Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Al-Qaeda-leder støtter oprørere i Syrien

Publiceret: 07:19, 12. februar 2012
Terrorlederen Ayman al-Zawahiri kritiserer Syriens brutale styre og opfordrer befolkningen til at kæmpe videre

Lederen af terrornetværket al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, sender nu sin støtte til oprørerne i det uroplagede Syrien.

Opbakningen fra al-Qaeda-lederen kommer via en video, som er offentliggjort på forskellige jihad-forums på internettet. Det oplyser organisationen SITE Intelligence Group, der følger radikale islamisters færden.

I videoen kritiserer Zawahiri det syriske regime for at nedslagte befolkningen, og han opfordrer samtidig borgerne i Syrien til at kæmpe mod præsident Bashar al-Assads styre.

Zawahiri siger desuden i den otte minutter lange video, at den syriske befolkning ikke skal regne med hjælp fra Vesten eller andre arabiske lande.

Ifølge al-Qaeda-lederen må muslimerne i nabolandene Tyrkiet, Irak, Jordan og Libanon også støtte oprørerne i Syrien og fjerne Assad-styret, som Zawahiri mener er imod Islam.

Oprøret i Syrien startede som en del af det arabiske forår sidste år. Siden da har præsident Bashar al-Assads styre slået hårdt ned på befolkningen, og mere end 6000 personer er dræbt indtil nu.

Udenrigsministre fra Den Arabiske Liga mødes søndag i Kairo for at diskutere, hvad de skal gøre for at stoppe den blodige vold i Syrien.

Zawahiri var i mange år Osama bin Ladens højre hånd i al-Qaeda. Men da bin Laden blev dræbt af amerikanske elitestyrker i maj 2011 i Pakistan, overtog Zawahiri posten som leder af terrornetværket.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Ja, de er supersympatiske, de der Al Qaeda. Det var jo også dem vi hjalp til magten i Libyen.. Nogle rigtige guttermænd.
Og så er det endda pga. dem vi fjerner flere og flere af vores civile rettigheder, vores frihed.

Er det vigtigt at en af lederne, Anwar Al-Awlaki, var til middag i Pentagon få uger efter 9/11?

Denne kommentar er anbefalet af:

Al Qaeda lederne er næsten altid CIA aktiver man kan jo bedst styrer en krig når man styrer begge parter, hvad skal der til før folk vågner op !

her passer Amerikanske soldater på opiums marker i Afghanistan men det er vel også bare en illusion

Opium fields guarded by U.S. troops in Afghanistan

http://www.youtube.com/watch?v=N_54LJMwG4E

US Military Helping Afghan Farmers Grow Opium Poppies!

http://www.youtube.com/watch?v=dR3EZq1TKU8

Denne kommentar er anbefalet af: