Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

London

Fartbøde koster britisk minister jobbet

Publiceret: 13:30, 3. februar 2012
Britisk energiminister, Chris Huhne, træder tilbage. Lod konen tage skraldet for fartbøde, lyder anklagen.

Den britiske minister for energi og klima, Chris Huhne, stopper.

Det sker, efter at en dommer har indledt en strafferetslig efterforskning mod ham i forbindelse med en fartbøde. Ministeren anklages for at lade sin kone tage skylden for en fartovertrædelse, selv om det var ham, der kørte for stærkt.

I en erklæring til pressen siger han, at beslutningen om at rejse tiltale mod ham, er “dybt beklagelig”.

- For at undgå forvirring om mine officielle pligter og min kommende retssag, træder jeg tilbage som minister, skriver ham.

- Jeg er uskyldig i anklagerne, og det er min hensigt at forsvare dette i retten, fortsætter ham.

Chris Huhne er medlem af De Liberale Demokrater, der indgår i en regeringskoalition med De Konservative.

Han er den tredje minister, der træder ud af premierminister David Camerons regering, siden den trådte til i maj 2010.

Selve sagen om fartovertrædelsen er gammel. Den skete angiveligt i 2003. Sagen begynder den 16. februar.

Huhne og hans tidligere kone Vicky Pryce bliver begge sigtet for at afgive falsk forklaring i retten.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her