Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Danskere: Ingen børnecheck til de rigeste

Publiceret: 23:00, 31. januar 2012 | Opdateret: 23:24, 31. januar 2012
Et stort flertal af danskerne er - ligesom regeringen - parate til at tage børnechecken fra de rigeste.

Står det til danskerne, kan velstillede familier fremover vinke farvel til børnechecken.

Det viser en ny undersøgelse, som UgebrevetA4 har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov.

Kun 14 procent af danskerne mener, at børnechecken skal bestå i sin nuværende form, mens hele 71 procent mener, at retten til den såkaldte børneydelse skal afhænge af forældrenes indkomst.

Undersøgelsen er foretaget efter, at både regeringspartierne og Dansk Folkeparti den seneste tid har sået tvivl om børnecheckens fremtid.

Det diskuteres blandt andet, om børnechecken fortsat skal gives til alle børnefamilier, uanset hvor meget mor og far tjener.

Socialdemokraternes finansordfører John Dyrby Paulsen (S) vil ikke afsløre, om regeringen bringer børnechecken med til forhandlingsbordet, når den kommende skattereform skal forhandles på plads.

Men han bekræfter overfor Ugebrevet A4, at børnechecken fortsat er i spil.

- Vi lægger op til en skattereform, hvor vi er helt åbne for, hvad vi kan inddrage, og der er ingen hellige køer. Vi skal hele vejen rundt, og derfor skal vi også kigge på børnechecken, siger John Dyrby Paulsen.

Selv om en eventuel indkomstgraduering af børnechecken vil gå ud over velstillede forældre, møder ideen opbakning på tværs af indkomstskel, viser undersøgelsen.

Blandt danskerne med en årlig husstandsindkomst mellem 600.000 og 799.999 kroner er 70 procent enige i, at børnechecken bør afhænge af forældrenes indkomst.

Det samme gælder for 59 procent i gruppen med en husstandsindkomst på mere end 800.000 kroner. Her erklærer et mindretal på 27 procent sig uenige i synspunktet.

Opbakningen er dog størst blandt danskerne med en husstandsindkomst på mellem 200.000 og 399.999 kroner, hvor hele 76 procent vil gøre ydelsen indkomstafhængig, og kun 13 procent er imod.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

skal der vitterligt til at være en eller anden start på at udligne og fordele mere fornuftigt …
Verden er at lave ;)

Lad os så få afskaffet socialhjælp til de rige.

Denne kommentar er anbefalet af:

Endnu en sejr for (små)borgerlighedens anslag mod den universelle grundtanke. Godt arbejde, DF, K, V, S, R og SF.

De rige får da også børn. Og de betaler mere i skat end de andre.

Peter Jensen: - hvad med liste ø?

Ole Gerstrøm: - skal de rige have penge af de
fattige til at sætte børn i verden?

Denne kommentar er anbefalet af:

Michael Kongstad Nielsen:
Er der noget som er gået hen over hovedet på mig? Jeg mener at listen er modstander af bruddet på universalitetsprincippet i (også) denne sag.

Denne kommentar er anbefalet af:

Michael Kongstad Nielsen, det er de rige, der betaler til de fattige. Det er også de produktive, der betaler til de ikke produktive. Uden tak.

Her i landet er der 800.000 i den arbejdsdygtige alder (SU modtagere ikke medregnet) der lever af overførselsindkomster. Samtidig med at gartnerier, rengøringsfirmaer, bagerier, o.m.a. ikke kan skaffe dansk arbejdskraft.

Jawohl - Ole Gerstrøm - Så siger vi det: Det er de rige der betaler til de fattige.

- Men så er det vel også fair nok, hvis de virkelig er SÅ RIGE, og PRODUKTIVE og OGSÅ betaler til 800.000 i den arbejdsdygtige alder USW. - at give udtryk for at de IKKE OGSÅ behøver HJÆLP fra det offentlige i form af en børnecheck??!

Hvis man virkelig er SÅ RIG OG PRODUKTIV og betaler for ALTING her i landet - hvordan vil du så forklare det retfærdige i at man OGSÅ kan have brug HJÆLP for det offentlige??! 8-)

Goddaw do. Nul respekt for økonomers venden ideen om at socialstatens ydelser, som er forbeholdt de fattigeste, pludselig skulle være forbeholdt, dem som I FORVEJEN har RIGDOM NOK!!

Men sådan er det jo med økonomer, de tror alting er fungerer som en købmandsbutik: Den som betaler MEST har størst RET. Men kære Ole Gerstrøm, den slags ensidig økonomisk tænkning, den hører altså ikke til, når det drejer sig om socialstatens ydelser til værdigt trængende.

Socialstatens ydelser fungerer netop på den måde, at den som IKKE har RÅD, som IKKE har betalt til ‘socialstatsforsikringen’, NETOP ER den som er MEST BERETTIGET til dens ydelser.

Socialstatens ydelser er IKKE og fungerer IKKE som en forsikringsbutik for RIGE VELHAVERE, som påstår, at de betaler MEST. For så ville sigtet med socialstatens ydelser jo blive det MODSATTE af, hvad dens oprindelige formål var: At KUN udbetale sine ydelser til de som i forvejen allerede har indbetalt MEST på socialstats-forsikrings-kontoen. AT de skulle have MEST RET, som har indbetalt MEST.

Det forholder sig stik-modsat. Og de må de såkaldt RIGE bare lære at leve med - når de nu påstår, at de er SÅ RIGE at de ikke alene har RÅD til at betale for sig selv, socialstaten, og 800.000 andre som lever af overførselsindkomster.

I øvrigt er det så trættende al den hersens retorisk rigide sort-hvide opdeling i rige og fattige. Og at det kun er de rige er der betaler til de fattige og 800.000 andre på overførslet, men IKKE SU-modtagere??! Der er INGEN som betaler DIREKTE til NOGEN!! Alle svarer SKAT af sin indkomst og pengene fordeles herefter yderligere, hvorefter nogen går til socialstatens ydelser. Der er ingen som ved om det lige netop er mine eller dine 100.- sedler som lander i lommen på en fattig. Vi skriver jo for pokker ikke NAVN på vores penge!!!

Det kan ligesåvel være en anden bistandmodtagers 100.- sedler som ad skattens vej og socialstatens fordelingsnøgle, som lander i lommen på en anden bistandsklient. Så det er noget tåbeligt endsidigt fordrejet økonomisk tænknings nonsense og udtryk for en grådig skruppelløshed, at udtale sig så firkantet og usympatisk som Ole Gertstrøm gør foroven.

Man kan ligesåvel fremføre, at det er de rigeste og mest produktive, som i deres egenrådige skruppelløse gerrige konkurrence STØDER folk ud fra arbejdsmarkedet og gør dem ARBEJDSLØSE – syge – gør dem fattige - => SELV SKABER BEHOVET FOR EN SOCIALSTATs ydelser, så der ikke skal ligge lig af rådnende gravide kvinder og sexuelt misbrugte børn i gaderne.

Skruppelløsheden og kynismen fra de riges side kan ligesåvel påstås at være SKYLD I ARBEJDSLØSHED, SYGDOM og socialstatens ydelser til de som er værdigt trængende.

Med det in mente udover ovenstående, kan jeg slet ikke se nogen rimelig begrundelse i, at de såkaldt rigeste skal have fingrene i kagedåsen. Fingrene væk fra Socialstaten!!! - 0 børnecheck til de rigeste.

Nu kunne man argumentere for, at denne omfordeling ikke var fra rig til fattig, men fra voksne uden børn 18 til familier med børn under 18.

Men som Peter Jensen skriver. Det er en af grundstenene, at sociale ydelser ikke er almisser, som vi nu skal til at have rokket ved. Totalt dumt. For så snart den er fjernet fra de rigeste, så skal vores propaganda medier nok få påpeget, at nu er det kun “fattignassere som Karina” der får den. Og har man virkelig fortjent en ydelse, når man er så doven, at man ikke gider arbejde?

KUNPRIMÆRT

Ole Gerstrøm

gartnerier har ikke ville betale for arbejdskraften siden starten af 80erne.

Jeg kan godt forstå der ikke er nogen der vil arbejde for dem

iøvrigt har de så ikke i mange år efterhånden taget feks polaker herop til underbetaling og uhyrlige arbejdsvilkår ??? Ole Gerstrøm??

Denne kommentar er anbefalet af:

Herr. Gerstrøm

Jeg vil rigtig gerne,på de fattiges vejne,sige dig - tak !

Jeg var en af respondenterne i undersøgelsen. Det var ikke muligt at svare, at børnechecken helt skal afskaffes, som ellers er mit standpunkt indtil videre.

Jeg har aldrig rigtigt forstået den, ligesom jeg heller ikke har forstået ældrechecken og hvad der ellers ligger af vraggods fra de seneste mange valgs bestikkelse af vælgerkorpset.

Det er de rige, der betaler til de fattige. Det er også de produktive, der betaler til de ikke produktive. Uden tak….

Og fra en der har været på begge sider af den ligning..Der var ingen der takkede mig for mine skattekroner og det var fint nok med mig. Har ikke noget problem med at dem der ikke er så velstillede får en del af min kage. Dengang j var jeg på den side af lighedstegnet, men nu hvor jeg er på den anden side af det, så kan jeg dårligt nok læse en avis uden at få et vide, at alle problemer i hele verden skyldes sådan nogen som mig…At JEG koster samfundet mange mange penge…men gud nåde og trøste mig, hvis jeg siger, at de rige skal betale mere eller give afkald på velfærd. For de betaler jo mest….og har derfor mere krav på at få deres betaling for at yde mere….og hvem er så skurken når vi taler om krævementalitet? Dem der har råd til at undvære eller dem der ikke har??

Denne kommentar er anbefalet af:

Det er sikkert en udmærket ide hvis man husker grundigt på 2 ting:

1. Som andre har påpeget er dette et brud på universalprincippet. Det næste bliver folkepensionister. Hvis du selv har sparet op får du ingen folkepensionister. Derved brydes konsensus om folkepensionister berettigelse. Det samme vil komme til at ske for børne tilskuddene.

2, hvis man beslutter at indføre dette svarer effekten til en sqkatteforhøjelse for de som allerede i dag betaler mest i skat, både % mæssigt og krone mæssigt.

Denne kommentar er anbefalet af:

Prøv at spørge danskerne hvad de ville synes om, kun at give børnechecken til de 10% fattigste som har mest behov. Så skal I se, hvor langt solidariteten rækker …

Denne kommentar er anbefalet af:

Hvornår skal ‘de rige’ betale en højere moms? Det er da være dybt uretfærdigt overfor ‘de fattige’ at der ikke er en markant forskel. Vi kunne kalde det en ‘top-moms’…

Lad os få nogen proportioner i krise debatten.
Ikke under 300.000 personer er ledige og ønsker et job.
Det er ca. 2 mio. arbejdstimer dagligt som ikke anvendes.
Sættes der en værdi på en arbejdstime, f.eks. 150 kr., bliver det til 300 mia. om dagen der spildes!!
Ene og alene fordi samfundet hviler på den hæmningsløse kapitalisme, hvor især mulighed for profit af arbejdsfrie indtægter, er direkte bremsende for udviklingen.
Debat om børnecheck, folkepension til velstillede er politikere og presses surrogat for behandle det virkelige problem og den rigtige løsning.

der står mange gode ting her, men jeg er mest enig med Anne Marie, alle skal have lige ret til de ting der er i samfundet, føler man så man har for mange penge, må man kunne gøre noget ved det.

fortsat god debat, nu er det arbejde de næste 5 mdr. igen.

Denne kommentar er anbefalet af:

Michael Kongstad Nielsen siger:
Ole Gerstrøm: - skal de rige have penge af de
fattige til at sætte børn i verden?

@ Hr Nielsen,

Kan du i dit regnestykke præcisere hvad det er for penge der går fra ‘de fattiges’ lommer over i ‘de riges’..?

Noget af det værste er, hvordan socialstaten begynder at nedbryde unge mennesker allerede i gymnasiet. Her kan de få penge uden nogen form for modydelse. De tilvænnes til at leve et luksusliv, som andre betaler for. Jeg tror ikke de har dårlig samvittighed. Systemet har korrumperet dem.

surrogat for behandle ’
> i behandlingen af

I så fald endnu et tilbageskridt for de, der måtte ønske sig en ikke indkomstreguleret grundydelse til alle borgere som svar på mange problemstillinger (bureaukrati, gennemsigtighed, fleksibilitet, mangel på arbejdskraft, fattigdomsgrænse oma).

Børnechecken er i bund og grund et skattefradrag, som skal udligne den forskel der er mellem børnefamiliers skatteevne og alle andres skatteevne. På den måde er den faktisk meget rimelig. Og måske mere rimelig end skattefradrag på renteudgifter til en investering i et hus. Hvorfor give tilskud til de riges ejendomme?

Når den så er blevet indtægtsreguleret, så vil man se endnu større samspilsproblemer, som gør at man får flere penge ved at tjene mindre. Så i næste omgang vil man så - så sikkert som amen i kirke, nedsætte den for at undgå samspilsproblemer.

Til dem, som vil afskaffe børnechecken helt:

Et af de problemer som virkelig kan sparke et land i bund i fremtiden er ældrpuklen. Danmark har meget mindre problemer med ældrepuklen end mange andre lande. Hvorfor? Fordi der bla. har været noget, der hed børnecheck og som betyder, at studerende har råd til at få børn.

Børnecheck - tidligere børnefradrag på skatten - er simpelthen en af de mest økonomisk fornuftige og ansvarlige regler, der nogensinde er iværksat.

Læg mærke til Italien i fremtiden. De har en ældrepukkel, som er enorm - netop fordi det ikke for italienere økonomisk har kunnet lade sig gøre at få børn som studerende.

Kort sagt er børnechecken (børnefradraget) en meget, meget fornuftig og afbalanceret (skatte-) regel.

Denne kommentar er anbefalet af:

@Ole Gerstrøm
Hvem er de produktive/ikke produktive? Er en hjemmehjælper produktiv? Er f.eks. Peter Straarup produktiv?

Og, “gymnasieelever får penge uden modydelse” “de tilvænnes til at leve et luksusliv, som andre betaler for”

Dit seneste indlæg lyder som et republikansk indlæg i debatten om monarkiet!

Det kan undre mig, at du ikke fokuserer på nogle områder, hvor det er endnu mere åbenbart, at der er et misforhold imellem forholdet ydelse/modydelse.

Denne kommentar er anbefalet af:

Det er jo klart, at man her skaber en manglende forståelse på de faktorer, der holder samfundet sammen - man arbejder hen imod en en risidual og forsikringsbaseret samfundsmodel. De rige mister deres følelse at få noget ud af den valgte model - fx. kan man se en dramatisk skred iht. kontanthjælpsydelsens størrelse. Den ses som for høj af flere i dag end for 3 mdr. siden - samtidig med, at andre fx. HK-privat laver kollektive forsikringsordninger med højere ydelser ved arbejdsløshed. Når mennesker vendes mod at skabe private løsninger på sociale udfordringer mindsker det samtidig deres støtte til den fælles kollektive løsninger, som skal være et absolut minimum, og samtidig kommer der et øget pres om skattelettelser til at finansiere de private sociale ordninger, når disse ikke skønnes varetaget på ordentligvis af fællesskabet. Det hele bider sig selv i halen.

Denne kommentar er anbefalet af:

Skal vi nu til det igen?

At alle der har børn modtager børnechecken fjerner administration og fnidder, som i sidste ende er til mest gavn for dem der vitterligt har brug for pengene - de får deres tilskud uden noget vrøvl.

Jeg har svært ved se hvad der er så svært ved at forstå ved det - det er stort set det samme princip som borgerløn, og der mangler da ellers ikke fortalere for det på Information.

Martin:

Jeg tror nu ikke det administrative argument holder - det har jeg set imødekommet med tal andetsteds. Det handler om politik - hvordan vi vil skrue vort samfund samme og hvilke byggesten, vi vil bruge og hvorfor, som jeg ser det.

@Willy Jensen:

Ja det er tankevækkende at der spildes for 300 mia dagligt.
Jeg vil foreslå at staten bygger en kæmpe bilfabrik (evt. fabrikker over hele landet, gerne i udkantsområder, hvor forskellige dele laves, motor, karosseri, design, osv.).
De arbejdsløse skal så arbejde der, indtil de finder et andet job. Lønnen skal være til mindstesats, og en ingeniør får det samme som en der står ved samlebåndet.
De arbejdsløse får derved en meningsfyldt hverdag, job ‘træning’, erfaring osv.
Da der ikke findes andre (rigtige) bilfabrikker i Danmark er det ikke konkurrenceforvridende.
Fabrikken skal bygge biler til hele folket, dvs. billige gode biler, og også gerne nogle sportsvogne. Bilerne skal sælges til kostpris, staten skal ikke tjene på det eller også skal overskud øremærkes til uddannelse (bedre universiteter osv.).
Bilerne skal være elbiler eller evt. el+brint hybrider (ala honda FCX clarity).
Da bilerne vil være relativt billige (sælges til kostpris) så vil mange købe dem istedet for at importere udenlandske så det vil også hjælpe på betalingsbalancen. De kan endvidere eksporteres og gøre endnu mere gavn.

Men vil dette utopi nogensinde komme igang så vi kan stoppe dette spild af 300 mia dagligt? Nej, for det vil de grådige kapitalister ikke og det er desværre grådigheden der regerer her i landet.

Denne kommentar er anbefalet af:

Tak til Torben Riis.Nielsen for minde om, at børnechecken i virkeligheden er et skattefradrag. Fjernes den, skal skattefradraget genindføres. Det giver absolut ingen besparelse.

Gad vide, hvorfor man hele tiden glemmer det faktum i denne diskussion?

Samtidig gives børnechecken retfærdigvis til den af forældrene, som har ansvaret for barnet og dermed omkostningerne.

Da den i sin tid blev indført, fik man stadig lønnen udbetalt i kontanter, og da var argumentet, at alt for mange arbejdere drak og spillede indholdet af lønningsposen op - ofte allerede på vejen hjem, så konen og dermed også børnene fik alt for lidt til dagen og vejen. Da børnechecken kom og omsider blev udbetalt til moren, betød det en kolossal og meget positiv omvæltning, som har gavnet mange den dag i dag.

Barnets tarv er fremtidens tarv.

@Torben Riis-Nielsen

Du har et par kæmpe problemer i din betragtning om renteudgifter.

Du kan ikke se om pengene bliver brugt til spegepølser, uddannelse eller huse. Så dit stop for rentefradrag for ejendomsinvesteringer vil også ramme e som har optaget lån til uddannelse.

Et stop for rentefradrag vil betyde et farvel til en stor del af de små pengeinstitutter, idet man hermed kun vil kunne handle i financielle supermarkedet som tilbyder både indskud/opsparing og diverse lånesystemer, for over for skattevæsenet at kunne stille med en samlet konto til afregning af renteskat.

Parolen om at afskaffe socialhjælp for de rige er bare en hemmelig kode for at afskaffe socialhjælp for de fattige. Vent og se.

Niels:

Det tror jeg nu ikke - men om at få det skåret ind til et minimum. Det er minimalstatsfilosofi.

Denne kommentar er anbefalet af:

Jeg tror snart, vi vil se forslag om kuponer til mennesker på overførselsindkomster, så man kan argumentere for, at der i al fald er mad på bordet hos de der fattige.

Denne kommentar er anbefalet af:

@Lars Poulsen

Hvordan vil du sikre dig at de bygger biler som der rent faktisk er noget der har lyst tilsat købe eller forbruge.

Eller vil du indføre importrestriktioner på importerer biler således at staten er sikret afsætning?

@Vibeke Svenningsen

Ikke minimalstats teori, men accept af den verden vi lever i.

Antallet af folkepensionister (+65) er steget Voldsom gennem de sidste 10 år og fortsætter med at stige med 0,5 mio til 2044

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR205.pdf

Antallet af personer som skal have en længere uddannelse stiger.

Omkostningerne til at drive sygehusvæsenet er steget med 17% i perioden 2007 - 2010. Samtidigt er prisindexet steget ca 7%.

Vi har i løbet af de sidste 5år tabt ca 200000 private arbejdspladser, for en stor selv vedkommende grundet for høje omkostninger.

Så nu står vi i den situation at vi ikke kan hæve skatterne da vinke kan flytte flere byrder over på reproduktionen uden at det koster endnu flere arbejdspladser. Samtidig ser vi en række områder som det offentlige traditionelt har varetager, hvor vi oplever stigen forbrug, endda langt over hvad løn og prisindexet kan præstere.

Så vi bliver under alle omstændigheder nødt til at prioritere langt mere hårdt hvilke ydelser det offentlige skal varetage, eller også skal vi opleve en enorm produktivitetefremgang inden for den offentlige sektor. Hvilken en af de 2 tror du der er mest sandsynlig?

Denne kommentar er anbefalet af:

Debatten er helt forfejlet. Kommer det universelle system stykvis under pres, mangler logikken.
Det skal naturligvis helt afskaffes eller bevares.
Afskaffes det, skal skattesystemet reformeres med lavere skattetryk og lønningerne nedsættes.
Hele denne fragmentariske evoloution er at brodere videre på det sindssyge kludetæppe, som ikke gavner andre en kontornusserne.
Bemærk venligst at denne fremstilling ikke tager stilling til graden af lighed.

Nils:

Jeg køber ikke din præmis, at der ikke er råd til at imødekomme de ændrede strukturelle fordringer - vi har altså haft en velstandsstigning, der slet ikke burde give os disse store bekymringer - det handler om omfordeling. Når det kommer til de fremtidige arbejdspladser, så skal der da arbejdes konstruktivt og målrettet mod at skabe flere nye og gode arbejdspladser til erstatning for de, der forsvinder - det mener jeg bestemt er muligt, uden at spare sig ud af problemstillinger. Fx. er det brandærligt, at energiforliget ser ud til at være blevet fuldstændig udraderet for det grønne vækstpotentiale - samtidig mener jeg også, man i landbruget kunne skabe en del arbejdspladser via omlægning til grøn og mere bæredygtig produktion, som også vil have et eksportmulighed. Så når man kun tænker indenfor de givne ramme nu og her - så mister man muligheder for den positive forandring, og kører rundt i møllen om, at vi kan komme til at matche andre lande såsom Kina i produktionsomkostninger osv. Det kommer ikke til at ske med mindre vi da vil have et socialt blodbad - tror du ikke, vi skulle starte med at tænke lidt anderledes?

Leo og Nils:

Tror I, der kommer noget godt ud af, hvis målet er, vi skal være konkurrencedygtige på de parametre, hvor vi fx. er bagud ift Kina? Eller skal der tænkes anderledes? Det virker på på mig utroligt reaktionært at høre den der sang om konkurrencedygtighed og produktivitet igen og igen - hvornår er rammevilkårene gode nok til, at vi kan have alle mulige typer produktion i Dk, så vi kan matche fx. Kina, Indien osv. - hvor langt skal bommen sænkes?

Bøjden : ” Hvilken en af de 2 tror du der er mest sandsynlig?”
Med de politikere vi har, trods det at de nu åbenbart overhales af befolkningens nedefra kommende pres, skal der ske mirakler i den politiske verden for at vende udviklingen.
Det er lige før jeg vil sige tak til EU for at presse på ovenfra.

Vibeke - Du adresserer dit indlæg til mig ?
Det forholder sig ikke til mit. Må være enten en fejl eller fejltolkning.

John S. Hansen spørger: Hvem er de produktive/ikke produktive?

Jeg tror definitionen af en produktiv må være en person, der producerer en ydelse eller ting, som andre vil betale for.

Du anbefaledes Nils’, hvorfor jeg medtog dig.

Mht. til dit indlæg

Det er jo logik for logakker, at når man udhuler den universelle velfærdsmodel, så vil den komme under pres for lavere skat fra de forbigåede iht. til de risiduale ordninger - de vil have penge til de forsikringsbaserede så, hvorfor de residuale bliver mininale - de allermest skrabede, og så finder mange andre løsninger andet steds væk fra staten ude i civilsamfundet. Det er jo ikke sådan, at andre lande ikke også på et eller andet plan fungerer. Det gør de da - USA fungerer da.

Kære Ole Gerstrøm,

Jeg har svært ved at greje, hvordan du kan omtale livet som studerende som et luksusliv. Økonomisk set giver SU’en kun lige nok til dagen og vejen for de fleste, og mange er nødsaget til at supplere med SU-lån eller et job ved siden af studierne. Selve det at studere er også typisk en på alle måder krævende affære, der forlanger en arbejdsom indsats. Jeg siger ikke, de studerende har det for hårdt, eller at de skal have flere penge - blot at jeg ikke mener, det kvalificerer som et luksusliv.

Ellers er det da for så vidt rigtigt, at unge studerende ikke bidrager direkte til samfundet. Men det er en investering - og hvorfor skulle man som ung have dårlig samvittighed over det? Modydelsen indtræffer, når de unge som færdiguddannede kommer ud på arbejdsmarkedet, beriger samfundet med deres tilegnede viden og betaler deres skat for dermed at opfylde velfærdssamfundets horisontale omfordeling.

Hvis unge mennesker i dag er nedbrudte og korrumperede, skyldes det i mine øjne i langt højere grad forældrenes forkælende og overbeskyttende opdragelse samt fordummende medier end selve socialstatens udformning.

Denne kommentar er anbefalet af:

@vibeke

Jeg tror absolut at der er plads til en del velfærdsforbedringer. Ligesom vi har oplevet det under VK (på trods af den animositet der er mod dem i dette forum). Sundhedssektoren oplevede markante fremskridt med hensyn til succeskriterier for operationer, forkortelse af ventelister osv. Antallet af pensionister øgedes uden at denne forøgelse gav sig direkte udslag i pensionen til den enkelte. Langt flere uddanner sig end tidligere. Luftforureningen er faldet gennem de sidste 10 år markant i vores byer. Osv osv.

Min pointe er at vi ikke kan forøge vores beskatning af samfundet uden at opleve at endnu flere virksomheder søger væk, med en formindskelse af det disponible forbrug for staten reduceret yderligere.

Da vi kan se frem til,yderligere belastning i de produktioner som den offentlige sektor står for (vandrensning, kloakering, uddannelse, sundhed, ældreplejen osv), er vi nødsaget til at revurdere en del af vores prioriteringer.

F.eks er forsvaret allerede blevet bedt om at fremstille en spareplan på et par mia (noget jeg allerede foreslog for er par år siden).

Desuden er en af de store pengemarkedet som staten troligt har malket for betydelige beløb kommet under et stærkt pres. Bilerne. Dels på grind af EU lovgivning (mindskelse af regustreringsafgifter ved leasing), samt at befolkningen har opfyldt de sidste par regeringers krav om at vi skal køre i mere energibesparelse biler. De gør vi nu med det resultat at der mangler en del mia i regustreringsafgifter og energiafgifter.

Camilla H S Madsen skriver om studerende, hvor jeg skrev om gymnasieelever.

Men også danske studerende lever et luksusliv, sammenlignet med de typiske vilkår ude i den store verden. Tænk, her i landet kan man få en stor uddannelse, stort set gratis. Og oveni får man SU. Det er vild luksus, som få påskønner. Man tager det som en selvfølge.

Hvor mange DJØFere skal så ansættes for at overvåge, at børnechecken ikke ender hos de forkerte?

Jeg får en idé: Vi holder allesammen op med at arbejde. Og så sender vi vores skat til Gothersgade 133 i København K.

Så er alle problemer løst.

@Niels Bøjden- du skriver til mig: “Du har et par kæmpe problemer i din betragtning om renteudgifter. ”

Nej - jeg har ikke noget problem. Det var et retorisk spørgsmål, som skulle belyse at det måske var endnu mere væsentligt med et generelt børnefradrag end et fradrag på huse (og forbrugslån) :)

Lidt absurd, at et fradrag for renteudgifter er OK uanset indtægt, men ikke et fradrag for udgifter til børn. Tankevækkende