København
Grækenland og långiverne er blevet enige
Politiske ledere i Grækenland er blevet enige med EU og Den Internationale Valutafond, IMF, om en aftale for økonomiske stramninger, oplyser en regeringskilde.
Politiske ledere i Grækenland er blevet enige med långiverne, EU og Den Internationale Valutafond (IMF,) om en aftale for økonomiske stramninger, oplyser en regeringskilde.
Aftalen falder på plads, efter at fristen fra EU og IMF er blevet udsat flere gange. Samtidig står Grækenland over for en storstrejke med risiko for nye uroligheder.
Det var ventet, at regeringens forslag til en sparerunde ville tage mindst to dage at få gennem parlamentet.
Kursen på euro steg til 1,33 dollar i samme øjeblik, nyhedsbureauet Reuters skrev om en færdig plan for de græske stramninger, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Renterne på 10-årige tyske statsobligationer, der har været hårdt presset under finanskrisen, steg med over to procent for første gang i knap to måneder.
Planen for økonomiske opstramninger skal nu skal godkendes på det ekstraordinære møde blandt eurogruppens finansministre i Bruxelles torsdag klokken 18.00. Det er et hastemøde, som først blev indkaldt onsdag aften.
- Hvis spareplanen godkendes af eurogruppen, kan EU og IMF godkende den næste hjælpepakke på 130 milliarder euro (975 milliarder kroner), siger Frank Øland Hansen, seniorøkonom i Danske Bank, i en meddelelse.
Han tilføjer, at de investorer, der ikke siger ja til den frivillige aftale, alligevel vil blive tvunget til at deltage.
- Det sker ved at den græske regering ændrer græsk lovgivning, så den aftale, der er forhandlet på plads mellem IMF og den græske stat, kommer til at gælde for alle, der har græske statsobligationer, forklarer Frank Øland Hansen.
Han siger, at det er målet, at gældsnedskrivningen skal reducere Grækenlands gæld med cirka 750 milliarder kroner, svarende til 45 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Grækenlands gæld har passeret 160 procent af BNP. Det er målet, at gælden højst skal være 120 procent af BNP i 2020.
Kommentarer
EU kan låne Grækenland nok så mange penge, men det står jo klart at landet ikke har mulighed for at betale tilbage. Selvom der desperat prøver at få gang i Grækenland igen osv, så kvæler sparekravene til det græske samfund alle former for håb. EU må virkelig overveje om det er vejen at gå frem, og få Grækenland ud af Euro-zonen, erklære landet statsbankerot og så få bygget landet op igen.
Den nuværende strategi hjælper ikke det granske samfund, og i stedet radikalisere det og skaber en dyb-anti EU stemning i det græske samfund, der kan være svær at få bugt med i længden, og det er ikke kan umuligt være i EU’s interesse.
Denne kommentar er anbefalet af:
I november 2011 blev tidligere ECB-vicedirektør Lucas Papademos udpeget som ny premierminister i Grækenland.
Så den nye aftale betyder reelt, at ECB er blevet enige med ECB (den europæiske centralbank) .
Finansmarkedernes positive reaktion tyder ikke overraskende på, at det er blevet en god aftale for finanskapitalen, in casu ECB, EU og IMF.
Når finanskapitalen kører den økonomiske grønthøster hen over en stat, er det altid menigmand, der i sidste ende skal betale. Er det den almindelige grækers mindsteløn på ca 6.000 kr. pr måned, der har skabt krisen? Men ikke desto mindre skal mindstelønnen altså nu skæres med 20 procent og derefter fastfryses de næste tre år.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvor er solidariteten med det græske folk blevet af, her bliver et helt samfund stranguleret p.g.a. andres økonomiske forbrydelser og finansmarkedernes grådighed - oberstjuntaen, nu kaldt troikaen, huserer igen i Grækenland.
Det lover ikke godt for fremtiden, hvis der da er nogen ..
Denne kommentar er anbefalet af:
Og så var der bonden, der ærgrede sig gul og grøn, da koen gik hen og døde.
Nu havde han ellers næsten fået vænnet det forbandede kreatur af med at æde.
Hvad blir det næste trekløveret finder på for at “genoprette finansmarkedets tillid” til EURO-zonens fællesvaluta?
Denne kommentar er anbefalet af:
Når tyskerne i sin tid talte om “zonen”, mente de das sogenannte DDR - Guten Morgen drüben in Pankow - men så satte støjsenderne hurtigt ind og druknede ethvert radiosignal fra Sender Freies Berlin i vestsektoren …
Grækerne må ud af ØMU’en og gå bankerot, og genindføre drachmaen. Så er de tilbage på velstandsniveauet fra før de kom i ØMU’en, og begyndte at låne til forbrug offentligt og privat. Så kan de gøre op med sig selv, hvad de vil fremover, og se om de ønsker ændringer.
Helt fra ØMU-starten var det tåbeligt, at Grækenland og Tyskland økonomisk skulle i samme båd. Det vidste både grækerne og tyskerne selvfølgelig godt, men enten troede man naivt at pengetræerne voksede ind i himlen i al evighed, eller også mente man letsindigt, at det blev nok ikke så slemt når skraldet kom.
Det er en skam for grækerne, at de troede de kunne låne sig til uendelig velstand.
Nu ville det være rart om vi indlægsholdere ville rette skytset mod de rigtige.
Det er ikke hverken lånerne, bankerne eller andre der har skylden for den græske gæld, men alene uansvarlige græske politikere.
Det er bestemt et udtryk for ualmindelig stor EU solidaritet, at give grækerne 3.000 mia. til hjælp til deres gæld!
Det er europæiske arbejderes arbejdskraft der betaler gildet ved dette.
Vist er den græske mindsteløn ikke særlig stor, men til gengæld virker deres skattesystem overhovedet ikke, så reallønnen kender vi i virkeligheden ikke.
- Mindstelønnen er altså blot et tal i den blå luft!
Grækenland vil gå bankerot uanset hvilken hjælp de får i øjeblikket.
- Det er kun et spørgsmål om tid, før EUs politikere erkender nødvendigheden heraf.
Denne kommentar er anbefalet af: