Folketinget har så begrænsede muligheder for at kontrollere Politiets Efterretningstjeneste, PET, at danske politikeres tilsyn med efterretningstjenesterne er et af de mest ringe i hele EU.
Det viser en rapport fra Europa-Parlamentet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.
Folketingets kontroludvalg - udvalget vedrørende efterretningstjenesterne - er i modsætning til langt hovedparten af de øvrige EU-lande udstyret med ganske få magtbeføjelser over for landets efterretningstjenester.
- Folketingets kontroludvalg er jo langt hen ad vejen en syltekrukke og et omsvøbsdepartement.
- Udadtil står udvalget som garant for en tilforladelig behandling af delikate sager, men reelt er det et skjold mod offentlig debat og kritik, siger Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.
Det danske kontrolorgan kan for eksempel ikke afkræve efterretningstjenesterne oplysninger, tvinge agenter eller chefer i tjenesterne til at afgive forklaringer eller iværksætte undersøgelser af tjenesternes brug af agenter.
Selv i tidligere diktaturer i Østeuropa, som for eksempel Ungarn, Bulgarien, Rumænien og Polen, har politikerne lettere ved at gribe ind over for efterretningstjenesterne, viser rapporten.
Kontroludvalget herhjemme består af én politiker fra hver af Folketingets fem største partier, og flere af medlemmerne kan godt genkende, at kontrollen begrænser sig til, hvad efterretningstjenesterne vælger at informere medlemmerne om.
- Vi er 100 procent afhængige af de oplysninger, som efterretningstjenesterne lægger frem for os, og vi kan ikke rejse sager over for efterretningstjenesterne, siger udvalgsmedlem Zenia Stampe (R) til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Kommentarer
Utroligt!
Denne kommentar er anbefalet af:
Latterligt!
Denne kommentar er anbefalet af:
Bekymrende!
Denne kommentar er anbefalet af:
Forkert!
Denne kommentar er anbefalet af:
Noget nyt ..?
Denne kommentar er anbefalet af:
Skræmmende!
Når der lettes lidt på den danske osteklokken, bemærker de udenfor den stillestående gasboble straks stanken af råddenskab.
Denne kommentar er anbefalet af:
Medlemmerne er: John Dyrby Paulsen, Zenia Stampe, Anne Baastrup, Karsten Nonbo og Pia Kjærsgaard.
Det siger en del om disses selvrespekt og politiske kompetence, når de finder sig i at bestride rent indholdsløse poster.
Denne kommentar er anbefalet af:
Et kontroludvalg der ikke kan føre kontrol.!
Denne kommentar er anbefalet af:
Er ikke sikker på, at jeg forstår den her korrekt…eller…jeg håber ikke, at jeg forstår den korrekt. PET er OVER Folketinget? Fortæl mig, at jeg tager fejl!! Fortæl mig, at de folkevalgte er OVER PET og ikke omvendt…
Denne kommentar er anbefalet af:
Jo men, med Jacob Scharf’s seneste udmelding omkring, at Tjenesten (PET) selv har indset, at åbenhed og en anderledes effektiv kontrol er livsvigtig for Tjenesten, åbner jo en gylden mulighed for, at man endelig bringer PET ud af fortidens mistanker i forhold til, at PET fungerede som højrefløjens overvågning af venstrefløjen i dansk politik. Med hvad det medførte af misforståelser omkring altfor mange danskeres motiver for protest imod forholdet.
Man må så gå ud fra, at PET selv har indset, at såfremt Tjenesten skal fremstå som alle danskeres bolværk imod reelle trusler, er det imperativt, at man slipper afgørende af med fortidens tendentiøse præferencer. Men tag ikke fejl af sigtet. Det må være et oprigtigt opgør med den trafik, som foreløbigt har givet sig udtryk i en uforholdsmæssig mistillid til Tjenesten.
Det er nok, med Jacob Scharf’s udmelding, det nærmeste PET kommer med en indrømmelse af, at Tjenesten har behov for at indvilige i, at nutiden stiller andre krav i sammenhængen. Og dermed tillige en genoprejsning til alle de danskere, som som Tjenesten har mistænkt på et grundlag, som ikke stod til en fornuftig efterprøvelse. Desværre har de lammende konsekvenserne for dette segment i befolkningen ikke del i indrømelsen. Og fremstår derfor stadigvæk som en problematik. Som alene kan afklares med nye betingelser for PET’s virke, når politikerne om ca. 14 dage tager hul på anliggendet.
Vi får formodentligt ikke PET til at gå bodens vej. Men når Scharf medgiver, at såvel åbenhed som en fornuftig kontrol også er i Tjenestens egen interesse, giver det de nuværende politikere mugligheden for, såfremt de benytter sig af den, at slå en streg i sandet.
Den del af venstrefløjen, som har haft mulighed for at stævne Staten, er én del af problemet. En anden del udgøres af de danske statsborgere, som har været i søgelyset på vilkår, som ikke længere er aktuelle for en modernisering af PET. Men som har medført, at Tjenestens interesse har miskrediteret deres motiver på vilkår, som satte dem i miskredit. Og når PET nu medgiver disse, at deres kritik har haft noget afgørende på sig, må man konstatere, at Tjenesten har indset, at det ikke længere er spor nødvendigt at bruge yderligere ressourcer i den retning.
Det er dermed afgørende, at revisionen at PET’s forhold fra politisk side, åbner for begge sider af Jacob Scharf’s indspil. Dels større åbenhed, dels troværdige kontrolforhold, som i afgørende forstand distancerer PET fra koldkrigs-tænkningen.
Jeg er helt enig med Sharf i behovene, som han har beskrevet dem. Såvel større åbenhed, som troværdig kontrol. Vi ønsker os allesammen et PET, som kan frigøre sig fra tankemassen i de såkladte ‘arbejdsarkiver’, hvis omfang direkte løb løbsk.
Vi ønsker os imidlertid også et PET, hvis kompetencer slipper bundetheden på juraens analyser med hensyn til, hvordan man betragter de personer, som Tjenesten synes, man bør mistænke. Altså en udvidelse af kompetencerne på vilkår, som inddrager flere faggrupper end de rent juridiske og politimæssige. Så kan man nemlig slippe for, at sætte den laveste fællesnævner for, hvornår man vurderer, at der er overhovedet er grund til bekymring.
PET fortjener at slippe for den nuværende mistillid, men er, som Jacob Scharf har medgivet, afhængig af, at politikerne har modet til at installere Tjenesten med forhold, som ikke ikke giver yderligere anledning til mistanker. Det er derfor nødvendigt, at regeringen tager chefens indspil for pålydende, og gør alvor af, at få PET’s vilkår på omgangshøjde med en moderne verdens vilkår. Og ikke lader magt-relationerne betyde, at PET fortsat skal lide under politiske skærmysler fra i forgårs.
Men ligeså vigtigt er det, at politikerne forstår, at Tjenestens udspil er en håndsrækning til de danskere, som har lidt under en fortidig epokes fejltagelser.
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Hugo Barlach:
“Som alene kan afklares med nye betingelser for PET’s virke, når politikerne om ca. 14 dage tager hul på anliggendet.”
PET er top-professionelle, og politikerne er betalte amatører. Beklager, men jeg kan ikke se det realisitiske i at politikerne går ind, og får langt arm med PET. Slet ikke.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tag pengene fra dem.
Kan man ikke konstatere, at man får noget for pengene, og at det sker på en fuld lovlig, demokratisk og acceptabel måde, skal de ikke have skatteborgernes penge.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jo Heinrich, jeg er ligeså skeptisk som du er. Og ved, at vi begge har brugt mindst ca. 5 år på at rette opmærksomheden på anliggendet i medierne.
Som politikerne nu beslaglægger al kredit for som deres egne synspunkter. Meen, det kom jo jo et sted fra, før det blev salonfähigt, ikke sandt?…
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Det har hele tiden undret mig at Folketinget har givet PET så mange nye beføjelser med Terrorlovene uden at opsætte nogle bedre muligheder for at se PET efter i sømmende.
Warmbergudvalget har længe været en slags syltekrukke desværre også før Terrorlovene.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hugo Barlach:
“Som politikerne nu beslaglægger al kredit for som deres egne synspunkter.”
Jeg giver ikke meget for de danske politikere (med få undtagelser); end ikke evnen til at plagiere tiltror jeg den store majoritet. Jeg ved ikke hvilken støbning PET folk er gjort af, men der er ikke grund til at være imponeret over politiet post politireformen. Ligesom journalister og embedsmænd over en bred kam svigter.
Så er det noget mere pondus over politikere fra USA. F.eks. Bruce Fein og Ralph Nader, der gav Harvard Law School drengene tørt på og levere en opsang af de mindeværdige.
http://www.law.harvard.edu/news/2012/02/10_nader-f…
Det tager en time, men det er tiden værd. Ikke at du lærer noget nyt, men det er en fornøjelser at opleve to high-establishment høge levere budskabet, klart og tydeligt.
Man kan også glæde sig over Ron Paul, der er klar i mælet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det helt grundlæggende problem - og grunden til, at vi fik den uerklærede liberalistiske revolution i 00erne - er jo, at Danmark var uforberedt!
Vi har aldrig haft brug for at formalisere en masse forhold i samfundet, fordi fornuftige mænd og kvinder varestod de nødvendige og ønskværdige gøremål på bedste vis.
Desværre var vi så aldeles åbne for en fjendtlig overtagelse, og desværre deltog pressen som en trojansk hest, der aldrig udfordrede magthaverne. Vi burde have en ny magtudredning, der gik helt anderledes barsk til værks i en afdækning af magtstrukturerne - men bedst ville det være med en generallov, der simpelthen rullede al lovgivning tilbage til d. 19. november 2001 :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen:
“Vi burde have en ny magtudredning, der gik helt anderledes barsk til værks i en afdækning af magtstrukturerne”
Da AFR vandt sig præsidentembedet, var der både en magtudredning og en grundlovsreform igangsat. Begge dele yderst påkrævede. Begge blev lukket ned.
Denne kommentar er anbefalet af:
En af de ting der satte gang i spekulationerne efter Kennedy-mordet, var Warren-kommisionens afhøring af en lavere placeret FBI-agent, som havde foretaget sig noget mystisk, med nogle af de effekter politiet havde fundet i præsidentbilen.
Det han havde gjort var vist harmløst i sig selv, det var ordvekslingen under afhøringen, der var interessant.
Han måtte erklære sig skyldig i noget, der kunne udlægges som forsøg på at fjerne bevismateriale, men han troede at “det var godkendt på højeste sted”.
Forhørslederen spurgte derefter hvad FBI-agenten betragtede som “højeste sted” i forhold til at opklare mordet på landets præsident.
Det kunne/ville han ikke svare på.
Pinligt.
Toppen af MI6 og CIA arbejder reelt for centrabank familierne, så måske skulle Folketinget bede om mere indsigt i PET gennem Nils Bernstein.
Denne kommentar er anbefalet af:
Her må der forhåbentligt være bred politisk enighed om at få bragt Danmark ind i det pæne selskab. Det er skræmmende, at vores kontrol er så meget ringere end alle andre……. faktisk lidt pinligt !
@Christian
Har du forøvrigt nogen ædruelig dokumentation for “Toppen af MI6 og CIA arbejder reelt for centrabank familierne,” ? …..indtil da fremstår det blot som tom konspirationsteoretisk sludder –ked af at sige det !
Jeg har prøvet at blive slettet (!) af folkeregistret, og alligevel spurgte man mig om jeg var død eller levende!
Det tog mange måneder at blive “genoprettet” i systemet og inden da, gik jeg en ret så interessant om end uhyggelig tid igennem, hvor alt - ALT blev aflyst og det var rigtig bøvlet.
Jeg kunne faktisk ikke blive genoprettet. Man sagde at jeg skulle have et ny person nr. registrering hvilket jeg modsatte mig. Så nu har jeg istedet en anmærkning, et nr (?) knytte til mine identitetspapirer, som giver en masse bøvl f.eks ved udenlandsrejser eller dersom jeg ønsker at oprette banklån, osv. Det kan jeg ikke. Det vil det gøre for al tid.
Da jeg for femte gang henvendte mig forgæves på folkeregisteret for at få en identitet (og en fungerende tilværelse i dette gennem teknokratiske kontrol samfund) lod funktionæren mig forstå at systemet ikke kan have slettet mig, der skal en person til, så det måtte jeg selv have gjor forslog hun.
Nu havde jeg endelig efter måneder fået mulighed for et gennembrud, for jeg holdt nu fast i at “nogen - hvem”? i såfald havde slettet mig.
Hun fortalte mig at det var en fra sikkerhedspolitiet, hvorefter hun forlod kontoret og jeg så hende aldrig igen, i stedet sendte de nu hendes overordnede.
Idag når jeg henvender mig til myndighederne om sagen, så er det aldrig sket!
Og jeg har ikke længere de samme rettigheder som alle andre borgere. Med mindre det naturligvis er noget de gør med mange andre mennesker!?
Denne sag er en forbrydelse nogen i politiet har begået! - Hvorfor?
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis vi havde haft pluralisme i nyhedsformidlingen - altså medier af forskellig politisk observans, der kunne give os forskellige udlægninger, af samme begivenhed, havde vi haft noget at miste.
Vi havde haft et ægte demokrati, som kunne blive angrebet af diverse hel eller halvkriminelle organisationer (PET, FET you-name-it).
Under et borgerligt pressemonopol er det mig ligegyldigt om det er chefredaktøren der giver PET-chefen ordrer eller det er PET-chefen der giver chefredaktøren ordrer. Ingen af dem er under demokratisk kontrol.
På dette punkt ligner Danmark Hviderusland.
En stat i staten (PET) opstår og trives når staten ikke tager den opgave på sig at forsvare og beskytte sine borgere
@Gorm
Hvis du mener, at der er et borgerligt pressemonopol, hvorfor starter du så ikke et nyt medie i den hellige pluralismes navn - det står dig helt frit for ?
Den hævdede borgerlige slagside bliver jo ligesom ikke anderledes af, at man blot begræder det hele tiden……
Det er da ikke noget jeg “mener”.
Vi har kunnet kritisere Berlusconis Italien i over 10 år - uden selv at have haft eet eneste socialistisk, socialdemokratisk, eller centrum-medie i samme periode (husk at Politiken - altså Vestager - fordelingspolitisk ligger til højre for selv DF).
Kapitalismen sikrer, at medier kun kan eksistere hvis de kan tjene penge. Annonceindtægterne kommer næsten udelukkende fra storkapitalen
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg syntes at de illusioner, der kommer til udtryk i denne tråd er bekymrende. Hvad forestiller man sig egentlig en hemmelig tjeneste laver? Og hvorfor tror man, at den er hemmelig? I denne sammenhæng er demokratisk kontrol et oxymoron.
• Det var kritisabelt, at PET med en hemmelig instruks i december 1968 fortsatte registreringer på grundlag af lovlig politisk virksomhed.
• Det var kritisabelt, at Wamberg-udvalget, der på Folketingets vegne skulle kontrollere registreringerne, blev forholdt adgang til omfanget af registreringerne.
• Det er afgørende, at regeringen leverer korrekte, rettidige og fyldestgørende svar til Folketinget.
• Folketinget ser med stor alvor på, at PET har overtrådt eller omgået gældende regler og retningslinjer.
http://www.information.dk/269731
Denne kommentar er anbefalet af:
Når de er oppe, skider de en i ansigtet, og når de er nede, spiser de af ens hånd.”
PET er så søde. De har altid en underliggende politisk relateret dagsorden, som vi først fatter betydningen af, når det er for sent.
PET har overvåget internettet siden nettidernes morgen.
Det er PET, der burde overvåges af en af Folketinget valgt kommite med repræsentater fra alle partier.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kaspar Olsen:
“Karsten Nonbo var det ikke ham der sad tre timer i Futtog ?”
Jo, ham Karsten er en hård nitte. Mon ikke hans fordækte kolleger på Klausdalsbrovej er så velorienterede, at de nu er klar over, at man ikke umiddelbart kan løbe om hjørner med ham?
Nu Macho-Karsten har sat sig i kollegernes respekt, skulle man tro, at PET fremover straks vil efterkomme det mindste vink?
Denne kommentar er anbefalet af:
Er der så nogen der kan huske Kejsergadesagen -
http://www.leksikon.org/art.php?n=1335
Det var godt nok et andet væsen den gang - FET - but who cares .. men hvad blev der egentligt af de helte …
Sorry: indspark 10:57 uden for skiven …
Lige ang. magt-udredningen var det så ikke sådan at Svend Auken og folketingets daværende formand, nu afdøde, Ivar Hansen var enige om at kigge/se på en en reform af grundloven? Efter Ivar Hansens død blev grundlovsreformen lagt væk…
Var det ikke primært Erling Olsen, der tog initiativ til noget af det? Ivar Hansen var formand for folketinget, og dermed primus motor?
En totalitær stat har ingen parallel samfund eller magtstrukturer ved siden af sig. Nu hører vi altså at: ” Selv i tidligere diktaturer i Østeuropa, som for eksempel Ungarn, Bulgarien, Rumænien og Polen, har politikerne lettere ved at gribe ind over for efterretningstjenesterne, viser rapporten”. Lettere ved at gribe ind, men altså ikke den fulkomne kontrol – Ups hvad er nu det! Kan propagandisterne ikke bestemme sig!
Claus Oreskov:
“Kan propagandisterne ikke bestemme sig!”
Kan det tænkes, at propagandisterne mener at referencen til ex-diktatutrerne bag jerntæppet, skaber grundlag for en sammenligning med det nuværende despoti i det nordlige Europa? ;-)
Polen og Ungarn var i øvrigt hverken diktaturer, eller placeret i Østeuropa. Ungarn er Centraleuropa.
Denne kommentar er anbefalet af:
For nu at trumfe!
Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester blev nedsat i 1998 og har stadig ikke givet lyd fra sig FJORTEN ÅR efter!
Udvalget er formodenligt afgået ved spindelvævs-/støv-døden.
Niels: Du har alt for meget tiltro til hemmelige “tjenester”. Hvem skabte det moderne efterretningssystem som vi kender det siden National Security Act 1947?
Christian de Coninck Lucas:
“Niels: Du har alt for meget tiltro til hemmelige “tjenester”. Hvem skabte det moderne efterretningssystem som vi kender det siden National Security Act 1947?”
Var det ikke tyske efterretningsfolk, der kom i USansk tjeneste?
@Gorm
Så det er altså kapitalismens skyld, at du ikke får skabt et medie ?
Det lyder en kende ansvarsfraskrivende, men det jo bekvemt, når man mener, at alle medierne er imod en :o)
@Rasmus
Knus din uvidenhed her:
http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm…
PET har det nu heller ikke for nemt. ATS (At Tænke Sig) interviewer Jacob Scharff:
LYNINTERVIEW
Jakob Scharff, hvad synes du om, at regeringen og politikerne ønsker mere kontrol med, hvad I går og foretager jer inde i PET?
»Jeg synes, det er en meget kedelig tendens, og det er trist, at ganske almindelige agenter ikke kan få lov til at passe deres arbejde uden at blive mistænkeliggjort. Danmark er efterhånden ved at udvikle sig til et overvågningssamfund!«.
http://politiken.dk/bagsiden/atsbagsiden/ECE154136…
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Thomas Dalager
Problemet med den manglende pluralisme i nyhedsformidlingen i Danmark ligger ikke i dominansen af borgerlige aviser, men derimod i de landsdækkende nyhedsredaktioner.
Disse nyhedsredaktioner, der arbejder udfra væsentlighedskriteriet, beslutter hvilke af den enorme mængde af nyheder der skal omtales og dermed også hvilke der ikke skal omtales i deres nyhedsudsendelse.
Denne subjektive vurdering er politisk meget skæv og har stor indflydelse på hvad folk mener.
@Holger
Udover, at jeg ikke er enig…..se i øvrigt Gunnar Viby Mogensens indlæg i gårsdagens Børsen (lad ikke fordomme om det organ stoppe dig !) om bemledte emne.
Hvis man alligevel tager dit udsagn for pålydende, så ville det være langt mere konstruktivt at komme med forslag til en mere bredspektret nyhedsformidling i stedet for at hyle over tingenes tilstand – det bliver det jo definitivt ikke bedre af.
Det er derfor, at @Gorm gentagne gange er blevet opfordret til at tage action og sætte noget igang……. den opfordring er hermed givet videre, hvis man holder fast i standpunktet om, at medierne/nyhedsredaktionerne er så borgerligt dominerede.
@ Thomas Dalager
Forslag til en mere bredspektret nyhedsformidling lyder også konstruktivt i mine øre.
Dette princip kan vi vel også blive enige om burde gælde “kontroludvalget” med PET.?
Hvorfor er den politiske opposition idag ikke repræsenteret i kontroludvalget.?
Hvorfor er tilstedeværelsen af partier i kontroludvalget begrænset til de 5 største partier.?
Holger Madsen: “Hvorfor er tilstedeværelsen af partier i kontroludvalget begrænset til de 5 største partier?”
Formelt skyldes det vist, at det skal være de partier, der er repræsenteret i Folketingets præsidium, men mon ikke den reelle begrundelse er, at ‘den ekstreme venstrefløj’ skal holdes ude?
@Sohn
Spøgelser ved højlys dag……
@Holger
Jeg har intet problem med, at kontroludvalget i princippet fungerede som andre udvalg, så man kunne være med uanset størrelse. Det fordrer selvklart, at alle forstår alvoren i udvalget og ikke føler sig fristet til at lække oplysninger - det er alvorlige sager.
Heinrich: De var mest “operators”, som fx. Gehlen Øst-netværket, der blev en del af CIA-NATO Intelligence.
Men lovene, der skaber den moderne “covert world”, som fx. 1947 National Security Act blev skrevet af Rockefeller og Wall Street super eliten, altså samme mennesker bag skabelsen af Federal Reserve Act, 1913.
Se evt. Stanley Kubricks enorme bekymring for denne gruppes magt og evne til at korrumpere :)
Denne kommentar er anbefalet af:
http://www.youtube.com/watch?v=mAQnfOXqiR0