Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Jerusalem

Israel bygger bibelpark i Østjerusalem

Publiceret: 23:30, 13. februar 2012
Israelske myndigheder siger god for opførelse af religiøs jødisk park i det arabiske Østjerusalem.

En israelsk planlægningskommission har godkendt, at der bygges en kontroversiel jødisk park med tema over biblen i et arabisk kvarter i Østjerusalem.

Det oplyser Israels indenrigsministerium.

En erklæring fra komissionen siger, at en park på 5000 kvadratmeter kan bygges i Silwan.

Det er en godkendelse, der formentlig vil øge spændingerne mellem israelere og palæstinensere yderligere, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Parken skal være en del af et projekt, der kaldes Kongens Have.

Projektet omfatter også en udstillingsbygning, som skal huse arkæologiske fund, konferencelokaler, et cafeteria og en souvenirforretning.

Det sted, hvor det skal ligge, var tidligere en parkeringsplads, og det ligger lige ved siden af muren omkring Jerusalems Gamle By.

Palæstinenserne regner Østjerusalem for deres bydel, og de vil have området som hovedstad i en palæstinensisk stat.

Israel erobrede Østjerusalem under seksdageskrigen i 1967 og har siden annekteret Østjerusalem og udråbt det samlede Jerusalem som Israels hovedstad.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kongens Have, det lyder da helt hyggeligt.
Men har de fået byggetilladelse?

Denne kommentar er anbefalet af:

Helge Berg siger:

Amen

Har de fået byggetilladelse: HA HA HA den var gud udvalgte behøver da ikke sådan noget, hvad man ikke har kan man jo bare tage. Det er vel edens have når det kommer til stykket, de mangler vel bare at finde skødet.

Det er forfærdeligt, at zionisterne bliver ved.

De har kun respekt for én ting, og det er rå magt.

Denne kommentar er anbefalet af: