København
Chefers lønfest går ud over arbejdsmoral
En arbejdsmarkedsforsker mener, at det kan gå ud over de ansattes motivation, når cheflønningerne eksploderer.
Topcheferne i nogle af landets største virksomheder har fået en gevaldig lønstigning, mens medarbejderne bliver opfordret til løntilbageholdenhed, og mange bliver fyret. Og det går ud over de ansattes motivation, siger arbejdsmarkedsforsker.
- Der er på gulvniveau en stærk aversion imod den måde at være skinhellig på, når man siger, der ikke er råd til noget som helst og så bevilger sig selv masser af penge bagefter.
Det siger professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
- Det er nogle signaler, som må give en gevaldig forvirring på arbejdspladserne, siger han.
I Danske Bank har direktionen fra 2010 til 2011 fået godt 30 procent mere i lønningsposen, mens banken samtidig skal af med 2000 medarbejdere. I Vestas er stigningen 13 procent - her skal 1300 danske ansatte fyres.
Det er svært at forstå for de ansatte, siger professoren.
- Man bliver mere demotiveret. Opfattelsen er stadigvæk, at værdierne ikke skabes på direktionsgangen. De skabes i produktionen, hvad end det er serviceproduktion, vareproduktion, tjenesteydelser eller kreative ting, siger han.
- Det kan gå ud over motivationen og i sidste ende produktiviteten. Dermed kan det skade arbejdet og produktionen og er en alvorlig moralsk situation for lederne, siger Henning Jørgensen.
I gennemsnit er topchefernes løn for de otte store danske virksomheder, som har aflagt regnskab, steget med 13 procent, viser beregninger fra Jyllands-Posten.
/ritzau/
Kommentarer
58 % mere til direktionen i Danske Bank! Og 58 % af hvad? Selv hvis en medarbejder på gulvet steg uhørte 58 % i løn, ville beløbet ikke komme i nærheden af de ekstra summer direktørerne kan sætte på deres konto.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hørt!
“Det er svært at forstå for de ansatte, siger professoren.”
Det tror jeg nu ikke, at det er. De ansatte er jo ikke dumme. De forstår udmærket, hvad der foregår. Derfor er de vrede og demotiverede.
Det er svært, ja umuligt, at retfærdiggøre — men det er ikke spor svært at forstå.
Denne kommentar er anbefalet af:
Danske Bank belønner de direktører der er ansvarlige for den irske katastrofe,der udløste en
redning af banken af den danske stat på 250 mia.
Denne kommentar er anbefalet af:
Problemet med den danske arbejder er at det er den fed slave der er bange for at miste noget.
- Bil hus og dyr levestandart holder den danske arbejder på sin plads.
Han skal ikke have klinket noget. Så hellere sparke til de svage; arbejdsløse og bistandsklienter.
Det er derfor vigtigt med sørre ulighed - så den fede slave kan se der er nogle der har det værre end dem selv. Det minder dem hele tiden om hvad det er de mister.
Tandløsheden i den danske fagbevægelse er en forbrydelse mod samfundets svage og unge
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, og direktørerne for de krakkede banker (Roskilde m.fl.) får høje stillinger i Finansiel Stabilitet (eller hvad det nu hedder).
Det er svært at forstå for en borger i Danmark (men selvfølgelig ikke sværere end at det nok er en vennetjeneste af en eller anden art, som vi aldrig kommer til at høre om).
Jeg sidder lige og hører en CEPOS-repræsentant i radioen advokere for lempelser i topskatten.
Ja, ja, direktørerne skal vel også have lidt lommepenge med, når de flytter virksomhederne til udlandet alligevel.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lise Lotte Rahbek
Nu rammer topskatten altså flere og flere menige borgere. Selv jeg, som er ufaglært ansat, har betalt topskat de sidste tre år.
@Peter Taitto
Hvad skal jeg sige - du må tjene en god løn.
Jeg har aldrig haft den ære at betale topskat.
Men det er lidt en anden debat.
Jeg skrev her om topskatten i relation til de hastigt stigende toplønninger, som telegrammet handler om, og som da nok skal være med til at sikre, at de toplønnede i Danmark ikke går sultne i seng.
Og det er jo godt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lasse Damgaard. Situationen i en nøddeskal :o/
Hvis man vil sammenligne lønninger for top folk ( og andre grupper ) inden for erhverv , organisationer og politik, så bør en del af sammenligningen ske i forhold til samme persongrupper i lande , der i øvrigt er rimeligt sammenlignelige med Danmark.
Set i det perspektiv ser det knapt så galt ud for (den danske gini-koefficient er fortsat lav i forhold til andre lande - d v s stor indkomstudjævning).
I øvrigt synes jeg at de private pensionskasser (arbejdsmarkedspensionerne) ,som ganske mange er medlemmer af og betaler til , kunne bruge deres indflydelse via deres atktieposter til at se lidt på de steder , hvor der er urimelige vederlæggelser.
På længere sigt tror jeg, at de fleste større aktieselakaber vil få lønmodtagernes pensionskasser som hovedaktionærer - d v s , at man som lønmodtager står og p d e s vil have mest muligt i løn og p d a s som medejer via pensionskassen anbefale omkostningsbevidtshed og moderate lønninger ( også for toppen).
Syntes nu jeg har bemærket, at det ikke drejer sig så meget om, om vi har en krise, som det drejer sig om hvem der skal være krise for.
Har i ikke også bemærket alle de her ting med udflytninger af arbejdspladser o.s.v. alt sammen for konkurenceevnens skyld., men der ses ikke en forbedret konkurence evne eller mindre priser.
Det eneste jeg bemærker er at besparelserne bliver delt ud som lønstigninger blandt de få. Som vi så kan høre gå og brokke sig over at skulle bedrage til alle dem der ikke kan holde på et arbejde. ( ja der er en stavefejl)
Med alle bankpakkerne in mente er det faktisk skatteborgerne, der både giver vilde lønforhøjelser til bankdirektørerne, samt enorme afkast til aktionærerne.
Det havde da ikke provokeret så meget, hvis bankerne havde gået stille med dørene i 8-10 år, til alt om bankpakker var glemt. Men så meget finfølelse har de grådige bankfolk tydeligvis ikke. De håner gerne giverne, trods de også er kunder i bankerne.
Jeg forstår faktisk ikke, at danskerne ikke gør oprør over den førte politik.
I “mit land” blev bankpakker konverteret til bankaktier efter gældende dagspris, og den var lav. Til gengæld kan staten sælge aktierne med fortjeneste, når tiderne bliver bedre, og tjene på det.