Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Athen

Græsk politi angriber arrige demonstranter

Publiceret: 18:41, 12. februar 2012
Politiet spreder demonstranter, der er samlet foran parlamentet i Athen for at protestere mod nedskæringer.

Græsk politi angriber nu de demonstranter, der er samlet i det centrale Athen for at demonstrere mod de sparekrav, som parlamentet skal tage stilling til for at få udbetalt et nødlån på 130 milliarder euro.

En journalist fra det svenske nyhedsbureau TT befinder sig i en bygning tæt på den centrale Syntagmaplads. Han oplyser, at den første tåregasgranat eksploderede klokken 17:40 lokal tid.

Efter eksplosionen, som rystede pladsen, affyrede flere demonstranter nødraketter mod parlamentsbygningen. Folkemasserne bølgede frem og tilbage over pladsen, og mange flygtede fra tåregassen. Efterfølgende hørtes snesevis af brag.

Ifølge TT’s udsendte var der titusindvis af mennesker på pladsen, og der blev konstant råbt slagord mod politikerne, spareplanerne og krisepakken.

På tv er der billeder af flere demonstranter, som kaster brandbomber mod politiet, som svarer igen med tåregas og chokgranater.

Årsagen til urolighederne er de krav til besparelser, som långiverne EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond har opstillet.

Politikerne er samlet i parlamentet for at tage stilling til kravene, og imens har 25.000 grækere samlet sig uden for parlamentet for at vise deres utilfredshed med politikerne og det, de kalder for afpresning fra blandt andet EU.

Myndighederne havde forberedt sig på sammenstødende ved at udstationere 6000 betjente i den græske hovedstads gader.

Den afgørende afstemning i parlamentet ventes først at finde sted kort før midnat søndag aften.

I den ny spareplan bliver mindstelønnen beskåret med 22 procent, ligesom der skal fyres 150.000 offentlige ansatte de næste tre år. I alt skal det græske budget i år skæres med tre milliarder euro.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Hvilken størrelse havde den tåregasgranat, siden den kunne ryste pladsen?

Denne kommentar er anbefalet af:

Janus
De græske demonstranter har med rigtig god grund fået respekt for politiets “tåregas”, som reelt er kemiske våben. En fagforeningsmand fra KKE døde sidste år af syreskader på lungerne efter at have indåndet for meget af det stads. Briterne arbejder for tiden på at indføre netop denne form for gas til brug mod demonstrationer. Når klassekampen spidser til, væbner voldsmonopolet sig til tænderne.

Dette billede er taget for ca en time siden på Syntagma Square. Så meget for Ritzau…

@ Bo Tak.

Steen Sohn Abonnent siger:

Politiet smider jo også disse stun grenades, der giver en masse lys og brag fra sig:

http://en.wikipedia.org/wiki/M84_stun_grenade

Denne kommentar er anbefalet af:

Apropos voldsmonopolet. Bare lige for at håne helt almindelige arbejderklassegrækere har Trojkaen tilføjet en lillebitte perfid post for enden af listen af massive angreb på lønninger og velfærd, i.f.a. en ‘nedskæring’ på latterlige 0.15% i militærbudgettet. Vi taler om det land, der har Europas højeste militærudgifter målt i BNP og per capita. Et budget, der i 2011 var $9,369,000,000 = 3.2% af BNP. Do not touch the permanent war economy. Og da slet ikke i en situation, hvor ikke kun de kommunistiske fagforeninger og partier og den store anarkistiske bevægelse, men også flere og flere helt almindelige arbejderklasse grækere taler om ikke bare statsbankerot og udmelding af Euroen, men efter sigende i stigende grad også om revolution.

I øvrigt spredes denne info på facebook her til aften:

Mass media in Greece and Europe give numbers for tonight demonstrations close to 20.000! People and journalists who are still there, thousands of people right now trying to survive from the police troops attacks, radio stations which broadcast are making sure that more 500.000, even close to 1.000.000 (in whole greece).

Pls translate in English newsfeed coming live from Athens via
http://rednotebook.gr/details.php?id=4772
http://tvxs.gr/
http://athens.indymedia.org/?lang=en
http://www.occupiedlondon.org/blog/2012/02/12/synt…

Ps. det nederste link er på engelsk og opdateres løbende.

Politiken citerer en britisk journalist for, at der er “overraskende store demonstrationer” i Grækenland lige nu. Overraskende…?!

Mere konkret info fås i Washington Post.

Det lader til, at der kan ende med at blive særdeles travlt på bl.a. det hospital og skadestue, som siden d. 6. februar har været under arbejderkontrol.

Denne kommentar er anbefalet af:

Nå - Washington Post linket kræver nu åbenbart log-in.

Det andet link virker åbenbart heller ikke, men her det direkte link: http://modkraft.dk/nyheder/article/ansatte-overtag…

Jeg har ikke så meget held med links lige nu. Et sidste forsøg:

http://modkraft.dk/nyheder/article/ansatte-overtag…

Steen Sohn Abonnent siger:

Fra Politikens dækning:

“Ifølge [journalist] Martin Selsøe Sørensen er det en lille gruppe anarkistiske demonstranter, der har stået bag dagens vold og hærværk, men den frustration, der har fået dem til at gå besærk, den deler de med alle grækere.”

“Frustrationen er især høj blandt de unge, som lige nu døjer med en ungdomsarbejdsløshed på 48 procent. ”

http://politiken.dk/udland/ECE1536714/alt-hvad-der…

Dette billede er ca tre kvarter gammelt. Der strømmer stadig folk til.

Denne kommentar er anbefalet af:

Hvad skal man med en brandbombe til en demonstration?

Sæt NATO ind mod det græske regime!!!
Nå, ikke…og hvorfor så ikke????

Henrik Hansen

Fordi de græske arbejdere selv viser vejen. De er bl.a. begyndt at besætte deres arbejdspladser, som kapitalisterne har opgivet. Bl.a. et hospital og et af landets største dagblade.

Sideløbende har meningsmålinger den sidste uge vist en tilslutning til venstrefløjen til venstre for PASOK (socialdemokraterne) på 43%. PASOK (socialdemokrater) er ikke regnet med i venstrefløjen, men står til 11%. Inkl. dem ville det være 53,5%. Ellers fordeler opbakningen sig således: Demokratisk Venstre (Nyt parti, der har tiltrukket mange tidligere socialdemokrater) 16%, Kommunisterne 14% og SYRIZA (Enhedslistens rød-grønne samarbejdspartnere) 13,5%. Til sammenligning havde Kommunisterne lidt over 7% og Syriza lidt over 4% ved sidste valg. Socialdemokraterne havde dengang omkring 42-44%.

Den græske arbejderklasse behøver ikke NATO.

Denne kommentar er anbefalet af: