To uledsagede flygtningebørn skal ikke straffes, fordi de kom til Danmark med falske papirer. Det har Højesteret slået fast fredag.
En somalisk pige og en afghansk dreng undgår at blive idømt den sædvanlige straf på 40 dages fængsel.
Tidligere havde Østre Landsret ellers straffet dem begge og også udvist dem af Danmark.
Højesteret har i stedet besluttet, at straffen skal bortfalde til de to unge, der altså er skyldige i at have overtrådt bestemmelsen om dokumentfalsk.
- Højesteret gør op med et københavnerfænomen. Det er ifølge mine oplysninger kun Københavns Politi, der har rejst sager om dokumentfalsk mod asylansøgere under 18 år, siger forsvareren for den afghanske dreng, advokat Poul Helmuth Petersen.
De to undgår også at betale salæret til forsvarsadvokaterne, der har ført sagerne i både byret, landsret og Højesteret.
Ifølge Poul Helmuth Petersen er Københavns Politi nu ligesom de øvrige politikredse holdt op med at køre straffesager mod de uledsagede unge.
Advokaterne har dog ikke fået medhold i deres argument om, at straf er i strid med FN’s flygtningekonvention.
De danske myndigheder har hidtil sagt, at kun de børn, der får status som såkaldt konventionsflygtninge, automatisk skal slippe for straf.
Derimod er unge ligesom somalieren og afghaneren, der er de facto-flygtninge, ikke beskyttet på samme måde.
- Jeg mener, de burde have samme beskyttelse uanset hvilken slags flygtninge, de er, siger den somaliske piges forsvarer, Klavs Brammer.
Pigen fra Somalia var 16 år, da hun kom til Danmark, og den afghanske dreng var 17 år.
I 2010 opfordrede den øverste anklager, Rigsadvokaten, i øvrigt politiet til at overveje at droppe sager mod børn, der er de facto-flygtninge.
/ritzau/
Kommentarer
Wow! - prøvt engang at se, hvor langt vi var kommet ud?! Godt, at besindelsen synes langsomt at vende tilbage.
Wow! - prøvt engang at se, hvor langt vi var kommet ud?! Godt, at besindelsen synes langsomt at vende tilbage.
Naturligvis skal de ikke i fængsel,
men indrejse på falske papirer bør ikke belønnes med ophold!
@ellen
Tænk dig nu lige lidt om med ‘belønningerne’ - det er børn vi taler om.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kan da ikke være rigtigt, at såkaldte ansvarlige politikere har stemt en lov igennem folketingets lovbehandling ved alle 3 gange, der kan føre til fængsel for mindreårige, blot fordi de forsøger at komme ind i landet. For det er jo egentlig, hvad de har gjort.
Og at sagen er rejst af Københavns politi, siger måske mere om denne myndigheds menneskesyn, end den siger om lovens opdragsgivere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Københavns Politi er noget særligt. Det har måske at gøre med deres chef siden 2009, Johan Reimann?
Det kunne muligvis også tænkes at have noget at gøre med statsadvokaten for København, Lise-Lotte Nilas?
Selv om hun mest excellerer i at lade penible sager trække ud så længe, og være så ringe forberedte, at sagerne tabes, og de tiltalte siden opnår tiltalefrafald. Jægersagen rinder i hu.
Hun er i øvrigt gift med Claes Nilas. Han var departementschef i Integrationsministeriet i perioden 2005-2011.
I øvrigt den periode, hvor personer der iflg. ratificerede konventioner havde danske indfødsret, der pga. en meget besynderlige ændringsproces af Indfødsretsloven var blevet degraderet til udlændinge (= uvedkommende personer, man intet skylder).
Integrationsministeriet var i øvrigt også noget helt særligt Og dog. “Statsløse-sagen” og “Tamil-sagen” minder på mange måder om hinanden. Personer, der havde ret til statens beskyttelse, blev svigtet. Magtudøverne undlod bevidst at lade staten gøre, som denne var forpligtet til. Uagtet inhumaniteten i forehavenderne.
Johan Reimann og Claes Nilas kender i øvrigt hinanden gennem mange år. Helt fra dengang Erik Ninn-Hansen var Justitsminister. Siden var de begge tiltalte i Tamilsagen, men de var begge uskyldige.
Siden har de også haft fælles interesser. Johan Reimann var i Justitsministeriet, i afdelingen for bl.a. menneskeretsspørgsmål, som kontorchef i perioden 1996-2003. Claus Nilas var direktør i Udlændingestyrelsen i næsten samme periode, fra 1995-2000.
Verden er nogle gange lille.
henrik Darlie siger:
“Tænk dig nu lige lidt om med ‘belønningerne’ - det er børn vi taler om.”
–––––––
Jeg kender ikke den præcise alder på de nævnte, men de er ikke børn,
men unge, som sikkert er over ‘den kriminelle lavalder i DK’.
Jeg går ind for, at vi hjælper de rigtig svage og forfulgte i u-lande (oftest kvinder og børn)
og ikke dem, som har kræfter, penge og forbindelser (menneskesmuglere) til at rejse langt,
på falske parpirer og påstå, at de er personligt forfulgte!