Skolefritidsordningen (SFO) passer børn i færre timer end børnehaven. Alligevel må landets forældre nu for første gang i gennemsnit betale mere for en plads i SFO’en end i børnehaven og de integrerede institutioner.
Det viser en opgørelse over kommunernes takster i 2012, som Bureau 2000 har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Mens der er loft over prisen for daginstitutionerne, kan kommunerne selv fastsætte, hvor stor en del af udgiften til SFO, der opkræves hos forældrene.
Hos foreningen Skole og Forældre oplever formand Benedikte Ask Skotte, at der bliver drejet på prisskruen for at lukke huller i kommunekassen. For eksempel koster SFO’en 2263 kroner om måneden i Kerteminde, knap 700 kroner mere end børnehaven.
- Det har desværre den konsekvens, at nogle forældre vælger SFO fra, og at børnene så kommer til at sidde alene hjemme foran fjernsynet uden deres kammerater og uden voksenkontakt, siger Benedikte Ask Skotte.
Hun foreslår, at der indføres et loft på forældrebetalingen på 25 procent som i børnehaverne.
Da børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i 2008 var oppositionspolitiker, betegnede hun det som “grotesk og slet ikke rimeligt”, at forældre skal betale så stor en andel af udgiften til at drive en SFO.
Men hun understreger i dag, at det aldrig har været socialdemokratisk politik at indføre et betalingsloft.
- Jeg mener stadig, at det selvfølgelig er mange penge for en familie, men det er forskelligt, hvad taksterne er i kommunerne, og vi ønsker ikke at ændre ved, at taksterne er en kommunal beslutning, siger ministeren til Jyllands-Posten.
Venstre betegner udviklingen som stærkt foruroligende.
- Det virker som om, at kommunerne hæmningsløst bruger SFO som en malkemaskine for penge, siger partiets familieordfører, Louise Schack Elholm.
Men det afviser Jane Findahl (SF), der er formand for kommunernes børne- og kulturudvalg.
/ritzau/
Kommentarer
Se - DET er så et af de elementer af diskussionen om folkeskoler contra frie skoler, som aldrig bliver nævnt - hvorfor mon dog - af alle dem, der har så travlt med at ville lukke de frie skoler.
At prisen på SFOen, som regel, er tydeligt mindre.
Henrik Jensen
Her peger du på en vigtig ting, da SFOen er en af de sidste ting som kommunerne kan få flere penge ind i den slunkne kommunekasse på – alt andet er statsligt reguleret.
En anden løsnings mulighed af de stadig flere og flere privatskoler og de dyre SFOer ville vær at indfører Helhedsskolen efter det socialdemokratiske forslag. Så ville der ikke være brug for de dyre SFOer og undervisningen ville blive med en blanding af leg og læring. Dette ville efter flere videnskabelige undersøgelser også hæve børnenes indlæringsevne. Så i mine øjne ville indføringen a Helhedsskolen være en ren vinder sag for alle parter.
Dorthe - og hvad skal forældrene i f.eks. Vebbestrup eller andre landsbyer, hvor folkeskolen er lukket SÅ gøre?
2) Vil DU sende dine børn ud på en skolevej som er på 25-30 kilometer?
3) Hvordan ville DU reagere, hvis din lokale folkeskole bliver lukket og du i fremtiden skulle vække dine børn kl.5 så de kan nå rutebilen kl 6.15, og ungerne være i skolen kl 7.10.
Ja Henrik Jensen lukningen af alle de folkeskoler i ydreområderne er et andet problem, som blev forstærket med OVKs Strukturreform, som blev vedtaget med løfter fra OVK om at lukningen af skole mv. i ydreområderne ville ikke ske. – PS: hvorfor har medierne ikke råbt løftebrud i disse sager?
Hvis børnene har fået så langt til skole som du beskriver så ændre det vel ikke på længden om de skal hjem fra en Helhedsskole eller den gammeldags folkeskole. Derudover kan de være at tidspunktet så passer bedre med forældrenes arbejdsdag så hverdagen bliver lettere.
Hvad er det der gør at børn i dag ikke kan passe sig selv efter skole? Hvorfor skal de passes i begge ender og aktiveres og holdes øje med og afrettes? De stakler mister jo fuldstændig muligheden for at kede sig og udvikle deres fantasi og gå på opdagelse i verden.
I min barndom, som dog ikke var så længe siden, cyklede vi tværs over byen til kammerater og spillede alle mulige spil. Vi rendte rundt i naturen og byggede huler og legede røvere og soldater, vi fræsede rundt på vore “tunede” cykler, vi spillede foldbold legede “jeg melder krig mod” eller skjul, vi holdt os i gang hele tiden. Og der var ikke for fem flade ører indblanding fra voksne.
Jeg har dælme ondt af de stakkels børn i dag som skal slæbe rundt med så pyldrende forældre og offentlige ansatte børnepiger.