Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Vrisne S-borgmestre afslører svag regering

Publiceret: 11:00, 15. februar 2012
Det myldrer frem med S-borgmestre, der offentligt kritiserer regeringen for tiden. S afviser svaghedstegn.

Det virker efterhånden som om, at landets socialdemokratiske borgmestre er ved at falde over hinanden for at finde en tændt mikrofon, hvor de kan få afløb for deres utilfredshed med regeringen.

Alene tirsdag var i alt otte af landets 49 S-borgmestre ude med kritik i landsdækkende medier af regeringens politik.

Fire revsede det evige spøgelse i regeringskorridorene, betalingsringen, mens andre fire blæste til modstand mod NOx-afgiften - et af den borgerlige oppositions yndlingsaversioner.

Og selvom det så langt fra er noget særsyn, at borgmestre brokker sig, så udstiller bølgen af kritik alligevel en svag regering, mener politiske kommentatorer.

- At borgmestre brokker sig over en regerings linje, er der ikke i sig selv noget unormalt i. Men i dette tilfælde er regeringen sårbar, fordi de brokker sig i en situation, hvor ingen kender regeringens linje, siger politisk redaktør på Weekendavisen, Arne Hardis.

- Hvis man havde en stærk regering, som slog fast, at “sådan her er det, og sådan her bliver det”, så ville det ikke være så farligt, siger han.

Samme vurdering lyder fra politisk kommentator Rasmus Jønsson:

- Kritikken er udtryk for, at S ikke har godt styr på baglandet i øjeblikket. Og derfor er der nogen, der øjner mulighed for at få positioneret sig frem mod kommunalvalget, siger han.

- I øjeblikket er der dårlige meningsmålinger, og der er mange, der åbenbart har behov for at signalere, at man ikke er med på taberholdet, for nu at sige det lidt firkantet., siger Rasmus Jønsson og tilføjer:

Socialdemokraterne på Christiansborg afviser, at borgmestrenes kritik er et problem for partiet. Det er nærmest omvendt, påpeger den fungerende politiske ordfører Ane Halsboe-Larsen.

- Det kan sagtens ses positivt og som en styrke, at vi har plads til dialog, og at vi får inputs fra vores mange borgmestre. Det er positivt, siger hun.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Svag regering? Jeg tror aldrig at der har været en så ensidig negativ pressedækning af en regering i Danmark, så at kalde den svag ville jeg nu ikke, tværtimod kan man sige…

Jeg synes mere at det viser tydeligt politiker lede samt et populistisk styret samfund.

Denne kommentar er anbefalet af:

Under et borgerligt pressemonopol er mulighederne for at drille centrum-venstre ubegrænsede.

Det er fristende for enhver lavere placeret person inden for centrum-venstre at kritisere regeringen, fordi monopolet kan garantere evig berømmelse som belønning.

Og i en X-faktor verden er en tur på forsiden guld værd for enhver borgmester.

Ivan Gullev Abonnent siger:

Mandlige soccer opfatter en kvindelig soccerstatsminister som kvindesvag.

Denne kommentar er anbefalet af:

Afslører svag regering”?

Den sprogbrug afslører mere om afsenderens holdning end om regeringen.

Denne kommentar er anbefalet af:

Er alle disse borgmestre midaldrende mænd.
Tre kvinder i toppen. Flere kvindelige ministre.
Afløser Ida Auken Villy Søvndal.
Det ligner en skjult dagsorden, måske helt ubevidst.

[Bruger slettet] siger:

Blåt pressemonopol?

Offerretorik og fokusflytning!

Regeringen er svag, og det har Danmark ikke brug for.Der må være noget mellem hulemanden Fogh og dilitanten!

Jeg hører til dem, som er mere end trætte af denne diskussion. Hvorfor er det interessant, om regeringen er “svag” eller “stærk”? Ønsker de danske journalister og politiske kommentatorer da en diktator som Mussulini eller Franco? Eller måske en dansk Berlusconi, som kan styre og manipulere os alle sammen via et mediemonopol?

Og hvor er de positive samfundsvisioner hos alle de sure brokkehoveder, der får så meget medietid, inklusive de socialdemokratiske borgmestre? Man vil ikke have en trængselsring eller en NOX-afgift kan vi forstå. Javel da, men hvordan vil man så løse de miljøproblemer, som disse tiltag skal dæmme op for? Eller mener man slet ikke, at der er nogle problemer, som skal løses?

Denne kommentar er anbefalet af:

At borgmestre brokker sig over en regerings linje, er der ikke i sig selv noget unormalt i. Men i dette tilfælde er regeringen sårbar, fordi de brokker sig i en situation, hvor ingen kender regeringens linje

Her slår telegrammet efter min mening hovedet på sømmet.

Regeringen mangler at synliggøre en klar politisk rød tråd.

Plat, populistisk og værdiladet sprog afslører ritzau som Venstres pressetjenste.

Denne kommentar er anbefalet af:

Gab !!
- mere blåt mediebræk.

LH:
Eller måske en dansk Berlusconi, som kan styre og manipulere os alle sammen via et mediemonopol?

GP:
Vi kender ikke ansigterne på de danske Berlusconier, men fraværet af politisk pluralisme (en partipresse der ærligt viser sit flag) er den samme.

På det punkt ligner den danske presse nok mere det hedengangne Pravda (det sovjetiske pressebureau) - ingen kendte magthavernes ansigter - men det gjorde ikke magten mindre - snarere større.

Vi lever under et pressekorps, der siden efterlønsdebattens start, ikke har kunnet tage sig sammen til at spørge de borgerlige økonomer:

Den der nyopdagede naturlov - at der automatisk opstår arbejdspladser blot arbejdsløsheden bliver stor nok - hvornår begynder den egentlig at virke ?

Vi har nu på snart tredie år haft mere end rigeligt udbud af ledig arbejdskraft inden for stort set alle brancher !

Denne kommentar er anbefalet af:

Borgmestre er ofte borgere der slår sig op på lokalpatriotiske synspunkter og kæmper for nærområdet.

En Socialdemokratisk borgmester bør dog ikke have problemer med at høre sin bys spæde pippen som en mindre detalje i en større symfonisk samfunds helhed.

Langsigtet vil Miljøringens betalingsordning få virksomheder til at genoverveje deres historiske placering i KBH, og de vil fx flytte afdelinger nærmere deres ansattes bopæl, til stor fordel for alle.

Med faldende priser på erhvervs lejemål i København vil mange nye iværksætter virksomheder begynde at etablere de spydspids virksomheder der igen vil skal trække Danmark op i det industrielle lederfelt for Europæisk industri som vi havde under C.F. Tietgens ledelse fra 1866 til 1896.