EL-toppen om finanslov: Vi har ikke svigtet

Gruppeformand Per Clausen afviser, at Enhedslisten med finanslovaftalen har svigtet sine vælgere.

Enhedslisten har ikke svigtet sine vælgere, selv om partiet i finansloven ikke fik en jobgaranti for alle langtidsledige, som fra nytår risikerer at miste dagpenge efter to års ledighed.

Sådan lyder det fra gruppeformand Per Clausen.

9 af 25 hovedbestyrelsesmedlemmer i Enhedslisten stemte ellers imod finanslovaftalen. Kritikerne kræver hovedbestyrelsesmedlemmer udskiftet på Enhedslistens landsmøde næste forår.

- Vi har ikke svigtet. Partiets medlemmer kan op til årsmødet tage stilling til, om det er dem eller os, der har svigtet. Måske er vi bare uenige, uden at nogen af os har svigtet, siger Per Clausen.

- Vi har fået et dårligere resultat, end vi havde håbet på. Det er jeg fuldstændig enig i.

Spørgsmål: - Hvad er gået galt? Ifølge politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen fejllæste I den politiske situation?

- Der er gået det galt, at regeringen havde mulighed for - og var villig til - at lave en langt værre aftale med Venstre. Vi har forholdt os til den politiske realitet. Det står vi til regnskab for både overfor medlemmer og vælgere, siger Per Clausen.

Han påpeger, at ledige får et halvt års ekstra forsørgelse, og finansloven skaber større lighed i samfundet.

- Det var, hvad vi kunne opnå. Det er bedre end ingenting. Men det er bestemt ikke perfekt, siger Per Clausen.

Han finder det ikke selvmodsigende, at Enhedslisten udvandrede fra Finansministeriet, før regeringens tre ministre fremlagde finansloven, som partiet støtter.

- Jeg har ikke lyst til at stå ved siden af en finansminister, som siger, at finansloven er udtryk for en ansvarlig, økonomisk politik. Eller til at stå ved siden af en SF-leder, som siger, at det er den mest venstreorienterede finanslov, han kan huske, siger Per Clausen.

Liste Ø står meget langt fra regeringen på flere områder, mener Enhedslistens gruppeformand.

/ritzau/

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Carsten Hansen

Selvfølgelig har Enhedslistens ledelse ikke svigtet.
Den gjorde hvad der var muligt.

Og selvfølgelig står Enhedslisten langt fra regeringen, men som demokratisk parti deltager man ud fra de forudsætninger der er.

Tak for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Når jeg læser indlæg , i de forskellige tråde om emnet, så får jeg det indtryk at mange mener Enhedslisten skulle have været udvandret fra finanslovsforhandlingerne og have overladt det til regeringen at lave en aftale med VK.
Så kunne Listen have bevaret de rene hænder og have holdt fanen højt.

Jeg siger "mange tak" for at Listen kom ud af hængekøjen og forhandlede realistisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Carsten:

Det er jo dybest set netop ikke op til andre end EL's medlemmer at bedømme. Ingen tvivl om, der er en stor gruppe i EL, der hellere så EL tilbage i den aktivistiske linje, og ikke et parlamentarisk arbejdende parti med de kameler, der så betyder, der skal sluges. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor EL er presset grundet denne finanslov og generelt set hele deres politiske rolle i det politisk landskab. Partiet har ikke en entydig DNA - og græsrødderne har ikke samme grundsyn som folketingsmedlemmerne om, hvad EL's rolle skal være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Vibeke.

Naturligvis er det Enhedslistens medlemmer og vælgere der i sidste ende skal bedømme om handlingen var rigtig eller forkert.

Men som andre ytrer sig om f.eks. SF, så ytrer jeg blot min holdning til Listens beslutning.

PS: Det er da ikke helt usandsynligt at f.eks DKP forlader sammenslutningen, men mon ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Hjul

Synes enhedslisten har gjort det godt og har faktisk hjulpet de aller svageste, så forstår ikke kritikken. Men det er da rigtigt at der stadigvæk er et problem med folk der falder ud af dagpenge ordningen, men det er jo ikke enhedslisten som har skabt det problem og enhedslisten kan ikke hjælpe alle på en gang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Carsten:

Tja, jeg vil aldrig sig aldrig iht. at EL kan sprænges i stumper og stykker. De har nogle græsrødder, der ser partiets rolle helt anderledes, end som det fungerer i dag. Men jeg ved det da ikke - håber det da heller ikke, da det jo vil bringe den yderste venstrefløj helt tilbage til stenalderen med absolut ingen parlamentarisk indflydelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Men til spørgsmålet, om EL's folketingsgruppe har svigtet. Ja, det har de jo. De er kommet med den ene bastante udmelding efter den anden, og dermed skabt en forventning i deres bagland og hos deres vælgere, om de kunne levere langt mere, end hvad de kunne. De spillede med muskler og står nu lidt som en hund, der har fået slag med en våd berlinger. Men dog skal det siges - den strategiske fejlslutning erkender de da, men som det så moderne hedder i disse dage, så har de et kommunikationsproblem iht. deres vælgere. Luften gik ud af ballonen og realiteterne ramte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Facadepynt derskal dække over den kendsgerning, at regeringens lønmodtagerfjendske politik sætter landet og dets befolkning årtier tilbage.

At Danmarks ulykke bunder i vort medlemsskab i EU, hvor al vor suverænitet og handlefrihed er parkeret lader sig ikke længere skjule.

Vi har fraskrevet os muligheden for at føre en selvstændig finans, penge, invadrer, arbejdsmarkeds, miljø, og socialpolitik og bundet os til kun at føre en borgerlig politik.

Dermed er vi på beste ISO9000 maner tvunget til at gøre tingene lige så dårligt som resten af EU og derfor er finansloven uden reelt indhold og kun fyltten rundt på småpenge. Ulykkerne gøres der intet ved.

Enhedslisten sprang op som en løve over dagpengeforringelserne og faldt ned som et lam sammen med flere kontanthjælpsmodtagere.
Slaget blev tabt og til sommer er der tid til at tabe et nyt.
EL kan tage plads i køen af partier, der svigter deres grundlag og vælgere.
Og når alle er færdig med at vaske hænder på hinanden og de sidste rettigheder er tabt, kan hele venstreføjen samles i en stor lalleglad liberalistisk "regering" i EU

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frandsen

Vibeke Svenningsen : " og græsrødderne har ikke samme grundsyn som folketingsmedlemmerne om, hvad EL’s rolle skal være".
"Græsrødder" må være det mest misbrugte udtryk i nyere tid. 2/3 af, den af græsrødderne valgte, hovedbestyrelse godkendte altså finanslovsaftalen Vibeke !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Jesper:

Græsrødder er altså andet end den valgte hovedbestyrelse - noget helt andet. Det er den formelle magtfordeling. Græsrødder er noget andet. Du tænker stadig EL som et andet parti - det er ikke som andre partier. Og EL har saftsuseme en anden historik og DNA end andre partier - herunder også græsrødder, der har sit udspring alle mulige steder fra og dermed også divergerende syn på, hvordan EL's rolle skal være i det formelle parlamentariske system.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Nu må debattørerne ikke glemme at måle EL med den samme målestok, som man brugte på SF tidligere på sæsonen. Flere her på bloggen lyder allerede som gamle socialdemokrater:

"...men som demokratisk parti deltager man ud fra de forudsætninger der er..."

Hvem kan være uenige i ovenstående? Men det er også fuldstændig tomt. Djævlen sidder som bekendt i detaljen. og spørgsmålet er om ikke EL med al sin 'ansvarlighed' nu endegyldigt har mistet muligheden for at få indflydelse på regeringens politik.
Situationen kunne lige så godt tolkes som EL's mangel på ansvarlighed, at man på denne måde de facto har fjernet muligheden for at lægge et venstreorienteret politisk pres på regeringen.

Hvor skal utilfredse S og SF-vælgere nu gå hen? Sofaen ender med at blive den eneste mulighed for de frustrerede.
EL har nu som det sidste parti nikket ja til, at politik i Danmark handler om administration og at valgene er et spørgsmål om, hvilke administratorer der gør sig bedst på tv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Det er ikke Enhedslisten der har svigtet. De har stået i en meget svær situation, hvor de som de eneste skal trække læsset med at gennemføre økonomisk og socialt ansvarlig politik. De er alt for få til at klare det alene. Dem der har svigtet vælgere og idealer er Socialdemokratiet og SF.

Finansloven er bestemt ikke noget at være begejstret over, men den er trods alt bedre end alternativet, der ville have været kraftigt præget af Venstres politiske ekstremisme.

Selvfølgelig skal Enhedslistens medlemmer vælge den hovedbestyrelse de tror kan gøre det bedst, de skal bare ikke tro en anden prsonsammensætning ville have givet et bedre resultat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frandsen

Vibeke Svenningsen : "Græsrødder er altså andet end den valgte hovedbestyrelse - noget helt andet. Det er den formelle magtfordeling. Græsrødder er noget andet. Du tænker stadig EL som et andet parti - det er ikke som andre partier. Og EL har saftsuseme en anden historik og DNA end andre partier - herunder også græsrødder, der har sit udspring alle mulige steder fra og dermed også divergerende syn på, hvordan EL’s rolle skal være i det formelle parlamentariske system."
Sikke dog en gang øregas - Enhedslistens hovedbestyrelse er VALGT AF "græsrødderne" og 2/3 af dem stemte ja til finanslovsaftalen ! Du fortsætter din sprogforvridning en gang til - HOLD OP MED DET !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

"Det er ikke Enhedslisten der har svigtet. De har stået i en meget svær situation, hvor de som de eneste skal trække læsset med at gennemføre økonomisk og socialt ansvarlig politik. De er alt for få til at klare det alene. Dem der har svigtet vælgere og idealer er Socialdemokratiet og SF."

Altså EL kan ikke på en gang være de eneste, der trækker læsset og samtidig ansvarlige. Det er på en og samme gang en retorisk fælde og undskyldning , som EL har konstrueret for sig selv. Man svigter sit parlamentariske mandat, når man i realiteten ikke tør gå efter magten - også til at vælte en regering.
"Vi har kun 12 mandater," siger EL - men de er ret afgørende for regeringens overlevelse og både S og SF's fremtid, burde svaret lyde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Vibeke Svenningsen,

Hvis nogen har et "kommunikationsproblem" i forhold til deres vælgere, må det da være socialakrobaterne og SF, som er blevet så godt og grundigt fedtet ind i deres alliance med de radikale parfumesælgere, at de ikke kan røre sig, uden at ministertaburetterne begynder at skride under deres kurfyrstelige bagdele.

"Det var hvad vi kunne opnå. Det er bestemt ikke perfekt, men det er bedre end ingenting" siger Per Clausen.

Ærlig snak er altid at foretrække for parfumerede usandheder, så medlemmerne af EL's folketingsgruppe har i hvert fald intet at frygte fra undertegnede medlem af vælgerkorpset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jamen så lad os dog vælte regeringen, så vi kan få Løkke tilbage. Der er vel ingen der tror på at S og SF får deres mistede stemmer og mandater tilbage?
Vestager skal nok klare sig, ligesom Thorning, der har opnået hvad hun ville.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Grethe:

De har ligesom taget deres klask, og er ikke dem, der det sidste år er kommet med meget bastante udmeldinger. Deres klask har jo også givet sig udslag i diverse dårlige meningsmålinger osv. Men man kan bare sige - det er værre for andre partier, så EL har ikke et problem med deres kommunikation siden skattereformen. Det har de!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorbjørn Thiesen

Som det sidste demokratiske parti har Enhedslistens folketings politikere forstået at i demokratiske forhandlinger får man sjældent alt hvad man vil have.
I reddede Danmark og danskerne fra yderligere overgreb fra de borgerlige. Det vigtigste bliver at få skabt større lighed i Danmark. Det kan gøre os til et stærkt samfund, vi kan se i andre samfund hvor uligheden øges, øges ustabiliteten også. Det er stor trussel mod demokratiet.
Brug alle kræfter på at skabe lighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Jesper:

Det er jo, nogle vil have ændret. Lydig til det, der siges. 9 stente imod - og HB er mere tæt på forhandlingerne end de menige medlemmer. Men vi kan da også bare lade som om, alle er glade og tilfreds - og helt med på den valgte linje. Der er bare ikke sådan, det er. Hvor mange gange du end skriver det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Det er en smule hyklerisk, Grethe, nu at skyde på S og SF.

“Det var hvad vi kunne opnå. Det er bestemt ikke perfekt, men det er bedre end ingenting” siger Per Clausen.

Hvad betyder ovenstående i praksis? Hvad er 'ingenting' i den her sammenhæng? Er ingenting et valg, hvor EL måske kunne erobre 10% af stemmerne? Eller er ingenting en finanslov med Venstre, der ville svække Thornings linje yderligere på den lange bane? Nu gennemfører Thorning så VKO's økonomiske politik med EL. Til gengæld får vi en grøn prut i en hornlygte og børnecheck til flygtninge. Det er altså det, der er bedre end ingenting for EL.

Det her er et kæmpe selvmål både politisk og kommunikativt, for nu ved alle - ikke mindst S.SF og R - at EL politiske muskler og mod ikke rækker længere end til noget, "der er bedre end ingenting."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen von Sydow

Nu er det jo ingen hemmelighed, at Informerens kommentarfelter er talerør for mange Enhedslistefolk.

Af samme årsag fremstilles liste Ø i mange indlæg som den hellige Messias, der er hævet over fejl og mangler. Hævet over alt menneskeligt.

Ret morsomt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Er al realisme forduftet ? Sikke vi gungrer, sa den lille EL mus - men opnåede dog en anerkendelse af, at der er grænser for, hvad venstrefløjen vil og kan stå model til.

Der ér altså også grænser for, hvad 12 mandater kan udrette. Altid noget at EL er ærlige og ikke fedtspiller. Indsatsen går fremover på, at fortsætte arbejdet for en bæredygtig miljø-og sociopolitik - det er vanskeligere med Peter Christensen og Lars Løkke ved roret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Det handler i virkeligheden ikke om EL om SF. Kunne SF have overlevet en finanslov med Venstre? Det dilemma har EL nu befriet SF for, men er der nogen god grund til at redde røven på SF?

Overordnet er hele grundlaget for regeringens økonomiske politik forkert, deres kriseanalyse er 100% forkert, og det er nok dér EL skulle have sagt fra, og derfor der hvor den største fejl ligger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Jeg tror alle ved, at der er grænser, for hvad EL kan acceptere - altså får vi præcis så meget, som 12 mandater og muligheden for at vælte regeringen kan købe - meget enkelt, sådan er det i dagens købmandsbutik

anbefalede denne kommentar

Sider