Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

New York

Apple-aktien runder 500 dollar

Publiceret: 23:39, 13. februar 2012
For første gang er børsen i New York lukket med Apple-aktien over 500 dollar.

Apple-aktierne var populære på Wall Street i New York under mandagens handel.

Faktisk var aktierne så efterspurgte, at de allerede kort efter åbningen af børsen for første gang nogensinde kostede over 500 dollar.

Kort efter åbningen var prisen 503,83 cent, og da børsen lukkede igen mandag aften kl. 22 dansk tid, blev Apple-aktierne sendt til ro med et prismærke på 502,60 dollar per styk.

Analytikere i New York siger, at det er forlydender om, at en ny iPad kommer i handlen i næste måned, der har sendt aktien til vejrs.

Angiveligt skal den nye iPad afsløres ved en begivenhed i San Francisco i marts.

Det er ikke længe siden, at Apple-aktien passerede 400 dollar for første gang.

Det var den 26. juli 2011, men der er rift om teknologiaktien, hvis produkter, herunder iPhone og iPod, er populære som aldrig før.

Apple har tvunget olieselskabet Exxon væk fra førstepladsen over USA’s største selskaber i markedsværdi.

I januar offentliggjorde Apple sit regnskab for sidste kvartal af 2011, og her havde Apple et nettooverskud på 13,06 milliarder dollar.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Jeg har en god ven der købte for et par hundrede tusinde for en del år siden. Gad vide om det her er startskudet til hans pensions tilværelse.

// Jesper