uden retningsgivende elever og forældre og derfor er det enormt svært at få disse skoler til at fungere, som man gerne vil. Det er ikke folkeskolen der ikke fungere, det er folkeskoler i bestemte områder der ikke fungerer.