Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Amman

Syriske regeringsstyrker angriber Homs

Publiceret: 11:17, 11. februar 2012
Præsident Assads styrker har det seneste døgn intensiveret beskydningen af centrum for det syriske oprør.

Syriens præsident Bashar al-Assads styrker har lørdag dræbt mindst fire civile i et målrettet angreb med kampvogne og raketter mod oprørerkontrollerede områder i byen Homs, der er centrum for det folkelige krav om regimets afgang, siger aktivister.

- Det er den mest voldsomme beskydning siden offensiven mod Homs begyndte for seks dage siden. De fire dræbte omfatter blandt andre en 55-årig kvinde, siger oppositionsaktivist Mohammad Hassan i satellittelefon fra Homs til Reuters.

Han tilføjer, at de fire blev dræbt af granatild, der ramte den bygning, hvor de bor i Bab Amro. Det har ikke været muligt at få oplysningerne bekræftet fra en uafhængig kilde. Syrien har lukket for de fleste udenlandske journalisters adgang til landet.

Videooptagelser på YouTube viser en læge på et felthospital i Bab Amro ved siden af liget af en kvinde, som angiveligt er blevet ramt i hovedet.

- Det er Ibtissam al-Dalati, mor til tre. Hun er ramt i hovedet af granatsplinter, siger lægen, mens han holder kvindens kvæstede og blodige hoved.

- Jeg opfordrer indtrængende alle syrere til at rykke ud i gaderne for at tage tage presset af Homs, tilføjer han på videoen.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Der findes dem der tolker Syriens præsident Bashar al-Assads styrkers angreb som et forsøg på at beskytte befolkningen mod Det Muslimske Broderskabs magtovertagelse.
Underligt at vestlige lande, samtidigt med de deltager i krigen mod terror, støtter et islamistisk kup hvor et sekulært styre skal væltes.?

Denne kommentar er anbefalet af:

Ud fra tilgængelige videoer er det tydeligt ud fra både billeder men også lydspor at regimet bruger tunge våben ifa. artilleri, morterer og kampvognskanoner mod dets egen civilbefolkning i tætbebygget bebeoelsesområder.

Denne Youtube-kanal dokumenterer virkeligheden i Syrien i dag:

http://www.youtube.com/user/syriapioneer?feature=w…

Jeg forstår dog intet af hvad der bliver sagt andet end den konstante brægen på allah så det må være op til folk selv at vurdere hvad der præcist foregår på videoerne.

@ Thomas

man kan ikke udlede en skid af de videoer udover at nogen fyrer morter og automat ild af og en kameramand flæber på Allah!
Om det er gode eller skidte knægte, kan jeg ihvertfald ikke se!

Bortset fra det, så bruger vi jo selv “artilleri, morterer og kampvognskanoner” mod folk, som ikke vil makke ret!
(vel at mærke på steder, hvor slagsmålet ikke rager os!)

@Nic Pedersen

En civilbefolkning har ikke adgang til tunge våben som rør og raketartilleri, morterer og panser og har ikke den fornødne uddannelse til at anvende dem. Det er derfor ulogisk at antage at de skulle anvende dem mod sig selv i propagandaøjemed. - hvilket så kun efterlader det syriske regime som de ansvarlige for bombardamenterne.

Man kan i videoerne desuden observere at ilden ikke er vilkårlig men metodisk i sin anvendelse, for det trænede øje forstås, og der er ikke tale om tilfældige bombardamenter af hele boligområder men om en bevidst måludvælgelse, formentligt mod erkendte mål.

Du skriver:
“Bortset fra det, så bruger vi jo selv “artilleri, morterer og kampvognskanoner” mod folk, som ikke vil makke ret!
(vel at mærke på steder, hvor slagsmålet ikke rager os!)”

Denne relativering af Syriens og Danmarks måde at bekæmpe deres fjender i kamp på er absurd og det at sammenligne brugen af artilleri, morterer, kampvognsild og kamphelikoptere mod talibanere som gemmer sig i terrænet eller i et afghansk compound, efter at disse har gelejdet beboerne ud kan på ingen måde sidestilles med at beskyde oprørere som gemmer sig i boligkomplekser med samme hvor enhver forbier af artilleri, morter og kampvognsgranater samt raketter har en meget høj sandsynlighed for at forårsage vilkårlige og omfattende tab på civile.
At anvende denne form for tunge våben i et tætbebygget boligområde, hvor indbyggerne ingen steder har at gemme sig eller søge tilflugt for beskydningen, er en klar krænkelse af krigens love mht. beskyttelse af civilbefolkningen under krig.

Hvis man er tilhænger af folkeretten kan det syriske regimes beskydning af Homs ikke forsvares eller bortforklares ved relatviering.

@Thomas

“En civilbefolkning har ikke adgang til tunge våben som rør og raketartilleri, morterer og panser og har ikke den fornødne uddannelse til at anvende dem.”

“Man kan i videoerne desuden observere at ilden ikke er vilkårlig men metodisk i sin anvendelse, for det trænede øje forstås, og der er ikke tale om tilfældige bombardamenter af hele boligområder men om en bevidst måludvælgelse, formentligt mod erkendte mål.”

Fuldstændig enig! (efter et kort kig på et par af videoerne)

Det giver mig så bare anledning til at tro, at vi har at gøre med en borgerkrig (som ikke rager os!) og netop ikke et ensidigt overgreb på en forsvarsløs civilbefolkning!
Hvis jeg begynder at køre rundt med et TMG på ladet af Toyotaen og råbe “Frit Bornholm, Vendsyssel etc..”, så bliver jeg sgu også skudt på!

@Nic Pedersen Enig.

En all-round oversigtsartikel af canadieren Stephen Gowans med en i ’Vesten’, deriblandt DK., ’politisk ukorrekt vinkling’, :-):
Syria’s Uprising in Context . http://gowans.wordpress.com/2012/02/10/syrias-upri…

Han har som ’motto’ for sin blok et citat af fysikeren Jean Bricmont (http://en.wikipedia.org/wiki/Jean_Bricmont ):

“Unlike the Latin American left, the pathetic European version has lost all sense of what it means to do politics. It does not try to propose concrete solutions to problems, and is only able to take moral stances, in particular denouncing dictators and human rights violations in grandiloquent tones. The social democratic left follows the right with at best a few years delay and has no ideas of its own. The “radical” left often manages both to denounce Western governments in every possible way and to demand that those same governments intervene militarily around the globe to defend democracy. Their lack of political reflection makes them highly vulnerable to disinformation campaigns and to becoming passive cheerleaders of US-NATO wars. That left has no coherent program and would not know what to do even if a god put them into power.”

Hvad vi ser udfolde sig i ’Det Internationale Samfund’, med fokuspunkt i Mellemøsten i disse år, er vel, set i et menneskerettighedsperspektiv, en planetarisering af ’borgerkrigene’ og, set i et økonomisk-politisk perspektiv, en planetarisering af ’klassekampene’.

Med venlig hilsen

Denne kommentar er anbefalet af: