Produktionen af dansk olie toppede ifølge Energistyrelsen i 2004, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at produktionen af olie snarligt går mod nul.
Danmark kan som udgangspunkt forvente at blive nettoimportør af olie i 2019, men det danske olieeventyr kan reddes af den teknologiske udvikling.
- Hvis vi vælger at medregne et bidrag fra teknologisk udvikling og ny efterforskning, vil vi kunne nedbringe importen af olie markant i hvert fald frem til 2035, siger Jan Harley Andersen.
Foreløbig regner man med, at den danske olieproduktion i 2015 vil være 35 procent lavere end i 2010. Ifølge energiagenturet IEA nåede man på verdensplan et toppunkt i 2008 med 70 millioner tønder per dag.
Ifølge olieanalytiker Michael Poulsen fra Middelfart-selskabet Global Risk Management har mennesket vist opfindsomhed og produktudviklet i de perioder, hvor der har været pres på olieproduktionen. Han forventer noget tilsvarende i de kommende år.
- Uden ny indvinding har vi passeret toppen, og så er der ikke meget nyt at hente 30 år frem. Men ser man 30 år tilbage, er der jo sket meget, mener han.
Den teknologiske vej frem for mere dansk olie kan være CO2-indsprøjtning i oliefelterne. Problemet i Danmark er, at olien ligger i kalkfelter. Derfor er den typisk svær at hente op i sammenligning med andre områder af verden.
Man er dog endnu ikke nået så langt med CO2-teknologien. Det svære bliver udskillelsen af CO2 via røggas fra kraftværkerne, transport af CO2 til oliefelterne samt anvendelsen af CO2-indsprøjtning til havs, hvor de danske oliefelter befinder sig.
/ritzau/
Kommentarer
Kunsten er at tænke forbi olien, på det, der aldrig bliver mangel på.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster.
Det ville være endnu bedre hvis vi brugte pengene fra olien til at sikre fremtidige forsyninger af alternative energikilder, frem for at brænde dem af på “velfærdsgoder’.
Denne kommentar er anbefalet af:
Endnu en komisk overskrift, lad mig endnu en gang gøre det klart:
NEJ DET KAN DET IKKE!
10-15% nedgang per år. Punktum. Der eksisterer ingen teknologi der kan forhindre det eller nogen “opfindsomhed” som vil gøre nogen forskel.
www.peakoil.dk
Denne kommentar er anbefalet af:
Du vrøvler Alex,
http://www.naturalgas.org/environment/technology.a…
http://www.npc.org/study_topic_papers/26-ttg-ogtec…
ftp://tonto.eia.doe.gov/petroleum/tr0565.pdf
Overskrift: Dansk olieeventyr kan måske holdes i live
Hvori består eventyret?
Mon det er Kejserens nye klæder der tænkes på, hvem kan ellers være så dum, at man på det nærmeste har foræret den fælles resurse væk.
“velfærdsgoder’. Mon det skulle være AP`s lommer der tænkes på, det er jeg enig i han har da fået nok, og lad os så komme i gang med noget alternativt.
Der bliver jo ikke mere olie/gas end det, der nu er tilbage og det bliver nok ikke billigere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen
Når olien for alvor bliver en mangelvare, så bliver der mangel på alt, der har materiel karakter. Spørgsmålet er, om samfundet kan klare den situation uden at kollapse.
Se f.eks. denne opinion:
The Fight of the Century.
http://richardheinberg.com/237-the-fight-of-the-ce…