Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Los Angeles

Marinesoldater undgår straf for naziflag

Publiceret: 05:25, 10. februar 2012
En gruppe amerikanske marinesoldater undgår at blive straffet for et billede med nazilignende symboler.

En gruppe amerikanske marinesoldater, der fik taget et billede i Afghanistan, hvor de står foran et flag med nazilignende symboler, slipper for straf. Det oplyser den amerikanske hær.

Billedet, der blev taget i september 2010, viser flere marinesoldater med et flag med nazirelaterede symboler, hedder det i en erklæring fra Camp Pendleton i Californien.

Myndighederne blev opmærksom på sagen i november 2011, efter billedet var blevet lagt ud på internettet. Soldaterne på billedet var fra 1st Reconnaissance Battalion, 1st Marine Division Expeditionary Force.

- Billedet ser ud til at være blevet taget i byen Sangin i Afghanistan, siger Mark Olivia, der er talsmand i hæren til nyhedsbureauet AFP.

I en erklæring fra hæren hedder det, at episoden blev vurderet til ikke at være racistisk motiveret. De involverede har erkendt, at symbolerne kunne misforstås, og at de ikke er et udtryk for soldaternes holdninger.

De overordnede har afgjort, at episoden ikke skal have konsekvenser for de involverede. Samtidig er alle soldater i enheden blevet mindet om, at den slags opførsel ikke vil blive tolereret, og at yderligere episoder kan blive straffet.

- Historien forbundet med disse symboler lever ikke op til vores traditioner og kerneværdier, hedder det videre i erklæringen.

I sidste måned igangsatte Pentagon en undersøgelse af en chokerende video af amerikanske marinesoldater, der urinerede på ligene af oprørssoldater i Afghanistan.

Den amerikanske forsvarsminister fordømte handlingerne i videoen som “dybt beklagelige.”

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Her er en side med fotoet, som ifølge den amerikanske hær ikke er racistisk:

http://www.theaustralian.com.au/news/world/marine-…

For øvrigt: Neo-Nazis are in the Army now

Denne kommentar er anbefalet af:

Tja,nu skal vi jo også passe lidt på med at give nazisterne patent på alt hvad de sagde, brugte og gjorde.
Sig runen er tusinder år gammel og betyder sejer og succes. Det er vel passende for en millitærenhed. Der er ligheder med Nazisternes SS-symbol, men det kan vel næppe være nok at dømme dem på da der også er forskel. Budhisterne benytter jo også det gamle svastika drejet både den ene og den anden vej. Det gør jo heller ikke dem til nazister. Så hvis banneret her er det eneste der kan knytte dem op på racistiske motiver, så holder det ikke.

@Henrik Nielsen: Ja, jeg går personligt og sætter klævemærker op med hagekors, fordi det er sådan et pænt symbol. Hagekorset er suppleret med ordet “Nazi”, fordi jeg interesserer mig for denne sumeriske guddom! Intet racisme her! :-P

(Min forrige kommentar var selvfølgelig ment ironisk. Nej, jeg sætter ikke sådanne klævemærker op. Undskyld denne tåbelige disclaimer, men man skal være påpasselig med ironi når man udtrykker sig over nettet)

Denne kommentar er anbefalet af:

Det jeg mener der er problematisk i at skrige racist eller nazist blot fordi et banner har ligheder med symboler brugt af nogle kedelige herrer fra 1930’erne og frem til 45. Så kan vi jo ikke broge tegn som kors, kasser, cirkler osv. Det mindste journalisten kunne have gjort var at spørge de implicerede og deres venner om hvilke holdninger denne gruppe mænd har til Afghaner og muslimer. Og runerne her har jo haft en betydning af militær klang længe inden Hitler og Himler kom på banen og begik plagiarisme.

Sune Olsen siger:

Henrik Nielsen:

Men man skal alligevel være ualmindelig verdensfjern for at kunne godtage at soldaterne ikke var bevidste om den specielle historiske bagage tilknyttet den særlige sammenstilling af to sig-runer.

Sune, Amerikanske soldater melder sig til tjeneste FOR ATEN UDDANNELSE ..Hvis altså de overlever kontrakten!!
Og med tanke på at de sandsynligvis ikke ville kunne pege på det land de lige nu bomber sønder og sammen på et landkort.. Ja så synes jeg nok du forventer for meget af de kære USraelere ..

Mht til ‘Nazi’-hilsener og dertil hørende symbolik :
USraelerne er lovligt undskyldt, på denne hjemmeside kan du se ægte fotografier af hvordan USraelerne plejede at Heile deres flag :
http://rexcurry.net/pledgesalute.html

Hej, så har jeg opsporet hvor enheden har det konkrete SS-design fra. Det er sørme lånt fra en nynazistisk hjemmeside.

Læs mere her: Obamas Nazi-venner

Ikke de skarpeste knive i skuffen.

Deres enhed er scout snipers som sikkert bliver forkortet ss, hvilket kan have været medvirkende i valget af artefakt.

Men alligevel utroligt at der ikke har været en opmærksom officer/NCO som på en pædagogisk måde har fortalt soldaterne, hvilke uhyrligheder som blev begået af SS under WWII. Og dermed hvorfor man ikke skal kæmpe under SS-flaget.

Denne kommentar er anbefalet af:

@Rasmus Knus:

USA har faktisk et skolesystem. Kunne man ikke forstille sig at de pågældende personer faktisk havde hørt om sådan nogen ting som anden verdenskrig, SS og holocaust?

Enhedens påstand om at de ikke anede at det der SS havde nogetsomhelst med nazisme at gøre, ryger lidt fløjten når den har planket designet fra en nynazistisk hjemmeside.