Der er ingen grund til at skrue hverken håbet eller forventningerne i vejret efter den russiske udenrigsminister Sergej Lavrovs besøg i Syrien tirsdag.
De udmeldinger, der kommer fra Syriens præsident, Bashar al-Assad, klinger meget hult, når styret samtidig er i gang med en omfattende militær offensiv i byen Homs, siger den danske Syrien-ekspert Bjørn Meidell, der er lektor i samfundsfag og historie.
- Det, Assad siger, er mest for et syns skyld. Det er et stort teater, syrerne opfører for Lavrov, siger han.
Heller ikke de syriske løfter om dialog og en snarlig folkeafstemning om forfatningsreformer giver grund til optimisme, mener Bjørn Meidell.
- Assad har jo meldt alt muligt ud, blandt andet at han ville ophæve undtagelsestilstanden, og det er jo aldrig sket i virkeligheden, siger han.
At Syrien er villig til at fortsætte og eventuelt udvide de arabiske observatørers mission gør formentlig heller ikke nogen forskel.
Observatørerne blev sendt ind i Syrien for at sikre, at det syriske militær trak sig tilbage fra de store byer, men det skete ikke. Tværtimod er der nu en ny, stor offensiv i gang i den centrale by Homs, som er en af de byer, hvor modstanden mod Assad har været mest massiv.
- Observatørerne er primært blevet trukket rundt ved næsen, siger Bjørn Meidell og tilføjer, at Assads løfter og tilsyneladende åbenhed langt fra er tilstrækkeligt.
- Oppositionen ønsker, at han stopper de militære overgreb, og at politiske fanger løslades fra fængslerne. For der er ikke meget, der tyder på, at det er sket, siger han.
/ritzau/
Kommentarer
Syrien og Israel udstiller til fulde, at FN slet ikke fungerer i nutiden. Men vi har også set det tidligere
FN er etableret, og hører hjemme i en anden tid, hvor det formentlig var det eneste mulige. Dengang så verden helt anderledes ud.
Måske kan EU tage initiativ til et helt nyt “FN”, hvor ingen har fortrin fremfor andre, hvor ingen kan blokere for et flertal, og sikkerhedsrådet ikke findes.
Denne kommentar er anbefalet af:
Gert Romme:
Kunne det eventuelt tænkes at FN kompromitteres af allehånde politisk-strategiske forsøg på misbrug af institutionen, og at hovedsigtet med FN måske slet ikke er at det skal være ‘effektivt, handlekraftigt og smidigt’ - men tværtom eftertænksomt, principfast og demokratifremmende? Hvis man ønsker sig en politimand, som kan gribe ind når bestemte, herskende politiske interesser tilsiger dette, så skal man danne sig sin egen klub, f.eks. som nogen dannede NATO. Man skal ikke prøve at få humanisme og en hel verdensorganisation spændt for mundingen af sine rasende rifler.
Og hvad angår det initiativrige EU, så har man skam allerede skabt sig et slagkraftigt ‘redskab’ til politisk nødvendig, global handling i de kommende år. Tag det helt roligt.