Hässleholm
Læs her om den svenske allemandsret
Allemandsretten giver alle ret til at færdes på andres jord i Sverige, man den skal muligvis begrænses.
* Allemandsretten i Sverige giver alle ret til at samle eksempelvis bær og svampe på andres jord, hvis man viser hensyn til mennesker og dyr og ikke skade naturen.
* Aktuelt diskuteres det, om allemandsretten skal begrænses, når det gælder kommerciel virksomhed
* En rapport fra den svenske naturstyrelse anbefaler, at man:
* Gennemgår konsekvenserne ved at begrænse retten til at samle bær, blomster og svampe til kun at gælde privat brug
* Kigger på mulighederne for pligt til at anmelde kommerciel udnyttelse af allemandsretten for at undgå problemer
* Rapporten er sendt til høring. I løbet af foråret arrangerer myndighederne møder med blandt andet jordejerne for at diskutere spørgsmålet
(Kilde: Naturvårdsverket)
/ritzau/TT
Kommentarer
Altså.. er det der med ikke at måtte samle tonsvis af mos ikke allerede indeholdt i bemærkningen om at man ikke må skade naturen?
Denne kommentar er anbefalet af:
Den svenske (og norske) allemandset er ellers en skøn ting. Jeg har altid beundret den, da den er så uvant for en dansker. Tænk at man bare kan vade ind over anden mands jord. Vi har dog en pendent på strande og i større skove og sådan noget.
Men selvom vores nordiske fæller har bevaret noget af den oprindelige naturfolksmentalitet, så er der dog måde med galskaben. Citat fra en svensk turistguide:
”
“Man må ikke færdes i private haver eller på jord tæt på private boliger, også selv om området ikke er indhegnet. Ind imellem misfortolkes allemandsretten af folk, som fx går ind i private haver og plukker blomster i staudebedet, og så regnes det for indtrængen.”
Og nu, med den borgerlige regering, måtte det jo komme: -yderligere restriktioner.
Der er tale om en naturlig konskvens af det betydelige slid, som opstår i mange områder p.gr.a. kommerciel anvendelse.
Ikke kun udnyttelse af bær, svampe m.v. slider. Men de ture foreninger, skoler og interesse organisationer herhjemme ligger til den Svenske natur, er også bidragydende.
Foruden en - ofte - hensynsløs adfærd, er der mange som ikke sat sig ind i reglerne. Der arrangere ture med flere telte - mange deltagere - og gerne med flere overnatninger på samme plads uden der indhentes tilladelse (hvis den kan opnås).
Det ligner nogle gange en tivolitur og måske skulle forlystelsesparkerne se nærmere på sagen og udarbejde et koncept der tilfredsstiller skolernes behov i denne retning.
Allemandsretten er én lang begrænsning for sikre, at alle kan anvende den Svenske natur.
Men den lukker ikke naturen op som campingplads på første parket.
Og problemet er nok - også med bærplukning - størst sydpå, hvor presset fra bl.a. foreninger herhjemmefra er stærkest og hvor aftagere af bær og svampe også er størst.
Det er vanskeligt at forestille sig Sverige - og Norge iøvrigt - uden ‘allemandsret’.
På den anden side er det lovgrundlag, som skulle medvirke til folk følte - og havde - ‘ejerskab’ til naturen undergravet af opfattelsen af ejendomsbesiddelsen begrunder den hensynsløse adfærd.
Denne kommentar er anbefalet af:
den såkaldte allemandsret er en svag afglans
fra det der omtales i artiklen:
fremtiden ligger i fælledskabet.
Det vil jeg nu ikke sige. Allemandsretten kom før fælleden. Allemandsretten opstår sammen med den første socialisering, hvor fælleden er et langt senere kulturtrin. Allemandsretten er både jægernes og samlernes, men også samernes, der driver deres renflokke frit over marken, og hen over landegrænser i øvrigt.
Allemandsretten er en reminiscens, kan man sige, som belejligt passer det moderne menneske godt, når der er plads nok.
Allemandsretten tillader en overnatning på samme sted, hvilket håndhæves nidkært af den store svenske skovmyre.
var det overdrevet? næppe
allemandsretten bliver snarere mere udbredt : for nu kan næppe ret mange narres ret meget længere tid.
materialisme
fælledeje, kredsdanse, linedanse,
folkelighed, almue,
mange næsten-nøje gentagelser,
forbliver det
før, nu og i fremtiderne:
“kun”
lidt vel rigeligt af:
“feudalromantik”
“halm i træskoene”
“rundkredspædagogik”
eller er eller bliver det også til nogle af siderne hos moderne kommunisme, moderne fællesskab?